| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2008

Affaldsstatistik 2006

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

• Sammenfatning
• Konklusion

1 Affaldsproduktion

• 1.1 Den samlede affaldsproduktionen i Danmark
• 1.2 Behandlingen af affald i 2006
• 1.3 Behandlingen af affald fordelt på erhvervsmæssigekilder

2 Genanvendelse

• 2.1 Genanvendelse af affald fordelt på fraktioner

3 Farligt affald

4 Import og eksport af affald

• 4.1 Regler om Import og eksport af affald
• 4.2 Import af affald
• 4.3 Eksport af affald
• 4.4 Import og eksport af anmeldepligtigt affald

5 De enkelte affaldskilder og status for behandling i forhold til sigtelinierne år 2008

• 5.1 Affald fra husholdninger
• 5.2 Behandling af affald fra servicesektoren
• 5.3 Behandling af affald fra industrien
• 5.4 Behandling af affald fra bygge- og anlægsvirksomhed
• 5.5 Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker
• 5.6 Behandling af slam fra kommunale renseanlæg
• 5.7 Behandling af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Bilag A: Affaldsproduktion i Danmark

Bilag B: Genanvendelse

Bilag C: Farligt affald

Bilag D: Import og eksport af affald

Bilag E: Behandling af affald opgjort på erhvervsmæssige kilder

Bilag F: Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

Bilag G: Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Bilag H: Anlæg, der indberetter til ISAG

Forord

ISAG

ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) blev første gang taget i brug i 1993. Indberetningen for 2006 er den 14. i rækken af indberetninger.

Bekendtgørelse om affald^[1] fastlægger, hvem der skal indberette data til ISAG, hvilke data der skal indberettes, samt hvornår data skal indberettes. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar.

ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg registrerer og indberetter en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene.

Affaldsbehandlingsanlæggene omfatter oparbejdningsanlæg, komposteringsanlæg, forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg, slamforbrændingsanlæg, samt anlæg til særlig behandling af affald. Anlæggene skal indberette oplysninger om, hvem der transporterer affaldet, hvilken mængde, type og fraktion af affald, der tilføres eller fraføres anlæggene, samt hvilken erhvervsmæssige kilde (se principskitse nedenfor) og geografisk kilde (kommune) affaldet stammer fra.

Princippet for registreringer i ISAG er skitseret i figuren nedenfor. For nærmere detaljer henvises til Bekendtgørelse om affald.

Principskitse for indberetning af data til ISAG

Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik. Affaldsstatistikken bygger på ISAG indberetninger om de mængder, typer og fraktioner af affald, der vejes ind på danske affaldsbehandlingsanlæg, fra direkte kilder (også benævnt affaldsproducenter eller primære kilder).

For at undgå dobbeltregistrering af affald, når den samlede affaldsmængde i Danmark opgøres, er det nødvendigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direktekilder og affald, der kommer fra affaldsbehandlingsanlæg (også benævnt anlægskilder eller sekundære kilder). Eksempelvis opgøres mængden af husholdningsaffald til forbrænding, som den mængde affald, der vejes ind på forbrændingsanlægget. Den mængde husholdningsaffald, som forlader forbrændingsanlægget i form af restprodukter fra forbrændingen, medregnes derimod ikke i de samlede affalsmængder, da affaldet i så fald ville blive registreret to gange.

I det omfang affald fraføres et affaldsbehandlingsanlæg (en anlægskilde) til eksport – og dermed til behandling i udlandet - fremgår det ikke af nærværende opgørelsen. Ifølge ISAG indberetninger i 2006, har anlægskilder fraført ca. 500.000 affald til eksport – en mængde der i denne statistik fremstår som behandlet på et dansk affaldsbehandlingsanlæg. De 500.000 tons svarer til 3,3% af den den samlede affaldsmængde. Af disse er ca. 243.000 tons papir og pap, mens ca. 183.000 tons er jern og metal, som må formodes genanvendt i udlandet. Den resterende mængde affald, som eksporteres fra danske affaldsbehandlingsanlæg, tegner sig for ca. 0,5 % af de samlede affaldsmængder.

Affald, som eksporteres direkte fra en virksomhed uden om et dansk affaldsbehandlingsanlæg, indgår ikke nærværende opgørelse af den mængde affald, der produceres i Danmark. Undtaget herfra er den mængde jern og metal, som eksporteres fra skrothandlere.

Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder.

Affaldsstatistikken indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark. Statistikken indeholder også en opgørelse af, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper.

Herudover indeholder statistikken en opgørelse over hvilke mængder affald der importeres til og eksporteres fra Danmark. Denne del af statistikken er baseret på en række forskellige kilder, herunder oplysninger der er registreret i medfør af EU’s Transportforordningen og oplysninger fra Danmarks Statistik.

Ændrede forudsætninger i 2001

Fra og med 2001 blev data indberettet efter de nye regler i Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000. Det har medført en række ændringer i ISAG, som bl..a. har medført, at det affald, der har været indberttet under den erhvervsmæssig kilde ”Fremstilling m.v.”, fra 2001 skulle indbrettes som industriaffald opdelt på 11 forskellige brancher.

Fra og med 2001 og nogle år frem ses der en forskydning i de mægder affald, der indberettes som affald fra hhv. servicesektoren og fra industrien, idet mængderne af affald fra industrien falder, mens mængderne af affald fra servicesektoren stiger. Dette kan skyldes, at en del af det affald, der tidligere har været registreret under den erhvervsmæssige kilde” Fremstilling mv”, fejlagtigt er blevet registreret under servicesektoren. I de senere år har har tallene stabiliseret sig og giver antageligt et mere reelt billede af udviklingen.

En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan også være ændringer i erhvervsstrukturen fra et industrisamfund henimod et videnssamfund. Dette understøttes bl.a. af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990´erne til 2003 er faldet samtidig med, at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice.^[2]

Emballageaffald er en nyere affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap og plast, som indsamles til genanvendelse i Danmark.

Fordelingen af affald fra container/omlastestationer for fraktionerne glas og papir og pap er desuden ændret i forhold til årene 1994 til 2000. For en nærmere redegørelse for  forudsætningerne for omfordelingen henvises til bilag F1.

Der gøres opmærksom på, at de nævnte ændringer fra og med 2001 betyder, at sammenligning på sektorniveau mellem affaldsmængderne for de tidligere år og fra 2001 og frem skal ske med et vist forbehold.

ISAG-dataudtræk via Miljøstyrelsens hjemmeside

Der kan hentes affaldsdata via miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk. Udtræksmodulet findes under Affald, Statistikker og ISAG-dataudtræk, ISAG-dataudtræk.

ISAG-dataudtræk giver mulighed for at hente oplysning om mængder og behandling af affald fra erhvervsmæssigekilder opgjort på affaldstyper, affaldsfraktion 1, affaldsfraktion 2 eller på såkaldte EAK-koder, der er den mest detaljerede opgørelse af, hvilken type affald der er tale om. Der ligger data fra perioden 1994 til 2006 på hjemmesiden.

Konklusion og sammenfatning

• Sammenfatning
• Konklusion

Konklusion

Affaldsmængderne i Danmark har gennem en længere årrække været stigende. Denne udvikling er forsat fra 2005 til 2006, hvor der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 6 %. En stor del af denne stigning kan tilskrives, at affaldsmængden fra byggeri og anlæg er steget med ca. 443.000 tons, eller 8 %. Det bemærkes at der i 2005 manglede en indberetning på ca. 400.000 tons bygge- og anlægsaffald fra ét affaldsbehandlingsanlæg. Der er i beregning af ændringerne i affaldsmængder fra 2005 til 2006 taget højde for dette.

Den samlede produktion af  affald i Danmark udgjorde i 2006 15.459.000 tons, heraf blev 23% afbrændt, 6% af affaldet deponeret, mens 70% blev genanvendt. Dermed er de overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 opfyldt.

Ses der på behandlingen af affald fra de enkelte erhvervsmæssige kilder, er sigtelinjene for 2008 opfyldt for bygge- og anlægsbranchen, og for behandlingen af restprodukter fra de kulfyredekraftværker og fra affaldsforbrændingsanlæggene. Baseret på foreliggende data fra 2002, er sigtelinjerne for behandling af slam fra de kommunale rensningsanlæg også opfyldt. Sigtelinjerne er derimod endnu ikke opfyldt for husholdningerne, industrien og servicesektoren.

Samlet set tegnede farligt affald sig for knapt 500.000 tons i 2006. Mængden af farligt affald er steget med 15% fra 2005 til 2006, denne stigning kan primært tilskrives en stigning i olieaffald, der i 2006 udgjorde ca. 15% af det farlige affald.

Der blev i 2006 importeret affald til Danmark svarede til  3% af den danske affaldsproduktion, og eksporteret affald fra Danmark svarede til ca. 11% af affaldsproduktionen. 62% af det importerede affald og 80% af det eksporterede affald var såkaldt ”grønt affald" til genanvendelse.

Sammenfatning

Bekendtgørelse om affald fastlægger, hvem der skal indberette data til ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse), hvilke data der skal indberettes, samt hvornår data skal indberettes. ISAG  bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg registrerer og indberetter oplysninger om, hvem der transporterer affaldet, hvilken mængde, type og fraktion af affald der tilføres eller fraføres anlæggene, samt hvilken erhvervsmæssig og geografisk kilde affaldet stammer fra. I det omfang affald fraføres et affaldsbehandlingsanlæg til eksport – og dermed til behandling i udlandet - fremgår det ikke af nærværende opgørelsen.

Den mængde affald, som eksporteres direkte fra en virksomhed uden om et dansk affaldsbehandlingsanlæg, indgår ikke opgørelse af den mængde affald, der produceres i Danmark. Undtaget herfra er mængde jern- og metal, der eksporteres fra skrothandlere.

Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar. Indberetningen for 2006 er den 14. i rækken af indberetninger.

376 anlæg fordelt på 245 virksomheder indberettede i 2006 oplysninger til ISAG. Blandt disse var der ét anlæg, som behandlede bygge- og anlægsaffald i 2005 uden at indberette dette til ISAG.

Affaldsmængder

De samlede affaldsmængder er de seneste 12 år steget med 4.354.000 tons hvilket svarer til en stigning på 39%. Denne udvikling er primært drevet af, at mængde af affald fra byggeri og anlæg er steget med 3.680.000 tons eller 151%. En anden markant udvikling er, at affald fra service (institution, handel og kontor) er steget med 1.318.000 tons (201%), mens affaldmængderne fra husholdningerne steg med 723.000 tons (28%). I samme periode er affald fra kraftværkerne faldet med 648.000 tons (33%).

Den samlede produktion af affald i Danmark udgjorde i 2006 15.459.000 tons.

Affald fra byggeri og anlæg tegner sig med 6.113.000 tons, svarende til ca. 40%, for langt den største andel af de samlede affaldsmængder i Danmark. Herefter følger affald fra husholdningerne med 20% af affaldsmængderne i 2006. Service, industri og kulkraftværker (slagger, flyveaske m.v.) producerede i 2006 hver især i, hvad der svarer mellem 8% og 13% af de samlede mængder. Renseanlæggene udgør med 814.000 tons affald ca. 5% af de samlede affaldsmængder. De resterende affaldsmængder udgør mindre end 1% af den samlede mængde affald.

Fra 2005 til 2006 ses der en stigning i de samlede affaldsmængder på ca. 849.000 tons eller 6 %. En stor del af denne stigning kan tilskrives, at affaldsmængden fra byggeri og anlæg er steget med ca. 443.000 tons (8%). Denne stigning kan antageligt tilskrives en øget aktivitet i branchen. Det bemærkes at der i 2005 manglede en indberetning på ca. 400.000 tons bygge- og anlægsaffald fra ét affaldsbehandlingsanlæg. Der er i beregning af ændringerne i affaldsmængder fra 2005 til 2006 taget højdet for dette.

Mængden af husholdningsaffald er i de seneste 5 år steget med rundt regnet 200.000 tons, eller 7%. Fra 2005 til 2006, ses et mindre fald på 39.000 tons. De kommende år vil vise om, der er tale om tilfældig variation som følge af den usikkerhed, der er på opgørelsen, eller om udviklingen er vendt. Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2006 på ca. 3.297.863 tons. Dette svarer til, at hver dansker i 2006 producerede 613 kg affald. Heraf stammede 321 kg fra dagrenovationen, 110 kg var haveaffald og 137 kg var storskrald.

Fra 2005 til 2006 ses en stigning i mængden af restprodukter fra kulkraftværkerne på  233.000 tons, eller 22%. Dette vurderes primært at hænge sammen med at Danmarks nettoeksport af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland er steget.

Behandling af affald

Regeringen har i Affaldsstrategi 2005-2008 angivet sigtelinjer for behandlingen af affald i år 2008. De overordne sigtelinjer for 2008 er, at minimum 65% af affaldet genanvendes, makimalt 9% deponeres og de resterende 26% forbrændes. Der er endvidere opstillet sigtelinjer for behandling af affaldet fra de enkelte erhvervsmæssige kilder, så som husholdningerne, industrien m.v, jf. nedenstående tabel.

Behandling af affald 2006 og sigtelinjer for 2008.

I 2006 blev 23% af affaldet forbrændt. Den forbrændte mængde affald består helt overvejende af affald fra husholdningene. 6% af affaldet blev i 2006 deponeret, mens 70% blev genanvendt. Dermed er de overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 opfyldt.

Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald har stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent. Holdes dette affald ude af statistikken falder andelen af affald, som genanvendes, med ca. 20 procentpoint, mens andelen af affald, der forbrændes, stiger tilsvarende. Andelen af affald, som deponeres, er derimod stort set den samme uanset om restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald medtages eller ej.

I 2006 blev der genanvendt 14% mere affald end i 2005. Stigningen kan især tilskrives en større genanvendelse af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker, jord og sten, asfalt samt beton. De øvrige fraktioner betyder ikke meget for den samlede genanvendelsesprocent. Det skal dog nævnes, at genanvendelse af flasker og glas er faldet med 21%, mens genanvendelsen af plast er faldet med 14%.

Der er ikke umiddelbart muligt at pege på en årsag til disse fald, men de kan muligvis hænge sammen at forbruget af glasemballager er faldende, samt at der kan være sket en stigning i eksport af glas og plast til genbrug direkte fra virksomhederne

For et mere præcist og detaljeret billede af indsamling og genanvendelse af emballager af bl.a. papir, pap, plast og glas henvises der til emballagestatistikken. Emballagestatistikken er baseret på data fra mange kilder herunder oplysninger om eksport af (brugte) emballager direkte fra virksomhederne.

Ses der på behandlingen af affald fra de enkelte erhvervsmæssige kilder er sigtelinjene for 2008 opfyldt for bygge- og anlægsbranchen, samt for behandlingen af restprodukter fra de kulfyredkraftværker og fra affaldsforbrændingsanlæggene. Sigtelinjerne er derimod endnu ikke opfyldt for husholdningerne, industrien og servicesektoren. Baseret på foreliggende data fra 2002, er sigtelinjerne for behandling af slam fra de kommunale rensningsanlæg opfyldt.

Farligt affald

Affald, der indeholder en vis andel af stoffer, som ifølge affaldslovgivningen skal klassificeres som sundheds- og/eller miljøfarlige, skal betragtes som farligt affald.

Samlet set tegnede farligt affald sig for knapt 500.000 tons i 2006. I runde tal blev 25% af det farlige affald oparbejdet, 20% forbrændt, 50% deponeret, mens 5% undergik en særlig behandling. Flyveaske og andre røggasprodukter fra fremstillingsvirksomheder og fra affaldsforbrændingsanlæg udgør i alt ca. 30% af den samlede mængde farligt affald, mens shredderaffald vurderes at udgøre andre 30%.  Mængden af farligt affald er steget med 15% fra 2005 til 2006, denne stigning skyldes primært en stigning i mængden af olieaffald, der udgjorde ca. 15% af det farlige affald. Flyveaske og andre røggasprodukter samt shredder deponeres helt overvejende. Det skal bemærkes, at flyveaske, som ikke skal klassificeres som farligt affald, og som opfylder kvalitetskriterierne i restproduktbekendtgørelsen kan genanvendes.

Import og eksport af affald

Import og eksport af affald er reguleret af EU’s transportforordning. Affald, der ifølge forordningen skal kategoriseres som såkaldt grønt affald til genanvendelse, kan frit importeres og eksporteres. Dog skal den kommune, hvor i det importerede affald genanvendes, eller eksporteres fra, informeres om hvilken mængde og type affald, der importeres eller eksporteres. Alt andet affald må kun importeres eller eksporteres efter anmeldelse til og efterfølgende tilladelse fra Miljøstyrelsen. Affald, der forudsætter en tilladelse til import eller eksport, betegnes som anmeldepligtigaffald eller orange affald.

Mængden af importeret affald svarede i 2006 til ca. 3% af den danske affaldsproduktion. Ca. 62% af det importerede affald kategoriseres i henhold til EU’s transportforordning som grønt affald til nyttiggørelse. Det grønne affald består hovedsageligt af glas, papir og pap, plast og jern og metal.

Mængden af eksporteret affald svarede i 2006 til ca. 11% af den totale affaldsproduktion i Danmark. Ca. 80% af det affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2006 tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig om fraktionerne glas, papir og pap, plast og jern og metal samt flyveaske og slagger fra kulfyrede kraftværker.

1 Affaldsproduktion

• 1.1 Den samlede affaldsproduktionen i Danmark
• 1.2 Behandlingen af affald i 2006
• 1.3 Behandlingen af affald fordelt på erhvervsmæssigekilder

1.1 Den samlede affaldsproduktionen i Danmark

I tabel 1 ses en oversigt over den samlede affaldsproduktion i Danmark i perioden fra 2001 til 2006. I bilag A, tabel A1, ses en opgørelse af affaldsproduktionenen for hele perioden 1994 til 2006.

Affaldsproduktionen er opgjort som den affaldsmængde, der er tilføret affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg) fra alle primære affaldskilder, det vil sige fra primære producenter af affald. 376 anlæg fordelt på 245 virksomheder indberettede i 2006 oplysninger til ISAG. I bilag H, tabel H1 ses en oversigt over de anlæg, der i 2006, indberettede affaldsdata til ISAG.

Affald fra affaldsbehandlingsanlæg (sekundære kilder) indgår ikke i opgørelsen, da det ville indebære, at affaldet ville blive registreret 2 gange. Som eksempel kan nævnes, at affaldsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) ikke indgår i opgørelsen, da affaldet i så tilfælde først ville blive registret som f.eks. husholdningsaffald tilført affaldsforbrændingsanlæg og dernæst som affaldsprodukter fra affaldsforbrændingen. Retsprodukter fra kulkraftværker (slagger, flyveaske m.v.), der er en primær affaldskilde, indgår derimod.

Affald fra primærkilden containere/omlastestationer (f.eks. containere til indsamling af papir og glas), er fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag F, tabel F1, redegjort for principperne for denne fordeling.

Oplysninger om produktion af restprodukter på de kulfyrede kraftværker samt oplysninger om hvilke mængder jern og metal, der til- og fraføres skrothandlere, indhentes direkte hos disse affaldsproducenter.

Affald fra byggeri og anlæg tegner sig med 6.113.000 tons, svarende til ca. 40% af den samlede affaldsmængde, for langt den største andel af affaldsmængderne i Danmark. Herefter følger affald fra husholdningerne, med 3.298.000 tons svarende til ca. 20% af affaldsmængderne i 2006. Service, industri og kulkraftværker producerede i 2006 hver især i størrelsesordenen 1.300.000 – 2.000.000 tons affald, hvilket svarer til mellem 8% og 13% af de samlede mængder. Renseanlæggene udgør med 814.000 tons ca. 5% af de samlede affaldmængder. De resterende affaldsmængder udgør mindre end 1% af den samlede mængde affald.

Tabel 1.1 viser affaldsproduktionen i Danmark angivet i 1.000 tons. Tallene er renset for importeret affald.

Den samlede affaldsmængder i Danmark udgjorde i 2006 15.459.000 tons.

Opgørelse af affaldsmængder er i tabel 1.1 fordelt på følgende primære affaldskilder: husholdninger, service (institution, handel, kontor), industri, byggeri og anlæg, renseanlæg, kulkraftværker samt affald fra andre kilder.

Tabel 1.1. Samlet affaldsproduktion i Danmark

Kilder: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, DONG Energy, Vattanfall samt indberetninger til Miljøstyrelsen om spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg. Da de seneste data, om spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg er fra 2002, er disse anvendt fra 2003 og frem. Mængden af spildevandsslam (samt øvrige slam) er angivet i vådvægt, dog er spildevandsslam til mineralisering fra og med 2001 omregnet fra et tørstofindhold på 1,5% til et tørstofindhold på 20%. Spildevandslam til mineralisering er indregnet i mængden til genanvendelse, mens spildevandsslam til nyttiggørelse (carbogrit og cement produktion), er indregnet i mængden til forbrænding. *Det bemærkes, at der i 2005 manglede en indberetning på ca. 400.000 tons bygge- og anlægsaffald fra ét affaldsbehandlingsanlæg.

Affaldsmængderne i Danmark har gennem en længere årrække været stigende. Denne udvikling er forsat fra 2005 til 2006, hvor der ses en stigning på ca. 849.000 tons, hvilket svarer til en stigning i de samlede affaldsmængder på 6 %,. En stor del af denne stigning kan tilskrives, at affaldsmængden fra byggeri og anlæg er steget med ca. 849.000 tons eller 8 %. Denne stigning kan antageligt forklares ved en øget aktivitet i branchen. Der er i beregningerne taget højde for, at der i 2005 manglede en indberetning på ca. 400.000 tons bygge- og anlægsaffald fra ét affaldsbehandlingsanlæg.

Mængden af husholdningsaffald er i de seneste 5 år steget med rundt regnet 200.000 tons, eller ca. 7%. Fra 2005 til 2006, ses et mindre fald på 39.000 tons. De kommende år vil vise om, der er tale om tilfældig variation som følge af den usikkerhed, der er på opgørelsen, eller om udviklingen er vendt.

Tallene fra servicesektoren og industrien skal tolkes med forsigtighed, da der kan være sket fejlregistreringer, således at affald fra industrivirksomheder er registreret under servicesektoren. Uanset dette tyder tallene på, at affaldsmængderne fra servicesektoren har været jævnt stigende fra 1.307.000 tons i 2001 til 1.974.000 tons i 2006, mens industriens affaldsmængder viser en faldende tendens fra 2.616.000 tons i 2001 til 1.936.000 tons i 2006. Den stigning, der ses i affaldsmængderne fra industrien fra 2005 til 2006 på 4% kan meget vel ligge indenfor den usikkerhed, der er knyttet til opgørelsen.

Mængden af restprodukter fra kulkraftværker har varieret en del i årene 2001 – 2006. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afspejler forbruget af kul. Kulforbruget afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten og importen af el. Fra 2005 til 2006 ses en stigning i mængden af restprodukter fra kulkraftværkerne på 233.000 tons eller 22%. Dette vurderes primært at hænge sammen med, at nettoeksporten af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland steg fra -1367 GWh i 2005, (der altså samlet set blev importeret 1.367 GWh mere end der blev eksporteret) til en nettoeksport på 6.935 GWh i 2006, hvor der således blev eksporteret 6.935 GWh mere end, der blev importeret.^[3]

Ser man på udvikling i affaldsmængder de seneste 12 år, jf. bilag A, tabel A1, ses det, at den samlede affaldsmængde er steget med 4.354.000 tons hvilket svarer til en stigning op 39%. Denne udvikling er primært drevet af at mængden af affald fra byggeri og anlæg er steget med 3.680.000 tons eller 151%. En anden markant udvikling er, at affald fra service er steget med 1.318.000 tons (201%), mens affaldmængderne fra husholdningerne steg med 723.000 tons (28%). I samme periode er affald fra kraftværkerne faldet med 648.000 tons (33%).

1.2 Behandlingen af affald i 2006

Regeringen har i Affaldsstrategi 2005 – 2008 fastlagt sigtelinjer for, hvordan affaldet skal behandles i 2008. Der er fastlagt sigtelinjer for behandlingen af de samlede affaldsmængder og for behandlingen af affald fra de enkelte erhvervsmæssige kilder.

Sidstnævnte er belyst i kapitel 5.

Ved behandling forstås; genanvendelse, kompostering eller bioforfasning, forbrænding, deponering eller særlig behandling, som f.eks. behandling af farligt affald eller klinisk risikoaffald fra sygehusene.

Sigtelinjerne bygger på det såkaldte affaldheraki, som angiver, at affaldsbehandlingen skal ske med udgangspunkt i følgende prioritering: 1. genanvendelse, 2. forbrænding med energiudnyttelse, 3. bortskaffelse, hvilket i praksis vil sige deponering.

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes i relation til sigtelinierne for affaldsbehandling i Affaldsstrategi 2005-2008.

Det fremgår af tabel 1.2, at 10.768.000 tons svarende til 70% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2006. I faktiske tal er der tale om en stigning i de genanvendte mængder på 1.223.000 tons i forhold til 2005.

Tabel 1.2. Affaldsbehandling og sigtelinjer for 2008

Kilde: Som tabel 1.1, samt Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald.

I 2006 blev 3.489.000 tons affald eller 23% forbrændt. Den forbrændte mængde affald består helt overvejende af affald fra husholdningene, men inkluderer også 879.000 tons affald fra service og 332.000 tons slam fra kommunale rensningsanlæg.

Mængden af deponeret affald var i 2006 på 1.002.000 tons, hvilket svarer til 6% af den samlede mængde affald. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres, er i perioden 2001 til 2006 faldet med 351.000 tons svarende til et fald i den deponerede mængde på 24%. Det er især industrien, som bidrager med affald til deponering.

De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 er som følger: minimum 65% genanvendelse, makimalt 9% deponering, 26% forbrænding. Det ses af tabel 1.2, at de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 er opfyldt.

I figur 1.1 er udviklingen i behandlingen af affald vist for perioden 1994 til 2006. Figuren viser, at andelen af affald som deponeres udgjorde omkring 25% af den samlede affaldsmængder i midten af 90-erne. I begyndelsen af 2000 var denne andel faldet til omkring 10%, og denne udvikling er fortsat til i dag, om end i en lidt lavere takt. Andel af affald, som genanvendes, har været jævnt stigende gennem hele perioden fra 56% i 1994 til 70% i 2006.

Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald har stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere.

Figur 1.1 Behandling af affald i Danmark 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: Som tabel 1.1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i 2006. Dette er ikke udtryk for en prognose for udviklingen i de samlede affaldsmængder.

Holdes restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra bygge- og anlægssektoren ude af statistikken, fås et billede af hvordan den resterende affaldsmængde behandles. Dette er illustreret i figur 1.2, hvor behandlede mængder og den procentvise fordeling mellem behandlingsformer er vist for perioden 1994 til 2006.

Som det ses af figur 1.2, falder andelen af affald, som genanvendes med ca. 20 procentpoint, når restprodukter fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald holdes ude af statistikken, mens andelen af affald, der forbrændes stiger tilsvarende. Andelen af affald, som deponeres, er derimod stort set den samme, uanset om restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald medtages eller ej, fordi denne type affald stort set ikke deponeres.

Figur 1.2. Behandling af affald i Danmark 1994-2006 eksklusiv bygge- og anlægsaffald, slagger, flyveaske m.v.

Kilde: Som tabel 1.1.

1.3 Behandlingen af affald fordelt på erhvervsmæssigekilder

Figur 1.3 viser den samlede affaldsproduktion i 2006 fordelt på erhvervsmæssigekilder og behandlingsform. Data, der ligger til grund for figuren, kan ses i bilag A, tabel A2.

Det fremgår af figur 1.3, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne, industrien og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse fire sektorer (se bilag A, tabel A2).

Den høje genanvendelsesprocent fra industrien kan især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Selvom mængden af affald fra industrien, der deponeres, er faldende, deponeres der fortsat for meget affald fra denne sektor, nemlig 19% mod de 15% der sigtes efter.

Andelen af affald fra servicesektoren, der genanvendes, er steget fra mindre end 40% i begyndelsen af 2000 til 46% i 2006. Sigtelinien for genanvendelse af affald fra service er 50% i 2008. Der blev i 2006 deponeret 8% af affaldsmængderne fra service, sigtelinjen for 2008 er 5%.

Hovedparten af affaldet fra husholdningerne forbrændes, i 2006 var tallet 58%. 33% af affaldet fra husholdningerne blev genanvendt i 2006, mens 6% blev deponeret. Der er ikke fastlagt sigtelinjer for husholdningsaffald, men for de 3 affaldstyper, som udgør husholdningsaffaldet, nemlig, dagrenovation, storskrald og haveaffald. Sigtelinjerne og behandling af dette affald fremgår af bilag A, tabel A2.

Figur 1.3. Affaldsproduktion i Danmark 2006, behandling opdelt på erhvervsmæssige kilder

Kilder: Som tabel 1.1.

2 Genanvendelse

• 2.1 Genanvendelse af affald fordelt på fraktioner

2.1 Genanvendelse af affald fordelt på fraktioner

Tabel 2.1. Genanvendelse af affald fra primære kilder samt fra enkelte sekundære kilder i 1996 - 2006, fordelt på affaldsfraktion, angivet i 1.000 tons.

Kilder: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering. (2) DONG Energy og Vattanfall. (3) Indberetninger til Miljøstyrelsen om spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg. Da de seneste data, om spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg er fra 2002, er disse anvendt fra 2003 og frem. Mængden af spildevandsslam (samt øvrige slam) er angivet i vådvægt, dog er spildevandsslam til mineralisering fra og med 2001 omregnet fra et tørstofindhold på 1,5% til et tørstofindhold på 20%.

(5) Opgørelsen af slam, som angivet ovenfor, er konsekvensrettet for årerne 2004, 2005 og 2006, og er dermed bragt i overensstemmelse med opgørelsesmetoden de foregående år.

Tabel 2.1 viser en oversigt over, hvor store mængder affald fra forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning i perioden 1996 - 2006. I bilag B, tabel B1 til B6 ses en mere detaljeret opgørelse over genanvendelse af papir, plast, glas, jern og metalskrot, organisk affald samt dæk.

I det omfang affald er eksporteret direkte fra virksomheder fremgår det ikke af tabel 2.1, som er baseret på de affaldsmængder der vejes ind på danske affaldsbehandlingsanlæg. Dog er oplysninger om restprodukter fra kulfyrede kraftværker, slam fra kommunale rensningsanlæg, samt jern og metal, indhentet hos kraftværkerne, rensningsanlæggene samt hos genvindingsindustrien og andre større skrothandlere

Det fremgå af tabel 2.1, at der i 2006 blev genanvendt 10.855.000 tons affald, hvilket er 14% eller 1.361.000 tons mere end i 2005. Stigningen kan især tilskrives at en større mængde restprodukter fra de kulfyrede kraftværker, jord og sten, asfalt samt beton genanvendes, hvilket hænger sammen med at affaldsmængderne fra de kulfyredeværker og fra bygge- anlæg er steget fra 2005 til 2006, jf. tabel 1.1.

De øvrige fraktioner betyder ikke meget for den samlede genanvendelsesprocent. Det skal dog nævnes, at mængen af flasker og glas til genanvendelse er faldet med 21%, mens mængden af plast til genanvendelsen er faldet med 14%.

Det fald der ses i mængden af genanvendt glas kan bl.a. hænge sammen med at det samlede forbrug af glasemballager er faldet. Hertil kommer, at der kan være sket en stigning i den mængder glas der eksporteres direkte fra virksomhederne – dette kan dog næppe forklare hele nedgangen i mængden af indsamlet glas.

Det er ikke umiddelbart muligt at pege på årsagen til, at der fra 2005 til 2006 er sket et fald i mængen af plast udsorteret til genanvendelse. Det kan dog ikke udelukkes at en del af forklaringen kan være en stigning i den mængde plast, som eksporteres direkte fra virksomhederne.

For et mere præcist og detaljeret billede af indsamling og genanvendelse af emballager af bl.a. papir, pap, plast og glas henvises der til emballagestatistikken. Emballagestatistikken er baseret på data fra mange kilder herunder oplysninger om eksport af (brugte) emballager direkte fra virksomhederne.

3 Farligt affald

Affald, der indeholder en vis andel af stoffer, som ifølge affaldsbekendtgørelsen skal klassificeres som sundheds- og/eller miljøfarlige, skal betragtes som farligt affald. Kriteriernet for klassificering af farligt affaldet fremgår af Bekendtgørelse om affald samt af Miljøstyrelsens vejledning om farligt affald.^[4]

I tabel 3.1 ses en oversigt over behandlingen af farligt affald i 2006 opgjort på affaldsfraktion niveau 1. En mere detaljeret opgørelse på affaldsfraktion niveau 2 fremgår af bilag C, tabel C1. I bilag C, tabel C1 til tabel C5 ses endvidere en opgørelse over behandling af farligt affald fra husholdninger, service, industri samt fra byggeri og anlæg.

For at få et billede af den samlede årlige mængde af farligt affald, er farligt affald fra affaldsforbrændingsanlæg medtaget i tabellen. Det indebærer, at affaldet i et vist omfang medregnes to gange – først ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og dernæst som restprodukt/affald fra den sekundære kilde, nemlig affaldsforbrænsanlæget.

Samlet set tegnede farligt affald sig for knapt 500.000 tons i 2006. I runde tal blev 25% af det farlige affald oparbejdet, 20% forbrændt, 50% deponeret, mens 5% undergik en særlig behandling.

Flyveaske og andre røggasprodukter fra fremstillingsvirksomheder og fra affaldsforbrændingsanlæg udgør i alt ca. 30% af den samlede mængde farlige affald.

Der foreligger ikke en separat indberetning af den samlede mængde shredderaffald, men antages det, at shredderaffaldet i 2006 udgør samme andel af ”andet farligt affald” som i 2005, tegner shredderaffald sig også for næsten 30% af den samlede mængde farligt affald. Olieaffald udgør ca. 15% af de samlede mængder, mens uorganiske forbindelser, organiske halogefri forbindelser, asbest samt blybatterier, hver især udgør omkrig 5% af de samlede mængder farligt affald. De øvrige fraktioner tegner sig samlet set for omkring 1% af samlede mængder farligt affald.

Mængden af farligt affald er steget med 15% fra 2005 til 2006, og denne stigning skyldes primært en stigning i mængden af olieaffald. Det bemærkes, at flyveaske, andre røggasprodukter samt shredderaffald helt overvejende deponeres.

Der gøres opmærksom på, at flyveaske, som ikke skal klassificeres som farligt affald, og som opfylder kvalitetskriterierne i restproduktbekendtgørelsen kan genanvendes.

Tabel 3.1. Behandling af farligt affald fra primære kilder, samt fra affaldsforbrændingsanlæg 2005 og 2006, angivet i tons.

Klik her for at se Tabel 3.1

4 Import og eksport af affald

• 4.1 Regler om Import og eksport af affald
• 4.2 Import af affald
• 4.3 Eksport af affald
• 4.4 Import og eksport af anmeldepligtigt affald

4.1 Regler om Import og eksport af affald

Import og eksport af affald er reguleret af EU’s transportforordning^[5]. Affald, der ifølge forordningen skal kategoriseres som såkaldt grønt affald til genanvendelse, er ikke anmeldelsespligtigt i henhold til transportforordning. Grønt affald kan frit importeres og eksporteres, dog skal den kommune, hvori det importerede affald genanvendes, eller eksporteres fra, informeres om hvilken mængde og type affald, der importeres eller eksporteres.

Import eller eksport af alt andet end affald på den grønne liste, må kun ske, hvis importen eller eksporten er anmeldt til Miljøstyrelsen, og der forligger en tilladelse fra styrelsen. Affald der forudsætter en tilladelse til import eller eksport, beteges som anmeldepligtigt affald eller orange affald.

Ved import og eksport af affald skal det angives, hvilken type affald der er tale om. Til angivelse af affaldstyper anvendes de såkaldte OECD koder, jf. bilag 3 og 4 til transportforordningen. I de tilfælde affaldet ikke svarer til en af koderne, benyttes koden ”andet affald, hvor der ikke findes en OECD kode”, og affaldet betragtes som anmeldepligtigt.

4.2 Import af affald

I tabel 4.1 er opgjort den importerede mængde affald i 2005 og 2006 fordelt på affaldsfraktioner og behandlingsformer. Der blev i 2006 importeret 471.972 tons affald, hvilket svarer til niveauet i 2005.

Mængden af importeret affald svarede i 2006 til ca. 3% af den danske affaldsproduktion.

Tabel 4.1. Import af affald i 2005 og 2006 angivet på fraktion, angivet i tons.

Klik her for at se tabel 4.1

Ca. 62% af det importerede affald kategoriseres i henhold til EU’s transportforordning som grønt affald til genanvendelse. Det grønne affald består hovedsageligt af glas, papir og pap, plast og jern og metal.

Affaldet under kategorien andet brændbart importeres med henblik på forbrænding og består af olieaffald af forskellig art. Denne type affald er anmeldelsespligtigt.

4.3 Eksport af affald

Tabel 4.2 viser den mængde affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2005 og 2006. I 2006 blev der eksporteret 1.742.803 tons affald, hvilket er 185.121 tons eller 12% mere end i 2005. Stigningen kan især tilskrives en større eksport af papir og pap samt flyveaske og slagger fra kulfyrede kraftværker, der tilsammen tegner sig for en øget eksport på 394.405 tons. Samtidigt er eksport af jern og metal, restprodukter fra affaldforbrændingen, samt andet brændbart affald faldet med tilsammen 238.752 tons.

Mængden af eksporteret affald svarede i 2006 til ca. 11% af den totale affaldsproduktion i Danmark.

Ca. 80% af det affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2006 tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig om fraktionerne glas, papir og pap, plast og jern og metal samt flyveaske og slagger fra kulfyrede kraftværker.

En detaljeret opgørelse af den eksporterede mængde anmeldelsespligtigt affald fremgår af bilag D, tabel D1.

Tabel 4.2. Eksport af affald i 2005 og 2006 angivet på fraktion, angivet i tons.

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EU’s Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab, (5) Dong Energy og Vattanfall.

4.4 Import og eksport af anmeldepligtigt affald

I tabel 4.3 ses oversigt over de mængder anmeldelsespligtigt affald, som Danmark importerer og eksporterer med henblik på bortskaffelse eller nyttiggørelse. I bilag D, tabel D1 ses detaljeret opgørelse over hvilke lande der eksporteres affald til og importeres affald fra, hvilke typer affald det drejer sig om, samt om affaldet flyttes over grænser med henblik på bortskaffelse eller nyttiggørelse.

Det fremgår af tabel 4.3, at Danmark i 2006 importerede i alt 186.105 tons anmeldepligtigt affald, og af denne mængde blev 64% nyttiggjort, mens de resterende 36% blev bortskaffet.

Tabel 4.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2006, angivet i tons.

Kilde: Miljøstyrelsens Transportdatabase.

Affald til nyttiggørelse er primært importeret fra Norge, Sverige og Tyskland. Meget af dette affald er registreret som ”andet affald, hvor der ikke findes en OEDC kode”, men en ikke ubetydelig del er registreret som olieaffald. Affald til bortskaffelse importeres overvejende fra Irland, Italien, Norge og Sverige. Dette affaldet består hovedsageligt af forskellige former for kemisk affald (se bilag D, tabel D1).

I 2006 blev der eksporteret i alt 366.566 tons anmeldepligtigt affald fra Danmark, hvoraf 44% var til bortskaffelse og 56% til nyttiggørelse. Den største andel af affald til nyttiggørelse, blev eksporteret til Holland, Sverige og Tyskland. En stor andel af dette affald er registreret som ”andet affald”, hvor der ikke findes en OEDC kode”. De resterende mængder fordeler sig på mange forskellige affaldtyper. Det skal dog fremhæves, at Sverige har modtaget ca. 18.000 tons blybatterier, mens Tyskland har modtaget ca. 12.000 tons restprodukter fra affaldforbrænding og ca. 17.000 tons træ. Norge og Tyskland er hovedmodtagere af dansk affald til bortskaffelse, der helt overvejende består af retsprodukter fra forbrænding af husholdningsaffald, i runde tal 113.000 tons (se bilag D, tabel D1).

5 De enkelte affaldskilder og status for behandling i forhold til sigtelinierne år 2008

• 5.1 Affald fra husholdninger
• 5.2 Behandling af affald fra servicesektoren
• 5.3 Behandling af affald fra industrien
• 5.4 Behandling af affald fra bygge- og anlægsvirksomhed
• 5.5 Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker
• 5.6 Behandling af slam fra kommunale renseanlæg
• 5.7 Behandling af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

5.1 Affald fra husholdninger

Husholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i enkelte fraktioner, så som f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 5.1 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt.

Det betyder f.eks., at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde, der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen ”diverse brændbart”.

Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2006 på ca. 3.326.624 tons og er dermed stort set uændret i forhold til 2005.

Det er fortsat fraktionen ”diverse brændbart”, som udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig 61 %. Haveaffald (grene, blade m.v.) tegner sig for ca. 18% af affaldet fra husholdningerne, mens de resterende fraktioner udgør mellem 1% og 7% af affaldet.

Tabel 5.1. Husholdningernes affaldsproduktion fordelt på fraktioner, angivet i tons

Kilde: ISAG indberetninger.*Der er sent i forløbet flyttet 28.761 tons fejlindberettet papir og pap udsorteret til genanvendelse fra service til husholdninger. Det bemærkes, at der kun er foretaget en konsekvensrettelse i tabel 5.1, 5.2, 5.3 og B2.

Det ses af tabel 5.1, at der fra 2005 til 2006 er sket nogle forskydninger mellem forskellige fraktioner af husholdningsaffald. Det, som mængdemæssigt har haft den største betydning er, at fraktionen diverse brændbart er reduceret med 1%, mens mængden af haveaffald er steget med 6%. Der er fra 2005 til 2005 sket et fald i mængden af udsorteret flasker og glas på ca. 14.000 tons, eller 3%, hvilket bl.a. kan hænge sammen med at glasemballager i disse år udskiftes med andre materialer.

5.1.1 Husholdningsaffald opgjort pr. indbygger og pr. husstand

Produktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 5.2. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner.

Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2006 på 608 kg. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1.311 kg i 2006.

Det fremgår af tabellen, at husholdningernes affald primært består af dagrenovation (52%), haveaffald (18%) og storskrald (22%). Det bemærkes, at mængden af storskrald, der har været stigende en årrække, udviser et fald fra 2005 til 2006, mens mængden af haveaffald fortsat stiger.

Tabel 5.2. Husholdningernes affaldsproduktion 2004 til 2006 opgjort pr. indbygger og pr. husstand, angivet i kg.

Kilde: ISAG indberetninger. Der er anvendt Danmarks Statistiks opgørelse for befolkningstal og antal husstande. *Der er sent i forløbet flyttet 28.761 tons fejlindberettet papir og pap udsorteret til genanvendelse fra service til husholdninger. Hele denne mængde er tilskrevet dagrenovation uanset, at en vis andel kan stamme fra storskrald.

Det bemærkes, at der kun er foretaget en konsekvensrettelse i tabel 5.1, 5.2, 5.3 og B2.

5.1.2 Behandling af dagrenovation

Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt med faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge.

Dagrenovation anses for forbrændingsegnet, og må derfor ikke må deponeres. Dagrenovation skal således anvises til forbrænding, såfremt affaldet ikke genanvendes. Øer uden fast landforbindelse til et forbrændingsanlæg er undtaget denne anvisningspligt.

I figur 5.1 ses en oversigt over udviklingen i behandling af dagrenovation i perioden 1994 – 2006. For de tidligere år var emballageaffald en del af affaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig, er emballageaffald fra husstande i 2001, 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006 på hhv. 107.000 tons, 117.000 tons, 85.000 tons, 84.000 tons, 96.000 og 85.000 tons medregnet i figur 5.1. De data, der ligger tilgrund for figuren, fremgår af bilag E, tabel E1.

Set over hele perioden fra 1994 til 2006 har tendensen været, at 75% - 80% af dagrenovationen forbrændes, ca. 16% genanvendes, mens de deponerede mængder er faldet fra 12% til mindre end 1%. I 2006 blev 17% af dagrenovationen genanvendt, mens 82% blev forbrændt og mindre end 1% blev deponeret.

Det fremgår af figuren, at sigtelinjen for 2008 er, at 80% af dagrenovationen forbrændes og 20% genanvendes. Selvom sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 er ved at blive nået, forbrændes og deponeres der fortsat for meget dagrenovation i forhold til sigtelinierne, mens der genanvendes for lidt.

Et af de initiativer, som kan medvirke til at sikre større genanvendelse af dagrenovationen, er kravet om, at kommunerne fra august 2006 skal udsortere plast- og metalemballageaffald fra husholdningerne til genanvendelse. Dette er, som hidtil typisk er sendt til forbrænding.

Figur 5.1. Behandling af dagrenovation (fra 2001 inklusive emballageaffald) fra husholdninger 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: Som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Bemærk, at da emballageaffald er medregnet i figur 5.1 er tal for behandling af dagrenovation ikke identiske med tallene i tabel A2.

5.1.3 Behandling af storskrald

I 2006 producerede de danske husholdninger 741.000 tons storskrald. Det er 50.000 tons mindre end i 2005. Der har altså været tale om et mindre fald på 4%.

Mængden af storskrald er i perioden 1994 til 2006 steget med 22%. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, dets indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald.

Af  figur 5.2 fremgår det hvordan behandlingen af storskrald fordeler sig på de tre behandlingsformer: deponering, forbrænding og genanvendelse i perioden 1994-2006. Det ses, at udviklingen er gået mod at en større andel af storskraldet går til forbrænding, mens en faldende andel deponeres. Figuren viser endvidere, at den andel som genanvendes i midten af 2000, ligger på samme niveau som i midten af 90-erne, og at genanvendelsesdelen er faldet siden 2002 Samtidig ses det, at en stigende mængde storskrald oplagres. De data der ligger til grund for figuren fremgår af bilag E, tabel E2.

I 2006 blev 55% af storskralden forbrændt, 21% deponeret, mens 10% blev genanvendt. De resterende 14% er midlertidig oplagring. Det drejer sig om forbrændingsegnet affald, der lagres indtil affaldet kan brændes med afsætning af energi/varme for øje^[6]. Det indebærer, at andelen til forbrænding reelt er større end 55%.

Sigtet med en deponeringsandel på maksimalt 25% er opfyldt, til gengæld er der fortsat langt til en genenavendelsesprocent på minimum 25%.

Figur 5.2. Behandling af storskrald fra husholdninger 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Hvis sigtelinierne for genanvendelse i år 2008 skal nås, skal der gøres en indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat.

5.1.4 Behandling af haveaffald

Mængden af haveaffald, der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2006 på 598.000 tons. Det er en stigning på 35.000 tons, eller 6% i forhold til 2005.

Figur 5.3. Behandling af haveaffald fra husholdninger 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990’erne. Fra 1994 til 2006 har der således været tale om en stigning på 109%.

Denne stigning skal ikke ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at aflevere haveaffaldet til kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet.

Behandlingen af haveaffald i perioden 1994 til 2006 fremgår af figur 5.3. Det ses, at 99% af haveaffaldet blev genanvendt i 2006, og ca. 1% blev deponeret. Dermed er sigtet om minimum 95% genanvendelse af haveaffald opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. De data der ligger til grund for figuren fremgår af bilag E, tabel E3.

5.2 Behandling af affald fra servicesektoren

Mængden af affald fra servicesektoren (servicesektoren omfatter den erhvervsmæssige kilde: institutioner, handel og kontor) fremgår af tabel 5.3. Det ses af tabellen, at servicesektoren i 2006 producerede 1.945.475 tons affald, hvilket er 104.420 tons eller 6% mere end i 2005. Denne stigning kan primært tilskrives en stigning i fraktionerne ”diverse brændbart” og ”andet”. Disse fraktioner tegnede sig i 2006 for henholdsvis 46% og 26% af de mængder affald, der produceres i servicesektoren.

Som omtalt i kapitel 1, har der siden 2001 været en stor stigning i mængden af affald fra service, samtidigt med at affaldsmængderne fra industri faldt tilsvarende. Dette antyder at affald, der tidligere har været registreret som industriaffald, blev registreret som affald fra service, hvorfor udviklingen i affaldsmængder fra disse to kilder, har skullet tages med et vist forbehold. Det ser dog ud til, at affaldsmængderne fra industri og service har stabiliseret sig over de senere år, således at tallene antageligt giver et mere reelt billede af udviklingen.

Tabel 5.3. Affaldsproduktion fra service fordelt på fraktion, angivet i tons

Kilde: ISAG. *Der er sent i forløbet flyttet 28.761 tons fejlindberettet papir og pap udsorteret til genanvendelse fra service til husholdninger. Det bemærkes, at der kun er foretaget en konsekvensrettelse i tabel 5.1, 5.2, 5.3 og B2.

Det fremgår af tabel 5.3, at der i 2006 blev udsorteret 324.062 tons pap og papir til genanvendelse, hvilket svarer til 17% af de samlede mængder, mens der kun blev udsorteret 6.104 tons flasker og glas til genanvendelse, hvilket er 41% procent mindre end i 2005, og 58% mindre end i 2004. Dette fald kan hænge sammen med hænge sammen med at glasemballager i disse år udskiftes med andre materialer, samt eksport af brugte glasemballeger direkte fra virksomheden.

Af de 1.974.235 tons affald som servicesektoren producerede i 2006 blev 46% genanvendt, 45% blev forbrændt, mens 8% blev deponeret og 2% blev midlertidigt oplagret, jf. figur 5.4. De data, der ligger tilgrund for figuren, fremgår af bilag E, tabel E3.

Set over perioden 1994 til 2006 er andelen af affald, der genanvendes, steget 15 procentpoient, mens den andel af affaldet, der deponeres, er faldet tilsvarende. Som for storskrald deponeres en vis andel af affaldet midlertidigt med henblik på senere forbrænding, når der er ledig forbrændingskapacitet.^[7] Det vil sige, at forbrændningsandelen i virkeligheden er større end de 45%.

Figur 5.4. Behandling af affald fra Service 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

I forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 om behandlingen i år 2008 blev der i 2006 stadig genanvendt for lidt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde sigtet i 2008 skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres, sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes.

5.3 Behandling af affald fra industrien

Affaldsproduktionen i industrien var i 2006 på 1.706.245 tons, hvilket er et fald på 148.514 tons, eller 8% i forhold til 2005. Som det er omtalt ovenfor, har der i en årrække været en vis usikkerhed knyttet til udviklingen i mængden af affald fra industrien. Det ser dog ud til, at affaldsmængderne fra industri har stabiliseret sig over de senere år, således at tallene antageligt giver et mere reelt billede af udviklingen.

En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af tabel 5.5.

Jern og metal udsorteret til genanvendelse tegner sig for 25% af industreins affald. Fraktionerne diverse brændbart, papir og pap udsorteret til genanvendelse, samt farligt affald udgør hver især mellem 13% og 16% af den mængde affald, som industrien producerer. De resterende fraktioner tegner sig hver især for mellem 1% og 7% af mængderne.

Den mængdemæssige mest markante ændring, der er sket fra 2005 til 2006, er, at jern og metal udsorteret til genanvendelse er faldet med 65.391 tons eller 13%. De øvrige ændringer, der mængdemæssigt har haft betydning, er, at mængder af papir og pap og organisk affald udsorteret til genanvendelse, samt farligt affald er øget med i størrelsesordenen 40-45.000 tons.

Tabel 5.5. Affaldsproduktion fra industri opdelt på fraktion, angivet i tons.

Kilde: ISAG og (1) ISAG samt oplysninger fra genindvindigsindustrien og større skrothandlere

Behandlingen af affaldet fra industrien i perioden 1994 til 2006 fremgår af figur 5.5. De data, der ligger tilgrund for figuren, fremgår af bilag E, tabel E4.

Figur 5.5. Behandling af affald fra Industri 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, skal faldet i affaldsmængderne fra industri fra 2001 tages med et vist forbehold.

Set over perioden 1994 – 2006 er andelen af affald fra industrien som deponeres mere end halveret, andelen der genanvendes er øget med 16 procentpoint, mens andelen der forbrændes stort set ikke har ændret sig fra 1994 til 2006.

Set i forhold til sigtelinien for 2008 er målet om højst at deponere 15% af industriaffaldet ikke nået, hvorimod målet om 65% genanvendelse er opflyldt.

Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger af, hvilken branche affaldet kommer fra, virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet er derfor afhængig af affaldsfraktion og branche.

For at opfylde sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder blandt andet støberiaffald og shredderaffald, som skal flyttes fra deponi til genanvendelse, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og økonomisk effektivt.

Fra 2001 har det været muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher.

Affaldsproduktionen i industrien opgjort på brancher og behandlingsform fremgår af tabel 5.6.

Tabel 5.6. Affaldsproduktion i industrien 2006 opgjort på brancher og behandlingsformer, angivet i tons.

Kilde: ISAG indberetning 2006. Tabellen inkluderer mængder af roejord indberettet af Danisco og jern og metal indberettet af større skrothandlere.

Som det ses af tabel 5.6 bidrager nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jern- og metalindustrien, anden fremstillingsvirksomhed, papir og grafisk industri og forsyningsvirksomheder med ca 73% af industriens affaldsmængder i 2006. 62% af industriens affald blev oparbejdet i 2006, 19% blev forbrændt, mens 17% blev deponeret.

Det bemærkes, at der fortsat registreres affald under den erhvervsmæssige kilde ”Fremstilling m.v.” uanset, at affaldet fra og med 2001 har skullet registreres mere detaljeret på brancher. Det drejer sig dog kun om 2% af den samlede affaldsmængde fra industrien.

5.4 Behandling af affald fra bygge- og anlægsvirksomhed

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren er fra 2005 til 2006 øget med ca. 443.000 tons eller 8 %. Der er i beregningerne taget højde for, at der i 2005 manglede en indberetning på ca. 400.000 tons bygge- og anlægsaffald fra ét anlæg.

Tabel 5.7. Affald fra byggeri og anlæg opdelt på blandede og udsorterede fraktioner angivet i tons

Kilde: ISAG. *Det bemærkes, at der i 2005 manglede en indberetning på ca. 400.000 tons bygge- og anlægsaffald fra ét affaldsbehandlingsanlæg.

Som det ses i tabel 5.7, udgør beton samt jord og sten størstedelen af produktionen af affald fra byggeri og anlæg – tilsammen udgør disse to fraktioner i alt 60% af den samlede affaldmængde i 2006. Asfalt tegnede sig i 2006 for 16% af de samlede mængder. De resterende 24% af bygge- anlægsaffaldet fordeler sig på de øvrige affaldsfraktioner.

Det ses af figur 5.6, at andelen af bygge- anlægsaffald, der går til genenvandelse, er øget med 11 procentpoint fra 1994 til 2006, samtidigt med at affaldsmængderne er fordoblet. Tilsvarende er andelen af affaldet, der deponeres faldet med 11 procentpoint. Det ses også af figuren, at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 1998 har været i overensstemmelse med sigtelinien for 2008 om 90% genanvendelse. De data der ligger til grund for figur 5.6 fremgår af bilag E, tabel E5.

Figur 5.6. Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: Se tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels, at affald, der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse^[8]. Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald.

En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.

Det er ejeren af det mobile anlæg, der skal indberette de behandlede mængder til ISAG, men det sker, at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering, og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data, så dobbeltregistrering undgås.

5.5 Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker varierer typisk fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra bl.a. Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre.

1996 var f.eks. et år, hvor eksporten af el var særligt stor, hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 5.7. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet, at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned. De data, der ligger til grund for figur 5.6, fremgår af bilag E, tabel E6.

Mængden af restprodukter er faldet siden 1996. Faldet kan især tilskrives at kul over tid er fortrængt af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken^[9], at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Fortrængning af kul vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, Samtidigt må der forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler i takt med, at biobrændsler kommer til at tegne sig for en større del af energiproduktionen.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2006 på ca. 1.314.000 tons, svarende til en stigning på 11% i forhold til 2005. Som det ses af figur 5.7 blev 98% af restprodukterne genanvendt og 2% deponeret. Stigningen i mængden af restprodukter kan bl.a. tilskrives en stigningende eksport af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland^[10].

Figur 5.7. Behandling af restprodukter fra kulfyrede kraftværker 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i Affaldsmængderne.

5.6 Behandling af slam fra kommunale renseanlæg

I ISAG bliver der årligt indberettet den mængde spildevandslam fra kommunale rensningsanlæg, som tilføres behandlingsanlæg. For spildevandsslams vedkommende vil sige komposterings- og bioforgasningsanlæg, slamforbrændingsanlæg, og deponeringsanlæg. Spildevandsslam fra rensningsanlæg, som forbrændes i deciderede slamforbrændingsanlægeller lagres/mineraliseres på selve rensningsanlægget, eller som går direkte fra et rensningsanlæg til genanvendelse i jordbruget registreres derimod ikke i ISAG.

Da ikke alt spildevandsslam, som nævnt, indberettes til ISAG, indhenter Miljøministeriet oplysninger om bl.a. mængder af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg. I henhold til EU’s slamdirektiv, skal medlemsstaterne hvert tredje år bl.a. indberette oplysninger om mængder af spildevandsslam til Kommisionen. Danmark har derfor indhentet oplysninger om spildevandsslam fra kommunerne. På grund af en omlægning til elektronisk indberetning af disse data fra de kommunale rensningsanlæg, foreligger der endnu ikke en opgørelse for 2005 over slammængder fra de kommunale rensningsanlæg. De seneste data vedrørende spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg er fra 2002, jf. Miljøstyrelsens slamstatistik^[11]. Disse oplysninger er derfor anvendt, som udtryk mængden af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg fra 2003 og frem. Dog er mængden af spildevandslam fra rensningsanlæg, som deponeres, baseret på ISAG data, da rensningsanlæggene indberetter disse data årligt, og da data omfatter den samlede mængde spildevandsslam, som deponeres.

Figur 5.8. Behandling af slam fra renseanlæg 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Data for 2004, 2005 og 2006 er slammængder i 2002 tal. Opgørelsesmetoden for slam til mineralisering er ændret for 2001 og frem. I mængden til genanvendelse indgår 45.600 tons slam med tørstofindhold på 20%, svarende til 607.922 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden til forbrænding indgår 221.730 tons til anden udnyttelse (Carbogrit og cement produktion).

Spildevandsslam fra rensningsanlæg er angivet i vådvægt. I gennensnit indeholder spildevandsslam opgjort i vådvægt ca. 10% tørstof. Der er imidlertid store variationer i tørstofindholdet, således indeholder slam til mineralisering kun ca. 1,5% tørstof, mens slam, der genanvendes i landbruget eller forbrændes, indeholder omkring 20% tørstof. For at få et nogenlunde ensartet tørstofindhold i de angivne mængder spildevandslam, er mængden af slam til mineralisering omregnet fra 1,5% tørstof (607.922 tons) til 20% tørstof (45.600 tons). De 45.600 tons indgår i andelen af spildevandsslam til genanvendelse, da det forventes, at slammet vil blive genanvendt efter en årrække.

Sigtelinjerne for behandling af slam fra kommunale rensningsanlæg, er 50% genanvendelse i jordbruget, 45% forbrænding (heraf 25% forbrænding med genanvendelse af asken i industrielle processer), og 5% deponering.

Figur 5.8 viser behandlingen af slam fra kommunle resningsanlæg, baseret på data fra 2002. Behandling af slam fordeler sig med 56% til genanvendelse, 43% til forbrænding og 2% til deponering. De data der ligger tilgrund for figur 5.6 fremgår af bilag E, tabel E7.

Baseret på de foreliggende data, er sigtelinjen for behandling af slam opfyldt. Mængden af slam der i 2002 blev anvendt i industrielle processer var ca. 220.000 tons.^[12] Det skal bemærkes, at det anlæg som i 2002 blev tilført spildevandsslam til carbogritproduktion er under afvikling. Det må derfor forventes at mængden at spildevandsslam til forbrænding med genanvendelse af asken i industrielle processer, vil være mindre i 2006 end det som 2002 tallene antyder.

Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der er i de seneste år stillet strengere krav til slammets indhold af visse miljøfremmede stoffer, når det skal udbringes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det, at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet.

Endelig er der i stadig større grad alternative metoder til anvendelse af slam under udvikling, som f.eks. forgasning. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del anvendes i industrielle processer. I figur 17 er denne mængde medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse.

5.7 Behandling af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Restprodukterne fra affaldsforbrænding (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) udgør en betydelig affaldsfraktion, men er, som tidligere nævnt, ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet i så fald ville blive talt med 2 gange.

Mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingen afhænger af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør typisk hhv. ca. 20% og 5% af den indfyrede affaldsmængde.

Slagger fra affaldsforbrændingen må genanvendes, jf. bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge og anlægsarbejder, forudsat visse krav til slaggens indhold og udvaskning af miljøbelastende stoffer er opfyldt. Med henblik på at begrænse indholdet af miljøbelastende stoffer i slaggen og hindre dannelse af skadelige stoffer under forbrændingen må visse affaldsfraktion ikke anvises til forbrænding. Det gælder ikke-genanvendeligt PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter.

Restprodukterne kan ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængder tungmetaller med risiko for udvaskning til jorden, samt grundvand og overfladevand. De må så i stedet deponeres.

Figur 5.9. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2006 (excl. eksporteret mængde restprodukter) med sigtelinier for 2008

Kilde: Se tabel 1.1 og 2.2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Figur 5.9 viser mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i perioden 1994 – 2006 angivet i tons, samt hvilken behandling affaldet har fået. Figuren omfatter den producerede mængde restprodukter, der er genanvendt eller deponeret i Danmark. De data, der ligger tilgrund for figur 5.6, fremgår af bilag E, tabel E8.

Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2006 meget tæt på 100%, idet mindre en 0,5% blev deponeret. Inddrages den mængde restprodukter, som eksporteres til genanvendelse eller deponering, var genanvendelsesprocenten i 2006 i størrelsesordenen 85%.

Tabel 5.8 viser behandlingen af den samlede mængde restprodukterne fra affaldsforbrænding, og inkluderer derfor den mængde restprodukter som eksporteres.

Det ses af tabel 5.8, at affaldsforbrændingsanlæggene i alt producerede 588.094 tons restpodukter i 2006. Heraf blev 92.428 tons deponeret. Det fremgår at tabellen, at det helt overvejende er flyveaske og røggsarensningsprodukter som deponeres. 112.648 tons flyveaske og røggsarensningsprodukter blev i 2006 ekporteret til deponering i udlandet – dette tal inkluderer i størrelsesordenen 20.000 tons, som er fraført et dansk deponi. Ud af den samlede mængde restprodukter fra affaldsforbrænding i 2006, blev knapt 500.000 tons genanvendt og knapt 100.000 deponeret i ind og udland. Det svarer til at ca. 85% af de, der blev produceret i 2006 blev genanvendt, mens 15% blev deponeret. Sigtelinjen om 85% genanvendelse af restprodukter fra affaldsforbrændingen er således opfyldt.

Det fremgår af tabel 5.8, at mængden af restprodukter, der er eksporteret til deponering, er steget fra 21.103 tons i 1996 til 112.648 tons i 2006

Tabel 5.8. Slagger, flyveaske og røggasrensningprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg og lager 1996 - 2006, angivet i tons.

Klik her for at se Tabel 5.8

Bilag A. Affaldsproduktion i Danmark

Tabel A1. Samlet affaldsproduktion i Danmark 1994 - 2006

Klik her for at se Tabel A1

Tabel A2. Affaldsproduktionen i Danmark i 2004, 2005 og 2006 samt sigtelinier for 2008 opgjort på kilde og behandlingsform. Angivet i 1000 tons og i %.

Klik her for at se Tabel A2

Tabel A3 Affaldsproduktion i Danmark i 2003, 2004 og 2005 opgjort på affaldstype og behandlingsform. Angivet i tons og i %.

Klik her for at se Tabel A3

Bilag B. Genanvendelse

Tabel B1. Forbrug og genanvendelse af papir og pap 1994 - 2006, angivet i 1000 tons

Kilde: (1) Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2006. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. X, (under udarbejdelse), (2) ISAG indberetninger

Tabel B2. Papir og pap indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2006, angivet i tons

Klik her for at se Tabel B2.

Tabel B3. Plast indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2006, angivet i tons.

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2006.

Tabel B4. Glas indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2006, angivet i tons

Klik her for at se Tabel B4.

Tabel B5. Genanvendelse af jern- og metalskrot 1995 – 2006, angivet i 1.000 tons

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 9 er anderledes end i tabel 4. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg. Der er sket en stort fald i Jern- og metalskskrot importeret af støberier og Stålvalseværket i 2003 - 2006. Det skyldes, at Stålvalseværket er lukket og derfor ikke indberetter længere.

Tabel B6. Organisk affald tilført og fraført oparbejdningsanlæg 1995-2006, angivet i 1.000 tons

Kilde: ISAG. ISAG modtager oplysninger om hvilke affaldsfraktion og mængder der tilføres og fraføres behandlingsanlæg, men ikke om hvad de tilførte fraktioner oparbejdes til. Derfor er tabellens oplysninger om, hvad det organiske affald oparbejdes til, baseret på hvilken type anlæg affaldet er tilført. Er organisk dagrenovation f.eks. tilført et biogasanlæg noteres den tilførte mængde som tilført til bioforgasning, tilsvarende for affald tilført komposteringsanlæg, og så fremdeles. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag G, Tabel G1. Organisk affald, der går direkte fra affaldsproducenten til jordbrugsformål, indberettes ikke til ISAG. Disse oplysninger indsamles sideløbende af Miljøstyrelsen. Seneste data findes i Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Miljøprojekt nr. 856, 2003. Heri opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.000 tons. (1) Madspild m.v. (2) Slam tilført carbogrit anlæg.

Bilag C. Farligt affald

Tabel 1C. Behandling af farligt affald

Klik her for at se Tabel 1C.

Tabel 2C. Behandling af farligt affald fra Husholdninger 2005 og 2006, angivet i tons.

Kilde: ISAG 2005 og 2006

Tabel 3C. Behandling af farligt affald fra Service 2005 og 2006, angivet i tons.

Kilde: ISAG 2005 og 2006

Tabel 4C. Behandling af farligt affald fra Industri 2005 og 2006, angivet i tons.

Kilde: ISAG 2005 og 2006

Tabel 5C. Behandling af farligt affald fra Byggeri og anlæg 2005 og 2006, angivet i tons.

Kilde: ISAG 2005 og 2006

Bilag D. Import og eksport af affald

Tabel 1D. Import og eksport af anmeldepligtigt affald i 2006, angivet i tons.

Kilde: Miljøstyrelsens Transportdatabase.

Bilag E. Behandling af affald opgjort på erhvervsmæssige kilder

Tabel E1. Behandling af dagrenovation 1994-2006 angivet i 1000 tons.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Tabel E2. Behandling af storskrald fra husholdninger 1994-2006, angivet i 1000 tons.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagingen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

Tabel E3. Behandling af haveaffald fra husholdninger 1994-2006, angivet i 1000 tons.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Tabel E3. Behandling af affald fra service sektoren 1994-2006, angivet i 1000 tons.

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring.

Tabel E4. Behandling af affald fra industrien 1994-2006, angivet i 1000 tons.

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring.

Tabel E5. Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2006, angivet i 1000 tons

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring.

Tabel E6. Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker 1994-2006, angivet i 1000 tons.

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Tabel E7. Behandling af slam fra kommunale renseanlæg 1994-2006, angivet i 1000 tons.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tallet for genanvendelse 2003 - 2005 er 2002 tal.

Tabel E8. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2006, angivet i 1000 tons.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Bilag F Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

Tabel F1. Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

Klik her for at se Tabel F1.

Bilag G. Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Tabel G1. Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Affald fra følgende anlæg er medtaget under de enkelte kategorier:

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra alle kilder til dyrefoder.
PNA 83 ApS. DAKA

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til kompostering.
Østdeponi Amba. I/S Amagerforbrænding. Fredericia Kommune. Fangel Miljø & Energiselskab amba. Klintholm I/S. Marius Pedersen Kolding. Solum. Køstrup Komposteringsanlæg.

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til bioforgasning.
Hashøj Biogas. Grindsted Kommune. AFAV I/S. Solum.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til kompostering.
Østdeponi amba. Renoflex. Klintholm I/S. Fredericia Kommune. Komtek Miljø A/S. Grindsted kommune.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til bioforgasning.
Fangel Miljø og Energiselskab. Thorsø Miljø og Biogas. AFAV I/S. Hashøj Biogas.

Oparbejdning af slam (83.00) til kompostering.
RGS 90. Odense Magistrat. Affaldsselskab Vest. I/S Fællesforbrænding. BN Industrirenovation. Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S. I/S Reno Syd. Komtek Miljø A/S. H.J. Hansen Genvinding A/S.

Oparbejdning af slam (83.00) til bioforgasning.
Linkogas. Lemvig Biogasanlæg. Hashøj Biogas. Århus Kommunale Værker.

Grene, blade, græs (54.00) til kompostering/træflisning.
Alle anlæg, der har modtaget fraktion 54.00 til oparbejdning.

Bilag H. Anlæg, der indberetter til ISAG

Tabel 1G.Anlæg der indberetter til ISAG, angivet med CVR-nmmer, navn, adresse, telefonnummer, affaldsfraktion og behandlingsform
Angivelse af behandlingsform: Oparbejdning O, Forbrænding F, Deponering D, Særlig behandling S.