Sammenfatning og konklusioner

Acceptkriterier i Danmark og EU

Rapporten beskriver anvendelse af risikoacceptkriterier til vurdering af, om risikovirksomheder (virksomheder som er omfattet af risikobekendtgørelsen) og omkringliggende arealanvendelser er i konflikt med hinanden med hensyn til beskyttelse af menneskeliv og natur- og miljøressourcer.

Rapporten forklarer kernebegreber mht. risiko og risikovurdering og en ordliste er inkluderet. Rapporten beskriver forskellige typer af risikoacceptkriterier baseret på individuel eller stedbunden risiko, samfundsrisiko og forventet livstab. Forskellige risikovurderingsmetoder beskrives.

Tidligere danske studier, herunder ”Miljøprojekt 112”, gennemgås for at identificere baggrunden for den nuværende praksis i Danmark, ligesom praksis for risikoaccept i en række andre europæiske lande sammenfattes.

Ud fra disse gennemgange drages konklusioner på de områder, hvor praksis har konvergeret til konsensus med hensyn til risikoacceptkriterier, navnlig m.h.t. størrelsesordner for individuel eller stedbunden risiko (risiko for dødsfald af enkeltpersoner skal være mindre end 10^-6 per år for beskyttelse af den almene befolkning) og m.h.t. samfundsrisiko (sandsynlighed for uheld skal være mindre end 10^-3 per år for ”store uheld” med op til 1 dødsfald, faldende med en faktor 100 når konsekvensen er 10 gange større). Disse værdier er midt i den grå zone som blev foreslået i Miljøprojekt 112.

ALARA-princippet (As Low As Reasonably Achievable) går ud på, at alle sikkerhedsforanstaltninger, som ud fra et teknisk og økonomisk synspunkt er rimelige, skal implementeres. Dette princip bør altid anvendes, og derfor er det ikke nødvendigt at definere separate risikointervaller hvor ALARA skal anvendes.

Det konkluderes at Danmark mangler en vejledning i hvordan sikkerhedsafstande o.l. bestemmes ved hjælp af de gængse kvalitative risikoanalysemetoder. Der mangler også metoder til vurdering af miljøskade. Der foreslås at de beskrivelser af uheldsstørrelser som hidtil er anvendt for kvalitative vurderinger af samfundsrisiko i Danmark, udvides til også at omfatte miljøskade ved at udtrykke disse skader i størrelsen af de forskellige typer (natur)områder som påvirkes af uheldet.

Rapporten afsluttes med konklusioner og anbefalinger vedr. risikoacceptkriterier. Risikoacceptkriterier skal opfylde krav med hensyn til:

Følgerigtighed (at der opnås sammenlignelige afgørelser i sammenlignelige situationer), proportionalitet og gennemskuelighed.
At samtlige muligheder for uheld inddrages.
At miljøskade inddrages.
At der både udpeges rimelige sikkerhedsafstande (til begrænsning af arealanvendelse) og en konsekvensafstand for det værst tænkelige uheld (til beredskabsplanlægning).
At samfundsrisiko for arealanvendelser udenfor sikkerhedsafstande kan vurderes.
At der tages hensyn til virksomhedsspecifikke sikkerhedsforanstaltninger.

I vurderingerne er det nødvendigt enten på en kvantitativ eller på en kvalitativ måde at inddrage hyppighed, som er et væsentligt aspekt af risikobegrebet.

I forbindelse med begrænsninger i arealanvendelse sondres mellem sårbarhed af forskellige objekter som fx almen beboelse, hospitaler, skoler og naturområder. I almindelighed accepteres en højere risiko i erhvervsområder end i boligområder, mens hospitaler og beredskabets faciliteter bør sikres mest. De samme risikokriterier anvendes, eventuelt efter en overgangsperiode, ved eksisterende situationer som ved nyudviklinger.

Både kvantitative og kvalitative risikovurderingsmetoder skal kunne bruges, dog skal der arbejdes på at resultaterne er mere sammenlignelige end hidtil. Dette kræver bl.a. at der opnås enighed om hvilke sproglige betegnelser der svarer til bestemte numeriske uheldshyppigheder.

Det foreslås at den franske risikovurderingsmetode, som indeholder både kvantitative og kvalitative elementer, bruges som grundlag for en forholdsvis enkel og gennemskuelig risikovurderingsmetode i Danmark.

Yderligere arbejde er nødvendigt for at udvikle kvalitative metoder til bestemmelse af sikkerhedsafstande, for at udvikle kriterier og metoder til håndtering af risici for miljøskader, og for at udvikle en praktisk vejledning i anvendelse af ALARA-princippet.