Sammenfatning

Udvaskning af glyphosat ved juletræsproduktion på lerjord

Projektets formål var at tilvejebringe viden om hvorvidt anvendelse af pesticidet glyphosat i juletræsproduktionen med nordmannsgran (Abies nordmanniana) på lerjord er forbundet med risiko for udvaskning af glyphosat til grundvandet.

I forsøget blev en juletræskultur etableret på to felter på en mark i Slæggerup, som tidligere har været anvendt til almindelige landbrugsafgrøder med årlig omdrift. Efter tilplantning af marken med nordmannsgran (Abies nordmanniana) blev felterne renholdt for ukrudt efter to principper:

Traditionel baseret pesticidbehandling med glyphosat (”P feltet”)
Reduktion af pesticidforbruget ved kombination af pesticidbehandling med glyphosat og anvendelse af mekanisk rensning (mulching, ”M feltet”)

Desuden blev der etableret et kontrolfelt (K), hvor der ikke blev foretaget ukrudtsbekæmpelse efter beplantningen. Udvaskningen af pesticidet glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA blev efterfølgende fulgt i 3 vækstsæsoner (maj 2004 til oktober 2006).

Analyser af restindhold af glyphosat og AMPA blev udført på jordprøver og vandprøver, hvor drænsystemer og horisontale boringer blev anvendt til prøvetagning. Som en del af projektet blev der udført kvalitetsanalyser af juletræerne, dels for at sikre at de undersøgte renholdelsesstrategier var praksisnære, dels for at dokumentere behandlingers effekt på selve træerne. I den forbindelse udførtes en sammenligning af kvaliteten af træerne dyrket efter de to principper holdt op mod en ubehandlet kontrol. Desuden måltes en række parametre, som karakteriserede jordens iboende egenskaber og den mikrobielle diversitet i marken, og disse data blev anvendt til at beskrive variationen på markniveau. Som en del af projektet blev der udført laboratorieforsøg til belysning af processer, herunder sorptionskarakterisering og transport i søjler. Projektets hovedkonklusioner kan opsummeres således:

Der blev påvist enkelte hændelser med udvaskning til dræn af såvel AMPA som glyphosat hvor koncentrationsniveauet lå under grænseværdien på 0,1µg/l (påvisninger i 3 af 11prøver fra P og 1af 15 prøver fra M)
Der blev påvist restkoncentrationer af såvel AMPA som glyphosat i de øvre lag af jorden under juletræsbevoksningen på både M og P feltet
Der blev ikke påvist indhold af glyphosat eller AMPA i jordprøver udtaget 3m under terræn
Der var effekt af behandlingsformen på træernes kvalitet, hvor traditionel pesticidbaseret behandling gav en bedre kvalitet end en alternativ, primært mekanisk baseret ukrudtsbehandling
Den mekanisk baserede behandlingsform kunne anvendes til juletræsdyrkning på lerjorde, om end denne behandling kunne forventes at forlænge dyrkningen med et vækstår

Glyphosat og AMPA

Overordnet viste projektet, at anvendelsen af glyphosat til dyrkning af juletræer på lerjorden var forbundet med lille risiko for udvaskning. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at de anvendte doseringer lå indenfor det tilladte til juletræsdyrkning, men i overkanten af de behandlinger, der generelt anvendes i praksis. De påviste indhold af glyphosat og AMPA i enkelte drænvandsprøver lå således på et lavt koncentrationsniveau (mindre end 0,08 µg/l), og den årlige drænafstrømning var lille. Dermed var der tale om yderst begrænsede mængder, der udvaskedes til overfladevandet.

I vandprøver udtaget fra horisontale boringer blev der ikke påvist glyphosat eller AMPA. I pesticidanalyserne udført på prøver fra dræn blev der fundet indhold af glyphosat og AMPA i enkelte prøver, men niveauet lå under grænseværdien (0,1 µg/l)

Påvisningerne i 2005 var: Glyphosat (0,074 µg/l) og AMPA (0,025 µg/l) for P feltet og glyphosat (0,049 µg/l) og AMPA (0,015 µg/l) for M feltet
I 2006 påvistes indhold i dræn udelukkende for P feltet: Glyphosat to gange (0,018 og 0,011 µg/l), og en enkelt påvisning af AMPA på 0,016 µg/l

Jordprøver fra begge behandlingsfelter viste indhold af såvel glyphosat som AMPA, og der var en generel tendens til, at indholdet af AMPA var større end glyphosat. Efter to vækstsæsoner med to sprøjtninger på den mekanisk behandlede mark og 5 sprøjtninger på den pesticidbehandlede mark, var der i alt anvendt henholdsvis 1,5 og 5,4 kg aktivt stof pr. hektar. Gennem projektperioden varierede det generelle niveau for restkoncentrationsindholdet i jorden mellem 15 % og 65 % af udbragt mængde glyphosat på det traditionelt behandlede areal (P), med noget højere men mere usikre genfindinger under M feltet. En større usikkerhed på de kvantitative beregninger for indhold under M feltet blev tilskrevet dels de relativt små mængder pesticid der blev udbragt her dels variation på markskala.Ved afslutningen af forsøget var genfindingen under P feltet på 34 % og på M feltet 69 % af den udbragte mængde.

Undersøgelserne udført i felten viste således at mens der ikke blev påvist væsentlig udvaskning til dræn eller øvre grundvand kunne en del af såvel det udbragte pesticid glyphosat som nedbrydningsproduktet AMPA genfindes gennem en længere periode i jordmatricen. De restkoncentrationer af AMPA og glyphosat, der blev påvist i jorden, kan forventes at være mindre tilgængelige for mikrobiel nedbrydning som følge af den stærke binding til jordmatricen. Dermed er der en mulighed for, at glyphosat og AMPA forbliver i jorden over en længere periode. De restindhold, der er påvist i feltforsøgene for glyphosat, lå ret højt (mellem 0,01 og 0,13 mg/kg for den konventielle parcel og mellem 0,005 og 0,1 mg/kg den mekanisk bearbejdede parcel) , men dette var i samme størrelsesorden som tidligere målinger har vist dels i Flakkebjerg og Hvidovre. For AMPA var residualkoncentrationen noget højere end for glyphosat og det skyldes formodentlig en lagt bedre sorptionsevne end for glyphosat og dermed en længere overlevelse i jorden.

En opsummering af glyphosatundersøgelserne giver således ingen indikation af at glyphosat anvendelse til juletræsproduktion med nordmannsgran på lerjord skulle medføre øget udvaskning af aktivstoffet eller nedbrydningsstoffet AMPA set i forhold til anvendelser af glyphosat på traditionelle landbrugsafgrøder i årlig omdrift. Det er dog i denne sammenhæng væsentligt at fremhæve, at der blev påvist relativt høje restindhold af såvel glyphosat som AMPA i jorden under begge behandlingsformer, og at disse påvisninger strakte sig over en længere periode. Variationerne i indholdene gør at de kvantitative aspekter af resultaterne ikke skal tolkes for stringent. Ved sammenligning med udenlandske undersøgelsesresultater er viser undersøgelsens resultater at udenlandske undersøgelser af glyphosats skæbne ikke ukritisk kan overføres til danske forhold. Samlet set tyder undersøgelsens resultater på, at den observerede restkoncentration i jordmatricen knytter sig til kombinationen af jord- og pesticid-egenskaber snarere end til afgrøden og behandlingspraksis.

Juletræskvalitet og dyrkningsprincipper

I forhold til juletræskvalitet og dyrkningsaspekter blev det vist, at den traditionelle ukrudtsbehandling gennem de 3 vækstår efter tilplantning gav en stadigt bedre højdevækst, og en tydeligt bedre nålefarve end den alternative ukrudtsbehandling. De to behandlingers tydelige forskelle i nålefarve modsvaredes af markante forskelle i koncentration og indhold af kvælstof i nålene, hvilket peger på et klart forskelligt optag af kvælstof i behandlingerne (se afsnit 4.2). De to behandlinger resulterede ikke i forskelle for de andre næringsstoffers vedkommende. Næringsstofniveauet i nålene lå generelt, for hele lokaliteten, inden for det anbefalede optimale niveau.

Der blev påvist store forskelle i træernes vækst som indikerede en betydelig risiko for, at den alternative ukrudtbehandlings vækstrespons ville medføre et behov for endnu et vækstår for at nå en tilstrækkelig juletræshøjde, og muligvis en forringet juletræskvalitet, med en betydelig produktionsomkostning til følge.