Erfaringsopsamling på passiv ventilation til fjernelse af klorerede opløsningsmidler fra umættet zone
5 Lokaliteter med relevante data for ventilering af umættet zone
5.1 Q8 Ballerupvej, Værløse
På lokaliteten Ballerupvej 20 i Værløse findes en MTBE-holdig benzinforurening, og der er på lokaliteten etableret et vakuumventilationsanlæg, der har til formål at afværge spredning af forurening fra umættet zone til det primære grundvandsmagasin. Der er på lokaliteten foretaget sammenhørende øjebliksmålinger af differenstryk og flow for at undersøge, om passiv ventilation på længere sigt vil være en mulig afskæringsmetode, der kan erstatte det aktive anlæg.
Resultaterne af målingerne af differenstryk og flow i 5 forskellige punkter på Ballerupvej er illustreret i figur 38, hvoraf det ligeledes fremgår, at der er en tilnærmelsesvis lineær sammenhæng mellem differenstryk og flow.
Figur 38: sammenhæng mellem differenstryk og flow, Ballerupvej, Værløse.
Flere af øjebliksmålingerne har resulteret i relativt høje værdier for differenstryk og flow set i forhold til, hvad der er observeret ved tilsvarende målinger på andre lokaliteter, jf. figur 14. Sammenhængen mellem differenstryk og flow viser, at der gennemsnitligt kan forventes et flow på 3 m³/t pr. mBar differenstryk. På baggrund af disse målinger vurderes lokaliteten at være særdeles velegnet til passiv ventilation.
De maksimale flow på op til 45 m³/t målt ved passiv ventilation er af samme størrelsesorden som det flow, der konstant pumpes med fra hver boring ved det aktive ventilationsanlæg (50 m³/t). Det gennemsnitlige flow for boringerne på Ballerupvej er estimeret til 5-10 m³ pr. timer pr. m filter.
5.2 MW Gjøesvej, Reerslev
På lokaliteten M.W. Gjøesvej, Reerslev, er der konstateret en meget omfattende forurening af jord og grundvand, primært med PCE. Forureningen er meget massiv i de øverste 6-8 m af lagfølgen der udgøres af et sammenhængende moreænlerslag. Under dette lag findes en ca. 15 m umættet zone bestående af sand og grus, der i ca. 22 m bliver mættet ved overgangen til det underliggende sekundære grundvandsmagasin, der består af 1-3 m mættet sand og grus. Forureningen i den umættede zone er illustreret på figur 39, der viser udbredelsen af PCE i poreluften i 2004 forud for igangsættelsen af afværgeforanstaltninger. Udbredelsen af hovedkildeområdet i dæklaget er i 2008 kortlagt til ca. 5000 m² og påvist i området svarende til ca. 200 mg-PCE/m³ konturen på figur 39. Under de kraftigst forurenede delområder ses op til 1000 mg-PCE/m3 i den underliggende umættede zone.
Figur 39: Forureningsudbredelse i umættet zone, MW Gjøesvej.
I perioden januar 2005 til maj 2007 er der kontinuert ventileret med ca. 14.050 m³/t fra ca. 45 boringer placeret indenfor et ca. 200 m x 150 m stort område, svarende til 100 mg-PCE/m³ konturen på figur 39. Der ventileres med separate filtre i hhv. toppen og bunden af den umættede zone. På figur 40 er den tidslige udvikling i PCE-indholdet i den oppumpede poreluft vist for 6 repræsentative filtre.
Figur 40: Koncentrationsudvikling i poreluften, MW Gjøesvej.
Allerede efter 3 måneders drift ses en meget signifikant reduktion i koncentrationerne, og efter ca. 6 mdr. er der opnået en ca. 95% redukion og et næsten stabilt niveau, der herefter langsomt aftager. Efter 2 års drift vurderes der at være fjernet samlet ca. 1000 kg opløsningsmidler – primært PCE. Fjernelsesraten for ventilationssystemet er efter ca. 2 års drift reduceret til ca. 35 kg-PCE/år, og den samlede masse, der vurderes at være nedsivet til den umættede zone, vurderes at være mindst ca. 1500 kg.
Effekten af, at den aktive ventilation relativt hurtigt reducerer forurenings-koncentrationen af PCE i den umættede zone (og dermed også massen) med ca. 95%, ses meget tydeligt på koncentrationen i de filtersatte boringer i det underliggende sekundære magasin. Dette er illustreret på figur 41, der viser den tidslige udvikling i indholdet af PCE i det sekundære grundvand. Allerede 4-5 måneder efter, at ventilationen er igangsat (og poreluftkoncenctrationerne er reduceret ca. 60-75%), ses et begyndende fald i grundvandskoncentrationen. Denne trend fortsætter meget tydeligt over de næste 2 år, og efter maj 2007 er koncentrationerne enten fortsat faldende eller viser tegn på stabilisering. For filtrene, der udviser en fortsat aftagende trend i maj 2007, er koncentrationerne generelt reduceret med ca. 75-90%, mens der for det ene filter med et stabilt niveau ses en mindre reduktion på kun ca. 50%.
Figur 41: Koncentrationsudvikling i grundvandet.
På baggrund af det samlede datasæt kan det konkluderes, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem koncentrationen i den umættede zone og den underliggende mættede zone, og at den gennemførte reduktion af koncentrationen af PCE i gasfasen i den umættede zone meget hurtigt resulterer i et begyndende fald i koncentrationen i grundvandet.
Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.