Implementering af REACH i byggebranchen BILAG 1. Introduktionsskrivelse og rutediagramREACH for virksomheder, der omfattes som downstream brugere (DU), distributører eller artikel importører REACH tager udgangspunkt i det enkelte kemiske stof, og virksomhedens rolle afhænger af, hvor virksomheden befinder sig i processen mellem stoffets første produktion og dets vej til slutbrugeren. Mange virksomheder vil derfor have flere forskellige roller. Generelt vil virksomheder, som producerer, importerer, distribuerer eller bruger kemiske stoffer/produkter, være omfattet af REACH, herunder også virksomheder, som producerer og importerer artikler (varer, materialer). Kemiske produkter (præparater) er f.eks. en 20 % vandig opløsning af NaOH, et rengøringsmiddel, maling, shampoo og tandpasta, mens artikler f.eks. er ringbind, bildæk, T-shirts, tagpap, en sofa eller en telefon. Byggevarer er kemiske produkter eller artikler. Nærværende projekt er tilrettet producenter og importører af byggevarer, der primært skønnes at være omfattet som downstream brugere, distributører eller artikelproducenter og importører. De mere omfattende aktioner, der påhviler producenter og importører af et kemisk stof, er derfor ikke medtaget her. Downstream brugerne er virksomheder, der anvender kemiske stoffer som led i industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter. Det er f.eks. virksomheder, der producerer tagsten, tætningsmidler, maling, maskiner, elektronik eller møbler. Det kan også være professionelle brugere af kemiske stoffer og produkter f.eks. håndværkere. Aktioner for downstream brugere Generelt har downstream brugeren pligt til at videregive oplysninger om stoffer og kemiske produkter både opad og nedad i leverandørkæden (art. 32 & 34). Downstream brugeren får pligt til kun at anvende stoffet på den måde og under de betingelser, som producenten eller importøren foreskriver. I praksis betyder dette, at enhver downstream bruger, der modtager sikkerhedsdatablad(e) med et eksponeringsscenarie (ES), får pligt til at sikre, at hans anvendelse er i overensstemmelse med leverandørens foreslåede sikkerhedsforanstaltninger eller alternativt at udarbejde sin egen kemikaliesikkerhedsvurdering. Downstream brugeren får dermed behov for at undersøge, hvilke stoffer der vil blive registreret (og præregistreret) og om downstream brugerens egen anvendelse(r) vil komme til at ligge indenfor producentens ES. Der er dog undtagelser til kravet om DU’s egen kemikaliesikkerhedsvurdering i tilfælde, hvor:’
Bemærk desuden:
Aktioner for importører og producenter af artikler: REACH skelner mellem artikler, der er beregnet til at frigive stoffer (f.eks. blæk i printerpatroner eller stoffer i vådservietter) og artikler, der ikke er beregnet til at frigive stoffer (f.eks. trælister eller vinduer). Artikler, der er beregnet til at frigive stoffer: Artikler, der ikke er beregnet til at frigive stoffer: Leverandører af artikler, der indeholder særligt problematiske stoffer (Substances of Very High Concern, SVHC), dvs. kandidatstoffer til godkendelsesordningen (bilag XIV) i koncentrationer over 0,1 vægtprocent, skal give erhvervsmæssige kunder tilstrækkelige oplysninger, så modtageren kan anvende artiklerne sikkert og som minimum oplyse om, at disse stoffer er til stede i artiklerne. Producenter og importører af artikler skal anmelde indholdet af SVHC/kandidatstofferne til Agenturet, hvis den samlede mængde i alle artikler overstiger 1 ton pr år og koncentrationen er over 0,1 vægtprocent (medmindre producenten kan udelukke eksponering af mennesker og miljø ved normal eller med rimelighed forventet anvendelse, herunder bortskaffelse). Anmeldelsen foretages af producenten eller den første importør til EU. Referencer: Miljøstyrelsen (2007). www.mst.dk, februar, 2007 REACH forordningen: Regulation (EC) No 1907/2006 of the European Parliament and of the Council of 18 December 2006 concerning the Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals (REACH), establishing a European Chemicals Agency, amending Directive 1999/45/EC and repealing Council Regulation (EEC) No 793/93 and Commission Regulation (EC) No 1488/94 as well as Council Directive 76/769/EEC and Commission Directives 91/155/EEC, 93/67/EEC, 93/105/EC and 2000/21/EC. Figur 1: Artikel importør, distributør og DU aktiviteter under REACH Figur 2: Aktioner for distributører og artikel importører/producenter Figur 3: Aktioner for down-stream users
|