4 Diskussion og anbefalinger

Udvikling af standardiseret afprøvningsprocedure til dokumentation for BAT teknik i stalde -specielt luftrensning til landbrug.

Reviews og samtaler med testinstitutioner for luftrensning i de to førende lande om luftrensning (Tyskland og Holland) viser, at der er forskel på testprocedurer i de enkelte lande, og at testresultater fra for eksempel Danmark pt. ikke er accepterede på andre markeder end det danske.

Firmaer skal derfor igennem tests i hvert enkelt land for at komme ind på markedet med en ny luftrenser eller anden teknologi. Dette forsinker udbredelsen af den bedste teknik. Standardisering af afprøvningsprocedurer for luftrensning giver derfor faktisk kun mening, hvis arbejdet koordineres internationalt, idet flere af produkterne på det danske marked i dag er udenlandske og danske firmaer er på vej ind på de udenlandske markeder.

I løbet af dette projekt har Landscentret blandt andet rettet henvendelse til DLG-testcentrum (Personlig medd. Dr. Grammatte, 2006) og fået bekræftet forlydender om, at Holland og Tyskland også ser dette behov for standardisering og gerne inviterer Danmark til at deltage i dette arbejde. Vi mener, at det er vigtigt, at de institutioner, som i hidtil har deltaget i danske afprøvninger af luftrensning, deltager i arbejdet med henblik på at få danske erfaringer med og sikre videndeling mellem landene. Hvis Holland, Tyskland og Danmark er enige om en procedure, vil man kunne udbrede denne i forskellige netværk, for eksempel det europæiske netværk ENTAM (http://www.entam.com), hvor en lang række forskningsinstitutioner, herunder Danmarks JordbrugsForskning, er medlem.

De hidtidige danske og hollandske undersøgelser af luftrensningsanlæg omfatter færre parametre end tilsvarende tests i Tyskland. og Holland. Til gengæld er de oftest gennemført over længere perioder og oplysninger om praktiske erfaringer, fordele og ulemper ved anlægget, er meget indgående beskrevet. Kort sagt indeholder danske afprøvninger mange vigtige oplysninger til brug for vurdering af anlægget med hensyn til driftsikkerhed og effektivitet over tid, hvor imod de tyske har mere karakter af en certificeringstest til myndigheders brug for godkendelse.

Når det gælder vurdering af effektivitet, kan det være et problem i den nuværende praksis, at tests gennemføres på meget forskellige brug med stor forskel på lugt- og ammoniak koncentration før renseren. Som ved sammenlignende tests af foderautomater, spaltegulve mv. skal der fremover satses på at få foretaget sammenlignende tests af produkter i den samme besætning. Ellers vil det være vanskeligt at sammenligne testresultater mellem de enkelte firmaprodukter.

Kemiske målemetoder til bestemmelse af udvalgte lugtstoffer kan være et godt supplement til bestemmelse af rensegraden. Det kan give virksomhederne vigtige oplysninger til brug for optimering af systemerne. Enhver test af rensere kan derfor med fordel indeholde kemiske tests som GCMS eller MIMS-målinger, som supplement til de olfaktometriske målinger. De kemiske målinger kan ikke erstatte olfaktometri og må ikke være et krav, når miljøteknologi skal testes med hensyn på at opnå en form for godkendelse for eksempel til BAT.