Sammenfatning

Vejledning om strandrensning – februar 2008

Vejledningen gennemgår i kapitel 2 myndighedernes ansvars- og opgavefordeling i tilfælde af forurening af havet og forurening af kyster og strande samt havne. I kapitel 3 gives en række retningslinier for opstilling af kommunale beredskabsplaner for sanering af kyster, strande og havne. I kapitel 4 er redegjort for de fastsatte regler for fordeling af udgifter til beredskab og bekæmpelsesforanstaltninger mellem de implicerede myndigheder.

I kapitel 5 er kort beskrevet nogle af de mest betydningsfulde sager om olieforureninger fra de seneste 35 år. Her illustreres forskellige rensningsaktioner og effekter af olieforurening. Dette skal give indblik i diversiteten af olieforurening og anskueliggøre erfaringer fra tidligere håndtering af olieforureninger fx vigtigheden af beredskabsplaner.

Kapitlerne 6-13 er bygget op omkring beskrivelser af forskellige strandrensningsmetoder anvendt på givne kyststrækninger i relation til disses geologiske udformning, biologiske sårbarhed, olieuheldets størrelse og art m.v.

Vejledningens sigte er at anvise strandrensningsmetoder, som tager størst mulig hensyn til de forskellige kysttypers sårbarhed over for olieforurening og over for selve rensningsarbejdet.

Tidligere olieforureninger har vist, at forureningens karakter, og dermed de mest hensigtsmæssige rensningsmetoder, varierer fra det ene tilfælde til det andet. Da det derfor er umuligt at opstille detaljerede retningslinier for rensningsarbejdet efter enhver tænkelig olieforurening af en kyststrækning, må der ved hver enkelt olieforurening foretages en vurdering af, hvilke rensningsmetoder og bortskaffelsesmetoder, der vil være de bedst egnede.

Som støtte for denne vurdering er der i kapitel 6 foretaget en gennemgang af oliens fysiske egenskaber af betydning for blandt andet spredning og omdannelse på kysten. Dette er yderligere uddybet i kapitel 7, hvor det er beskrevet, hvorledes det må forventes, at forskellige olietyper under forskellige forhold vil blive omdannet og spredt på havet. I kapitel 8 er de biologiske skadevirkninger af olien kort gennemgået. Baggrunden herfor er blandt andet, at de potentielle biologiske skadevirkninger har betydning for, hvordan oprensningen skal gribes an, samt for hvilke kystområder, der skal søges beskyttet bedst muligt.

Selve rensningen af kyststrækningerne er gennemgået i kapitel 12. I dette kapitel er der desuden en beskrivelse af, hvordan det kan prioriteres, hvilke kyststrækninger, der skal søges beskyttet bedst muligt i tilfælde af et oliespil, samt, hvilke kyster, der så vidt muligt skal renses først for at få den bedste udnyttelse af ressourcerne. Kapitlet indeholder desuden en gennemgang af rensningen for olie på de enkelte kysttyper, og det er beskrevet, hvordan en eventuel efterrensning kan gribes an.

Den naturlige biologiske nedbrydning af olie kan på forskellig måde fremmes. Fremme af den biologiske nedbrydning kan være en hensigtsmæssig måde at efterrense en kyststrækning på, ligesom det i nogle tilfælde kan være den primære rensemetode. Dette er behandlet i kapitel 13. Fremme af den biologiske nedbrydning kræver, at der udarbejdes en detaljeret plan for gennemførelsen og moniteringen af rensningen.

Kapitel 9 indeholder en beskrivelse af forskelligt materiel til anvendelse ved rensning af kyster. Der er i kapitlet dels gennemgået hvilket specialudstyr, der kan anvendes, ligesom det er gennemgået, hvorledes almindeligt entreprenørmateriel kan anvendes.

Ud over at olien udgør en fare for miljøet, er der arbejdssikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige forholdsregler, der må iagttages for at undgå at de personer, der deltager i rensningsarbejdet og håndterer den opsamlede olie, pådrager sig skader eller sygdomme. Der er derfor i vejledningen medtaget et særligt kapitel om arbejdssikkerhed og sundhedsfare i forbindelse med oprensning af visse typer af olieprodukter (kapitel 11).

Identifikation af forureneren og bevisførelse i en erstatnings/straffesag er et emne, der i de senere år har været genstand for megen opmærksomhed, ligesom en betragtelig udvikling har fundet sted indenfor dette område. Disse forhold afspejles i det reviderede kapitel 10 om prøvetagning.

Uanset at vejledningen alene omhandler bekæmpelse af forureninger forårsaget af olie, giver kapitel 14 en kort beskrivelse af, hvorledes der bør forholdes i tilfælde af ilanddrevne tromler, beholdere, kasser og lignende strandingsgods.