Bilag 5: Udvalgte uddrag af høringssvarene – Miljøprojekt Nr. 1229 2008 – Udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen

Udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen

Bilag 5

Udvalgte uddrag af høringssvarene

I mange tilfælde var der angivet ”enig” eller andre korte sætninger, der tydeligt tilkendegav, at man i større eller mindre grad var enig i foreningernes oplæg.

Blandt besvarelserne er følgende udsagn udvalgt til referering i projektrapporten indenfor de enkelte punkter på spørgeskemaet:

Produktudvikling og test af standardkomponenter

#7: Nye varmevekslere(microkanal til høje tryk). Prøvningsfaciliteter til varmevekslere. CO₂- kompressorer. Højtryksventiler til CO₂.

#11: Test af standardkomponenter bør ske efter EU-normer. I de tilfælde hvor disse ikke findes eller bør revideres bør midler afsættes til at fremme DK-firmaers indsats i CEN/ISO.

#12: Mere test af kulbrinter og olier (Som det er nu sker der mange kompressornedbrud)

#13: Udvikling af standardkompressorer til CO₂.

#18: Der bør udvikles og udføres test af standardkomponenter til anvendelse af kulbrinter i køleindustrien, da dette middel vil kunne afløse mange små og decentrale køleanlæg.

#22: Komponenter til CO₂. Specielt receivere. Godkendte coils til omkonvertering af eksisterende kølemøbler til CO₂.

#24: Støtte til test og produktudvikling næppe lovlig udfra EU´s statsstøtteregler.

#25: Udvikling af de primære komponenter bør/vil ske internationalt, hvor dansk støtte ikke vil påvirke meget. Men visse komponenter kunne være af interesse i DK: Tømme/fylde/veje udstyr. Automatik til optimal drift. Fjernkontroludstyr. Varmegenvindingsudstyr. Komponenter til indirekte køling.

#28: Generelt vil støtte til produktudvikling nemt kunne udarte sig til konkurrenceforvridning. Vi udvikler og fremstiller ikke standardkomponenter selv. Til vort brug dukker det ”nye” grønne kølemedie R723 frem, om hvilket der kun meget begrænset viden tilgængelig.

#29: Efter min opfattelse mangler der komponenter til DK-anlæg 0-30 kW til aircondition. Dvs. formentlig CO₂-anlæg med meget høje driftstryk. Pilotanlæg til aircondition og varmepumpedrift 0-30 kW DK-anlæg.

#36: Fordampere og kondensatorer (gaskølere) for CO₂ + kulbrinter. Test af disse og på basis af resultat udarbejdelse af termodynamisk EDB-program.

Anlægsudvikling og –test

#2: Der er i dag anlæg til store supermarkeder, der stort set kører problemfrit. Vigtigt at branchen kommer i gang med udvikling af mindre anlæg til discountbranchen da det er her væksten sker: Netto, Aldi, Fakta, Rema 1000, LIDL.

#3: Her bør tilføjes/tilføres et større perspektiv f.eks. er der stærke sammenfaldende interesser med producenter fra hvidevare-branchen (Køleskabe, computere m.fl.).

#7: Demonstration af transkritisk CO₂. Supermarkeder, AC, VP. Split-anlæg til CO₂.

#10: Enig men med vægten på konkrete projekter.

#13: Tilskud til testanlæg i mellemstor/stor butik.

#14: Anlægget på Århus Maskinmesterskole kunne omdannes til et anlæg, hvor interesserede kunne komme og teste.

#18: Udvikling af modulunits af anlæg til f.eks. isvandsfremstilling eller glykolanlæg med basis i kulbrintemedie. Dette gøres i størrelsen fra 10 kW og opefter.

#21: Støtte til et konkret projekt i vores virksomhed.

#22: Små parallelkoblede anlæg 10 kW til køl og frost CO₂. Optimal og rimelig billig styring af disse.

#25: Vigtigt med forskellige demonstrationsanlæg: Anlæg med indirekte køling. Anlæg med VGV. Anlæg med buffertanke. Anlæg kombineret med frikøling. Anlæggene skal omfatte a/c; industri; butikskøl; integrerede anlæg.

#26: Best-practices cases med fastholdelse af energieffektivitet og robusthed.

#27: Udvikling af mindre 2-trins kaskadeanlæg CO₂/NH₃ for mindre frostrum, frysemontrer. lavtemperaturkuldebærer, baseret på en forudgående feasibility betragtning. Opbygges som fabrikssamlede og -testede modulanlæg. Støtte til konkrete udfasningsprojekter, som det også var tidligere. Tror at støttekronerne her er givet bedst ud.

#28: Hvem afdækker, hvad der er 1.ste gangs installationer; 1.ste gang i hele verden, eller for det pågældende installationsfirma? For de fleste installatører er det store spring reelt fra kobber/ledning til stål/svejsning samt at sætte sig ind i de skærpede tekniske krav til udfasning! Støtten vil nemt udarte til konkurrenceforvridning.

#29: Pilotanlæg til aircondition og varmepumpedrift (reversible anlæg). Ydelse 0-30 kW og direkte ekspansion.

#35: Det er meget fint at man anlægsudviklinger og tester, men det er ikke altid at disse firmaer er særlig gode til at vider giver deres viden eller så er de ikke interesseret i det. Og da det ofte er de samme firmaer som bliver valgt til at deltage i disse projekter, betyde det at det er nogle meget få firmaer som har den nødvendige viden.

#36: Støtte til konkret projekt i virksomheden.

Lovgivning og ”regelsæt”

#4: Der er et behov for ”Danske kølenormer”. Gerne i form af et ”ringbind”- så kan man nemt opdatere. Udgivelse på Internet så opdateringer nemt kan downloades.

#8: Køleståbi er et fremragende forslag!

#10: I vor globale verden er det uhensigtsmæssigt at udarbejde danske normer, hvilket i øvrigt, i forhold til resultatet, kræver mange ressourcer. Brug internationale- eller ophøj fornuftige andre nationale regler til dansk praksis.

#11: Støtte til arbejdet i CEN gennem oplysningsvirksomhed og medvirken af mindre virksomheder. Køleforeningerne har været meget positive i standardiseringsarbejdet.

#13: Der er netop stort behov for klare krav og regelsæt.

#17: Udvikling af database på Internettet, hvoraf det fremgår hvilke standarder/regelsæt myndighederne anvender eller ønsker anvendt når EU-normer mv. ikke er adopteret i DK.

#19: Klare retningslinjer for hvor ansvarsgrænserne ligger? Myndigheder som kan kontrollere det? Hvilken uddannelse er nødvendig for at kunne udføre konverteringer, nye mindre anlæg, nye større anlæg? Hvem skal have ekspertisen: Montøren eller firmaet?

#21: Enkel lovgivning og regelsæt for at foretrække.

#22: EDB programmer til kategorisering samtidig med tegning og dimensionering.

#25: Meget vigtigt med informationer, harmonisering. Installation af CO₂- og kulbrinteanlæg må ikke umuliggøres af unødigt strikse DK-regler. Hvis samtidig VGV kunne lettes afgiftsmæssigt ville dette fremme energiøkonomien.

#27: En køleståbi vil være højst velkommen. Som bekendt findes sådanne jo for varme, ventilation mv. En slags dansk ”Pohlmann” – men renset for det, som findes i de øvrige ståbier.

#28: Der var engang ens regler i Danmark, herunder en standardiseret tilsynsbog. Det ville være rart om der blev udarbejdet helt klare operative – funktionelle certificerede procedurer til færdig afprøvning med dokumentations specifikation for ibrugtagnings tilladelse; et håndterbart check skema. Gerne udvidet med tilsvarende for de efterfølgende inspektioner.

Love og regelsæt er egentlig ok, men det er dyrt at omsætte til aktuelle instrukser i form af kvalitetssystemer, så dyrt at mindre installatør virksomheder kobles af . Tilskud til ISO 9001/90114 var måske en vej frem?

Belastende for CO₂ og NH₃ er de skærpede sikkerhedskrav. Er de alle nødvendige, eller burde de også gælde for HFC medierne (gasalarmer-udsugning-etc). HFC er ikke farlige i forhold til brand, men næppe uskadelige sundhedsmæssig!

#30: En tydeliggørelse af DK-lovgivning ift. EU-lov på kølemiddelområdet. Den nuværende situation betyder at der ikke kan træffes beslutninger.

#31: Enig, en fortolkning af loven er på sin plads.

#35: Det vil være meget svært at lave en ”køleståbi” eller lignende da denne meget hurtigt ikke vil være "up to date". Det vil derfor være bedre med en hjemmeside med links til de forskellige love og andet vedr. køleanlæg. Denne hjemmeside bør opdateres meget ofte.

#39: Som myndighed på områderne lavspændingsdirektivet (elsikkerhed), gas (gasapparatdirektiv) og ATEX (potentielt eksplosionsfarlige områder) kan jeg varmt støtte en fælles guideline, der foruden foreningens forslag også bør omfatte ATEX klassifikationer, berøringsfladen til maskininstallation, samt kravene til elektrisk sikkerhed.

Teoretisk og praktisk efteruddannelse

#4: On-line interaktiv undervisning via Internet. Målrettede moduler for forskellige målgrupper. Gerne med ”eksamen” efterfølgende.

#7: Der mangler undervisningsanlæg.

#8: En kørende konsulent der kan besøge produktionslokaler og præcist angive hvad der skal til for at kunne producere anlæggene, herunder ex., krav mm.

#10: Enig i praktiske anlæg til læring.

#13: Idéen med undervisningsanlæg til praktiske øvelser er rigtig god.

#24: OK. (Har markeret: ” Vi anser det også for vigtigt at der etableres undervisningsanlæg med naturlige kølemidler til praktisk træning og øvelse” i teksten ovenfor).

#25: Vigtigt med teoretisk og praktisk efteruddannelse indenfor de nævnte traditionelle områder. Sammen med videncentret vil dette sikre at alle aktører (Inklusiv brugere og ejere) kan få nyttig information.

#27: Som undervisningsanlæg: lille pumpeanlæg m. NH₃.

#28: Der mangler i de enkelte virksomheder hænder og hoveder med praktisk viden. Støtte til efteruddannelse af montører og service-personale samt sikkerhedskurser og svejse certificering. For mig at se er hurdlen de større dokumentationskrav der stilles til de miljørigtige kølemidler i forhold til HFC.

#29: Design, beregning og opbygning af anlæg med CO₂ (transkritisk anlæg).

#32: Specielt behov for uddannelse vedr. sikker anvendelse og håndtering af naturlige kølemidler.

#35: Det er meget vigtigt at man offer penge på videre uddannelse og opdatering af div. kurser.

#37: 1/2–årlige seminarer, hvor relevante emner tages op.

Videncenter for HFC-frie kølesystemer

#4: Et videnscenter ville være det naturlige midtpunkt for aktiviteter i 1.3 og 1.4. Det ville give branchen et løft, at få samlet viden på et sted: bedre overblik. Hurtigere og sikrere formidling af viden og informationer til alle i branchen. Bedre gennemslagskraft overfor de politiske beslutningstagere.

#7: Denne del er utrolig vigtig! Der eksisterer meget viden, men den er ikke 100% tilgængelig.

#10: Ja, men ikke en ny institution. Udnævn eksisterende organisation/ universitet/institut.

#13: Web-sites med dimensioneringsprogrammer og konsekvensberegninger samt priser og merforbrug/besparelser.

#17: Udarbejde og inkludere økonomiske betragtninger vedrørende anvendelsen af HFC fri installationer.

#18: Der bør udfærdiges nogle generelle overskuelige guidelines omkring valg af kølemedie/anlægstyper til forskellige opgaver såsom små isvandsanlæg, større isvandsanlæg, små decentrale anlæg til lagerkøling og større centrale anlæg til blandet lagerkøling. Regelmæssigt ajourført information omkring lovgivningen, den køletekniske status og ikke mindst fremtidsperspektiverne for miljøvenlige kølemedier. Udsende ajourførte erfaringsmaterialer omkring anlæg baseret på HFC frie kølemedier.

#25: God idé med et videncenter. Hjemmesiden skal naturligvis også rumme nationale og internationale links til leverandører, rådgivere, installatører og andre aktører samt diskussionsforum!

#27: Helt enig i oplægget.

#28: Listen er god og komplet; prioritering vanskelig - umulig. Jeg mener ”dansk” skal nedtones, om end Danmark er på forkant er det meget vigtigt at der ikke spildes ressourcer på simple oversættelser; mange gode data findes hos ASHRAE, Pohlmann og i andre landes litteratur m.m. Derfor må en god international access database stå højt.

#29: Rådgivning og assistance til attraktive priser til rådgivere og anlægsfremstillere.

#30: En seriøs gennemgang af markedet med henblik på opstilling af en matrix over tilgængelige produkter. Forslag til hvad man gør hvor de ikke findes. Offentlig på www og ajourført.

Objektive bud på hvordan der bør skelnes imellem anlægstyper – Kort sagt: Hvornår f.eks. NH₃? Hvornår f.eks. CO₂?

#33: Let forståeligt materiale, som kan uddeles til brugerne af køleanlæg, idet mange af disse endnu ikke er klar over situationen og de alternative muligheder i fremtiden.

#35: Det vil være oplagt at søge penge til en konsulent eller flere, som de enkelte firmaer kan anvende i konkrete sager, Denne konsulent tjeneste skulle være gratis for firmaer i AKB og div. andre køleforeninger.

Aktiv medvirken fra køleforeningerne

#4: Godt forslag: Effektivt lobbyarbejde kræver ressourcer.

#13: Køleforeningerne vil være naturlige formidlere af den ny teknologi og bør have økonomisk støtte til dette

#22: Forsøge at undersøge og følge udviklingen. Formidle viden, lovændringer m.m. Organiserede foredrag, virksomhedsbesøg.

#23: Jeg kan kun opfordre til at der laves forståelige vejledninger/information til branchens medlemmer.

#25: Tja - Man kunne have den holdning, at hvis foreningerne ønsker at spille en rolle, må de gennem prioritering og medlemsstøtte bringe sig på plads indenfor dette område. Men i en overgangsperiode kan der selvfølgelig være nogle aktiviteter der kunne være støtteberettigede. Foreningerne kan jo evt. være aktører i nogle af de øvrige punkter (fx uddannelse, videncenter).

#27: Enig i køleforeningernes oplæg.

#28: Provokerende: Hvorfor foreninger? I spørgeskemaet er der fundet sammen, hvorfor ikke finde sammen generelt? I så fald kunne videncenter delen rådgivning og assistance mm. samt database lægges ind i sådant regi og et rammetilskud af tidsbegrænset omfang gives.

#29: Mit forslag er, at der laves et midlertidigt videncenter iht. pkt. 5, hvor alle ressourcer samles (Alt inkl. dvs. rådgivning, formidling, assistance, osv.).

Bemærkninger og kommentarer

#13: At udviklingen er gået så langsomt på området må vel tilskrives slutbrugerne, der ikke har set meget incitament til at afprøve ny teknik.

#18: Ofte er det kunderne som bestemmer udfasningshastigheden, nogle gange med hjælp fra leverandørerne! Som regel sker udfasningen ikke før det er strengt nødvendigt, man foretrækker det så længe man kan. Hvis der kom en gulerod i form af en ”Skrotpræmie” på udfasningsanlæg ville det fremskynde udfasning. Alternativt kunne der være tilskud til etablering af miljøvenlige anlæg. Men vigtigst er en god information til ”brugerne”.

#19: Afdæk alle alternative kølemidler, muligheder. Undersøg med kølemiddel producenterne hvorledes fælles samfundskrav kan opfyldes bedst økonomisk. Hvad ved vi om fremtidens problemer. Hvad er udgangspunktet i ny teknologi: Økonomi. Samfundsmæssige optimale løsninger. Hvordan kan de implementeres? Og af hvem, hvilke kvalifikationer er nødvendige?

#22: Vi håber, at de mange penge i indkrævede afgifter, bliver brugt til omkonvertering af R404 anlæg i supermarkedsregi. Da disse jo netop pga. de høje afgifter er en voldsom belastning ved certificering og udskiftning. De er jo trods alt solgt og monteret i god tro.

#24: En støtteordning, hvor der gives tilskud ved skift af nuværende anlæg til HFC-fri. Prisen er og bliver meget afgørende for køber/bruger.

#25: Nødvendigt ( og vel næsten en del af formålet) at køleforeningerne beskæftiger sig intenst med kølemiddel-situationen. Ved at køleforeningerne var partnere i fx videncentret kunne en del tidsforbrug til dette område finansieres.

#26: Jeg er glad for køleforeningernes initiativ i denne sag. Uden foreningerne havde vi været henvist til enkeltstående og spinkle initiativer!

#27: Jeg kunne ikke udtrykke det bedre selv!

#29: Efter min vurdering presses overgangen for hurtigt igennem, bl.a. inden mange af standardkomponenterne til bl.a. CO₂-anlæg til aircondition er udviklet.

#34: Jeg har forståelse for at kølebranchen har vanskeligheder med at omstille sig til fremtiden med HFC-frie kølesystemer pga. de korte tidsfrister. Et måske endnu større problem er de vanskeligheder, som brugerne står overfor. Her mangler efter min opfattelse et letforståeligt materiale, der nøgternt forklarer situationen og alle de alternative tekniske løsninger der nu findes på markedet, fx en guideline, hvor slutbrugeren afhængig af sit kølebehov (temperatur og køleydelse) bliver præsenteret for de varige tekniske løsninger. Mange slutbrugere af køling er reelt ikke klar over, at de kan have et problem

#36: Jeg tror at branchen har svært ved at finde ud af, hvor i processen vi er. Hvem gør hvad? Mere konkret information!

#40: Som udgangspunkt er det min opfattelse, at udfasning af HFC-kølemidler indenfor den til nu omtalte tidsramme, er samfundsøkonomisk uforsvarlig. Vi vikl dermed afskære os fra udnyttelse af masseproducerede varer fra verden omkring os. Selvsagt varer til en meget lav pris. Noget vi ikke selv kan levere. Omstilling skal dog betales, - ikke kun udvikling. Omtalte ”billige varer” kunne give grundlag for til dette formål. Overgangsfasen til HFC anlæg, blev benyttet på denne måde. Det gjorde ondt på mange, der så troede at de nu havde anlæg der var varige –miljørigtige. Det bliver svært denne gang. Den brede opfattelse er afgifter – afgifter og ikke andet. Kort sagt – SKAT – på en anden måde. Udvikling og ibrugtagning af anlæg med naturlige kølemidler har selvsagt en fremtid. Hvor god den skal være for os – Danmark, bestemmer vi selv. I det rigtige tempo og med støttemidler, kan udviklingen medføre et nyt ”vindmølle eventyr”. Vi er tilsyneladende foran for nuværende, så muligheden er der.