Udvaskning af glyphosat ved juletræsproduktion på lerjord 1 Baggrund og formål1.1 FormålProjektets formål var at tilvejebringe viden om hvorvidt anvendelse af pesticidet glyphosat i juletræsproduktionen med nordmannsgran (Abies nordmanniana) på lerjord er forbundet med risiko for udvaskning af glyphosat til grundvandet. Projektet skulle bidrage med baggrundsviden for en vurdering af mulige grundvandsforureninger som konsekvens af glyphosats anvendelse til juletræsdyrkning. og etablere forskningsresultater, som kunne underbygge reguleringen af pesticidanvendelsen. 1.2 ProblemstillingenGlyphosat (N-(phosphonomethyl)glycine, CAS nr. 1071-83-6) er et herbicid, der anvendes ved dyrkning af en lang række afgrøder. I projektet blev der opbygget viden om risikoen for grundvandsforureninger i forbindelse med anvendelsen af glyphosat til juletræsdyrkning. Baggrunden for projektets relevans var, at den overvejende del af den viden der eksisterede om pesticiders skæbne i Danmark, var baseret på undersøgelser udført i relation til landbrugsanvendelser. Pesticidvarslingssystemet havde tidligere dokumenteret at regelret anvendelse af glyphosat kunne medføre udvaskning af glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA på opsprækket moræneler (Kjaer et al. 2005). I forhold til anvendelser indenfor juletræsdyrkningen blev erfaringerne om pesticidets skæbne opbygget i studier af traditionelle landbrugsafgrøder overført til juletræsdyrkningen. Dette skete på trods af at denne produktion frembyder specifikke forhold, som er meget forskellige i forhold til landbrugsafgrøder i årlig omdrift, såsom:
I forhold til det totale danske landbrugsareal andrager juletræsproduktionen ca. 1 %. Totalarealet af nordmannsgran juletræer i Danmark er 25.000-28.000 ha. Heraf dyrkes ca. 70 % på landbrugsjord svarende til ca. 20.000 ha. Tyngden af produktionen ligger i Østjylland, på Fyn og Sydsjælland, hvor den overvejende jordtype er sandblandet ler / lerblandet sand. En så stiv jord som på Slæggerup lokaliteten, vurderes kun at forekomme på Sydsjælland og Sydfyn svarende til 10 % af de 20.000 ha – i alt ca. 2.000 ha. I litteraturen er der talrige undersøgelser, der beskriver fundamentale forhold omkring omsætning og transport af pesticider (Brown et al., 1995; Flury, 1996; Cheah et al., 1997; Kladivko et al., 2001; Jacobsen, 2003; Vereecken, 2005), men som nævnt er disse undersøgelser udført i relation til anvendelse i landbrugsafgrøder med årlig omdrift. Pesticidanvendelse i skovbrug er tidligere studeret (Felding, 1992; Michael og Neary, 1993; Newton et al., 1994a; Felding og Svensmark, 1995; Dousset et al., 2004; Calderon et al., 2004) og en række aspekter af glyphosatanvendelse i skovbrug er beskrevet i udenlandske undersøgelser, omfattende human eksponering (Acquavella et al., 2004), effekt på flora, fauna og mikrobiologi (Fletcher og Freedman, 1986; Levesque og Rahe, 1992; Smith og Oehme, 1992; Freedman et al., 1993; Mackinnon og Freedman, 1993; Sullivan et al., 1996; Gorlach-Lira et al., 1997; Sullivan et al., 1998; Giesy et al., 2000) og relationer i forhold til forurening af jord og overfladevand (Torstensson et al., 1989; Roy et al., 1989; Feng et al., 1990; Feng og Thompson, 1990; Riley et al., 1991; Newton et al., 1994b; Lowrance et al., 1997). Disse undersøgelser omfatter typisk etableret skov, og er ofte relateret til problemstillinger, som ikke er relevante i forhold til dansk dyrkning af juletræer på landbrugsjorde, eksempelvis udbringning foretaget med fly (Sundaram og Sundaram, 1991; Dampier et al., 2006). Den viden, der blev opbygget i projektet, var rettet mod at dække behov relateret til danske forhold i forhold til en række centrale parametre (herunder geologi, hydrologi, klima, jordbundens mikrobiologi og dyrkningspraksis). Projektets resultater skulle endvidere relatere til gældende miljøkrav, herunder grænseværdier for grundvand hvor grænseværdien for glyphosat og væsentlige metabolitter er 0,1 µg/l. Et dansk studie af udvaskning af atrazin og hexazinon til dræn under 7 til 10 årige beplantninger af Abies nordmanniana er tidligere udført på to lokaliteter (Felding, 1992; Felding og Svensmark, 1995). Det er dog ikke kendt, hvordan basale ændringer som ophør af årlig omdrift og beplantning med juletræer ændrer fundamentale processer som omsætning, sorption og transport af glyphosat og andre herbicider. Transporten af glyphosat menes at være stærkt knyttet til makroporetransport (de Jonge et al., 2000), og bl.a. danske studier har dokumenteret at glyphosat kan sorbere kraftigt til kolloider (Baun et al., 2007). En række forhold har vist sig at være afgørende for i hvor stort omfang kolloidtransporten er betydende, herunder jordoverfladens beskaffenhed og tilstedeværelse af plantemateriale. En række publicerede data fremfører at den kolloidbundne transport kan være mindre betydende i en kvantitativ sammenhæng, idet størstedelen af transporten foregår på opløst form (Vereecken, 2005; Jacobsen og Kjaer, 2007). Den foreliggende litteratur beskriver dog ikke entydigt transport og udvaskningsforhold for glyphosat, og ændringer i fundamentale egenskaber som pH og porestruktur kan derfor forventes at være af væsentlig betydning for udvaskningsforholdene (de Jonge og de Jonge, 1999; de Jonge et al., 2000). 1.3 Baggrund for problemstillingen1.3.1 Herbicider til juletræsproduktionArealmæssigt dækker produktionen af juletræer og klippegrønt i dag ca. 41.000 ha (Pedersen, 1999). I takt med at dyrkningen er blevet intensiveret og rationaliseret er langt den største del af produktionen i dag flyttet ud på landbrugsjord. Her udgør produktionen et økonomisk alternativ til den egentlige landbrugsproduktion. Pyntegrøntproduktionen opdeles i produktion af juletræer og klippegrønt. Dyrkning af juletræer med træarten nordmannsgran dominerer markant pyntegrøntdyrkningen (Pedersen, 1999). Produktionen af pyntegrønt er nu den vigtigste nicheproduktion i dansk skovbrug, idet den alene står for op mod halvdelen af skovbrugets indtjening, skønt den kun dækker ca. 5 % af skovarealet. Juletræer er også en vigtig eksportartikel. I dag foregår størstedelen af den europæiske produktion af nordmannsgranjuletræer i Danmark. Årligt eksporteres for lidt over 1 mia. kr. pyntegrønt, heraf 9 millioner juletræer, hvoraf nordmannsgran tegner sig for 8 millioner (Mainz, 2002). I det private skovbrugs juletræsproduktion er der fortsat et forbrug af pesticider med behandlingshyppigheder som afspejler landbrugets. Det skønnes, at ca. 70 % af juletræsarealerne (ca. 25.000 ha) alene renholdes med herbicider (Østergård et al., 1999), mens der på de resterende 30 % navnlig renholdes ved at kombinere herbicider, især glyphosat, med mekaniske renholdelsesmetoder. I forhold til den behandling der blev anvendt i nærværende projekt skal det bemærkes at sæsonen 2008 vil være sidste sæson, hvor Karmex og andre diuron-holdige produkter må bruges i juletræsproduktionen, da aktivstoffet ikke er optaget på EU's positivliste Inden for skovbruget er der særlige anvendelser og dispensationsordninger for herbicider. Enkelte pesticider, som er forbudt i landbruget, kan derfor stadig anvendes i skovbruget, ligesom tilladte doseringer og sprøjtefrekvenser i skovbrug kan være højere end i landbruget. Plantebeskyttelse i skovbruget er for nyligt opsummeret af (Christensen og Christensen, 2002). Det fremgår her, at der findes en del viden om arbejdsmiljø og værnemidler (Theilby, 2002), udbringningsteknik (Theilby og Ravn, 2002) og skadedyrsbekæmpelse (Bejer og Christensen, 2002). Også internationalt er anvendelsen af herbicider i forhold til andre behandlingsformer diskuteret (Haywood et al., 1997; Siipilehto, 2001; Sullivan et al., 2002; Mallik et al., 2002; Simard et al., 2003; Heineman et al., 2005). Dog mangler der resultater og viden, der direkte kan relateres til anvendelse af glyphosat til dyrkning af juletræer på danske landbrugsjorde. Principper for alternative, praksisnære anlægs- og renholdelsesmodeller er tidligere beskrevet i projektet ”Demonstrationsprojekt med mekaniske renholdelsesmodeller i skovkulturer” (Bentsen, 2003). I dette studie indgik også renholdelse med jordbearbejdende redskab (mulcher), men projektet var rettet mod kulturanlæg og kulturrenholdelse i eksisterende skove, og omfattede ikke juletræsdyrkning og andre kulturer på landbrugsjord. Der er desuden væsentlig forskel på, om studierne er udført på landbrugsarealer med decideret juletræsdyrkning, eller om der er tale om skove, hvor diversitetsbetragtninger og socioøkonomiske parametre indgår med anderledes vægtning (Guynn et al., 2004). Alternativer til anvendelse af pesticider i juletræsproduktionen er tidligere foreslået. Disse omfatter mekanisk renholdelse (Keller, 1997; Riis-Nielsen et al., 2001; Pedersen et al., 2002), brug af fåregræsning (Theilby, 1996), forsøg med dækmaterialerne halm, flis og plast (Velling og Reeh, 1992; Keller et al., 1997) samt jorddækning (Kjærbølling, 1997), dækafgrøder (Kjærbølling, 1993; Kjærbølling, 1995) og termik (Theilby, 2002). Der er i varierende omfang gennemført afprøvninger med ovenstående metoder med henblik på effekten over for ukrudt, og kun i begrænset omfang er metodernes påvirkning af træernes kvalitet testet. I et dansk studie er det forsøgt at kvantificere udvaskningen af glyphosat og AMPA i en juletræskultur på skovjord (Pedersen et al., 2002). Konklusionen var her, at begge stoffer kun udvaskes i yderst ringe grad til 70-90 cm’s dybde. På trods af disse tidligere studier eksisterede der ved projektets etablering stadigt et behov for afklaring af forhold knyttet til anvendelsen af glyphosat til juletræsdyrkning på landbrugsjord, og de mulige konsekvenser i forhold til grundvandsressourcen. 1.3.2 Pesticidets virkemåder og nedbrydningGlyphosat er et herbicid, der virker som en ”shikimate pathway inhibitor” (Bentley, 1990). Herbicidvirkningen i planten opstår således gennem en inhibering af syntesen af aminosyrerne phenylalanin, tyrosin og tryptofan (Carlisle og Trevors, 1988; Kishore og Shah, 1988; Bentley, 1990; Pline-Srnic, 2006). Disse aminosyrer er livsvigtige, og i en ubehandlet plante dannes de via shikimate pathway’en. Heri indgår et synteseled, hvor 5-enolpyruvyl-shikimat-3-fosfat dannes ud fra shikamat-3-phosphat og phosphoenolpyruvat. Denne proces katalyseres af enzymet EPSPS, og det er dette enzym, der inhiberes af glyphosat. Når anvendelsen af glyphosat er mulig i beplantninger med nordmannsgran skyldes det at træerne udenfor vækstsæsonen har en større tolerance over for herbicidet end ukrudtsplanterne. Øges dosering til ud over det anbefalede, kan der også komme skade på nordmannsgran, selv ved anvendelser uden for vækstsæsonen (Rubow, 2002). For bladmidlerne, hvor optagelsen sker gennem de grønne plantedele, er voksens og kutikulaens sammensætning den primære årsag til, at juletræerne går fri, mens ukrudtsplanter bekæmpes ved brug af de anbefalede doseringer. Juletræer, som har vokset i skygge, udvikler en tyndere kutikula, og er derfor mere følsomme over for bladmidler som f.eks. glyphosatmidlerne. Her må dosering sænkes for at undgå skader, eller sprøjtningen kan udføres afskærmet så juletræsplanterne ikke rammes. Til sammenligning kan det nævnes at beskyttelsesmekanismen er anderledes ved anvendelse af jordmidler som terbuthylazin og diuron. Jordherbiciderne vil fortrinsvis være koncentreret i det øvre jordlag, og planter der har deres rødder her, vil blive bekæmpet, mens juletræernes dybere rodnet ikke påvirkes, da rødderne er under det herbicidholdige lag. I jorden kan det aktive stof glyphosat omsættes gennem mikrobiel nedbrydning, og to primære nedbrydningsveje er karakteriseret for denne type nedbrydning (Sprankle et al., 1975; Ghisalba et al., 1987; Hallas et al., 1988; Quinn et al., 1989; Ternan et al., 1998; Van Eerd et al., 2003). Ved den ene nedbrydningsvej indgår C–P- lyase, og der dannes uorganisk phosphat og N-methylglycin (også kaldet sarcosin). Ved den anden nedbrydningsvej indgår glyphosat oxidoreductase, hvorved der dannes glyoxylat og AMPA (aminomethylphosphon syre, CAS nr. 1066-51-9). Metabolitterne, der er dannet i glyphosat oxidoreductase trinnet, kan nedbrydes videre under indvirkning af C–P lyase. Ved en fuldstændig nedbrydning, kaldet mineralisering, omdannes glyphosat til CO2 og uorganiske salte. I overvågningssammenhænge er der især opmærksomhed på nedbrydningsvejen via AMPA, idet stoffet er på ”top 15” over mest hyppigt fundne stoffer i grundvandsovervågningen (Brüsch og Juhler, 2003). Der er tidligere publiceret studier af glyphosateffekt på mikrobielle samfund i jord. En række studier har påvist at glyphosat blandt andet kan anvendes som kulstofkilde, og dermed stimulere mikrobiel aktivitet i laboratorieforsøg. I skovjord under reelle feltforhold skal der imidlertid anvendes en dosis der langt overskrider det normale behandlingsniveau, før en effekt på det mikrobielle samfund i jorden kan dokumenteres (Haney et al., 2000; Busse et al., 2001; Ratcliff et al., 2006). Kendskabet til nedbrydningsvejene og fundene af AMPA i grundvandsmagasiner viser, at det er væsentligt at inddrage såvel nedbrydningsproduktet som aspekter af mikrobiel aktivitet i et studie af risikoelementer, der knytter sig til glyphosatanvendelsen. 1.3.3 Forsvinding, transport og sorptionDanske undersøgelser har vist, at residualindholdet af glyphosat og AMPA i selve planten er minimal, selv ved gentagne behandlinger (Rubow, 2002). Pesticidets skæbne efter sprøjtning er således i væsentlig grad knyttet til omsætning og transport i jorden. Graden af pesticidomsætning i jordmatricen er koblet til såvel opholdstid som binding, og dermed biotilgængelighed, af herbicidet. En række sorptionsprocesser kan forekomme i lerjorde. Sorption af glyphosat til humuskomponenter i jorden er tidligere påvist (Piccolo et al., 1994; Piccolo og Celano, 1994; Albers, 2006), og der er en række studier, som beskriver kompetitiv sorption mellem phosphat og glyphosat i jord (Dion et al., 2001; Gimsing og Borggaard, 2002; Gimsing et al., 2004; Borggaard og Gimsing, 2007), og dannelse af komplekser med jern (III)-forbindelser (Mcbride og Kung, 1989). Desuden er pH-afhængighed for sorptionsprocesser demonstreret (McConnell og Hossner, 1985). Der foreligger også en del litteratur som beskriver sorptionsprocessen og bindingstyper til mineraloverflader og andre strukturer i jorden (Veiga et al., 2001; Jacobsen, 2003; Vereecken, 2005; Toni et al., 2006; Baun et al., 2007). Nyere forskning i transport af vand og partikler til drænrør har vist at glyphosat kan bindes stærkt til partikler, og præferentiel flow er en væsentlig transportvej til drænene(Haws et al., 2004; Vereecken, 2005; Kjaer et al., 2005; Jacobsen og Kjaer, 2007; Jarvis, 2007). Dermed kan glyphosat transporteres såvel bundet som opløst til drænniveau. Målinger fra bl.a. varslingssystemet har vist, at hvis transporten for et døgn blev set samlet ville det formodentlig kun være ca. 20 % af den samlede transport gennem jorden og drænsystemet der skyldtes partikulær transport. Dette bygger på et skøn, da varslingssystemet ikke decideret er opbygget til at skelne mellem opløst og partikulær transport af pesticider, og betragtningen skal ses i lyset af, at der i andre projekter er påvist hurtig desorption af glyphosat fra kolloider for enden af makropore systemer (Baun et al., 2007). De tidsmæssige og rummelige forhold undrer hvilken bindings og transportprosesser betragtes har således stor betydning for forståelsen af glyphosats skæbne i jorden Måling af stoffordeling på fast og opløst fase i f.eks. drænbrønde beskriver således ikke nødvendigvis den fordeling, der er under kolloidtransport i makroporesystemer i jorden. I forhold til transporten ned i jorden har en undersøgelse ved Flakkebjerg med 1,4 kg/ha glyphosat udbragt i stubmark i midten af september måned, vist relativt lave koncentrationer af glyphosat og AMPA i knap 1,5 meters dybde under behandlede marker. I et andet studie på Avedøre feltlokaliteten så man kun en begrænset transport af glyphosat gennem lerjordens sprækker, og der var kun spor af glyphosat og AMPA i 3 meters dybde. I en del af undersøgelsen, hvor glyphosat blev tilsat på en partikelbåren form for at simulere en ’worst case’ situation, kunne der ikke påvises transport af glyphosat til dybder under 1,5 meter. 1.4 Projektets opbygningUdvaskning af glyphosat blev undersøgt i såvel laboratoriet som under reelle feltforhold på en forsøgslokalitet i Slæggerup. Marken var en leret lokalitet, som tidligere er anvendt i varslingssystemet for pesticider (VAP, se www.pesticidvarsling.dk). Forsøget repræsenterede en nyetableret juletræskultur med nordmannsgran (Abies nordmanniana). To anvendte dyrkningsstrategier blev sammenlignet: 1. Konventionel pesticidbehandling (P): Anvendelse af bekæmpelsesmidler med forårssprøjtning med jordvirkende herbicid til bekæmpelse af frøfremspirende ukrudtsarter, kombineret med forårs/sommer- og efterårssprøjtning med et glyphosatmiddel til bekæmpelse af flerårige ukrudtsarter. 2. Alternativ mekanisk baseret behandling (M): Primært mekanisk baseret ukrudtsbekæmpelse kombineret med efterårssprøjtning med et glyphosatmiddel. Projektet var struktureret i tre temaer: Pilotforsøg Processtudier Kvalitetsmålinger 1.4.1 PilotforsøgFormålet med pilotforsøget var at kortlægge variabiliteten på marken. Der blev etableret et sæt basisdata, som blev anvendt til perspektivering af processtudier og kvalitetsmålinger i de efterfølgende projektfaser. På baggrund af de etablerede data kunne de to forsøgsfelter sammenlignes med hensyn til væsentlige parametre for potentiel udvaskning. Denne karakterisering blev udført inden opdeling og beplantningen af forsøgsområdet i Slæggerup, og sikrede at eventuelle målte forskelle skyldtes dyrkningspraksis og ikke kunne tillægges felternes forskellighed. 1.4.2 ProcesstudierI processtudierne fokuseredes på transport og omsætning af herbicidet. I dette tema indgik såvel felt- som laboratorieforsøg. Feltforsøgene var rettet mod en forståelse af væsentlige forhold i relation til pesticidudvaskning: 1. Betydningen af jordens iboende og udviklede egenskaber, og relationer til pesticidets stofegenskaber 2. Mulige effekter relateret til afgrøde, omdrift og behandlingspraksis 3. Processer, der relaterede sig til markskala, eksempelvis drænafstrømning og nedbørshændelser, som ikke i fuld udstrækning kunne studeres under laboratorieforhold Laboratorieforsøgene, som omfattede såvel nedbrydning, sorption og transport af pesticid, var således designet til at understøtte feltundersøgelserne. Projektet forløb over tre vækstsæsoner, mens en juletræsbeplantning er 7-10 år om at udvikle træer, der er klar til salg. Derfor var laboratorieforsøgene især rettet mod at forstå processer i jorden, så projektets resultater kunne perspektiveres langsigtet. En væsentlig del af den erfaring, der ved projektets start forelå omkring anvendelsen af pesticider til juletræsdyrkning, var baseret på undersøgelser udført på sandjord. I forhold til sandjord er pesticidtransporten på lerjord væsentlig anderledes, idet en større del af transporten er præferentiel (via jordens makroporer). Dertil kommer, at ændringen i omdrift og afgrøde forventes at påvirke transport af vand, pesticider og kolloider i jorden, og i ældre juletræskulturer kan en tiltagende rodarkitektur også tænkes at medføre stigende præferentiel strømning. Det kan også tænkes at rodsystemet under ældre juletræsbevoksninger i vækst kan have en blokerende effekt på afstrømningen gennem makroporer. Såvel danske (Nilsson et al., 2000) som udenlandske studier (Nobles et al., 2004) har påvist, at rødder kan være betydende for graden af præferentiel strømning. En omfattende udvikling af rodstrukturen ville dog ikke kunne opnås inden for projektets løbetid, og laboratorieforsøgene var derfor inddraget for at studere transportforhold og sorptionskarakteristika, så en perspektivering over tid kunne foretages. Glyphosat og AMPA kan transporteres både opløst og partikelbundet gennem jordens makroporer. En række processer er af betydning i forhold til såvel traceres som pesticiders skæbne i lerjord, herunder advektion gennem makroporer, diffusion ind i porevandet i ler matricen, kapillar processer (”interfacial forces”), konvektion, dispersionsprocesser og tilbageholdelsesprocesser som sorption og desorption (McKay et al., 1993; Rosenbom, 2005). Ud fra tidligere studier kunne det forventes at for lerjorde som den i Slæggerup måtte udveksling af vandopløselige tracere mellem sprækker/makroporer og lermatricen primært have fundet sted som følge af diffusionsprocesser i den opfugtede lerjord. Anvendelse af forskellige tracere til karakterisering af diffusionsprocesser er tidligere beskrevet (Mortensen et al., 2001; Rosenbom, 2005; Broholm et al, 1999; Juhler et al 2002) og forhold som mættede og umættede jordbetingelser har stor betydning for, hvilke processer der er dominerende (Kung et al., 2000; Rosenbom, 2005). I forhold til glyphosat er der i et tidligere dansk projekt udført undersøgelser af partikel- og kolloidbundet transport af glyphosat (Baun et al., 2007). I nærværende projekt blev transport af glyphosat i opløsning og transport af partikler undersøgt ved udvaskningsforsøg i uforstyrrende jordkolonner. 1.4.3 Kvalitetsmålinger af juletræerEt væsentligt aspekt i en miljømæssig bæredygtig produktion af juletræer er, at der også er en bæredygtig økonomi i produktionen. Heraf følger, at de undersøgte dyrkningsstrategier skulle være praksisnære, så der var et realistisk og anvendeligt grundlag for projektet. I forbindelse med karakterisering af pesticidanvendelsernes effekt på juletræsdyrkningen var det væsentligt at kunne karakterisere renholdelsesgraden. Valg af renholdelsesmetode ved dyrkning af juletræer fører grundlæggende en række omkostninger med sig. Det kan være direkte omkostninger for den enkelte producent eller samfundsmæssige omkostninger f.eks. i form af øget miljøbelastning fra sprøjtemidler eller næringsstoffer i forurenet grundvand. Ved tidligere renholdelsesforsøg i juletræskulturer har der været anvendt flere forskellige mål til opgørelse af graden af renholdelse. I renholdelsesforsøg med ekstensive ukrudtsopgørelser er ukrudtsarternes dækningsgrad blevet anvendt som udtryk for renholdelsesgrad (Riis-Nielsen et al., 2001; Matthesen og Kudahl, 2001; Bentsen, 2003). Ved registrering af dækningsgrad vurderedes de dominerende ukrudtsarters dækning af arealet. I mere intensive studier er begrebet vegetationsmasse blevet anvendt som udtryk for renholdelsesgrad (Friis et al., 2000). Vegetationsmasse (også kaldet ukrudtsintensitet) beregnedes som produktet af arternes dækningsgrad og deres højde. I en intensiv stofkredsløbs- og biodiversitetsundersøgelse blev biomasse anvendt (Pedersen et al., 2002). Samtidig blev den floristiske diversitet beskrevet gennem Shannon-Wieners diversitetsindeks (Garland, 1997; Riis-Nielsen et al., 2001). Da projektet ikke fulgte udviklingen af juletræerne helt frem til det salgsklare produkt, var det desuden nødvendigt at estimere træets udvikling og herunder egnethed til salg. Som en mindre del af projektet blev der derfor tilknyttet en analyse af træernes kvalitet og resultatfremskrivning. Fremskrivningen omhandlede også situationen, hvor juletræerne ville være store nok til afdrivning. For at etablere data, der kunne anvendes til at ekstrapolere resultaterne fra de få tidligste dyrkningsår til hele dyrkningsrotationen, blev der foretaget vækst- og overlevelsesrelaterede målinger i nytilplantningerne.
|