| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringsopsamling på passiv ventilation til fjernelse af klorerede opløsningsmidler fra umættet zone

3 Feltlokaliteter

• 3.1 Anlægstyper
  • 3.1.1 Tørbrønd med kulfilter
  • 3.1.2 Ventilationsledninger tilsluttet fælles manifold
  • 3.1.3 Ventilationsledninger ført til afkast over tag
• 3.2 Sammenfatning af nøgleparametre
• 3.3 Koncentrationsudvikling i umættet zone
• 3.4 Fluxbetragtning
• 3.5 Status for feltlokaliteter
• 3.6 Drift og monitering
  • 3.6.1 Økonomi - drift og monitering

Siden 1999 er passiv ventilation blevet brugt flere steder i Danmark for at reducere risikoen for forurening af grundvandet. Denne erfaringsopsamling fokuserer på lokaliteter, hvor formålet med brugen af passiv ventilation primært har været at begrænse spredningen af forurening med klorerede opløsningsmidler fra den øvre moræneler via en umættet zone til grundvandet.

Det er under dataindsamlingen lykkedes at finde frem til i alt 14 anlæg med passiv ventilation placeret på forskellige lokaliteter rundt i Danmark. I Region Hovedstaden er der etableret 11 anlæg med passiv ventilation, i Region Sjælland er der 2 anlæg, mens der findes 1 anlæg i Region Syddanmark. Anlæggene er placeret på følgende adresser:

• Carlshøjvej 53, Kgs. Lyngby
• Virumvej 84B, Virum
• Læssevej 3, Værløse
• Amtsvej 2-4, Allerød
• Prins Valdemars Allé 14, Allerød
• Allerødvej 2-10, Allerød
• Svenskelejren 23, Brønshøj
• Skovlunde Byvej 96A, Skovlunde
• Smallegade 52, Frederiksberg
• Gillelejevej 28B, Esbønderup
• Toftebakken 5-9, Birkerød
• Nygade 37, Fakse
• Torvegade 26, Fakse
• Møllevej 12, Askov

I bilag 1 findes beskrivelser af de forskellige lokaliteter, moniteringsdata, oversigtskort o.l.

3.1 Anlægstyper

De 14 etablerede anlæg med passiv ventilation kan deles op i 3 hovedtyper set i forhold til systemopbygningen:

• Tørbrønd med kulfilter
• Ventilationsledninger tilsluttet fælles manifold
• Ventilationsledninger ført til afkast over hustag

Boringerne for passiv ventilation er typisk filtersat med ø63 PEH filterrør. Afslutningen på boringerne kan derimod være forskellige og kan konstrueres i forhold til forholdene på den enkelte lokalitet.

3.1.1 Tørbrønd med kulfilter

Figur 8: Opbygning af tørbrønd med kulfilter

Tørbrønden med kulfilter er typisk en ø 425 mm brønd, hvor der er plads til montering af et kulfilter med en diameter på 250 mm. På blindrøret er der monteret et 2’’ overgangsstykke af galvaniseret stål. I dette rør er der umiddelbart før overgangen til kulfilteret monteret en én-vejs ventil. For udluftning i brønden er der monteret et udluftningsrør, der er ført over terræn og afsluttet i en svanehals.

Figur 9: Foto af tørbrønd med kulfilter.

3.1.2 Ventilationsledninger tilsluttet fælles manifold

De filtersatte boringer føres til en fælles manifold over eller under terræn via ventilationsledninger. Inden manifolden monteres der i hver ventilationsledning en én-vejs ventil. På de fleste lokaliteter med denne anlægstype findes manifolden over terræn, placeret i et metalskab, jf. figur 10. Inden overgangen til manifolden er der monteret en én-vejs ventil. Umiddelbart under ventilen er der lavet to moniteringshuller, hvori det er muligt at måle differenstryk og lufthastighed samt udtage luftprøver til analyse. Desuden kan overgangsstykket med kontraventilen afmonteres, hvilket kan være nyttigt ved monitering og driftseftersyn.

Figur 10: Opbygning af ventilationsledning tilsluttet fælles manifold over terræn.

Figur 11: Foto af skab til ventilationsledninger tilsluttet fælles manifold over terræn. Til venstre er en INNOVA 1312-A gasmåler placeret i forbindelse med monitering af gaskoncentrationer. Til højre ses kulfiltret og i bunden ses et nyt kulfilter.

På én lokalitet – Nygade i Fakse, er manifolden placeret under terræn. Derfra ledes det fælles afkast fra boringerne over terræn til en brønd, hvori der er monteret et kulfilter, jf. figur 12.

Figur 12: Ventilationsledning tilsluttet fælles manifold under terræn.

3.1.3 Ventilationsledninger ført til afkast over tag

På lokaliteten Møllevej i Askov er de filtersatte boringer enkeltvis via rørføringer ført op langs husmuren til afkast over taget, jf. figur 13. Hver boring på lokaliteten består af to filtre placeret i forskellige dybder.

Ved denne anlægstype er der ikke monteret et kulfilter, da afkastet ledes op i en højde, hvor koncentrationerne ikke vurderes at udgøre en risiko. Det vil dog afhænge meget af koncentrationsniveauerne, om denne anlægstype bør anvendes.

Figur 13: Ventilationsledning ført til afkast over tag.

3.2 Sammenfatning af nøgleparametre

I tabel 3 og 4 er en række nøgleparametre for de eksisterende anlæg for passiv ventilation listet. I tabel 3 findes oplysninger om etableringsår, antallet af passiv ventilationsboringer for lokaliteten og anlægstype.

Af tabel 3 fremgår det, at flere af de først etablerede anlæg for passiv ventilation, etableret omkring 1999, er anlæg af typen ”tørbrønd med kulfilter”. Flere af de nyere anlæg er derimod etableret med ventilationsledninger tilsluttet fælles manifold.

Tabel 3: Etableringsår og  anlægstyper på de enkelte lokaliteter.

I tabel 4 er dæklagstykkelse, jordtype i umættet zone, differenstryk og flowdata listet. På alle lokaliteter er dæklaget karakteriseret som moræneler, dvs. der må forventes en vis variation i dæklagets effektive permeabilitet. Differenstrykkene er angivet som de minimum- og maksimumværdier, der er observeret ved måling med differenstryklogger. Dette betyder, at værdierne udelukkende er et udtryk for trykforskelle, der forekommer meget kortvarigt, og det er derfor ikke værdier, der kan forventes ved manuelt udførte målinger.

Det maksimale flow angivet i tabellen er det højeste flow, der er målt i boringerne på den enkelte lokalitet. Disse flow er enten målt manuelt på givent tidspunkt eller under en kontinuer test. Middelflowet angiver derimod det gennemsnitlige flow, der kan forventes pr. filter på den enkelte lokalitet. I dette estimat er der desuden taget højde for, at der kun kan forventes flow ud af boringerne ca. 50 % af tiden.

* Dæklaget består af moræneler.
** Differenstryk målt under pilotforsøg med passiv ventilation. Maksimum og minimum værdierne forekommer kun i korte perioder.
*** Boringerne er filtersat i 2 niveauer
**** Værdierne for flow kan ikke nødvendigvis sammenholdes med de maksimale differenstryk.

Tabel 4: Dæklagstykkelse, jordtype i umættet zone, differenstryk og luftflow for lokaliteterne.

Som det fremgår af tabel 4, varierer det gennemsnitlige flow for boringerne på de enkelte lokaliteter mellem 0,1 og 2,2 m³/t og med et gennemsnit på 0,83 m³/t. Tilsvarende varierer de maksimalt målte flow mellem 4,2 og 18 m³/t med et gennemsnit på 8,9 m³/t.

I figur 14 er værdierne for middel- og maksimalt flow pr. meter filter illustreret – dvs. korrigeret for længden af de enkelte filtre. Middelflowet ligger mellem 0,1 og 0,67 m³/t pr. meter filter, mens flowet gennemsnitligt ligger på 0,2 m³ pr. time pr. meter filter. Variationen i middelflowet er således ca. en faktor 5 imellem de forskellige lokaliteter. Tilsvarende ses også, at det maksimale flow varierer mellem 0,5 og 12 m³/t pr. meter filter, og med et gennemsnit på 3,3 m³/t pr. meter filter.

Figur 14: Middelflow og maksimalt flow målt ved monitering. De stiplede linier angiver middelværdien. Bemærk middelflow (blå søjler) på venstre akse og max flow (orange søjler) på højre akse.

3.3 Koncentrationsudvikling i umættet zone

Ved passiv ventilation vil det porevolumen, som ventilationsboringerne dækker, blive udskiftet et antal gange i løbet af et år. Dette antal afhænger af, hvor stort et areal boringerne dækker, boringernes filterlængde i sandlaget samt middelflowet ud af boringerne. Som det fremgår af tabel 5, ligger antallet af porevolumen-udskiftninger mellem 21 og 103 gange pr. år. I tabel 5 er reduktionen af klorerede opløsningsmidler i poreluften ved passiv ventilation ligeledes listet for de forskellige lokaliteter. Det fremgår, at der generelt ses reduktion i koncentrationen, samt at den for flere lokaliteter ligger over 70%. Den samlede mængde klorerede opløsningsmidler, der er fjernet ved passiv ventilation, ligger mellem 0,3 og 70 kg for driftsperioder mellem 2 og 9 år.

* incl. aktiv ventilation
** Estimeret ved influensradius på 5-10 m.

Tabel 5: Volumen umættet zone der ventileres, porevolumenudskiftninger, reduktion i poreluftkoncentrationer, antal driftsår samt samlet mængde klorerede opløsningsmidler fjernet ved passiv ventilation.

Passiv ventilation giver typisk en relativ hurtig reduktion af koncentrationerne af klorerede opløsningsmidler i den umættede zone. Dette er forsøgt illustreret i figur 15 ved at se på koncentrationsudviklingen i den umættede zone fra før anlægget for passiv ventilation blev etableret og til den seneste monitering på anlægget. De benyttede koncentrationer er et gennemsnit af koncentrationerne fundet i de forskellige boringer på den respektive lokalitet. Koncentrationerne er angivet på en logaritmisk akse for at gøre det muligt at illustrere både høje og lave koncentrationer. Lokaliteten Gillelejevej er ikke illustreret i figuren, da der på nuværende tidspunkt kun er udført én moniteringsrunde på anlægget under passiv ventilation.

Figur 15: Gennemsnitlig koncentrationsudvikling for samtlige anlæg (Gillelejevej undtaget)

Det fremgår af figur 15 samt tabel 5, at alle anlæg med passiv ventilation ikke konsekvent har vist faldende poreluftkoncentrationer, men der ses dog faldende koncentrationer for størstedelen af anlæggene. Det er specielt på lokaliteterne Smallegade, Skovlunde Byvej og Prins Valdemars Allé, at der er set stigninger i poreluftkoncentrationen efter etablering af boringer for passiv ventilation. På Prins Valdemars Allé og Smallegade er der dog sket et fald i koncentrationerne ved den seneste monitering.

For at give en mere sammenlignelig illustration af koncentrationsudviklingen er koncentrationerne normeret. Desuden er kun anlæggene, hvor der ses entydigt faldende koncentrationer illustreret, i figur 16.

Figur 16: Gennemsnitlig koncentrationsudvikling ved normerede koncentrationer – anlæg med stigende koncentrationer er undtaget.

Det fremgår af figur 16, at der i løbet af de første ca. 20 måneder efter etablering sker en relativt stor reduktion i koncentrationerne. Denne tendens er især tydelig for lokaliteterne Amtsvej, Møllevej, Nygade, Torvegade og Carlshøjvej. Det ses ligeledes, at koncentrationerne efter ca. 3 års drift generelt stabiliseres.

For de relativt nye anlæg Svenskelejren, Toftebakken og Læssevej er der generelt fundet relativt lave startkoncentrationer. I disse tilfælde ser det umiddelbart ud til, at det passive anlæg holder koncentrationerne nede på det lave niveau. Det er i figur 16 forsøgt at estimere den gennemsnitlige koncentrationsudvikling for alle de illustrerede lokaliteter, jf. figur 16, model. Denne graf følger i løbet af de første ca. 3 år en første ordensudvikling med en fjernelsesrate på 0,002 pr. dag, hvorefter koncentrationen forbliver stabil på ca. 20% af startkoncentrationen.

På lokaliteterne Gillelejevej, Smallegade og Virumvej er der forud for den passive ventilation blevet ventileret aktivt i området. Effekten af den aktive ventilation ses i figur 17. De 3 lokaliteter viser, at den aktive ventilation resulterer i en kraftig reduktion af poreluftkoncentrationerne efter 5-10 måneders drift. På Virumvej er koncentrationen reduceret fra ca. 300 mg/m³ til under 10 mg/m³ ved aktiv ventilation gennem et halvt år, hvorefter anlægget er overgået til passiv ventilation. Ved den aktive ventilation er der opnået en udskiftning af porevolumenet på ca. 400 gange i løbet af ½ års drift, jf. tabel 6. Gennem de efterfølgende ca. 3 år med passiv ventilation på Virumvej har koncentrationen været stabil,og det har altså været muligt at holde koncentrationen under 10 mg/m³, jf. figur 15.

Figur 17: Gennemsnitlig koncentrationsudvikling ved aktiv ventilation.

På lokaliteten Smallegade er koncentrationen reduceret ved aktiv ventilation, og efter ca. 2 års aktiv drift er anlægget overgået til passiv ventilation. Efter at den passive ventilation er etableret, er der moniteret 3 gange på lokaliteten, og koncentrationerne har været svingende. Passiv ventilation har indtil nu ikke vist at kunne reducere koncentrationerne på Smallegade, men da anlægget kun har fungeret i ca. 3 år, kan det være for tidligt at konkludere, om den passive ventilation har tilstrækkelig effekt.

På Gillelejevej er den passive ventilation startet i 2006, og der er som nævnt kun foretaget monitering én gang siden indkøringen af anlægget. Det er derfor endnu ikke muligt at vurdere, om koncentrationen, der er nedbragt ved aktiv ventilation, kan holdes på et relativt lavt koncentrationsniveau ved passiv drift.

Tabel 6: Aktive vetilationsanlæg - porevolumenudskiftning, massefjernelse og reduktion af poreluftkoncentration.

Ved sammenligning af de aktive og passive anlæg ses, at udskiftningen af porevolumener ligger mellem en faktor 4-40 højere for de aktive anlæg i forhold til de passive. Desuden ses, at der ved aktiv ventilation kan fjernes relativt store stofmængder på kort tid, herefter kan der med fordel overgås til passiv ventilation.

3.4 Fluxbetragtning

I de tilfælde, hvor koncentrationerne er stabiliseret, vil fjernelsesraten ved passiv ventilation ligeledes være stabil. På baggrund af den konceptuelle model for passiv ventilation som afskæringsmetode, jf. afsnit 2.1, må en stabil fjernelsesrate i umættet zone tilnærmelsesvis svare til fluxen fra dæklaget til umættet zone. Dette betyder altså, at når koncentrationen er stabiliseret, vil den stofmængde, der transporteres fra dæklaget til det umættede sand/kalklag, blive fjernet ved passiv ventilation eller udvasket til grundvandet. Dette må ligeledes betyde, at fluxen fra den umættede zone til den mættede zone vil være reduceret, da porelufkoncentrationen og dermed også porevandskoncentaionen i det infiltrerende vand vil være reduceret.

For de lokaliteter, hvor der er opnået en stabil koncentration, er fjernelsesraten under disse stabile forhold estimeret. Denne er sammenholdt med den kildestyrke, der er vurderet ved opstart af den passive ventilation og de gennemførte forureningsundersøgelser. Som det fremgår af figur 18, ligger fjernelsesraten og dermed fluxen fra dæklaget på mellem 70 g/år for Svenskelejren og 5,3 kg/år for Møllevej. Lokaliteterne Virumvej, Læssevej, Amtsvej, Nygade og Torvegade er alle tidligere mindre renserier, hvor kildestyrken kun varierer mellem 0,5 og 1,5 kg/år. Møllevej har en væsentlig større kildestyrke, hvilket skyldes, at der er tale om et tidligere industrivaskeri, hvor der er anvendt større mængder PCE, samtidigt med at det forurenede område i dæklaget er større end for de mindre renserier.

Generelt ses der en tendens til, at den estimerede kildestyrke er en faktor 10 mindre end den flux, der forekommer fra dæklaget under stabiliserede forhold. Dette er et udtryk for den usikkerhed, der er på at estimere en kildestyrke ud fra en forureningsundersøgelse, hvilket indikerer, at kildestyrken generelt underestimeres.

Figur 18: Estimeret kildestyrke og fjernelsesrate ved stabiliseret koncentration. Der er ikke fundet kildestyrke for Carlshøjvej og Torvegade.

3.5 Status for feltlokaliteter

I det følgende gives en kort status for alle anlæggene med passiv ventilation. I bilag 1 findes yderligere oplysninger om lokaliteterne, moniteringsdata, situationsplaner o.l.

Carlshøjvej, Lyngby

Koncentrationerne af klorerede opløsningsmidler på Carlshøjvej er siden anlæggets etablering i 1999 reduceret med ca. 80%, og alle målte poreluftkoncentrationer koncentrationer ligger nu under 9 mg/m³.

Immisionsberegninger har vist, at det ikke længere er nødvendigt at benytte kulfiltre på lokaliteten.

Virumvej, Virum

Koncentrationerne af klorerede opløsningsmidler på Virumvej har været stabil siden den aktive ventilation blev stoppet i 2003. Under den aktive ventilation er koncentrationen reduceret fra ca. 300 mg/m³ til under 10 mg/m³.

Koncentrationen har ved moniteringsrunderne udført under den passive ventilation gennemsnitligt ligget omkring 6-8 mg/m³.

Læssevej, Værløse

Koncentrationerne af klorerede opløsningsmidler ligger på samme niveau – <10 mg/m³, som under indkøringen af anlægget i 2005.

Amtsvej, Allerød

Siden etableringen af boringerne for passiv ventilation på Amtsvej i Allerød i 1999, er grundvandsspejlet steget fra 12-15 m u.t. /ref. 1/ til 9-9,5 m u.t. Dette betyder, at der på lokaliteten ikke længere findes en umættet zone i sandlaget. Boringerne for passiv ventilation vurderes derfor ikke længere at have nogen effekt. Koncentrationerne af klorerede opløsningsmidler er dog faldet med ca. 80% siden 1999.

Prins Valdemars Allé, Allerød

Som for Amtsvej er grundvandsspejlet på Prins Valdemars Allé i Allerød steget siden etableringen af boringerne for passiv ventilation i 1999. På denne lokalitet findes der dog stadig et umættet sandlag på ca. 0,5 m, så ventilationslaget er endnu ikke helt væk. Koncentrationen af klorerede opløsningsmidler har varieret meget siden 1999, og der er i gennem perioden især fundet høje koncentrationer i én boring (PV5). Der er dog fra 1999-2002, inden stigningen af grundvandsspejlet, generelt sket en reduktion i poreluftkoncentrationerne. Gennemsnitskoncentrationen for lokaliteten lå under den seneste moniteringsrunde på samme niveau som startkoncentrationen.

Allerødvej, Allerød

På lokaliteten Allerødvej er tykkelsen af ventilationslagget ligeledes blevet reduceret med tiden, og stort set intet af den umættede zone ventileres for øjeblikket. Der er især fundet høje koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i den ene af de to boringer, og koncentrationen har været meget varierende siden etableringen. Der er fra etableringen i 1999 og frem til 2003 sket et fald i poreluftkoncentrationen i begge boringer for passiv ventilation, mens koncentrationen derefter er steget i den ene boring og fortsat er faldet i den anden.

Svenskelejren, Brønshøj

Koncentrationen af klorerede opløsningsmidler i den umættede zone har været stabil siden etableringen af anlægget for passiv ventilation i 2003, hvilket betyder, at koncentrationen ligger under 10 mg/m³.

Skovlunde Byvej, Skovlunde

Moniteringen af klorerede opløsningsmidler i afkastluften fra afværgeboringerne for passiv ventilation på Skovlunde Byvej vurderes at vise en generel stigning i koncentrationsniveauet af PCE og TCE fra november 1999 til januar 2008 – især i boring B57, mens koncentrationen i de øvrige boringer ligger i samme størrelsesorden som i 1999.

Smallegade, Frederiksberg

Moniteringerne på Smallegade under den passive ventilation viser ingen generel koncentrationsudvikling. Ved aktiv ventilation er koncentrationen reduceret fra 19.000 mg/m³ til under 1.000 mg/m³, men siden der udelukkende er ventileret passivt på lokaliteten, har koncentrationen været svingende, og der er under den seneste moniteringsrunde fundet en koncentration på 3.300 mg/m³ i én af de 4 boringer. Lokaliteten afviger i forhold til de øvrige lokaliteter, da sandlaget, der ventileres, kun er ca. 30 cm tykt.

Det overvejes om der igen skal ventileres aktivt på lokaliteten. Dette afhænger dog af resultaterne af den næste moniteringsrunde.

Gillelejevej, Esbønderup

Koncentrationen af klorerede opløsningsmidler er reduceret med ca. 70% ved aktiv ventilation. Der er kun udført én moniteringsrunde siden det aktive anlæg er stoppet, og denne har vist, at koncentrationerne generelt ligger på samme niveau som ved afslutningen af den aktive ventilering.

Toftebakken, Birkerød

På Toftebakken findes der ud over de 9 boringer for passiv ventilation også et vandbehandlingsanlæg. Det er skønnet, at vandbehandlingsanlægget fra 2002 til 2007 har fjernet ca. 47 kg TCE, mens der til sammenligning er fjernet 700 g er fjernet ved passiv ventilation.

Det er foreslået, at moniteringen af boringerne for passiv ventilation stoppes, da immissionen anslås at være relativt lav.

Nygade, Fakse

For lokaliteten Nygade i Fakse er koncentrationen af klorerede opløsningsmidler i det umættede sandlag reduceret med ca. 77% siden 2000. Det er vurderet, at koncentrationen fundet under de seneste to moniteringsrunder (2006 og 2008) er ligevægtskoncentrationen mellem den mængde, der tilføres fra det overliggende moræneler, og den mængde, der fjernes ved den passive ventilation.

Koncentrationen i kalken er reduceret med ca. 67% siden 2000, og det vurderes, at der ved den seneste moniteringsrunde i 2008 er opnået et stabilt koncentrationsniveau på 5-10 mg/m³.

Torvegade, Fakse

På lokaliteten Torvegade i Fakse er koncentrationen af klorerede opløsningsmidler generelt faldet siden opstart i 2001. Koncentrationen i poreluften er i gennemsnit faldet med 73% siden 2001.

Møllevej, Askov

Koncentrationen af klorerede opløsningsmidler på lokaliteten Møllevej i Askov er siden etableringen af boringerne for passiv ventilation i 1999, reduceret med over 85%. Gennem de seneste moniteringsrunder er koncentrationen i umættet zone stabiliseret og ligger omkring 20 mg/m³.

Bygningen på lokaliteten er for nyligt blevet revet ned, og under bygningen er hot-spot for forureningen fundet. Dette fund vil sandsynligvis føre til, at en del af den forurenede jord vil blive fjernet, hvorefter der vil blive etableret en række nye boringer for passiv ventilation for at kontrollere spredningen af en eventuel restforurening.

3.6 Drift og monitering

For anlæggene med passiv ventilation har moniteringsfrekvensen typisk været én gang hvert eller hvert andet år. Der er dog en enkelt lokalitet, hvor der ikke er foretaget monitering af poreluften gennem de første ca. 7 års drift.

Under moniteringen på de enkelte lokaliteter måles generelt følgende parametre:

• Drivtryk i boringer for passiv ventilation
• Luftflow i boringer for passiv ventilation
• Indhold af klorerede opløsningsmidler i poreluften
• PID-måling på luften efter gennemstrømning af kulfilter

Drivtrykket i boringerne kan måles med et micromanometer, mens flowet kan måles med en lufthastighedsmåler, eller på en mere primitiv måde med en plastpose og et stopur. Indholdet af klorerede opløsningsmidler i den udstrømmende luft fra boringerne kan måles ved at udtage luftprøver på kulrør eller ved at måle med en gasmåler, der kan måle klorerede opløsningsmidler. For at afgøre, om der er gennemslag på kulfilteret, måles der for flygtige stoffer på luften efter gennemstrømning af kulfilteret med en PID-måler. Måles der indhold af flygtige stoffer i afkastet fra kulfilteret, skal kullene i filteret skiftes.

De bedste resultater opnås, hvis der måles under faldende tryk, da der derved vil være flow ud af boringerne. Er der ikke faldende tryk under moniteringen, kan der ikke måles flow og drivtrykket vil ikke være opadrettet. Der kan dog måles indhold af klorerede opløsningsmidler i poreluften ved aktivt at pumpe luften op.

Under moniteringen tjekkes det om de forskellige komponenter i systemet fungerer. Her er eksempelvis tale om rørføringer, svanehalse, én-vejs ventiler, ventilationsskabe og kulfiltre. Den komponent, der typisk er fundet skader på, er kulfiltrene, og her er det især filtrene placeret under terræn, der er tale om.

Miljøet i brøndene er ofte fugtigt, hvilket resulterer i rustdannelser på filtrene. På billederne i figur 19 ses eksempler på rustangreb på to kulfiltre, hvor filteret til venstre kun er delvis angrebet, mens filteret til højre er gennemtæret, hvilket har forårsaget, at filterets ydernet er revnet.

Figur 19: Eksempler på rustangreb på kulfiltre.

Kulfiltrene er typisk ikke renoveret, med mindre der har været registreret gennemslag. Dette har betydet, at filtrene på nogle lokaliteter ikke har været renoveret i 7-9 år. Dette er dog ikke hensigtsmæssigt, da ydernettene tæres så kraftigt, at filteret revner, når det skrues af.

Erfaringen viser, at komponenter så som én-vejs ventiler ikke kræver særlig hyppig udskiftning. Det kan dog være nødvendigt at skifte én-vejs ventilerne i forbindelse med renovering af kulfiltrene, da de grundet det fugtige miljø i brøndene kan være rustet. Det er dog kun ståltrådene i én-vejs ventilen, der ruster, jf. figur 20, og der er således ikke konstateret egentlige driftsproblemer som følge af rust.

Figur 20: Én-vejs ventil.

Der er i forbindelse med kulskifte grundet gennemslag udtaget prøver af brugte kul fra 4 kulfiltre fra henholdsvis Allerødvej, Skovlunde Byvej, Torvegade og Nygade. Filteret fra Allerødvej er renoveret sidst i 2001, mens der på Skovlunde Byvej ikke er foretaget kulskift og renovering siden etableringen i 1999. På både Torvegade og Nygade er kulfiltrene sidst renoveret i 2006.

Koncentrationerne af klorerede opløsningsmidler på kullene viser, at der ved en samlet mængde kul på 14 kg pr. filter er adsorberet mellem 444 og 1.030 g stof pr. filter, jf. bilag 2. Dette giver en mætning af kullene på mellem 3 og 9% af kulvægten. Pilotforsøg udført omkring 1999, hvor de første anlæg for passiv ventilation blev etableret viste, at der kunne forventes en adsorptionskapacitet på 10-20% af kullenes vægt. Den fundne mætning af de analyserede kul ligger dermed noget under den forventede adsorptions-kapacitet. Ved dimensionering og drift bør der således kun kalkuleres med en adsorptionskapacitet på ca. 3-5% af den samlede vægt af kullene.

3.6.1 Økonomi – drift og monitering

På baggrund af de moniteringsrunder og driftseftersyn, som NIRAS har udført på anlæggene for passiv ventilation, er der i tabel 7 og 8 opstillet et overslag over de drifts- og moniteringsomkostninger, der kan forventes ved passiv ventilation.

Tabel 7: Oversigt over moniteringsomkostninger, excl. moms.

Der bør udføres en årlig moniteringsrunde gennem de første ca. 3-5 år for at sikre, at den passive ventilation fungerer efter hensigten. Når koncentrationerne er faldet til et relativt lavt stabilt niveau, der vurderes at ligge i samme størrelsesorden som fluxen fra dæklaget, kan moniteringsfrekvensen nedsættes til hvert andet til femte år. Moniteringsfrekvensen må vurderes afhængigt af koncentrationsniveauet og lokalitetens omgivelser.

De driftsomkostninger, der er ved passiv ventilation, kommer primært i forbindelse med renovering af kulfiltrene. Som det tidligere er nævnt, vil kulfiltre placeret i et relativt fugtigt miljø under terræn være udsat for rustangreb. Der må derfor påregnes en hyppigere renovering af kulfiltre under terræn i forhold til kulfiltre placeret over terræn. Det kan desuden overvejes at udføre immisionsberegninger for at vurdere om kulfiltre helt kan udelades.

Omkostningerne vil desuden afhænge af koncentrationsniveauet samt luftstrømningen gennem kullene, da høje koncentrationer og luftmængder vil medføre en hurtigere mætning af kullene.

Tabel 8: Oversigt over driftsomkostninger, excl. moms.

Kulfiltrene benyttet ved passiv ventilation er produceret af Østergaard Filter i Vordingborg og renovering og kulskifte udføres af samme firma. Én-vejs ventiler benyttet til passiv ventilation leveres af Rotek A/S.

De samlede årlige drifts- og moniteringsudgifter, ved én årlig moniteringsrunde og en estimeret renovering og kulskift for to kulfiltre er opstillet i tabel 9.

Tabel 9: Estimerede samlede drifts- og moniteringsudgifter.excl. moms.

Der kan ved årlig monitering forventes drifts- og moniteringsudgifter i størrelsesordnen 44..500,- pr. år excl. moms, jf. tabel 9.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.