| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Revision af beregninger af danske VOC emissioner fra opløsningsmidler og husholdninger
Sammenfatning
De seneste beregninger fra december 2006 af emissionen af non-metan flygtige organiske forbindelser (benævnes herefter VOC, selvom NMVOC er mere korrekt), viste, at emissionen fra Danmark i 2010 vil ligge på ca. 89.000 tons. Dette er 4.000 over det emissionsloft på 85.000 tons, der er indeholdt i EU’s NEC-direktiv om nationale emissionslofter og Gøteborg-protokollen under Geneve-konventionen om langtrækkende grænse-overskridende luftforurening.
Den beregnede emission på ca. 89.000 tons VOC i 2010 er fordelt på grupperne:
- 28.000 tons fra brug af opløsningsmidler
- 20.600 tons fra husholdninger (brændeovne & redskaber i have/hushold)
- 19.400 tons fra transportsektoren
- 9.400 tons fra lagring og distribution af brændstoffer
- 11.600 tons fordelt på: El- og varmeproduktion, fremstillingsindustri, stationære og mobile kilder i landbrug/skovbrug/fiskeri og industrielle processer.
I dette projekt er der udført en gennemgang af grupperne 1 og 2 i den foreliggende opgørelse af den danske emission af VOC, med henblik på at vurdere behovet for justering af beregningerne. For stoffer der opgives med interval, er det dansk praksis for indberetning at anvende den højeste værdi for intervallet, og derved sker der en overestimering af mængden.
Punkt 1 omfatter alle forbrug af VOC, både i industrien, indenfor det offentlige og i husholdninger.
Punkt 2 om VOC fra husholdninger, er primært VOC fra fyring med træ i brændeovne og brændekedler.
Brug af opløsningsmidler
Fremgangsmåden for vurdering af opgørelse af opløsningsmiddelforbruget er følgende:
- Fra DMUs 2006-opgørelse blev de 32 højeste emittenter udvalgt. Disse 32 stoffer/stofgrupper udgjorde mere end 98 % af den samlede opgørelse for VOC-emissioner fra opløsningsmiddelforbruget.
- Der blev foretaget en litteratursøgning efter damptryk og kogepunkt for hver af de 32 VOC’er. Dette blev gjort for at fastslå, om stofferne var omfattet af definitionen i retningslinjerne for rapportering af emissionsopgørelser /7/.
- Af de 32 stoffer blev de 15 VOC’er med de største emissioner udvalgt til en nærmere vurdering. De data, som ligger til grund for det opgjorte forbrug for disse stoffer blev i detaljer drøftet med DMU.
- Ud fra denne gennemgang blev baggrundsdata for ca. 10 stoffer kontrolleret ved gennemgang af kildemateriale (herunder SPIN2000 databasen, som benyttes som ”fordelingsnøgle” til at opgøre det samlede forbrug ud på de enkelte brancher), kontakt til Danmarks Statistik, Skat, og en lang række danske virksomheder med et kendt og signifikant forbrug af de pågældende VOC’er.
Undersøgelsen viste, at fire VOC’er faldt udenfor VOC definitionens grænse for damptryk, hvor kun stoffer med damptryk større end 0,01 kPa skal medtages. De fire VOC’er er glycerol, toluendiisocyanat, dioctylphthalate og diethylenglycol, og de anbefales helt fjernet fra opgørelsen.
Aminooxygengruppen omfatter 81 stoffer, og der er ved stikprøver søgt kogepunkt og damptryk for 26 af disse stoffer. Heraf er der kun fundet damptryk og kogepunkter for 3 af stofferne. Damptrykket var i alle 3 tilfælde under 0,01 kPa. Da alle stofferne er relativt højmolekylære, og en del er salte, findes det ikke sandsynligt, at nogen af aminooxygen-stofferne skal klassificeres som VOC'er, og de anbefales derfor helt fjernet fra opgørelsen.
For flere andre stoffer, specielt methanol, naphthalen, propan, butan, ethylenglycol og formaldehyd er der fundet dokumentation for at anbefale at anvende lavere emissioner i opgørelsen. Baggrunden er dels uoverensstemmelser mellem det faktiske forbrug i industrien og opgørelserne fra Danmarks Statistik, samt forbrug og fordeling på brancher i SPIN 2000.
Ved undersøgelsen af forbruget af propylalkohol og ethanol til sprinklervæske, er der fundet, at sprinklervæske kan antages udelukkende at være produceret ud fra importeret ethanol, der er importeret under kategorien Anti frost præparater. Denne kategori har hidtil ikke været medtaget i VOC-opgørelsen, og den anbefales medtaget i kommende opgørelser. Mængden på 4.500 t/år er et anslået tal fra en importør, og bedre tal kan hentes fra DK Statistik.
Tabel 4-34 viser en samlet oversigt over VOC-opgørelsens emissioner, anbefalinger til ændringer og den derved reviderede emission.
|
VOC-opgørelse |
Anbefalede |
Revideret |
|
Emission |
ændringer |
Emission |
|
t/år |
t/år |
t/år |
Methanol |
4.777 |
3.170 |
1.607 |
Propylalkohol |
4.167 |
0 |
4.167 |
Terpentin |
3.940 |
0 |
3.940 |
Aminooxygengruppen |
2.865 |
2.865 |
0 |
Glycerol |
2.630 |
2.630 |
0 |
Pentan |
2.331 |
0 |
2.331 |
Ethanol |
2.166 |
0 |
2.166 |
Ethanol - sprinklervæske |
0 |
- 4.500 |
4.500 |
Naphthalen |
1.768 |
1.756 |
12 |
Acetone |
1.297 |
0 |
1.297 |
Propan |
1.000 |
333 |
667 |
Butan |
1.000 |
333 |
667 |
Butanon |
676 |
0 |
676 |
Glycolether |
622 |
0 |
622 |
Ethylenglycol |
610 |
451 |
159 |
Formaldehyd |
503 |
360 |
163 |
Toluendiisocyanat |
199 |
199 |
0 |
Dioctylphthalat |
61 |
61 |
0 |
Diethylenglycol |
10 |
10 |
0 |
Øvrige stoffer |
2.105 |
0 |
2.105 |
SUM: |
32.727 |
7.668 |
25.079 |
Tabel 0-1. Samlet oversigt over VOC emissioner og anbefalede ændringer for kategorien brug af opløsningsmidler
Samlet er der anbefalinger til reduktion i VOC emissionen på 12.168 t/år, men da der er fundet et uregistreret forbrug af ethanol til sprinklervæske på ca. 4.500 t/år, bliver den resulterende anbefalede reduktion på 7.668 t/år. Det svarer til ca. 23 % af den beregnede emission fra brug af opløsningsmidler.
VOC fra husholdninger
VOC emissionen fra husholdninger, som omfatter brændeovne mv. og redskaber i have/hushold, er opgjort til 20.600 tons for 2006. Heraf er de 17.109 tons fra opvarmning, mens de resterende 3.500 ton er fra redskaber i have/hushold, mv. som primært er brændstoffer til græsslåmaskiner og lignende.
Ud af VOC emissionen fra opvarmning på 17.109 t/år udgør mindre træ og halm fyrede ovne og kedler 98 % af emissionen, og heraf er brændefyrede ovne og kedler de mest betydende, med en VOC emission på 15.027 t/år.
Denne del af gennemgangen er derfor koncentreret til at omfatte brændefyrede ovne og kedler.
De anvendte emissionsfaktorer og brændeforbrug der er anvendt i VOC-opgørelsen vurderes, og det undersøges om specielt emissionsfaktorerne kan anses for at være repræsentative for danske forhold, og eventuelle bedre værdier foreslås.
VOC-opgørelsen for brænde er baseret på Energistyrelsens opgørelse over det årlige brændeforbrug, samt antal og fordeling af forbruget på forskellige typer ovne og kedler, som er tildelt emissionsfaktorer baseret på opgivelserne i CORINAIR, som det fremgår af nedenstående tabel.
|
Energiforbrug |
VOC |
VOC |
2.006 |
Træ og træpiller |
Emissionsfaktor |
Emission |
Træforbrug |
GJ |
t/år |
g/GJ |
kg/t |
t/år |
Gammel ovn |
3.670.330 |
249.682 |
1.200 |
18 |
4.404 |
Nyere ovn |
6.469.192 |
440.081 |
1.200 |
18 |
7.763 |
Moderne ovn |
2.085.812 |
141.892 |
250 |
4 |
521 |
Ny moderne ovn |
0 |
0 |
125 |
2 |
0 |
Anden ovn |
297.097 |
20.211 |
1.200 |
18 |
357 |
Gl. kedel m. akk. |
2.131.277 |
144.985 |
400 |
6 |
853 |
Gl. kedel u. akk. |
1.408.343 |
95.806 |
400 |
6 |
563 |
Ny kedel m. akk. |
2.221.251 |
151.106 |
20 |
0,3 |
44 |
Ny kedel u. akk. |
1.427.059 |
97.079 |
250 |
4 |
357 |
Pillekedel |
8.213.503 |
558.742 |
20 |
0,3 |
164 |
Sum, uden piller |
19.710.361 |
1.340.841 |
|
|
|
Sum, inkl. piller |
27.923.864 |
1.899.583 |
|
|
15.027 |
Tabel 0-2. VOC emissionsopgørelse for træfyring i ovne og kedler
Der er meget store usikkerheder forbundet med denne opgørelse, fordi der ikke findes eksakt viden om de enkelte indgående størrelser. Der er derfor foretaget flere antagelser, som har meget stor betydning for emissionen, og disse antagelser kunne ligeså godt være foretaget anderledes.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) anvender den samme høje emissionsfaktor for grupperne Gammel ovn og Nyere ovn, hvor Teknologisk Institut tydeligt forudsætter, at emissionerne fra Nyere ovn er væsentligt lavere end fra Gammel ovn, samt at effektiviteten er væsentligt større. Det hænger i høj grad hænger sammen med at Nyere ovne er testet efter DS 887.
De relativt få målinger der er fundet som dækker Nyere ovne, viser langt lavere emissioner af NMVOC, end den anvendte emissionsfaktor på 1.200 g/GJ fra CORINAIR. Middelværdierne for NMVOC emission i de to undersøgelser er henholdsvis 240 g/GJ og 60 g/GJ, og på den baggrund burde
de klassificeres som CORINAIRs Advanced stoves, med en emissionsfaktor på 250 g/GJ. Hvis den anvendes i opgørelsen, vil den samlede emission for brændefyring i opgørelsen for 2006 reduceres med ca. 6.146 t, fra 15.027 til 8.881 t, dvs. næsten en halvering.
De seneste tal for brændeforbruget i energistatistikken for 2007 viser en stigning i forbruget af brænde på knap 30 %, og det giver en næsten tilsvarende stigning i den beregnede VOC emission, så emissionen fra brændefyring kommer op på omkring 21.000 t/år. Det svarer til knapt 25 % af det danske emissionsloft på 85.000 t/år. Stigningen i brændeforbruget på knap 30 % virker dog urealistisk stor, og det anbefales at opgørelsesmetoden der er baseret på telefoninterviews søges revurderet, og at opgørelsen af antallet af ovne og kedler om muligt erstattes af oplysninger fra alle landets skorstensfejere.
VOC emissionen fra træfyring udfylder således en stor del af det danske emissionsloft, og der er meget stor usikkerhed på de anvendte emissionsfaktorer. Det anbefales at Miljøstyrelsen iværksætter et projekt, som dels samler op på eksisterende målinger af VOC fra danske ovne og kedler, og supplerer med målinger på et relevant udsnit af ovne og kedler, specielt indenfor kategorierne Gammel ovn og Nyere ovn, så der på den baggrund kan fastsættes og anvendes bedre og mere realistiske emissionsfaktorer for VOC emissionen fra fyring med træ. En sådan undersøgelse må forventes at kunne medføre en betragtelig reduktion af den beregnede VOC emission i forhold til det nuværende niveau.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.
|