7 Konklusion og anbefalinger

Erfaringsopsamling på passiv ventilation til fjernelse af klorerede opløsningsmidler fra umættet zone

Erfaringsopsamlingen på passiv ventilation har ved gennemgang af i alt 14 lokaliteter forurenet med klorerede opløsningsmidler (primært PCE) vist, at metoden for de fleste lokaliteter har haft den tilsigtede effekt. For lokaliteter med relativt lave poreluftkoncentrationer er det ved passiv ventilation muligt at holde koncentrationerne på det lave niveau. Ved startkoncentrationer af klorerede opløsningsmidler i poreluften på op til 250 mg/m³ har passiv ventilation i flere tilfælde reduceret koncentrationen med over 70% over en periode på 7-8 år. For lokaliteter, hvor startkoncentrationen i poreluften har ligget over 500 mg/m³, har passiv ventilation ikke altid haft den tilsigtede virkning. Dette vurderes at skyldes, at fluxen fra dæklaget til umættet zone, kombineret med den masse der er akkumuleret i den umættede zone, er for stor i forhold til fjernelsesraten ved passiv ventilation. I sådanne tilfælde anbefales det, at der i første omgang ventileres aktivt, hvorefter man på længere sigt kan gå over til passiv ventilation.

Moniteringsdata fra lokaliteter med faldende poreluftskoncentrationer viser, at der generelt ses et fald i koncentrationen gennem de første 2-3 år, mens koncentrationen derefter stabiliseres. Ved stabil poreluftkoncentration vurderes fjernelsesraten ved passiv ventilation at svare til stof-fluxen fra moræneleren til umættet zone. De estimerede fluxe ligger i niveauet mellem 70 g/år til 5,3 kg/år. Det anbefales, at moniteringen på anlæggene fortsat følges med henblik på at belyse koncentrationsudviklingen i umættet zone på længere sigt.

Erfaringsopsamlingen viser, at passiv ventilation fungerer som delvis afskæring for forureningen til grundvandet i de tilfælde hvor der ses en effekt i poreluftkoncentrationen. Den %-vise reduktion af koncentrationen i poreluft og grundvand ligger på nogenlunde samme niveau.

For at opnå et større kendskab til sammenhængen mellem koncentrations-udviklingen i umættet og mættet zone, anbefales det som nævnt, at udviklingen i umættet zone fortsat følges. Desuden bør koncentrationsudviklingen i grundvandet ligeledes følges, således at langtidseffekten på grundvandet kan belyses nærmere.

Ved design af anlæg for passiv ventilation anbefales det, at anlægstypen med ventilationsledninger tilsluttet fælles manifold placeret i skab over terræn benyttes, jf. afsnit 3.1.2. Denne anlægstype har ikke givet anledning til rustangreb på de monterede kulfiltre, og moniteringen er nemmere at udføre, da afkastet fra alle boringer er samlet, og der kræves ikke tunge løft af kulfiltre op og ned i brøndene.

Moniteringen af koncentrationerne i umættet zone bør så vidt muligt foretages i perioder, hvor der er naturlig udstrømning fra boringerne. Er dette ikke tilfældet, kan der dog udføres monitering ved aktiv pumpning. Ved monitering under aktiv pumpning bør der renpumpes svarende til 3-5 porevolumener og der bør under denne renpumpning måles indhold af flygtige stoffer i den oppumpede luft (v. PID-måling). Når der ses et stabilt niveau af flygtige stoffer, kan koncentrationen måles ved fx at udtage en luftprøve på kulrør. Det er vigtigt, at der ved prøvetagning under aktiv pumpning ikke renpumpes for meget, da der herved kan ske fortynding, eller der kan trækkes forurening fra et andet område.

Erfaringerne fra driften af anlæggene for passiv ventilation viser, at der bør udføres en årlig moniteringsrunde gennem de første 3-5 år, for at sikre, at den passive ventilation fungerer efter hensigten. Ved hver moniteringsrunde måles koncentrationen i den umættede zone samt flow og differenstryk hvis moniteringen udføres under faldende tryk. Det anbefales, at der det første år af driften moniteres ved hhv. opstart, efter et halvt år og efter et år. Moniteringsfrekvensen bør ligeledes vurderes i forhold til, hvor ofte der bør skiftes kul i filtrene. Dette kan vurderes på baggrund af adsorptionskapaciteten på ca. 1-1,5 kg stof pr. kulfilter, det gennemsnitlige flow samt koncentrationen i den udstrømmende luft.

Når koncentrationen vurderes at være stabil, kan moniteringsfrekvensen nedsættes til hvert andet til femte år, afhængigt af koncentrationsniveau og lokalitetens omgivelser. Det kan på dette tidspunkt ligeledes vurderes, om kulfiltrene kan fjernes, således at der udledes direkte til atmosfæren. Denne vurdering bør foretages på baggrund af immisionsberegninger samt hensyntagen til anlæggets beliggenhed. Driftsomkostningerne ved passiv ventilation vil primært forekomme i forbindelse med renovering af kulfiltre samt kulskifte. Kulskifte og renovering udføres rutinemæssigt af leverandøren af filtrene – Østergaard Filter i Vordingborg.