Bilag A

Udvikling af standardiseret afprøvningsprocedure til dokumentation for BAT teknik i stalde -specielt luftrensning til landbrug.

Danske afprøvninger i svinestalde
- Statistik vedrørende lugt

Danske afprøvninger i svinestalde

Af Merete Lyngbye og Poul Pedersen, Dansk Svineproduktion

I forbindelse med udtagning og analyse af lugtprøve foretages følgende supplerende registreringer:

Dato og klokkeslæt for start og slut for udtagning af prøve
Luftydelse bestemt ved brug af for eksempel målevinge
Ved hver lugtmåling registreres antal og vægt af dyr
Temperatur ude og inde

Ud fra de foretagne målinger bestemmes lugtemission henholdsvis før/efter luftrenseren, forsøg/kontrolsektion.

Dokumentation af ammoniakreduktion ved luftrensere

Ammoniakmålinger skal udføres to måneder i en sommerperiode og to måneder i vinterperiode. Ammoniakkoncentrationen registreres kontinuerligt i luften før luftrensning og i udeluften. Ved målinger efter luftrenser skal man være opmærksom på, at det kan være vanskeligt med visse typer af målere at måle meget lave koncentrationer præcist. Målingerne suppleres med registreringer af:

Luftydelse bestemt ved brug af for eksempel målevinge
Mængde og indhold af kvælstof i den opsamlede rensevæske registreres
På baggrund af vandanalyser og ammoniakemission laves en kvælstofbalance
Temperatur ude og inde
Produktion: antal og vægt af dyr

Dokumentation af driftsforhold ved luftrensere

Minimum og maksimumsydelse ved start og slut af afprøvningen
Tryktab over filteret registreres ved minimum og maksimumsydelse ved hver lugtmåling
Elforbrug til ventilation og luftrensningssystemets pumper registreres
Syre- og vandforbrug samt eventuelt forbrug af additiver registreres
Der føres logbog over produktionsmæssige, sikkerhedsmæssige og tekniske afvigelser ved luftrensningsanlæg
Omkostninger til service og vedligeholdelse noteres

Dokumentation af ammoniakreduktion forsøg/kontrol afprøvninger

Ammoniakmålinger skal udføres ved at måle ammoniakemission ved et produktionsforløb i en sommerperiode og i vinterperiode. Ved slagtesvin vil det være ca. tre måneder sommer og tre måneder vinter. Ammoniakkoncentrationen registreres kontinuerligt i luften før og efter rensning samt i udeluften. De elektroniske målinger suppleres med registreringer af:

Luftydelse bestemt ved brug af for eksempel målevinge eller indirekte ved brug af kuldioxidkoncentration
Kontrolmålinger med sporgasrør
Temperatur ude og inde
Produktion: antal og vægt af dyr

Dokumentation af driftsforhold forsøg/kontrol afprøvninger

Eventuelt el- og vandforbrug samt brug af hjælpestoffer til teknologi registreres
Der føres logbog over produktionsmæssige, sikkerhedsmæssige og tekniske afvigelser ved teknologi
Omkostninger til service og vedligeholdelse noteres

Statistik vedrørende lugt

På baggrund af fire afprøvninger under Dansk Svineproduktion er der foretaget en vurdering af, hvor mange gentagelser det kræver at kunne fastslå, om en reduktion af lugt er statistisk sikker (P<0,05).

Selve analysen af lugtprøven er behæftet med relativ stor usikkerhed. Ved analyser af lugtprøver på Slagteriernes Forskningsinstituts lugtlaboratorium angives 95 % konfidensintervallet på resultatet af lugtanalysen at være fra ÷37 % til +59 %.

En analyse af lugtmålinger udtaget samtidig fra to identiske klimakamre med ensartet belægning viste, at den relative difference i lugtemission var normalfordelt med en spredning på 35 %. (Lyngbye og Sørensen 2005).

Generelt må man forvente, at spredningen på de relative forskelle er lavere ved afprøvninger med før/efter målinger af luftrensere end ved sammenligning af to sektioner forsøg/kontrol, idet mange variationsmuligheder (forskellig ventilation, temperatur, stifunktion etc.) er elimineret.

Beregning af spredningen ved en tilsvarende analyse af lugtmålinger i tre afprøvninger af luftrensere viste imidlertid, at spredningen var henholdsvis 20, 22 og 40 %. ((Lyngbye og Sørensen 2005) (Jensen 2006) (Jensen 2006b)). I to tilfælde var spredningen som forventet lavere, men i en afprøvning var den højere. Det skyldtes, at der ikke var en konstant reduktion af lugten, da luftrensningsanlægget periodevist var ude af funktion (Jensen 2005).

Den samlede vurdering er, at hvis teknologien fungerer stabilt og uden funktionssvigt, vil man kunne forvente at teste en forskel som vist i tabel 1. Det betyder eksempelvis, at man med 10 gentagelser vil kunne forvente at kunne påvise en sikker lugtreduktion på 50 % ved sektioner med forsøg/kontrol, mens det ikke vil være muligt kunne teste en reduktion på 30 % med mindre, der laves 24 gentagne lugtprøver ved forsøg/kontrol sektioner. Ved test af luftrensningsteknik (måling før/efter renser) kan man nøjes med seks gentagelser for at opnå statistisk sikkerhed, hvis renseren kan reducere lugten mindst 50 %, jævnfør tabel 1.

Tabel 1. Dimensionering af afprøvning om lugt i svinestalde: Antal gentagelser for at kunne teste en sikker reduktion på 20, 30 og 50 %. (P<0,05). Kilde: Dansk Svineproduktion.

Gruppe	Sektioner forsøg/kontrol	Luftrensning før/efter
Spredning på relative forskelle, pct.	35	20
Antal målinger for at teste:
- 50 % reduktion	10	6
- 30 % reduktion	24	10
- 20 % reduktion	50	20