1 Baggrund

Udvikling af standardiseret afprøvningsprocedure til dokumentation for BAT teknik i stalde -specielt luftrensning til landbrug.

I forbindelse med miljøgodkendelser af eksisterende stalde eller udvidelse af intensiv husdyrproduktion stilles landmænd ofte over for krav om at reducere udledning af forurenende gasser eller lugt. Der er specielt stor fokus på ammoniakemissionen, hvis produktionen er placeret i nærheden af kvælstof-følsom natur som for eksempel moser, heder mv. Emissionen kan reduceres ved anvendelse af forskellige teknologier, som enten reducerer udskillelsen fra dyrene (fodring og foderadditiver), begrænser fordampningen (mindre areal med gødning/urin, lavere temperatur, lavere pH, hæmning af mikrobiologisk aktivitet), begrænser udledningen fra ventilationen eller øger spredningen (begrænset luftskifte, luftrensning øget afkasthøjde). Der er således mange muligheder for at reducere emission og eventuelt kombinere teknologi og firmaerne udvikler hele tiden nye løsninger eller optimerer på nuværende teknik.

Landmanden skal kunne dokumentere, at der er tale om teknik, der med stor sikkerhed lever op til den lovede reduktion, og at det er en teknik, der kan drives, vedligeholdes og endelig skaffes af vejen på en forsvarlig måde. Derfor har både landmænd og firmaer en fælles interesse i at få nye løsninger dokumenteret hurtigst muligt, så de kan implementeres som alternativ til mindre effektive og dyrere løsninger. De danske udviklere af teknik har endvidere en interesse i, at dokumentationen er holdbar, ikke kun på det danske marked, men at den også accepteres i andre lande med betydelig husdyrproduktion, og som derfor også er underlagt EUs mål om reduktion af emissioner fra landbrug. Derfor bør metoder til afprøvninger i videst mulige omfang foregå efter fælles europæiske standarder. Der er imidlertid meget stor forskel på, hvordan dokumentationen af ny teknik foregår. I Danmark er der tradition for, at afprøvninger foregår i stor skala på kommercielle landbrug, mens andre europæiske lande har haft tradition for at foretage test på forsøgsgårde og forskningsinstitutioner og kun i mindre grad i kommercielle brug. International standardisering vil derfor kræve et stort arbejde med såvel tekniske som politiske kompromisser, for at det kan lade sig gøre.

Denne rapport peger på nogle af forskellene i afprøvningsprocedurer i Danmark, Holland og Tyskland for én type af tekniske løsninger, nemlig luftrensning. Desuden har vi beskrevet den nuværende danske metode til test af luftrensning ved svineproduktion (Bilag A) og gennemført de første tests med udgangspunkt i erfaringerne ved et pilotanlæg til luftrensning ved en fjerkræstald.

Projektet blev ledet af Landscentret, Byggeri og Teknik. Dansk Svineproduktions opgave var at beskrive hidtidig anvendte afprøvningsprocedure teknisk og statistisk ved afprøvning af ny teknik til svineproduktion. Projektet er dels opbygget af en teoretisk fase 1, hvor nationale og internationale erfaringer fra afprøvningsprocedurer er blevet evalueret, og dels af en praktisk fase 2, hvor en protokol baseret på resultaterne af fase1 er afprøvet i praksis på en luftrenser i forbindelse med en økologisk ægproduktion.

Projektet var oprindeligt planlagt til at omfatte udvikling af test om teknik til begrænsning af emission med udgangspunkt i teknik, der reducerer emitterende overflader i stalde. Det viste sig i løbet af projektet, at systemet ikke var færdigudviklet og klar til dokumentationsfase. Samtidig henvendte flere firmaer sig med ønske om dokumentation af luftrensning, og projektet blev derfor ændret til at vedrøre testprocedurer for luftrensning.

Luftrensning er forbundet med relativt store investerings- og driftsomkostninger, og derfor vurderede den europæiske arbejdsgruppe, der udfærdigede BREF for intensiv svine – og fjerkræproduktion, at luftrensning ikke generelt kan anbefales som en løsning til at begrænse emission, men kan betragtes som BAT-kandidat. Med fortsat udvikling af luftrensere og begrænsning af luftskiftet i stalde samt udvikling af systemer til rensning af en delstrøm af afgangsluften, kan systemerne måske på sigt blive konkurrencedygtige over for andre BAT-teknologier. Derfor vælges luftrensning i stigende grad som løsning ved store besætninger, som er lokaliseret i nærheden af følsom natur. Der er derfor behov for at nyudviklede luftrensere hurtigt dokumenteres ved målinger i praktisk landbrug.

Delvis luftrensning med syre ved slagtesvinestald er i dag allerede vurderet som en tilgængelig teknik i Danmark og beskrevet på danske BAT-byggeblade (BAT-byggeblad 106_04_58) med henvisning til foreløbig to fabrikater, som er testet af henholdsvis Dansk Svineproduktion (Rullende Afprøvning) og Wageningen Universitet og forskningscenter (Wageningen-UR) i Holland (samme renser er pt. også under afprøvning i en svineproduktion i Danmark).

Firmaer, der forhandler ventilation til landbrug, begynder også at markedsføre luftrensning til fjerkræproduktion. Det er derfor vigtigt, at teknikken bliver afprøvet og evalueret også i forhold til fjerkræstalde. Konklusioner fra test af samme teknik til svineproduktion kan ikke umiddelbart overføres til fjerkræ, da der er tale om helt andre gas-, lugt- og støvkoncentrationer i disse produktioner. Desuden er det en fordel, at undersøgelser af teknik til fjerkræproduktion gennemføres efter samme protokol, som anvendes ved teknik, der er opsat ved svineproduktion.