8 Opsummering af anbefalinger

Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler

I det følgende opsamles anbefalinger der er fremkommet ved arbejdet med erfaringsopsamlingen. For uddybming af anbefalingerne henvises der til de overordnede kapitler i erfaringsopsamlingen.

Geologi og Hydrogeologi

Generelt er beskrivelsen af den geologiske sammensætning meget overordnet. Det kan anbefales at lave en mere detaljeret geologisk beskrivelse (karakterisering af geologiske enheder) for at opnå bedre kendskab til de styrende transportmekanismer i systemet.
Det anbefales, at der laves en bedre kobling mellem geologiske, hydrogeologiske og forureningsmæssige undersøgelser.
Al information indhentet fra borejournalerne inddrages i den konceptuelle konceptuelle fremstilling af den geologiske sammensætning på lokaliteterne. Dvs. redoxgrænse, tilstedeværelsen af sprækker, sandslirer og -linser. Hvis der ønskes bedre kendskab til tilstedeværelsen af sprækker, sandslirer og –linser, kan det være en fordel at udtage kerner eller benyttet kopbor.
På mange lokaliteter findes der magasiner i flere forskellige dybder. Sammenhængen mellem magasinerne kan være afgørende spredning af forureningsstoffer og derved også i forhold til spredning af tilsatte bakterier og elektrondonor ved en afværge. Det er derfor vigtigt at opnå kendskab til denne sammenhæng tidligt i undersøgelserne. Dette kan gøres for eksempel ved en detaljeret geologisk beskrivelse eller ved at sammenligne hydrauliske trykniveau i magasinerne over tid.
Tilstedeværelsen af mere eller mindre sammenhængende sandslirer og –linser i moræneleret kan gøre det svært at tolke målte trykniveau. Integration af hydrogeologiske data og målte koncentrationer af forureningskomponenter kan være med til at identificere generelle tendenser.

Forureningsfordeling

I beskrivelsen og den konceptuelle model af den vertikale og horisontale forureningsfordelingen anbefales det, at forureningen inddeles i poreluft, jord og grundvand.
På de fleste lokaliteter anvendes PID og jordprøver til at afgrænse jordforureningen. Det anbefales, at disse kombineres med metoder, hvorved det opnås bedre kendskab til fordelingen mellem sandslirer, -linser og sprækker. Dette kan være for eksempel kerneprøvetagning eller MIP sondering.
Det anbefales, at afgrænsende boringer placeres i det forurenede område, og ikke uden for de forurenede områder.
Ved masseberegning bør det forurenede område inddeles i mindre områder med forskellige forureningsinterval, frem for at benytte en gennemsnitskoncentration over et større område.
Det er nødvendigt med større viden, metoder og fremgangsmåder til at vurdere tilstedeværelsen af fri fase, og hvis der findes fri fase også, mængden heraf. Dette er af stor betydning i forhold til tidsperspektivet af en oprensning med anaerob reduktiv deklorering.

Forundersøgelser forud for afværge

Til vurdering af de naturlige nedbrydningsforhold på en lokalitet er det nødvendigt at have kendskab til redoxforhold, tilstedeværelsen af bakterier og koncentrationsfordeling mellem klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter.
Det anbefales at udføre treatability forsøg på lokaliteter med både klorerede ethener, klorerede ethaner og/eller freon forbindelser. Ved forureninger med klorerede ethener alene kan treatability forsøg undlades.
Økonomien ved at udføre pilotskalaforsøg bør overvejes i forhold til en fuldskala oprensning.
For at undersøge spredningen af elektrondonor og bakterier efter injektion anbefales det, at benytte direkte dokumentationsmetoder så som kerneprøvetagning og udgravning.

Afværge

Der anbefales at følgende undersøges nærmere i fremtiden:
- Fordeling af elektrondonor ved brug af de forskellige injektionsmetoder
- Effekt af den anaerobe reduktive deklorering i lermatricen
- Tidsperspektivet for afværgemetoden