Dermal absorption af bekæmpelsesmidler - Evaluering af årsager til variation samt forebyggelsesmuligheder

Forord

Flere projekter er gennem årene blevet udgivet af Miljøstyrelsen og beskriver betydningen af en række relevante faktorer for variationen mellem individer i hudabsorption af bekæmpelsesmidler. For at give en samlet fremstilling af disse projekter og den nyere tilgængelige litteratur er der udarbejdet en større, mere omfangsrig, og detaljeret engelsksproget rapport (Dermal absorption of pesticides – evaluation of variability and prevention). Nærværende danske udgave af rapporten resumerer hovedkonklusionerne fra den engelsksprogede rapport.

Rapporten har til mål at forbedre og tilgængeliggøre den faglige og evidensbaserede baggrund for regulatoriske tiltag til forebyggelse af hudoptagelse af bekæmpelsesmidler. Rapporten afsluttes med en opsummering af den reguleringsmæssige betydning i forhold til forebyggelse samt et afsnit om fortsatte ubesvarede forskningsspørgsmål. Rapporten er tænkt som baggrundsinformation for arbejdsmiljøprofessionelle, faglige organisationer, regulatoriske myndigheder samt Arbejds- og Miljømedicinske klinikker.

Forfatterne er taknemlige for de konstruktive, skriftlige kommentarer fra en gruppe af eksterne eksperter (Flemming Lander, Mari-Ann Flyvholm, Svend Edelfors) samt ansatte ved Miljøstyrelsen (Lærke Ambo Nielsen, Susanne Hougaard, Jørn Kirkegaard).

December 2008

Rikke Holmgaard, MD
Jesper Bo Nielsen, PhD

 



Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.