|
Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af produkter til indvendig bilpleje Sammenfatning og konklusionerAntallet af biler på vejene i Danmark er støt voksende, og flere og flere danskere tilbringer dagligt kortere eller længere tid i deres biler ved pendling mellem hjem og arbejde. Dette betyder, at eksponering for kemiske stoffer via indeklimaet i bilen har fået større betydning. Ifølge Danmarks Statistik var der pr. 1. januar 2007 indregistreret i alt godt 2 mio. personbiler i Danmark. Heraf blev ca. 1.970.000 biler anvendt til privatkørsel. Derudover var der indregistreret 459.000 varebiler og 35.000 lastbiler. Det må forventes, at der til disse biler – i et eller andet omfang – anvendes produkter til indvendig bilpleje. Nærværende projekt omhandler alene produkter til den indvendige vedligeholdelse og pleje af bilen. Produkter til den udvendige vedligeholdelse af bilen er behandlet i et tidligere gennemført projekt. Produkter til indvendig bilpleje kan opdeles i følgende kategorier:
Projektet bestod af følgende delelementer: En kortlægning og herefter en indledende screeningsundersøgelse af, hvilke flygtige og semiflygtige organiske stoffer som produkterne indeholder. Med udgangspunkt i screeningsresultaterne er der efterfølgende udvalgt produkter til kvantitative analyser. Ligeledes er der med baggrund i screeningsundersøgelsen udvalgt 4 produkter til emissionsforsøg. Kortlægning I kortlægningen er indgået følgende aktiviteter:
Forbrug af produkter til indvendig bilpleje Det har ikke været muligt at få oplysninger fra samtlige kontaktede importører om omfanget af deres salg på det danske marked, og det har således ikke været muligt at kortlægge omfanget af solgte produkter til indvendig bilpleje. Udvælgelse af produkter til videre undersøgelse Kortlægningen resulterede i registrering (indkøb) af 41 produkter, og der blev udvalgt 26 produkter til kemiske screeningsanalyser, se Tabel 0.1. Tabel 0.1 Registrerede (indkøbte) og udvalgte produkter
Kemiske analyser Der er foretaget en gennemgang af deklarerede oplysninger på emballagen og sikkerhedsdatablade for de indkøbte produkter, hvilket viste, at det var overvejende sandsynligt, at de mest kritiske indholdsstoffer var flygtige organiske komponenter. Derfor er der fokuseret på denne stofgruppe ved den udførte kemiske screening og de efterfølgende kvantitative målinger. Til dette er der anvendt gaschromatografi kombineret med massespektrometri (GC/MS) som analyseprincip. Der er foretaget to forskellige screeningsundersøgelser ved GC/MS. En metode undersøgte for de semiflygtige forbindelser i produkterne, og der er foretaget en semikvantitativ bestemmelse af indholdet. Ifølge kortlægningen indeholdt flere af produkterne drivgasser og meget flygtige solventer, og derfor blev der gennemført en kvalitativ analyse for disse komponenter ved at analysere headspace vha. SPME-GC/MS. Ved den indledende screening blev der fundet indhold af mange af produkternes deklarerede indholdsstoffer samt en række andre, fx opløsningsmidler, drivmidler, parfume og konserveringsmidler. I det følgende er der listet de væsentligste resultater af den indledende screening for hver produkttype (i parentes er anført antal undersøgte produkter):
Resultaterne af de indledende screeningsundersøgelser blev brugt til at foretage en screening for eventuelle sundhedsskadelige stoffer. I samråd med Miljøstyrelsen blev der udvalgt 15 produkter, hvor der blev foretaget en kvantitativ bestemmelse af udvalgte komponenter. I nedenstående tabeller ses udvalgte resultater af de kvantitative analyser. Tabel 0.2 Udvalgte resultater for kvantitative analyser
Klik her for at se: Tabel 0.3 Udvalgte resultater for kvantitative analyser, fortsat Med udgangspunkt i resultater af de indledende screeninger samt indholdsstoffernes sundhedsmæssige klassificering blev der udvalgt 4 produkter til afdampningsforsøg. De 4 produkter til afdampningsforsøg blev udvalgt, så de repræsenterede forskellige produkttyper (vinyl make-up, tekstilimprægneringsmiddel, vinylrens og glasrensemiddel). I det følgende er listet de væsentligste af de stoffer, som blev påvist:
Nanoprodukter Fire af de udvalgte sprayprodukter er markedsført som værende baseret på nanoteknologi. For disse fire produkter blev koncentrationen og partikelstørrelsesfordelingen af luftbårne partikler (aerosoler), som dannes under brug af produktet, målt. For tre af produkterne (nr. 23, 24 og 41) var de målte aerosolkoncentrationer lave sammenlignet med andre drivgasbaserede sprayprodukter til tekstilimprægnering, og der formodes derfor ikke at være særlige risici forbundet med aerosoler fra disse produkter. For et produkt (nr. 22) blev der målt nanoaerosoler (middelstørrelse 36 nm) på et niveau 100 gange over niveauet for normal indendørs luft. Det er velkendt, at indånding af ultrafine aerosoler kan have negative sundhedsmæssige effekter[¹], men det er ikke muligt at udtale sig om de sundhedsmæssige effekter af det konkrete produkt, som ikke var udvalgt til en nærmere sundhedsmæssig vurdering, da der var andre produktet med mere bekymrende indholdsstoffer (produktet består ifølge sikkerhedsdatabladet af min. 60 % vand). Desuden ville det ikke være muligt at foretage en sundhedsvurdering af konsekvensen af, at produktets indholdsstoffer forekommer på nanoform, da der p.t. foreligger meget lidt viden om specifikke stoffers effekt, når de forekommer på nanoform (se kap. 7). Sundheds- og risikovurdering af produkter til indvendig bilpleje På baggrund af resultaterne af de kvantitative analyser (15 produkter udvalgt til en kvantitativ analyse og de 4 produkter udvalgt til afdampningsforsøg) er der foretaget en sundhedsvurdering af en række stoffer samt en risikovurdering af de sundhedsmæssigt mest problematiske indholdsstoffer i forhold til indånding og hudkontakt. Analyserne af de 4 produkter i afdampningsforsøget viste, at en række kemiske stoffer afdamper fra de 4 analyserede produkter. Kemiske stoffer med en relevant sundhedsmæssig klassificering (dvs. klassificering, der omhandler sundhedsfare eller irritation ved indånding og hudkontakt), og som samtidig afgasser i de højeste koncentrationer, er undersøgt nærmere i eksponeringsberegninger. Disse stoffer var:
Benzylchlorid forekommer kun i en meget lille koncentration i to produkter (0,037 % og 0,0077 %), men er også udvalgt, da stoffet er klassificeret som kræftfremkaldende. En række af ovenstående stoffer er i tidligere af Miljøstyrelsens kortlægningsprojekter blevet vurderet med hensyn til deres sundhedsmæssige egenskaber. Disse stoffer vurderes derfor ikke igen her, men NOEL-værdier (No Observed Effect Level) eller TDI-værdier (tolerabelt dagligt indtag) anvendes fra de tidligere projekter i risikovurderingen af produkterne til indvendig bilpleje. Der er således i projektet foretaget en sundhedsvurdering af fem stoffer (stofgrupper): Kulbrinter, butan, ethylacetat, 1-methoxy-2-propanol og benzylchlorid. Herudover er der foretaget en risikovurdering af alle de ovennævnte stoffer i forhold til sundhedsmæssige effekter ved indånding og ved hudkontakt. Konklusion Undersøgelsen viser, at de potentielt mest sundhedsskadelige indholdsstoffer i de undersøgte produkter til indvendig bilpleje er kulbrinter/petroleumsdestillater, limonen, ethylacetat og butylacetat. Denne vurdering er baseret på stoffernes effekter sammenholdt med typisk koncentration i de undersøgte produkter. Tabel 0.4 viser, hvilke typer af produkter de nævnte stoffer forekommer i. Tabel 0.4 Oversigt over hvilke produkter udvalgte indholdsstoffer forekommer i
Benzylchlorid, som er klassificeret som kræftfremkaldende, er identificeret i to produkter, men i så lille en koncentration, at det ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko, hvis man husker at vaske hænder efter påføring eller maksimalt anvender bilplejemidler én gang om ugen. Risikovurderingen er foretaget ud fra den kritiske effekt af benzylchlorid, der ikke er kræft, men er akut og kronisk betændelse i mavesækkens slimhinde. Eksponeringsberegningerne for indånding af de kemiske stoffer, der afdamper fra de fire analyserede produkter, viser, at uanset om man kører en kort (15 minutter) eller en lang tur (5 timer) i bilen umiddelbart efter påføring af bilplejeproduktet (varighed 15 minutter), så er der ikke nogen sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af de analyserede produkter til indvendig bilpleje, medmindre produkterne anvendes hver dag i en længere periode. I så fald kan udsættelsen resultere i ændringer i lever og blod (fx forstørrelser af celler). Ændringerne, der er set i leveren hos forsøgsdyr, er dog reversible, dvs. at ændringerne kan gå tilbage til normalen igen. Så længe produkterne kun anvendes en gang om ugen - eller et par gange om året, som nok er det mest realistiske - så er der ingen sundhedsmæssig risiko ved brug af de produkter, der er undersøgt nærmere i dette projekt. Man skal bruge produkterne i dobbelt mængde og hyppigere end hver 14. dag før der på længere sigt kan være en risiko. Eksponeringsberegningerne for hudkontakt viser, at selvom produkterne til indvendig bilpleje påføres uden brug af handsker (dog med brug af påføringsklud), så vil der ikke være nogen sundhedsmæssig risiko forbundet med brug af de analyserede produkter, så længe man vasker hænder efter brug eller ikke anvender indvendige bilplejemidler hyppigere end hver 14. dag. Dette gælder også for brug af vådservietter, hvor der er direkte hudkontakt med indholdsstofferne. Den inhalerede mængde og den optagede mængde via hudkontakt skal for de enkelte stoffer lægges sammen for at få den samlede eksponering. Eksponeringen ved hudkontakten er imidlertid væsentligt mindre end ved inhalation af de samme stoffer, hvorfor det ikke ændrer ved konklusionen: Så længe de analyserede produkter til indvendig bilpleje ved normalt brug kun anvendes maksimalt to gange om ugen eller sjældnere, så er der ingen sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af de produkter, der er undersøgt i dette projekt. Ingen stoffer, afdamper i en koncentration, hvor stoffernes respektive arbejdsshygiejniske grænseværdier overskrides. Beregninger viser, at der i værste tilfælde skal anvendes mere end én fuld dåse (i dette tilfælde vinyl make-up) på én gang, for at grænseværdien for indholdsstofferne overskrides. Selvom ingen grænseværdier er overskredet, kan enkelte af stofferne dog afgives i koncentrationer, hvor der kan forekomme irritative effekter, hvorfor det anbefales, at bilplejemidlerne påføres for åben bildør, og at der skrues godt op for ventilationen i bilen, hvis man skal køre en tur i bilen umiddelbart efter påføring. Brug af handsker kan også anbefales, da indholdsstofferne kan affedte huden og resultere i tør hud. Generelt kan følgende anbefales ved brug af indvendige bilplejemidler:
[1] Se fx ISO/TC 146/SC 2 N 399
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||