Emballageforsyningen i Danmark 2007
9 Bortskaffelsessteder for emballager
Fra og med opgørelsen for 2002 er der lavet en opgørelse af, hvorfra emballagerne skal bortskaffes. Opgørelsen fortæller, hvorfra de enkelte emballagefraktioner skal bortskaffes – altså med andre ord hvilken enhed, som sluttelig tømmer emballagen og som derfor skal sørge for, at emballagen bliver bortskaffet.
Opgørelsen er foretaget med basis i den opgjorte emballageforsyning fordelt på varegrupper. For hver enkelt vareposition og identificeret emballagemængde er det angivet, hvorfra emballagemængden typisk skal bortskaffes. Af begrænsningshensyn er det i modellen kun muligt at tilknytte 2 affaldssteder pr. identificeret emballagemængde. I tilknytning hertil er der så angivet hvilken andel af den samlede mængde, som det aktuelle bortskaffelsessted tegner sig for. Det har ikke været tilstrækkeligt kun at angive bortskaffelsessteder for salgs- og transportemballager, idet enkelte fraktioner af transportemballagen skal bortskaffes ét sted fra, mens andre fraktioner skal bortskaffes fra andre steder. Dette er f.eks. tilfældet med en palle importerede dagligvarer, hvor den plastfolie der anvendes til lastsikring skal bortskaffes fra dagligvaregrossistens lager, mens selve bølgepapkasserne skal bortskaffes fra butikkerne. Men de fleste salgsemballage-materiale fraktioner bliver bortskaffet fra de samme steder uanset materialet.
Til opgørelsen er der anvendt følgende branchegruppering:
- Husholdninger
- Landbrug og gartnerier
- Butikker
- Fødevareindustri
- Grafisk og kemisk industri, inkl. trykkerier
- Dagligvaregrossister inkl. f.eks. grøntorve
- Catering inkl. institutioner m.v.
- Byggeri
- Industri generelt inkl. offentlige værker m.v.
- Værksteder/servicestationer/mestervirksomheder (smedemester, malemester m.v.)
- Diverse grossister
- Diverse; Sygehuse, læger og sundhedssektor, kontorer, militær, skoler m.v.
Selve angivelsen er baseret på vurderinger af bortskaffelsesstedet. Men ud fra typen af vare er det i de fleste tilfælde temmelig entydigt, hvor produkterne anvendes og hvorfra emballagerne så skal bortskaffes. Opgørelserne er lavet separat for salgs- og transportemballager. I bilag D ses samlede skemaer for bortskaffelsesstederne krydset med materialer for såvel salgs- som transportemballager.
På nedenstående skema ses bortskaffelsessteder og mængder opgjort samlet for salgs- og transportemballager:
Figur 33: Bortskaffelsessteder for emballager
Det skal nævnes, at træpaller ikke indgår i denne opgørelse, idet træpaller typisk ikke ender i de normale affaldskilder. Derfor er der en forskel på den totale mængde i denne opgørelse og den samlede opgjorte emballageforsyningsmængde.
Det er ikke overraskende, at husholdningerne tegner sig for de største emballageaffaldsmængder. Det svarer til, at hver husstand dagligt kasserer ca. 440 gram emballage. Derefter er de største ”emballageaffaldsproducenter” butikker, industrien og catering/institutioner. Men samlet set ender de største emballageaffaldsmængder hos erhvervslivet. I alt ender 53,9% af den samlede emballageaffaldsmængde hos erhvervslivet.
Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.