Sammenfatning og konklusioner

Forebyggelse af jord og grundvandsforurening på industrivirksomheder ved udvalgte aktiviteter

Erfaringerne med jord- og grundvandsforureninger igennem de seneste årtier viser at mange forureninger kunne være undgået. For eksempel gennem substitution af kemikaliet, fokus på sikring af forureningskilden, eller hvis der havde været gennemført en tilstrækkelig egenkontrol. For mange virksomheder har forureningerne medført omkostninger i forbindelse med undersøgelser, afværgeforanstaltninger, produktionsstop og dårlig omtale. For myndighederne har mange sager bevirket, at de har bekostet udgifter til undersøgelser og afværgeforanstaltninger samt mistet grundvand på grund af lukkede indvindingsboringer.

Formålet med orienteringen er, at den skal være en håndbog for virksomheder og myndigheder til brug ved indretning, drift og kontrol med aktiviteter, der indebærer en risiko for jord- eller grundvands-forurening. Orienteringen kan både finde anvendelse ved nyanlæg og ved vurdering og indsats i forhold til eksisterende anlæg herunder ved udarbejdelse af miljøgodkendelser, påbud samt ved tilsyn.

Orienteringen stiller forslag i forhold til forebyggelsen af jord- og grundvandsforurening inden for følgende udvalgte industriaktiviteter:

Tankanlæg i metal og plast til oplag af kemikalier.
Belægninger der anvendes til forebyggelse af forurening.
Pladser til oplag af kemikalier og farligt affald, vaskepladser samt påfyldnings- og aftapningspladser.
Spild af kemikalier fra maskiner og anlæg samt ved transport og anvendelse.

Screening af om industriaktiviteter udgør en risiko

Ved etablering af aktiviteter, udvidelser eller revurdering af bestående virksomheder, hvor der indgår kemikalier, er det væsentligt, at det vurderes om aktiviteten udgør en risiko i forhold til jord- og grundvandsforurening. Denne vurdering (screening) skal altid gennemføres for både de anvendte kemikalier, den pågældende aktivitet og i forhold til jord og grundvandsforhold.

Der bør gennemføres en overordnet kortlægning af kemikaliets vej fra det kommer ind på virksomheden til det forlader den igen enten i form af et produkt eller affald på fast, flydende eller gasform.

Når virksomhed og tilsynsmyndighed skal vurdere i hvor høj grad en potentiel forureningskilde udgør en risiko, er det en fordel for begge parter, hvis der benyttes et standardiseret beslutningsstøtteværktøj.

I orienteringen er præsenteret et beslutningsstøtteværktøj, som bl.a. omfatter en række hjælpeværktøjer, der er opdelt i følgende tre hovedgrupper:

Risikoscreening af anvendte kemikalier.
Risikoscreening af den enkelte aktivitet.
Risikoscreening i relation til jord og grundvand, naboarealer og recipienter.

Ved brug af beslutningsstøtteværktøjet er det muligt at opdele risikoen i 2 grupper:

Normal risiko.
Høj risiko.

Omfang af nødvendige forebyggelsestiltag (barrierer)

Når det er vurderet om aktiviteten udgør en høj eller normal risiko for jord og grundvandsforurening, bør virksomhed og myndighed efterfølgende overveje omfanget af forebyggelsestiltag, der kan anskues ved antallet af barrierer. Jo større risiko, jo flere barrierer skal der bruges til at forebygge forurening fra aktiviteten.

En barriere kan være passiv (som for eksempel en ekstra væg omkring en tank) eller aktiv (som for eksempel ekstra tilsyn og kontrol).

Som udgangspunkt gælder, at der for aktiviteter med normal risiko stilles normale krav. Tilsvarende stilles som udgangspunkt skærpede krav til aktiviteter med høj risiko for jord- og grundvandsforurening.

Tankanlæg med tilhørende installationer

Fra overjordiske og nedgravede trykløse tankanlæg, der anvendes til opbevaring af kemikalier, er der indenfor de sidste 50 år erfaringer for, at de har forårsaget massiv jord- og grundvandsforurening. Særligt fra nedgravede kemikalietanke i den kemiske industri, metal- og renseri-branchen er der erfaringer med kraftige forureninger.

Det er specielt fra nedgravede tankanlæg og rørinstallationer, at der er erfaring for, at der kan ske omfattende forurening, idet udsivningen kan ske over en årrække uden at forureningen opdages.

Fra overjordiske tankanlæg er der ligeledes erfaring med kraftige forureninger. De er dog sjældent af samme omfang, da utætheden oftest opdages forholdsvist hurtigt.

Orienteringen behandler detaljeret en lang række forhold ved tankanlæg af metal og plast med tilhørende installationer, der har betydning for anlæggenes risiko for forurening af jord og grundvand.

Elementer der kan indgå som krav for tankanlæg

Indledningsvis bør myndigheden sikre, at der i ansøgningsmaterialet er redegjort for materialevalg og materialernes resistens overfor mediets (kemikaliets) påvirkninger. Som udgangspunkt bør der foreligge en udtalelse fra en fagspecialist.

Ved fastsættelse af krav (barrierer) bør disse præcisere, at tilladelsen kun gælder for det specificerede kemikalie, og at der bør ske en revurdering ved ændret anvendelse.

Omfang og antal af barrierer (krav) er afhængigt af den konkrete situation og bør fastsættes under hensyntagen til tankanlæggets alder, tilstand, uddannelse af personale mv.

Orienteringen giver eksempler på elementer, der kan indgå som krav for tankanlæg. Disse elementer omhandler krav til konstruktion, etablering, korrosion, sikring, overvågning og kontrol.

Tætte og faste belægninger og befæstede arealer

I denne orientering defineres en belægning som materialer (løse eller faste), der placeres ovenpå råjordsplanum. Tilsvarende defineres et befæstet areal, som et areal med en belægning.

En fast belægning er i denne orientering en belægningstype, der i modsætning til en løs belægning består af materialer sammenbundet af bindemidler (asfalt, beton, betonbelægningssten) samt metalplader og polymermembraner.

Som udgangspunkt er løse belægninger ikke impermeable eller tætte. Faste belægninger kan være tætte. Grundlæggende er ingen faste belægninger 100 % impermeable / tætte, hvis de udsættes for en påvirkning med flydende kemikalier over lange tidsrum.

Impermeable eller tætte belægninger bør derfor forstås i sammenhæng med det tidsrum, hvor den faste belægning påvirkes af kemikaliet.

En tæt belægning er derfor i denne orientering en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden ikke mister sin evne til at tilbageholde kemikalier fra at gennemtrænge belægningen.

Orienteringen behandler detaljeret en lang række forhold ved belægninger af asfalt, beton, fliser og belægningssten af beton, metal og polymermembraner, der har betydning for belægningstypernes risiko for forurening af jord og grundvand. Udover selve belægningstyperne behandler orienteringen også forhold vedr. fugematerialer.

Elementer der kan indgå som krav for belægninger

Elementer til krav er under hensyntagen til påvirkningstiden inddelt i tre grupper:

Kort påvirkningstid.
Middel påvirkningstid.
Lang påvirkningstid.

Gruppering af påvirkningstiden afhænger af:

Hvorvidt belægningen kan inspiceres visuelt,
belægningens hældning (hvor lang tid kemikaliet kan opholde sig på belægningen), og
af den hyppighed, hvormed kemikaliet håndteres eller omhældes.

Krav i gruppen ”kort påvirkningstid” kan anvendes på belægninger, der let kan inspiceres visuelt. Belægningen skal typisk kunne modstå kortvarig kemikaliepåvirkning (op til 1 time) inden påvirkningen registreres og fjernes fra belægningen. Krav i denne gruppe finder endvidere anvendelse på belægninger, hvor der sjældent (op til 1 gang pr. år) foregår omhældning og aftapning af kemikalier. Kravene kan typisk anvendes på aktiviteter af typen afledningsflader på vaskepladser, afledningsflader på indendørs og udendørs kemikalieoplag, samt på interne transportveje på virksomheden. I de fleste tilfælde vil disse krav kunne anvendes for faste belægninger.

Krav i gruppen ”middel påvirkningstid” kan anvendes på belægninger, der kan inspiceres visuelt. Belægningen skal kunne modstå middel kemikaliepåvirkning (op til 1 døgn) inden påvirkningen registreres og fjernes fra belægningen. Kravene i denne gruppe finder endvidere anvendelse på belægninger, hvor der af og til (op til 1 gang pr. måned) foregår omhældning og aftapning af kemikalier. Kravene kan typisk anvendes på aktiviteter af typen opsamlingsbeholdere under påfyldningspladser, tankgårde samt visse sjældent benyttede påfyldningspladser. Afhængigt af forholdene på virksomheden kan krav i denne gruppe anvendes på både faste og tætte belægninger.

Krav i gruppen ”lang påvirkningstid” kan anvendes på belægninger, der kun vanskeligt kan inspiceres visuelt, hvorfor belægningen skal kunne modstå op til 3 ugers påvirkningstid inden påvirkningen registreres og fjernes fra belægningen. Kravene i denne gruppe finder endvidere anvendelse på belægninger, hvor der hyppigt (op til flere gange pr. dag) foregår omhældning og aftapning af kemikalier. Kravene kan typisk anvendes på særligt udsatte aktiviteter som påfyldningspladser, samlebrønde, rørforbindelser, gruber, sumpe, samt under maskiner/anlæg, der kun vanskeligt kan inspiceres visuelt. I de fleste tilfælde vil disse krav kunne anvendes for tætte belægninger.

Kemikalieoplagspladser, vaske- og påfyldningspladser

Pladser der anvendes til oplag af kemikalier eller farligt affald samt vaske- og påfyldningspladser kan forurene jord og grundvand som følge af spild. Kemikalieoplagspladser, vaskepladser og påfyldningspladser kan forekomme såvel indendørs som udendørs. De udendørs pladser kan enten være overdækkede eller fritliggende.

Til forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra oplags- og vaskepladser er der opstillet en række elementer til krav (barrierer), der kan anvendes i forbindelse etablering eller renovering af eksisterende pladser.

Omfang og antal af barrierer (krav) er afhængigt af den konkrete situation og bør fastsættes under hensyntagen til pladsens alder, tilstand, uddannelse af personale mv.

Orienteringen giver eksempler på elementer, der kan indgå som krav for kemikalieoplagspladser, vaske- og påfyldningspladser. Disse elementer omhandler krav til anlæg, drift og indretning samt kontrol og vedligehold.

Maskiner og anlæg

Velfungerende maskiner og anlæg lækker normalt ikke kemikalier. Uheld, manglende vedligehold og en lemfældig omgang med driftsinstruksen eller manglende driftsinstruks kan f.eks. betyde, at smøreolie eller kemikalier spildes.

Orienteringen giver eksempler på elementer, der kan indgå som krav for maskiner og anlæg. Disse elementer omhandler krav til anlæg, drift og indretning samt kontrol og vedligehold.

Tilsyn og egenkontrol med fokus på forebyggelse

På virksomheder hvor der håndteres kemikalier, der kan medføre forurening af jord og grundvand, kan det være en fordel, at tilsynet udføres af to personer; en med ekspertise inden for virksomhedsforhold og en med ekspertise inden for jord- og grundvandsforureninger.

Som forberedelse kan det være relevant at indhente oplysninger om de kemikalier, der anvendes på virksomheden med hensyn til stofegenskaber, anvendelse og placering. Den tilsynsførende bør undersøge i virksomhedssagen, eller eventuelt i kommunens byggesags- eller beredskabsarkiv, om der er tankanlæg til oplag af kemikalier på virksomheden. Endvidere bør undersøges tankenes alder, størrelse, placering, kemikalieindhold, resultat af tæthedsprøvning mv.

Med hensyn til belægninger bør den tilsynsførende undersøge om der er materiale i sagen, der beskriver hvilke typer belægninger, der er ved de forskellige aktiviteter, som kan udgøre en risiko overfor jord- og grundvandsforurening på virksomheden.

Til brug ved gennemførelse af tilsyn er der i orienteringen præsenteret en række tjekskemaer for følgende temaer:

Tankanlæg.
Belægninger
Kemikalieoplags-, vaske- og påfyldningspladser.
Maskiner og anlæg

Tjekskemaerne kan hjælpe myndigheden til at få klarlagt driften, kvaliteten og egenkontrollen med anlægget.

Egenkontrol kan betragtes som virksomhedens egen mulighed for løbende at overvåge, at der ikke sker spild og udslip. Egenkontrol i forbindelse med forebyggelse af jord- og grundvandsforureninger vil normalt være i form af overvågning af belægninger, tanke og rør.