| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2007

6 Den statslige indsats

• 6.1 Værditabsordningen
  • 6.1.1 Aktiviteten på værditabsordningen i 2007
  • 6.1.2 Låneordningen
• 6.2 Forsvaret
• 6.3 Teknologipuljen
  • 6.3.1 Hvilke projekter igangsættes
  • 6.3.2 Status for ordningen - oversigt over igangsatte projekter
  • 6.3.3 Tilskudsprojekter
  • 6.3.4 Udredningsprojekter
  • 6.3.5 Resultater fra projekterne
  • 6.3.6 Konference om teknologiudvikling
• 6.4 Internationalt arbejde
  • 6.4.1 Implementering af miljøansvarsdirektivet
  • 6.4.2 EU-strategi for beskyttelse af jord

6.1 Værditabsordningen

Værditabsordningen trådte i kraft i 1993. Med værditabsordningen kan boligejere, der uforvarende er blevet ejere af en forurenet grund, få foretaget en offentligt finansieret oprydning af grunden mod en egenbetaling, der som udgangspunkt er ca. 40.000 kr. for en almindelig parcelhusgrund. Hvis der efter oprydning på en grund, stadig er en restforurening tilbage, som giver anledning til kortlægning, vil boligejeren normalt få egenbetalingen retur sammen med en erklæring om, at restforureningen er uden betydning for ejendommens anvendelse som helårsbolig.

Den enkelte boligejer skal selv søge sin region om at komme med i ordningen. Regionen står for alle de praktiske opgaver i forbindelse med oprydningen, såsom undersøgelser på grunden, ansøgning om midler hos Økonomistyrelsen og selve arbejdet med oprydningen. Indsatsen sker i den rækkefølge ansøgningerne indkommer. De ansøgninger, der ikke kan imødekommes inden for den gældende økonomiske ramme, kommer på venteliste og bliver efterfølgende imødekommet, når der igen er bevillingsmæssig dækning på ordningen.

Fra den 1. januar 2001 blev der lavet en ændring af administrationen af ordningen, således at der disponeres penge til undersøgelse med det samme. Det betyder, at der ikke opstår en venteliste til undersøgelser. Formålet er at lade regionerne gennemføre undersøgelser med det samme, så behovet for et evt. oprydningsprojekt kan bedømmes. Samtidig får boligejere en hurtigere afklaring af alvor og omfang af forureningen.

Siden ordningen trådte i kraft i 1994 har i alt 756 boligejere fået deres grund ryddet op. 906 boligejere har desuden fået deres grund undersøgt af værditabsordningen og har dermed fået klarhed over graden af forurening på deres grund.

6.1.1 Aktiviteten på værditabsordningen i 2007

I 2007 var tilsagnsbevillingen på finansloven 22,1 mio. kr. Der var imidlertid flere penge til rådighed for ordningen end selve årets bevilling, fordi der hvert år tilbageføres uforbrugte midler fra afsluttede projekter. I 2007 blev der tilbageført 8,5 mio. kr., som derfor kunne bruges til projekter på ventelisten.

I 2007 blev der disponeret midler til at igangsætte 66 undersøgelses- og 22 oprydningsprojekter på i alt 30,9 mio. kr. Der blev gennemsnitligt disponeret ca. 1.044.000 kr. pr. ejendom til oprydning og 120.000 kr. pr ejendom til undersøgelse. Da oprydninger og undersøgelser på disse ejendomme endnu ikke er afsluttet, kan der ikke siges noget om forholdet mellem disponeringer og de faktiske udgifter til undersøgelse/oprydning for disse sager.

Figur 9.1 viser udviklingen i disponeringer på ordningen siden 1994.

Figur 9.1 Disponeringer på værditabsordningen i mio. kr.

Kilde: Økonomistyrelsen

Økonomistyrelsen afsluttede i 2007 29 undersøgelsesprojekter og 26 oprydningsprojekter, hvilket samlet medførte udgifter for i alt 8,7 mio. kr. Af de 26 oprydninger fik 3 boligejere tilbagebetalt egenbetaling, fordi der efter oprydningen fortsat var en restforurening på grunden, der gav anledning til fortsat kortlægning.

Der blev gennemsnitligt for de 26 oprydninger i 2007 udbetalt 260.000 kr. pr. ejendom og for de 29 undersøgelser ca. 68.000 kr. pr. ejendom. Den gennemsnitlige disponering for oprydning og undersøgelser for disse ejendomme var hhv. 502.000 kr. og 145.000 kr. Tallene viser, at der bliver disponeret mere pr. sag, end der rent faktisk viser sig at være behov for. Baggrunden er formentlig, at regionerne vil være sikre på at have tilstrækkelige midler til at færdiggøre et givet projekt. Hertil kommer, at oprydningsprojekter altid indebærer en vis risiko for uventede problemer, som f.eks. at forureningen er større end først antaget. En følge af for høje disponeringer er, at der bliver tilbageført midler ved mindre forbrug. Som nævnt blev der tilbageført 8,5 mio. kr. i 2007 (heraf 2,2 mio. kr. fra undersøgelser og 6,2 mio. kr. fra oprydninger).

Økonomistyrelsen modtog i 2007 i alt 63 nye tilmeldinger af ejendomme til værditabsordningen. Antallet af nye tilmeldinger er på niveau med antallet i 2006, men er reduceret væsentligt i forhold til de foregående år.

Der var en begrænset søgning på ordningen i 1994, 1995 og 1996, men siden har der været stor efterspørgsel. Den store søgning på ordningen betyder, at der er en venteliste. Ventelisten var pr. 31. december 2007 på 472 ansøgninger til oprydningsprojekter svarende til et samlet beløb på 482 mio. kr. Til sammenligning var ventelisten pr. 31. december 2006 på 485 ansøgninger eller 499,5 mio. kr. Dette betyder at ventelisten siden 2005 har været svagt faldende.

Ventelistens størrelse kan ses på figur 9.2. Den forholdsvis store venteliste på ca. 60 mio. kr. i 1996 blev fjernet i 1997, hvor der blev tilført ordningen ekstraordinære midler. Herefter er der igen opstået en venteliste.

I efteråret 2002 var ventelisten på cirka 8 år, mens ventelisten i efteråret 2007 er kommet op på 20-25 år.

Figur 9.2 Venteliste på værditabsordningen i mio. kr.

Kilde: Økonomistyrelsen

Depotrådet må konstatere, at værditabsordningen ikke virker efter hensigten. Bevillingerne til ordningen står ikke mål med antal tilmeldte ejendomme til ordningen. På sigt bør der bevilliges flere midler til værditabsordningen, eller ordningen bør grundlæggende revurderes.

6.1.2 Låneordningen

På grund af den lange venteliste på værditabsordningen blev der i en prøveperiode i 2004 etableret en lånegarantiordning. Låneordningen er blevet videreført i 2008 på de hidtidige gældende vilkår, og er blevet tilbudt til boligejere på værditabsordningens venteliste. Formålet med ordningen er at hjælpe de forureningsramte boligejere på værditabsordningens venteliste til at få fremskyndet en oprydning af deres ejendom.

Låneordningen er et tilbud til boligejerne om et statsgaranteret afdragsfrit lån med rentetilskud til brug ved oprydningen af deres forurenede ejendom. Statens rentetilskud dækker nationalbankens udlånsrente. Udgiften for boligejerne er lånets etableringsomkostninger samt de renteudgifter, der overstiger nationalbankens udlånsrente. Løbetiden på lånet svarer til det antal år, ejendommen alternativt skulle have ventet på en oprydning efter værditabsordningen, dvs. indtil der er midler på værditabsordningens bevilling til at indfri lånet.

I 2004 fik 372 boligejere tilbud om at bruge låneordningen, hvoraf 15 boligejere benyttede sig af tilbuddet og optog et statsgaranteret lån med rentetilskud til oprydning af deres ejendom. I 2008 resterede der omkring 10 mio. kr. i uforbrugte midler på låneordningen, når udgifterne til de eksisterende lån blev fraregnet. Disse 10 mio. kr. bliver tildelt efter et først til mølle princip.

6.2 Forsvaret

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forestår den overordnede planlægning og styring af Forsvarsministeriets aktiviteter på miljøområdet, herunder den praktiske gennemførelse af miljøundersøgelser og afværgeforanstaltninger på jord- og grundvandsområdet.

Det fremgår af jordforureningslovens § 3, stk. 2, at Forsvarsministeriet i samarbejde med regionsrådet skal kortlægge arealer på vidensniveau 1 (potentielt forurenet lokalitet) på Forsvarsministeriets ejendomme. Det fremgår af § 14, stk. 2, at Forsvarsministeriet skal føre sit eget register over egne arealer kortlagt på vidensniveau 1.

I 2007 er 2 etablissementer kortlagt på vidensniveau 1. Kortlægningerne følger som hovedregel ikke matriklerne, hvilket skyldes at arealerne består af meget store matrikler. Derfor er det valgt, at kortlægge potentielle forureningskilder på hvert etablissement ved afgrænsede polygoner. På de 2 etablissementer er der kortlagt 18 polygoner på vidensniveau 1.

Det samlede vidensniveau 1-kortlagte areal udgør ca. 98 km².

Regionerne har i 2007 ikke kortlagt nogle af Forsvarets arealer på vidensniveau 2 (konstateret forurenet lokalitet). I alt har de tidligere amter/regionerne pr. 31. december 2007 kortlagt 133 arealer på vidensniveau 2 på Forsvarsministeriets arealer.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har i 2007 udarbejdet miljøhistoriske redegørelser for 4 etablissementer og gennemført miljøundersøgelser ved 24 etablissementer. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har endvidere foretaget moniteringer ved 7 etablissementer og afværgeforanstaltninger ved 3 etablissementer.

De samlede udgifter til aktiviteter på jordforureningsområdet udgjorde i 2007 i alt 8,9 mio. kr. Udgifterne havde følgende fordeling:

Tabel 10.3: Forsvarets udgifter til jordforureningsområdet i 2007 i mio. kr.

Kilde: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.

Miljøhistoriske redegørelser udarbejdes i forbindelse med vidensniveau 1 kortlægning eller i forbindelse med afhændelse af Forsvarsministeriets etablissementer. Der gennemføres ikke nødvendigvis fysiske forureningsundersøgelser på baggrund af kortlægning.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste gennemfører typisk

forureningsundersøgelser eller afværgeforanstaltninger i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter og afhændelse af etablissementer. Endvidere igangsættes i visse tilfælde undersøgelser eller moniteringer efter aftale med kommunerne. Etablissementer beliggende i offentlige indsatsområder prioriteres højest.

Efter Forsvaret har gennemgået en omstrukturering, er det hensigten, at der i 2008 skal kortlægges 10 etablissementer. Det forventes endvidere, at der sker en revidering af flere af moniteringssagerne efter aftale med de pågældende kommuner. Miljøundersøgelser og afværgeforanstaltninger iværksættes efter behov.

6.3 Teknologipuljen

Teknologiudviklingsprogrammet blev etableret i 1996 med det formål at udvikle rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet. Der udarbejdes årligt en plan for det næste års projekter.

Teknologiudviklingsprogrammet blev evalueret i 2002. Samlet set viser evalueringen, at teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen på området. Erfaringer og viden er videregivet til de faktiske udøvere (amter/regioner og rådgivere) på en god, brugbar måde^[2].

Bevillingen til Teknologipuljen var i 2007 på 5,4 mio. kr. Hele bevillingen blev brugt. Herudover blev der overført 0,3 mio. kr. fra bevillingen for 2006 og tilbageført ca. 2,2 mio. kr. fra uforbrugte midler fra tidligere år, således at det var muligt at igangsætte projekter svarende til 7,9 mio. kr. i 2007. Af disse midler blev der overført knapt 150.000 kr. til 2008.

6.3.1 Hvilke projekter igangsættes

Både offentlige og private bygherrer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Miljøstyrelsen igangsætter udredningsprojekter og andre projekter om jordforurening.

Først på året opfordrer Miljøstyrelsen samtlige regioner til at komme med forslag til lokaliteter, der kan anvendes til at afprøve udvalgte afværgeteknologier. Hvis regioner planlægger at benytte andre afværgeteknologier end nævnt i programmet, opfordres de løbende til at sende disse forslag til Miljøstyrelsen. De private bygherrer kan løbende indsende forslag til projekter. Som oftest er dette sket via regionerne.

På baggrund af en teknisk faglig gennemgang af de indkomne forslag fra både regionerne og private bygherrer udvælges en række projekter. Nogle projekter kan allerede igangsættes på baggrund af de indsendte projektforslag, mens Miljøstyrelsen for andre projektforslag kræver en nærmere dialog og tilpasning før der tages endelig stilling til igangsættelsen. Når der er tale om feltprojekter, indgår det også i udvælgelsen af projekterne, at de kan gennemføres på lokaliteter, der er repræsentative for danske geologiske forhold, samt at forureningstyperne indgår i programmet. Disse kriterier er med til at sikre, at der kan uddrages generelle erfaringer fra projekterne.

Den bygherre (f.eks. region eller privat), der modtager et tilskud, har bygherrefunktionen for det samlede projekt.

For hver sag indgås en specifik aftale mellem bygherren (regionen eller andre) og Miljøstyrelsen om udgiftsfordelingen. Udgangspunktet er:

1. At Teknologipuljen betaler alle de merudgifter, der er forbundet med, at der er knyttet et teknologiprojekt til afværgeprojektet. Det vil sige alle yderligere undersøgelser, tolkninger m.v.
2. At der i de situationer, hvor der er større usikkerhed om metodernes anvendelighed og dermed risiko for, at der efterfølgende skal suppleres med traditionelle afværgeforanstaltninger, kan gives større tilskud på baggrund af en konkret vurdering. Teknologipuljen vil ikke blive brugt til eventuelle efterfølgende supplerende traditionelle afværgeforanstaltninger.

6.3.2 Status for ordningen - oversigt over igangsatte projekter

Der er udarbejdet en samlet statusrapport over alle de afværgeteknikker og målemetoder, der er afprøvet siden ordningen trådte i kraft og til og med 2002^[3]. Statusrapporten er under opdatering og forventes publiceret i efteråret 2008.

Bevillingens størrelse siden 1996 og antallet af igangsatte projekter i perioden fremgår af nedenstående oversigt.

Tabel 13.1. Bevilling og igangsatte projekter 1996-2007, mio. kr.

¹ Antal projekter. Tallet for 1996 og 1997 dækker begge år.

6.3.3 Tilskudsprojekter

I 2007 modtog Miljøstyrelsen 14 ansøgninger om tilskud til projekter, primært fra regionerne.

Der blev i 2007 givet tilskud til 5 projekter og budgetudvidelse til 3 projekter for et samlet beløb af ca. 4,5 mio. kr. Der er igangsat 2 projekter vedr. klorerede opløsningsmidler, hvor det ene er en undersøgelse af metoden reduktiv deklorering og det andet er en vurdering af passiv ventilation til fjernelse af PCE. Desuden er der igangsat et projekt, der omhandler strategier for pesticidtruslen. Derudover er der igangsat et pilotprojekt, hvor mulighederne for at oprense Cheminova-forureningen ved høfde 42 på Harboøre Tange ved hjælp af basisk hydrolyse/biologisk nedbrydning undersøges. Endelig er der lavet et projekt om udvikling af et udtræksmodul til indberetning fra JAR, som er en database, der anvendes i regionerne til registrering af oplysninger om jordforurening.

Samlet set har teknologiprogrammet i de forløbne 12 år, der er gået, siden programmet blev sat i gang, primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler, olie- benzinforureninger og blandingsforureninger.

6.3.4 Udredningsprojekter

Der er i 2007 iværksat 11 udredningsprojekter og 6 projektudvidelser for et samlet beløb på ca. 3,1 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter, men også projekter som vedrører undersøgelser i felten og ligger tæt op af indholdet i tilskudsprojekterne. Projekterne omfatter blandt andet en undersøgelse af testning af forurenet jord for udvaskning af olie og PAH og en udredning med henblik på udvikling af en model for håndtering af lettere forurenet jord. Endvidere skal nævnes en undersøgelse af jordforurening i forhold til overfladevand og naturområder, evaluering af implementeringen af jordforureningsloven og en status for teknologiudvikling inden for afværgeforanstaltninger over for jord- og grundvandsforureninger i Danmark.

6.3.5 Resultater fra projekterne

Der er gennemført en videreudvikling og afprøvning i pilotskala af en elektrokemisk reaktor til rensning af grundvand forurenet med klorerede opløsningsmidler. Reaktoren anvendes til nedbrydning af organiske forureningskomponenter i vand. Ved brug af strømførende elektroder sker der en elektrokemisk nedbrydning ved direkte udveksling af elektroner mellem de organiske forureningskomponenter og elektroderne. Feltforsøgene viste lovende resultater

En immunoassaymetode til bestemmelse af indhold af PAH i jordprøver blev afprøvet. Metoden kunne klassificere indholdet af PAH i jorden i forhold til udvalgte klasser. Resultaterne fås inden for få timer. Metoden kan ikke erstatte de akkrediterede analyser og vil kun give en økonomisk fordel, såfremt priser på de tilsvarende akkrediterede analyser er mere end 2 gange prisen for analyser udført med testkittet, hvilket ikke p.t. er tilfældet.

Det blev i et projekt undersøgt, hvorvidt dampinjektion til oprensning af jordforurening påvirker jordens naturlige økosystemer og struktur. Projektet er udført på arealer i Hedehusene, hvor der har været udført dampinjektion. Der blev konstateret forandringer i de mikrobielle samfund under og efter dampinjektion. Visse forandringer var stabile i længere tid, herunder fremvækst af den varmeresistente svamp Aspergillus fumigatus, som er potentielt humant patogen. Det planlægges i et efterfølgende projekt at foretage en risikovurdering af de patogene svampe.

Der er afprøvet en oprensningsteknik bestående af en kombination af varmelegemer i jorden og vakuumventilation overfor klorerede opløsningsmidler. Geologien på testlokaliteten var moræneler. På forhånd var det erkendt, at der ved opvarmningen dannede saltsyre, således at miljøet var korrosivt. Efter 24 timers opvarmning var der ca. 600 °C ved varmelegemerne, og der blev konstateret saltsyredannelse som forventet. På grund af et forkert materialevalg blev varmelegemerne ødelagt efter kort tid, og oprensningen måtte indstilles. Baseret på udenlandske erfaringer er metoden velegnet overfor flygtige og semi-flygtige stoffer og giver endog meget høje (>99 %) rensningsgrader. Materialevalg og design af varmelegemer er de mest kritiske faktorer for en succesfuld oprensning.

Kemisk oxidation som afværgestrategi til oprensning af PCE forurening i moræneler er evalueret ved modelsimuleringer. Oxidationsmidlet forbruges ved reaktion med naturligt organisk materiale ved en reaktionsfront i morænelersmatrix nær de indlejrede sandlag. Diffusionen i lermatricen er den mest begrænsende faktor for oprensningens effektivitet, da nedbrydning af PCE alene sker i en reaktionszone nær de indlejrede sandlinser og i sandlinserne. For at gennemføre en tilfredsstillende oprensning med denne teknik på mindre end 10 år er det derfor nødvendigt, at afstanden mellem sandlinser (eller sprækker) er lavere end 50 cm, eller at materialet har et betydeligt lavere naturligt iltforbrug.

Kemisk oxidation med kaliumpermanganat er afprøvet i fuld skala som afværgestrategi til oprensning af PCE-forurening i moræneler med sandslirer. Distributionen af kaliumpermanganat i sandslirerne foregik væsentligt hurtigere og væsentligt mere udbredt end forventet, men efterfølgende blev der registreret en markant aftagende distribution af oxidationsmidlet. Der blev dokumenteret en lokal omsætning af PCE i lerjorden og grundvandet (vandførende sandlag). De samlede afværgeforanstaltninger førte af flere årsager imidlertid ikke til en oprensning af ejendommen. Anvendelsen af kemisk oxidation med permanganat i lavpermeable aflejringer med præferentiel strømning i sandslirer vurderes at have en begrænset oprensningseffekt. I højpermeable aflejringer vurderes permanganatoxidation at kunne føre til en succesfuld oprensning

Som opfølgning på tidligere teknologiprojekter, hvor der er sket generel erfaringsopsamling vedr. metoden stimuleret reduktiv deklorering, udvikling af en screeningsmodel, som blev anvendt på 13 lokaliteter, der var forurenet med klorerede opløsningsmidler, er der gennemført et pilotprojekt med stimuleret reduktiv deklorering i et aktivt system med lovende resultater. Projektet har vist, at det er muligt at designe, etablere og drive et aktivt system med oppumpning og recirkulation af grundvand tilsat donor.

Der er gennemført en vurdering af det tekniske og økonomiske potentiale i at rense MTBE-forurenet grundvand i en bioreaktor indeholdende en berigelseskultur af propanoxiderende mikroorganismer. På baggrund af en række laboratorieforsøg i hhv. batch-flasker og bench-skala reaktorer og en række opskaleringsberegninger er det vurderet, at teknologien har et teknisk-økonomisk potentiale som massefjernelsesenhed; evt. i kombination med et aktiv-kul filter til efterpolering.

Miljøstyrelsen satte i starten af 2006 et projekt i gang til revision af JAGG - modellen, der anvendes til risikovurdering af jordforurening. Som optakt til denne proces blev en bred kreds af interessenter inddraget for at indsamle forslag til, hvad der skulle fokuseres på i forbindelse med en revision. På baggrund af de indsendte ændringsforslag blev der indkaldt til en workshop hvor de indkomne forslag blev diskuteret med henblik på en prioritering af emnerne. På baggrund heraf er der udarbejdet et nyt vertikalt strømningsmodul, sket udbygning af indeklimaberegninger til også at omfatte andre gulvtyper, sket en opdatering af stofdatabase, og håndtering af fri fase og blandingsforureninger. På baggrund heraf vil der blive arbejdet videre med at indbygge elementerne og forbedre brugerfladen.

I 2005 udgav Miljøstyrelsen en projekt med en ny metode til undersøgelse af olie/benzin og PAH-forbindelser i jord. Denne metode er gennemgået, og der er givet anbefalinger for revision af anvendelse og metodebeskrivelse, ligesom der er givet forslag til omformulering af jordkvalitetskriterierne for fraktioner af kulbrinter i relation til metoden. På baggrund af undersøgelse og gennemgang af mobilitet, giftighed og lugt af kulbrinter i jord er der givet forslag til afskæringskriterier for sum og fraktioner af kulbrinter analyseret med den ny analysemetode.

Efter overgangen til den nye metode til bestemmelse af olie, er der fra flere sider gjort opmærksom på, at nogle jordprøver analyseret med den nye metode viser et væsentligt højere indhold af olie end forventet ud fra resultater opnået efter den gamle analysemetode. Miljøstyrelsen har derfor iværksat en indsamling af erfaringer vedrørende anvendelse af de to analysemetoder. Indsamlingen omfatter analyseresultater for jordprøver, hvor olieindholdet er analyseret efter både den nye og gamle analysemetode. Endvidere undersøges det hvor stor afvigelsen på metoderne vil være, hvis der foretages en korrektion for indholdet af naturligt organisk stof.

Der er gennemført et projekt om bestemmelse af forureningskoncentratrion i porevand, som er i kontakt med jordforurening, hvor der er udført forsøg med prøvetagning og kemisk analyse af porevand i kontakt med jord forurenet med forskellige stoffer. Resultaterne viser, at der for nogle stoffer (MTBE og til dels TCE) er rimelig overensstemmelse mellem den teoretiske ligevægtskoncentration i porevandet (beregnet ud fra koncentrationen i jorden) og den målte koncentration, mens dette tilsyneladende ikke gælder for andre stoffer (BTEX'er og phenanthren). Ligeledes er der udført forsøg med analyser af poreluft, men resultaterne heraf gav ikke nogen tilfredsstillende korrelation mellem teoretiske og målte koncentrationer.

6.3.6 Konference om teknologiudvikling

Miljøstyrelsen afholdt den 27. november 2007 i samarbejde med IDAmiljø en TVV- konference med titlen ”Fremtidens Teknologier over for jordforurening”.

Konferencen havde til formål at gøre status for teknologiudvikling og skabe og samle ideer til udvikling af teknologier og metoder til inspiration for Depotrådet, der ved årsskiftet skulle udarbejde et udkast til teknologiprogram for 2008.

En TVV-konference, som står for "Teknologi- og videndeling på jord- og grundvandsområdet", blev afholdt første gang i november 2006, med fokus på dialog og samarbejde inden for kommunalreformens nye rammer.

Konference i 2007 var åben for alle aktører, og i alt 100 repræsentanter fra regioner, miljøcentre, kommuner, rådgivende virksomheder m.v. deltog i konferencen, som blev holdt på Nordatlantens Brygge i København.

Konferencen satte fokus både på løsning af opgaverne inden for rammerne af den nuværende offentlige indsats og på de nye udfordringer, der følger af gennemførelsen af vandramme- og habitatdirektiverne. Læs mere om konferencen på www.mst.dk.

6.4 Internationalt arbejde

6.4.1 Implementering af miljøansvarsdirektivet

Miljøansvarsdirektivet^[4] blev vedtaget den 21. april 2004. Formålet med direktivet er forebyggelse og afhjælpning af fremtidige miljøskader. Miljøskader er betydelige skader på naturressourcerne jord, vand og beskyttede arter og naturtyper.

Miljøansvarsdirektivet er baseret på det kendte ”forureneren-betaler-princip”, og fastlægger en fælles ramme for, hvem der efter en offentligretlig regulering har ansvaret for at anmelde, forebygge, afværge og afhjælpe miljøskader.

Miljøansvarsdirektivet går på tværs af den hidtidige regulering af miljø og natur i EU med harmoniserede regler om ansvar for og pligt til forebyggelse og/eller afhjælpning af miljøskader.

Miljøansvarsdirektivet skulle have været implementeret i medlemslandenes nationale lovgivning senest den 30. april 2007. Implementering af direktivet har imidlertid været forsinket i størsteparten af medlemslandene, også i Danmark.

De danske miljøansvarsregler er trådt i kraft den 1. juli 2008 og gælder for miljøskader eller overhængende farer herfor, der forårsages denne dato eller senere.

De danske miljøansvarsregler omfatter nu:

• Lov nr. 466 af 17. juni 2008 om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven).
• Ændringer af en række love på miljø- og naturområdet ved lov nr. 507 af 17. juni 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (implementering af miljøansvarsdirektivet).
• Miljøministerens bekendtgørelse nr. 652 af 26. juni 2008 om visse kriterier for vurdering af, om der foreligger en miljøskade og om krav til afhjælpning af visse miljøskader.
• Miljøministerens bekendtgørelse nr.657 af 26. juni 2008 om dækning af omkostninger i forbindelse med administration og tilsyn efter miljøskadeloven.
• Miljøministerens bekendtgørelse nr. 658 af 26. juni 2008 om indhentelse af udtalelse om miljøskade m.v.
• Miljøministerens bekendtgørelse nr. 573 af 18. juni 2008 om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet.

Der er herudover udarbejdet en vejledning om miljøskadelovens skadebegreb, vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4/2008.

Miljøansvarsreglerne vil blive suppleret af Miljøministerens bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter miljøskadeloven og Fødevareministerens og Transportministerens bekendtgørelser om miljøskade og overhængende fare herfor efter fiskeriloven, lov om kystbeskyttelse og havneloven.

Den danske implementering er i det væsentlige en minimumsimplementering.

Miljøansvarsdirektivets krav til forebyggelse og afhjælpning af miljøskader er ikke på alle, men på nogle områder væsentligt mere vidtgående end de krav til forebyggelse og afhjælpning af negative påvirkninger af miljø og natur, der i øvrigt følger af de danske love på miljø- og naturområdet. Det gælder særligt kravene til afhjælpning af miljøskade på beskyttede arter og naturtyper og miljøskade på vand og kravene til myndighedernes behandling af miljøskadesagerne, så som kravene om sikkerhedsstillelse og dækning af omkostningerne ved myndighedernes sagsbehandling.

I konsekvens heraf følger det af den danske implementering:

1) Miljøskaderne er defineret på samme måde i de danske miljøansvarsregler, som de er defineret i miljøansvarsdirektivet, definitionerne skal også skal fortolkes på samme måde. Miljøskaderne er defineret således i miljøskadelovens §§ 7-9, hvorefter

• Miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder er en skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af opnåelse eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for sådanne arter og områder.
• Miljøskade på vandmiljøet er en skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand eller det økologiske potentiale for vandforekomster, der er omfattet af miljømålsloven.
• Miljøskade på jord er en jordforurening, som er en følge af en direkte eller indirekte tilførsel af stoffer, organismer eller mikroorganismer til jord eller undergrund, og som medfører en betydelig risiko for, at menneskers sundhed påvirkes negativt.

2) Miljøansvarsreglerne finder alene anvendelse, når en miljøskade eller en overhængende herfor er forårsaget ved drift af en erhvervsmæssig aktivitet og,

3) Miljøskadelovens regler om forebyggelse og afhjælpning af miljøskader skal alene anvendes ved miljøskade eller overhængende fare herfor, og ikke ved andre negative påvirkninger af natur og miljø.

I Danmark reguleres erhvervsmæssige aktiviteters påvirkninger af miljø og natur af mange forskellige love, og de danske miljøansvarsregler går ligesom miljøansvarsdirektivet derfor på tværs af den hidtidige regulering af beskyttelsen af miljø og natur.

På den baggrund er de danske miljøansvarsregler udformet efter en 2-lovsmodel:

1. En ny miljøskadelov, som fastlægger miljøskadebegrebet og indeholder reglerne om miljøministerens behandling af sagen, når det er afgjort, at der er en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade og hvem, der er den ansvarlige for skaden eller faren.

Miljøskadeloven suppleres af:

• Miljøministerens bekendtgørelse nr. 652 af 26. juni 2008 om visse kriterier for vurdering af, om der foreligger en miljøskade og om krav til afhjælpning af visse miljøskader.
• Miljøministerens bekendtgørelse nr.657 af 26. juni 2008 om dækning af omkostninger i forbindelse med administration og tilsyn efter miljøskadeloven.
• Og den kommende bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved forebyggelse eller afhjælpning af miljøskader.

2. Loven om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love har ændret de love på miljø- og naturområdet, som indeholder de hidtidige regler om genopretning m.v. af negative påvirkninger på miljø og natur. Loven indeholder reglerne om, hvordan og på hvilket grundlag tilsynsmyndigheden efter den enkelte lov på miljø og naturområdet skal træffe afgørelse om, at der er en miljøskade eller en overhængende fare herfor, og om, hvem der er ansvarlig for skaden eller faren. Her er altså reglerne for, hvordan miljøskaderne og de overhængende farer herfor ”sorteres fra” de andre negative påvirkninger af miljø- og natur.

Det skal fremhæves, at der forventes ”frasorteret ” relativt få tilfælde af miljøskader eller overhængende fare for miljøskade (5-15 sager årligt) – og dermed, at langt de fleste af de negative påvirkninger af natur og miljø også fremover skal behandles efter de hidtil gældende regler.

Der er 2 sæt regler for denne ”frasortering” af miljøskaderne, da der også i de danske miljøansvarsregler er fastlagt 2 forskellige ansvarsgrundlag for dem, der er ansvarlige for driften af erhvervsmæssige aktiviteter. Om det ene eller det andet ansvarsgrundlag skal anvendes, afhænger af, hvilken aktivitet der har forårsaget en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Der vil derfor være forskellige regler om ansvarsgrundlag og dermed ”frasortering” i de forskellige love på miljø- og naturområdet.

Der er fastsat et ubetinget ansvar for miljøskader og overhængende fare for miljøskade på natur (beskyttede arter og internationale naturbeskyttelsesområder), vand (vandforekomster omfattet af miljømålsloven) og jord som følge af:

• forureninger fra landbaserede aktiviteter,
• de fleste forureninger fra skibe, boreplatforme og luftfartøjer, der overflyver havet,
• håndtering af genetisk modificerede organismer,
• håndtering af indvindingsaffald fra råstofindvinding og
• vandindvinding og vandopstemning.

For alle andre påvirkninger fra erhvervsmæssige aktiviteter er der alene et ansvar for miljøskader eller overhængende farer herfor på natur, og kun hvis skaden eller faren er forårsaget ved fejl eller forsømmelse.

Dette betyder i forhold til jordforureningsloven, at der er indsat et kapitel (kapitel 4 a) i loven, der indeholder regler om ubetinget ansvar for jordforurening, der indebærer en miljøskade eller en overhængende fare herfor.

I jordforureningslovens kapitel 4 a er der endvidere regler om fordeling af det ubetingede ansvar mellem bruger og producent eller importør for miljøskader og overhængende farer herfor, som er forårsaget ved anvendelsen af visse produkter i forbindelse med drift af erhvervsmæssige aktiviteter.

Det bemærkes, at jordforureningslovens hidtidige regler om ubetinget ansvar for og pligt til genopretning efter jordforureninger, der alene medfører en skade på jord, går videre end miljøansvarsdirektivet for så vidt angår bl.a. kravene til genopretning af skaden, men at miljøskade på jord er medtaget i den danske implementering af miljøansvarsdirektivet, fordi der ved behandling af en miljøskade gælder særlige krav til sagsbehandlingen.

6.4.2 EU-strategi for beskyttelse af jord

EU-Kommissionen har arbejdet mod en tematisk strategi for beskyttelse af jord, siden Rådet den 25. april 2002 vedtog en række anbefalinger herom.

Den 25. september 2006 sendte Kommissionen en temastrategi og et rammedirektivforslag om beskyttelse af jord til rådet.

Direktivforslaget fokuserer på miljøproblemer som følge af bl.a. jorderosion, tab af organisk materiale, forhøjelse af jordens indhold af salte samt jordskred og egentlig jordforurening. Forslaget indeholder rammebestemmelser for at beskytte jordbunden og forebygge forringelse af jorden som ressource for naturværdier, biodiversitet og jord- og skovbrug.

Det foreslåede direktiv (KOM(2006)232 endelig, om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF) omfatter:

• En fælles ramme til beskyttelse af jordbunden baseret på principperne om bevaring af jordbundens funktioner, forebyggelse af jordbundsforringelse, afhjælpning af virkningerne heraf, genopretning af forringet jordbund og integration af jordbundspolitikken i andre sektorpolitikker.
• Krav om, at virkningerne af visse sektorpolitikker på jordforringelsesprocesserne identificeres, beskrives og vurderes med henblik på at beskytte jordbundens funktioner.
• Krav om, at jordens brugere træffer forsigtighedsforanstaltninger, når deres brug af jorden kan ventes at hæmme jordens funktioner i væsentlig grad.
• En tilgang til arealbefæstelse, der skal sikre en mere rationel udnyttelse af jorden i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 174 og bevaring af så mange jordfunktioner som muligt.
• Kortlægning af risikoområder, hvad angår erosion, nedgang i jordens indhold af organisk materiale, forsaltning, jordpakning og jordskred, og udarbejdelse af nationale indsatsprogrammer. De pågældende risikoområders udstrækning skal fastslås. For at sikre en sammenhængende og sammenlignelig fremgangsmåde skal risiciene kortlægges ud fra fælles kriterier. Heri indgår parametre, som vides at være drivkræfterne bag de forskellige trusler. Der skal vedtages mål for risikoreduktion og indsatsprogrammer til virkeliggørelse af disse mål. Programmerne kan bygge på normer og foranstaltninger, der allerede findes på nationalt plan og på EU-plan.
• Foranstaltninger til at begrænse tilførslen af farlige stoffer til jorden og undgå ophobning heraf, som ville hæmme jordfunktionerne og medføre fare for sundhed og miljø.
• Etablering af en opgørelse over forurenede arealer og en mekanisme til finansiering af oprydningen af ”herreløse” forureninger. Der gives en definition på forurenede arealer og en liste over potentielt jordforurenende aktiviteter. Disse tjener som udgangspunkt for kortlægningen af arealer, der risikerer at blive forurenet - som et første skridt til opstilling af en opgørelse over de faktisk forurenede arealer. Dette skal suppleres med et krav om, at sælgeren eller den potentielle køber forelægger en rapport om jordens tilstand i forbindelse med salg af jord, hvor potentielt forurenende aktiviteter finder eller har fundet sted. Fællesskabslovgivningen indeholder allerede en tilsvarende bestemmelse angående bygningers energimæssige ydeevne (artikel 7 i direktiv 2002/91/EF).

Rådet har i 2007 forhandlet forslaget, først under tysk formandskab, og siden 1. juli har Portugal siddet for bordenden.

Jordrammedirektivet var sat på rådsmøde den 20. december 2007 til politisk vedtagelse. Direktivet blev ikke vedtaget, da et blokerende mindretal bestående af Tyskland , UK , Storbritannien, Østrig, Holland og Frankrig gik i mod forslaget.

Rådet har ikke meddelt, hvornår jordrammedirektivet igen sættes på dagsordenen.

[2] Evaluering af Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 751, 2003.

[3] Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 714, 2002.

[4] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2009, © Miljøstyrelsen.