| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af produkter til indvendig bilpleje

9 Eksponeringsscenarier - beregninger

• 9.1 Metode
  • 9.1.1 Indånding
  • 9.1.2 Optagelse gennem huden
• 9.2 Eksponeringsscenarier
  • 9.2.1 Eksponering ved indånding i forbindelse med påføring af produkter til indvendig bilpleje
  • 9.2.2 Eksponering ved hudkontakt i forbindelse med påføring af produkter til indvendig bilpleje
  • 9.2.3 Samlet eksponering
  • 9.2.4 Samlet konklusion

På baggrund af de analyserede fire produkter til indvendig bilpleje og grænseværdibetragtninger er følgende indholdsstoffer, som vurderes at kunne have en potentiel sundhedsmæssig effekt på forbrugeren, udvalgt til ekponeringsberegningerne.

De udvalgte stoffer, der er i fokus ved eksponeringsberegningerne, er:

• Kulbrinter C₅-C₈
• Kulbrinter C₁₀-C₁₄
• Butan
• 2-propanol
• Ethylacetat
• Butylacetat
• Limonen
• 1-propanol
• 1-methoxy-2-propanol
• 2-butoxyethanol
• 1-butoxy-2-propanol
• Xylener
• Benzylchlorid.

Eksponeringsberegningerne repræsenterer brug af indvendige bilplejemidler i en lukket bilkabine (worst case-situation). Eksponeringsscenarierne omfatter indånding og optag via huden.

9.1 Metode

Eksponeringsscenarierne omfatter en række tænkte situationer, hvor en forbruger kan blive udsat for eksponering af indholdsstoffer i produkter til indvendig bilpleje. Beregningerne er bygget op over følgende scenarium, der er beskrevet nærmere i kapitel 4:

En voksen person påfører bilplejemidler indvendigt i sin bil (med stort set lukkede døre) og kører herefter en tur i sin bil. Minimumeksponeringen er sat til 30 minutter, idet det antages, at påføringen sker ved den lokale tankstation, hvor bilen fyldes op med benzin, bilen vaskes og til sidst påføres bilplejemidler indvendigt, hvorefter bilen køres hjem. Maksimumeksponeringen er sat til 5 timer, idet der efter dette tidsrum for de fleste stoffers vedkommende ikke længere er målelige værdier af stofferne i bilen. De målte værdier er udført i (næsten) lukkede kamre for at illustrere en stort set lukket bil. Ved forsøgene er en bestemt mængde bilplejeprodukt påført en plade. Påføringen er sket hurtigt (på få minutter), hvorefter forsøgskammeret et lukket, for at illustrere worst case (påføring ved næsten lukket bil). Kluden med bilplejeprodukt blev liggende i forsøgskammeret i i alt 15 minutter for at illustrere en påføring, der varer 15 minutter. Efter de 15 minutter blev kluden fjernet fra forsøgskammeret, for at illustrere, at brugeren kasserer kluden eller smider den til vask. Både under og efter påføring er personen eksponeret for indholdsstofferne via luften (stoffer, der fordamper og sprayes ud i bilkabinen (for imprægneringsspray) og via huden (direkte hudkontakt ved påføring).

I forbindelse med eksponeringsberegningerne er der taget udgangspunkt i EU’s Technical Guidance Document (TGD), der beskriver metoder til risikovurdering af kemiske stoffer (TGD, 2003).

Det er antaget, at brugeren af indvendige bilplejemidler er en voksen person. Legemsvægten for personen er sat til 70 kg (mænd), som er standardvægten for en voksen mand i TGD, 2003.

Ved beregningerne er der taget udgangspunkt i formlerne i EU’s TGD, 2003.

9.1.1 Indånding

Beregningen af den mængde stof, som brugeren indånder, er beskrevet ved nedenstående formel. I beregningerne antages, at der som worst case ikke er noget luftskifte i bilen af betydning, dvs. påføring af de indvendige bilplejemidler sker ved lukkede døre.

Antallet af gange hvor brugeren eksponeres for stoffet pr. dag sættes til 1. Den inhalerbare eller respirable andel af stoffet sættes til 1 som worst case, medmindre oplysninger i sundhedsvurderingerne viser andet.

Indåndingshastigheden ved påføring er sat til 1,75 m³/time på baggrund af EU’s TGD, 2003 for en voksen mand med let aktivitet (øvre grænse for let aktivitet anvendt (42 m³/døgn)), idet det antages, at det blot kræver en let aktivitet at påføre indvendige bilplejemidler. I den efterfølgende periode i bilen (uanset om det er 15 minutter eller 5 timer) sættes indåndingshastigheden til 0,45 m³/time på baggrund af EU’s TGD for en voksen mand i hvile (øvre grænse for hvile anvendt (10,8 m³/døgn)). Indåndingshastigheden for hvile er anvendt for bilkørsel, da der ikke er tale om let aktivitet, når man sidder stille og kører bil. Der er dog anvendt den øvre grænse, der er specificeret for hvile.

9.1.2 Optagelse gennem huden

Optagelsen gennem huden er beregnet ved nedenstående formel.

Antallet af gange, hvor brugeren eksponeres for stoffet pr. dag, sættes til 1. Retentionsfaktoren R_f er introduceret af SCCNFP (Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products) for at tage højde for ”rinse-off” produkter (SCCNFP 0690, 2003) (kosmetik). Retentionsfaktoren sættes af SCCNFP til 0,01, når produkterne skylles af efter brug. Den tilsvarende faktor anvendes her, da det må antages, at brugeren vasker hænder efter påføring. Bilplejeprodukterne har alle en olieagtig lugt og/eller er fedtede, hvorfor det antages, at brugeren vil vaske hænder, hvis han/hun får noget af bilplejeproduktet på hænderne. Hvis man ikke vasker hænder efter brug, betyder det, at den beregnede optagelse vil være 100 gange højere (retentionsfaktor = 1 i stedet for 0,01).

Faktoren D_f er introduceret, da det ikke er hele den påførte mængde af produktet, der ender på huden. Produkterne til indvendig bilpleje vil typisk blive påført med en klud, hvorfor der ikke er direkte hudkontakt med hele den påførte mængde. Det antages, at maksimalt 5 % af den påførte mængde, der påføres, vil ende på huden (D_f = 0,05). For tekstilimprægneringsprodukter antages det, at den mængde, der ender på huden, vil være negligibel, hvorfor eksponeringsberegningerne for hudkontakt udelukkende foretages for produkter, der påføres med en klud.

Ved anvendelse af formlen er der ikke taget hensyn til, at flygtige stoffer til en vis grad frigives til luften frem for at trænge gennem huden. Der er endvidere regnet med 100 % gennemtrængelighed af huden for de påførte stoffer, medmindre andre værdier er fundet i sundhedsvurderingerne eller log P_ow-værdierne tyder på noget andet. Der er heller ikke taget hensyn til, at bilplejeproduktet påført i et tykt lag ikke vil medføre samme eksponering som samme mængde bilplejeprodukt påført over et større areal i et tyndt lag. Det er derfor muligt, at eksponeringen via huden overvurderes i de udførte eksponeringsscenarier.

9.2 Eksponeringsscenarier

Ved beregningerne er der taget udgangspunkt i de målte og beregnede koncentrationer fra kapitel 6. For hvert af stofferne er den højeste koncentration/mængde bestemt under de kemiske analyser udtaget til eksponeringsscenarierne. Scenarierne vil derfor angive den værst tænkelige eksponering med hvert enkelt fokusstof, som der realistisk kan forventes på baggrund af de målte og beregnede værdier.

Værdierne, der er anvendt i eksponeringsberegninger er beskrevet under sundhedsvurderingerne for de enkelte stoffer, og er gentaget i nedenstående tabel (Tabel 9.1). For stoffer, der ikke er vurderet i dette projekt, er værdier for sundhedsvurderinger i tidligere Kortlægningsprojekter for Miljøstyrelsen anvendt. Referencen, hvor værdierne er taget fra er angivet i parentes ved de enkelte stoffer.

Tabel 9.1 Oversigt over værdier anvendt i eksponeringsberegningerne

* Værdierne er beregnet i denne rapport.

1 NOAEL står for No Observed Adverse Effect Level, dvs. er den højeste eksponeringsværdi/koncentration, hvor der ikke er observeret en alvorlig effekt.

2 TDI står for Tolerabelt Dagligt Indtag, og er den maximale tolerable dosis af et kemikalie. RfD står for Reference Dose, og er den maximale acceptable dosis af et kemikalie. Normalt fremkommer TDI/RfD ved at dividere NOEAL-værdien med en sikkerhedsfaktor på hhv. 1000, 100 eller 10 afhængig af kvaliteten af data fra NOAEL-værdien.

Kommentarer til de tidligere vurderede stoffer

For butylacetat er en NOAEL værdi angivet i Glensvig og Pors (2006) på 7.230 mg/m³ i et 16 dages drægtighedsforsøg med rotter. Værdien er ikke angivet pr. kg legemsvægt. Hvis det antages, at en hunrotte vejer max. 300 g^[17], og at en rottes respirationsvolumen er max. 130 ml/min^[18], så vil det svare til en NOAEL på 4.512 mg/kg lgv/dag. Der er ikke korrigeret for, at rotterne, som beskrevet i Glensvig og Pors (2006), kun indåndede blandingen i 7 timer pr. dag. Anvendes en sikkerhedsfaktor på 1000 (10 for interspecies variation, 10 for intraspecies variation og 10 for subkronisk til kronisk) giver det en tolerabel dosis på 4,5 mg/kg lgv/dag. Denne TDI-værdi anvendes i eksponeringsberegningerne.

For 2-propanol er en NOAEL værdi angivet i Engelund og Sørensen (2005) på 420 mg/kg lgv/dag for mennesker. Det er angivet som den dosis hos mennekser, som ikke vil medføre reproduktionstoksiske eller udviklingsmæssige effekter hos fostre. Anvendes en sikkerhedsfaktor på 10 (10 for intraspecies variation) giver det en tolerabel dosis på 42 mg/kg lgv/dag. Denne TDI-værdi anvendes i eksponeringsberegninger.

9.2.1 Eksponering ved indånding i forbindelse med påføring af produkter til indvendig bilpleje

For de fire produkter til indvendig bilpleje, hvor der er foretaget målinger i handskeskab af, hvilke kemikalier, der afdamper til luften, er der identificeret de i Tabel 6.15 - Tabel 6.22 listede stoffer. Af disse identificerede stoffer er der foretaget en eksponeringsberegning for de af stofferne, der er på Listen over farlige stoffer.

Scenarie: 5 timers kørsel direkte efter påføring

I eksponeringsberegningerne er antaget et scenarie, hvor bilplejeproduktet påføres – varighed 15 minutter. Påføringskluden smides ud/til vask, og personen kører direkte ud på en lang tur i bilen (uden ventilation) på 5 timer. Det giver følgende mængde indåndet stof for de forskellige analyserede produkter til indvendig bilpleje (se Tabel 9.2). Der er taget højde for både volumen- og mængdefaktorerne, dvs. koncentrationen er beregnet for den mængde bilplejeprodukt, der anvendes i bilen, og for en bils typiske volumen.

I beregningerne er anvendt værdierne angivet i Tabel 8.1 for koncentrationen i de førte 15 minutter og over de 5 timer. I Tabel 8.1 er der angivet den samlede koncentration for kulbrinterne, hvorimod denne koncentration i Tabel 9.2 er opdelt i de enkelte kulbrintefraktioner. For kolonnen ”Konc. første 15 min (mg/m³) er værdierne taget direkte fra kolonnen i Tabel 8.1 med tilsvarende overskrift, hvorimod værdierne i kolonnen ”Konc. over 5 timer (mg/m³)” er beregnede værdier, der ikke er angivet andet sted.

Som eksempel er beregningen af TDI/I_pot foretaget for Produkt 1 vinyl make-up for kulbrinter C₁₀-C₁₄:

Klik her for at se bregningen

Tabel 9.2 Beregnet indåndet mængde kemikalier for påføring og 5 timers køretur i bilen herefter
(uden ventilation)

Ved beregningerne er anvendt følgende værdier, der er ens for alle produkter og alle stoffer:

Indåndings-hastighed Qinh ved påføring = 1,75 m³/time

Indåndings-hastighed Qinh ved kørsel = 0,45 m³/time

Varighed eksponering påføring = 0,25 (dvs. 15 minutter)

Varighed eksponering kørsel = 5 timer

Legemsvægt (BW) = 70 kilo

Den respirable andel F_resp er som angivet i Tabel 9.1 sat til 1 (=100% optag ved inhalation), dog med undtagelse af de lave kulbrintefraktioner, hvor der er data, der indikerer max. 25% optag (dvs. en faktor 0,25 er anvendt i beregningerne).

Med de i Tabel 9.1 listede værdier for tolerable dagligt indtag fås følgende beregnede sikkerhedsmargener (se Tabel 9.3).

Tabel 9.3 Beregnede sikkerhedsmargener for scenariet påføring og efterfølgende 5 timers kørsel i bil (ingen ventilation)

Som det ses af Tabel 9.3 er der for langt de fleste stoffer en sikkerhedsmargin på mere end 1, som er ensbetydende med, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko ved påføring af de analyserede produkter til indvendig bilpleje og efterfølgende ophold i bilen i 5 timer (hvor koncentrationen af stofferne er faldet betydeligt).

For de længere kulbrinter i produkt 1 Vinyl make-up og for D-limonen i produkt 5 tekstilimprægneringsmidlet ligger sikkerhedsmargenen under 1, hvilket er ensbetydende med en sundhedsmæssig risiko. Det skal dog bemærkes, at beregningerne er foretaget med n (antal hændelser pr. dag) = 1, dvs. at det samme produkt til indvendig bilpleje skal påføres hver dag i en længere periode før eksponeringen vil udgøre en sundhedsmæssig effekt.

For kulbrinter C₁₀-C₁₄ er sikkerhedsmargin under 1 (TDI/I_pot = 0,4). Beregningen er foretaget per dag. Dvs. sikkerhedsmargin er under 1, hvis der anvendes indvendig bilplejemidler på bilen hver dag. Sikkerhedsmargin vil overstige 1, lige så snart brugen af bilplejemidlerne kun anvendes hver tredje dag (0,4*3 > 1). Her overstiger det tolerable daglige indtag (TDI) den indåndede mængde pr. dag (I_pot), hvilket er ensbetydende med en sikkerhedsmargen over 1, og dermed ingen sundhedsmæssig risiko.

Det værste tilfælde, hvor alle fire analyserede produkter til indvendig bilpleje anvendes lige efter hinanden, er der ikke udført målinger på, og det er ikke umiddelbart muligt at regne på denne situation. Derfor er de enkelte målinger lagt sammen, svarende til en worst case situation, hvor alle fire analyserede produkter anvendes samtidigt (vil i praksis ikke kunne lade sig gøre, men antages som en teoretisk mulighed). Koncentrationen af de enkelte stoffer vil øges, da samme kemiske stoffer forekommer i flere af de analyserede produkter. Heller ikke i denne tænkte situation vil der forekomme en sundhedsmæssig risiko, så længe brugen af bilplejemidlerne kun anvendes maksimalt hver tredje dag, da det at lægge koncentrationerne sammen for de stoffer, der forekommer i flere af de fire analyserede produkter, ikke ændrer væsentligt på forholdet mellem det tolerable daglige indtag og den indåndede mængde pr. dag (TDI/I_pot). Se Tabel 9.4 nedenfor.

Tabel 9.4 Beregnede sikkerhedsmargener for scenariet påføring af alle fire produkter samtidigt og efterfølgende 5 timers kørsel i bil (ingen ventilation)

Antages det fx, at det ikke er en voksen mand, men et barn, der udsættes for disse stoffer, så vil alle indåndede mængder pr. dag (I_pot) ligge på ca. 140-235 % af de beregnede indåndede mængder for en voksen mand (se beregningseksemplet nedenfor). Det skyldes, at børn har en lavere vægt, men et større respirationsvolumen pr. vægtenhed i forhold til voksne. Børn vil under normale omstændigheder ikke være dem, der påfører bilplejemidlerne, men vil fx kunne blive udsat for stofferne, hvis familien sætter sig ind i bilen og kører af sted på ferie umiddelbart efter, at bilplejeprodukterne er påført. Der er derfor foretaget en beregning, hvor det antages, at også et barn opholder sig under påføring af bilplejeprodukterne.

Enkelte af stofferne (butan og ethylacetat – butan som er fundet i stort set alle sprayprodukter og ethylacetat, som primært er fundet i tekstilimprægnering (produkt nr. 5) (se Tabel 2.1) kan dog afgives i koncentrationer, hvor der kan forekomme irritative effekter på luftvejene, hvorfor det anbefales, at bilplejemidlerne påføres for åben bildør, og at der skrues op for ventilationen i bilen, hvis man skal køre en tur i bilen umiddelbart efter påføring.

Beregningseksempel – børn

Børns indåndingshastighed antages at være 0,5 m³/time under påføring og kørsel (svarende til let aktivitet som defineret i TGD, 2003).

Indhaleret mængde pr. dag I_pot =

= 0,55 mg/kg lgv/dag.

Holdes dette tal op imod den tolerable daglige indtag (TDI) på 0,1 mg/kg lgv/dag for mellemkædede kulbrinter, fås TDI/I_inh på 0,18, dvs. en værdi under 1.

Når et barn, som worst case, opholder sig i bilen under hele påføringen også, vil forholdet TDI/I_pot være over 1 i de fleste tilfælde, dog vil værdier for forholdet TDI/I_pot være under 1 for kulbrinterne C₁₀-C₁₄ og for limonen, hvor de udregnede værdier er henholdsvis 0,18 og 0,5. Den laveste værdi for kulbrinter C₁₀-C₁₄ giver en beregnet sikkerhedsmargin under 1 (TDI/I_pot = 0,18). Beregningen er foretaget per dag. Dvs. sikkerhedsmargin er under 1, hvis der anvendes indvendig bilplejemidler på bilen hver dag. Sikkerhedsmargin vil overstige 1, lige så snart brugen af bilplejemidlerne kun anvendes én gang om ugen (0,18*7 > 1). Her overstiger det tolerable daglige indtag (TDI) den indåndede mængde pr. dag (I_pot), hvilket er ensbetydende med en sikkerhedsmargen over 1, og dermed ingen sundhedsmæssig risiko.

Scenarie: 15 minutters kørsel direkte efter påføring

I eksponeringsberegningerne er antaget et scenarie, hvor bilplejeproduktet påføres ved den lokale tankstation – varighed 15 minutter. Påføringskluden smides ud/til vask, og personen kører herefter direkte hjem med bilen (uden ventilation) – varighed 15 minutter. Tabel 9.4. viser hvilken mængde indåndet stof, dette vil resultere i for de forskellige analyserede produkter til indvendig bilpleje. Der er taget højde for både volumen- og mængdefaktorerne, dvs. koncentrationen er beregnet for den mængde bilplejeprodukt, der anvendes i bilen, og for en bils typiske volumen.

Klik her for at se: Tabel 9.5 Beregnet indåndet mængde kemikalier for påføring og 15 minutters køretur i bilen herefter (uden ventilation)

Med stoffernes værdier for tolerable dagligt indtag , jf. tabel 9.1, fås følgende beregnede sikkerhedsmargener (se Tabel 9.6).

Tabel 9.6 Beregnede sikkerhedsmargener for scenariet påføring og efterfølgende 15 minutters kørsel i bil (ingen ventilation)

Som det ses af Tabel 9.6 er der ikke den helt store forskel i sikkerhedsmargener fra scenariet med 5 timers kørsel og til blot 15 minutters kørsel. Det skyldes, at den største eksponering sker indenfor den første halve time, da det er her, at koncentrationen af stofferne er størst. Herefter falder koncentrationen væsentligt.

Tilsvarende billedes ses, som for kørsel i 5 timer: For langt de fleste stoffer er sikkerhedsmargenen større end 1, men for de længere kulbrinter i produkt 1 Vinyl make-up og for D-limonen i produkt 5 tekstilimprægneringsmidlet ligger sikkerhedsmargenen under 1, hvilket er ensbetydende med en sundhedsmæssig risiko. I så fald kan udsættelsen resultere i ændringer i lever og blod (fx forstørrelser af celler). Ændringerne, der sås i leveren hos forsøgsdyr var dog reversible, dvs. ændringerne kan gå tilbage til normalen igen. Det skal dog bemærkes, at beregningerne er foretaget med n (antal hændelser pr. dag) = 1, dvs. at det samme produkt til indvendig bilpleje skal påføres hver dag i en længere periode før eksponeringen vil udgøre en sundhedsmæssig effekt.

Lige så snart brugen af bilplejemidlerne kun anvendes hver anden dag (n = ½), så overstiger det tolerable daglige indtag (TDI) den indåndede mængde pr. dag (I_pot), hvilket er ensbetydende med en sikkerhedsmargen over 1, og dermed ingen risiko for sundhedsmæssige effekter.

I værste tilfælde, hvor alle fire analyserede produkter til indvendig bilpleje anvendes samtidigt (vil i praksis ikke kunne lade sig gøre, men antages som en teoretisk mulighed), så vil koncentrationen af enkelte stoffer øges, da samme kemiske stoffer forekommer i flere af de analyserede produkter. Heller ikke i denne tænkte situation vil der forekomme en sundhedsmæssig risiko, så længe brugen af bilplejemidlerne kun anvendes maksimalt hver anden dag.

Det må antages, at der i praksis kun anvendes produkter til indvendig bilpleje én eller maksimalt to gange om måneden for de mest pertentlige personer. I så fald vil de analyserede produkter til indvendig bilpleje ikke give anledning til sundhedsmæssig bekymring.

Diskussion af påføringens varighed og brugte mængder

Ved ovenstående beregninger er der antaget, at påføringen tager 15 minutter pr. produkt, der anvendes. Hvis en person er ekstra omhyggelig og bruger f.eks. 30 minutter på at påføre ét bilplejeprodukt, vil forbruget af mængden af bilplejeprodukt muligvis øges og tiden, hvori personen er eksponeret for en højere koncentration af dampe af kemiske stoffer, vil øges.

Der er derfor for et enkelt stof (kulbrintefraktionen C₁₀-C₁₄) beregnet den indåndede mængde pr. dag i forhold til TDI. Dette stof er valgt, da det er det stof, der i beregningerne giver den laveste sikkerhedsmargin (under 1), og derfor er det mest kritiske indholdsstof.

Hvis en voksen person bruger 30 minutter i stedet på at påføre vinyl make-up (produkt 1) – men bruger samme mængde (antaget at koncentrationen målt i de første 5 minutter forekommer i 30 minutter), så kan forholdet mellem indåndet mængde pr. dag/TDI beregnes til 0,16. Dvs. der er en sundhedsmæssig risiko ved at bruge produktet hver dag (påføring i 30 minutter og efterfølgende kørsel i 5 timer). Anvendes produktet derimod højst én gang om ugen, vil forholdet indåndet mængde pr. dag/TDI være større end 1, ensbetydende med ingen sundhedsmæssige effekter.

Hvis en voksen person bruger 30 minutter på at påføre vinyl make-up (produkt 1) og bruger den dobbelte mængde (antaget at den målte koncentration skal fordobles ved brug af dobbelt mængde og antaget at koncentrationen målt i de første 5 minutter forekommer i 30 minutter), så kan forholdet mellem indåndet mængde pr. dag/TDI beregnes til 0,08. Dvs. der er en sundhedsmæssig risiko ved at bruge produktet hver dag (påføring i 30 minutter og efterfølgende kørsel i 5 timer). Anvendes produktet derimod højst én gang hver 14. dag, vil forholdet indåndet mængde pr. dag/TDI være større end 1, ensbetydende med ingen sundhedsmæssige effekter.

Den beregnede sikkerhedsmargin for kulbrintefraktionen C₁₀-C₁₄ vil ligeledes være under 1, hvis påføringstid og –mængde fordobles. Men her vil også gælde, at hvis produktet anvendes højst én gang hver 14. dag, vil forholdet indåndet mængde pr. dag/TDI være større end 1, ensbetydende med ingen sundhedsmæssige effekter.

Beregningerne er baseret på forsøg med ”næsten lukket” kabine, dvs. ved udluftning (åbne bildøre) ved påføring vil koncentrationerne en person udsættes for blive væsentligt mindre.

Bemærkninger til stoffer klassificeret R67 – Dampe kan give sløvhed og svimmelhed

Flere stoffer er klassificeret med risikosætningen R67 (Dampe kan give sløvhed og svimmelhed), hvilket kan anses for at være en særlig interessant effekt, når der er tale om bilkørsel. Herunder ses et kort resume af den viden, der indsamlet i dette projekt vedr. de stoffer med denne effekt, der samtidig er målt i handskeskabsforsøgene:

• Ethylacetat
• 2-propanol
• Butylacetat

Sundhedsvurdering af ethylacetat i dette projekt viser, at de målte koncentrationer af ethylacetat (maksimalt 11,7 mg/m³) på intet tidspunkt overskrider koncentrationer, hvor der opstår gener af stoffet (ved 720 mg/m³ er dampenes lugt ubehagelig, mens der ved 1440 mg/m³ er konstateret mild irritation af øjne, næse og hals (Jensen, 2003)).

Sundhedsvurderinger af 2-propanol og butylacetat er foretaget i tidligere af Miljøstyrelsens kortlægningsprojekter. Ifølge sikkerhedsdatabladene på produkterne forekommer 2-propanol i otte forskellige produkter (produkt 3, 4, 10, 21, 24, 29, 31 og 33). I tre produkter er indholdet af 2-propanol så stort, at det medfører en klassificering med R67 ”Dampe kan give sløvhed og svimmelhed”. To af produkterne har denne mærkning. Der er således et produkt, der ikke er mærket med R67, selvom mærkningen burde forekomme. De resterende produkter har et indhold af 2-propanol på 13% eller derunder, hvilket ikke medfører en mærkning med R67. Dvs. at ved brug af produkt 10 (vinylrens), 31 (glasrensemiddel) og 33 (anti-dugmiddel), vil der kunne forekomme sløvhed ved brug (uden udluftning) – der er dog ikke i projektet foretaget målinger af koncentrationen af 2-propanol ved konkret brug af disse produkter. Ifølge sundhedsvurderingen af 2-propanol beskrevet i Engelund og Sørensen (2005) kan en luftkoncentration på 980 mg/m³ medføre let irritation af næse, øjne og hals, og ved 1960 mg/m³ intensiveres symptomerne uden at være alvorlige. Den højest målte koncentration af 2-propanol var 11 mg/m³, dvs. ikke i en koncentration, der skulle give irritative effekter.

Ifølge sikkerhedsdatabladene på produkterne forekommer butylacetat i to produkter (produkt 5 og 12). Ingen af produkterne har et indhold af butylacetat på over 10%, hvilket ikke medfører en mærkning med R67. For butylacetat er i Glensvig og Pors (2006) opgivet en LCI-værdi på 7 mg/m³, som er den laveste, der kan give lokalirriterende effekter ved inhalation. Højeste målte koncentration af butylacetat er 70 mg/m³, dvs. lokal irritation vil kunne forekomme ved brug af produkt nr. 5 tekstilimprægneringsmidlet. Der er ikke angivet værdier i Glensvig og Pors (2006) for ved hvilken koncentration butylacetatdampe kan give sløvhed og svimmelhed.

9.2.2 Eksponering ved hudkontakt i forbindelse med påføring af produkter til indvendig bilpleje

På baggrund af de kvantitative analyser foretaget på 15 udvalgte produkter til indvendig bilpleje (se Tabel 6.4 - Tabel 6.14), er der foretaget eksponeringsberegninger for hudkontakt med de stoffer, der findes i produkterne i en koncentration på 1 % eller derover, og som samtidigt har en relevant sundhedsmæssig klassificering. Dog er benzylchlorid også udvalgt på grund af stoffets kræftfremkaldende egenskaber.

Klik her for at se: Tabel 9.7 Beregnet optaget mængde kemikalier gennem huden ved påføring af produkterne

Som det ses af Tabel 9.7 er der for alle de listede stoffer en sikkerhedsmargin på minimum 23 (>> 1), som er ensbetydende med, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko ved påføring af de analyserede produkter til indvendig bilpleje, selvom personer påfører produkterne uden brug af handsker. I beregningerne er imidlertid anvendt en retentionsfaktor på 0,01 som brugt af SCCNFP (Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products) for at tage højde for ”rinse-off” produkter (SCCNFP 0690, 2003) i kosmetik. Hvis man ikke vasker hænder efter brug, betyder det, at den beregnede optagelse vil være 100 gange højere (retentionsfaktor = 1 i stedet for 0,01), og de beregnede sikkerhedsmargener vil således ligge mellem 0,2 og 12, hvor sikkerhedsmargenen i seks tilfælde vil ligge under 1 (dvs. sundhedsmæssig risiko). Det skal dog bemærkes, at beregningerne er foretaget med n (antal hændelser pr. dag) = 1, dvs. at det samme produkt til indvendig bilpleje skal påføres hver dag i en længere periode, før eksponeringen vil udgøre en sundhedsmæssig effekt.

Brug af handsker anbefales, da indholdsstofferne kan affedte huden og resultere i tør hud.

9.2.3 Samlet eksponering

Den inhalerede mængde og den optagede mængde via hudkontakt skal for de enkelte stoffer lægges sammen for at få den samlede eksponering. Eksponeringen ved hudkontakten er imidlertid væsentlig mindre end ved inhalation af de samme stoffer (en faktor 3 – 177), hvorfor det ikke ændrer ved konklusionen: Så længe de analyserede produkter til indvendig bilpleje kun anvendes hver tredje dag eller sjældnere, så er der ingen sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af produkterne.

9.2.4 Samlet konklusion

Eksponeringsberegningerne for indånding af de kemiske stoffer, der afdamper fra de fire analyserede produkter, viser, at uanset om man kører en kort (15 minutter) eller en lang tur (5 timer) i bilen umiddelbart efter påføring af bilplejeproduktet (varighed 15 minutter), så er der ikke nogen sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af de analyserede produkter til indvendig bilpleje, medmindre produkterne anvendes hver dag i en længere periode. I så fald kan udsættelsen resultere i ændringer i lever og blod (fx forstørrelser af celler). Ændringerne, der sås i leveren hos forsøgsdyr, var dog reversible, dvs. ændringerne kan gå tilbage til normalen igen. Så længe produkterne kun anvendes en gang om ugen – eller et par gange om året, som nok er det mest realistiske, så er der ingen sundhedsmæssig risiko ved brug af de produkter, der er undersøgt nærmere i dette projekt. Man skal bruge produkterne i dobbelt mængde hyppigere end hver 14. dag før der på længere sigt kan være en risiko.

Eksponeringsberegningerne for hudkontakt viser, at selvom produkterne til indvendig bilpleje påføres uden brug af handsker (dog med brug af påføringsklud), så vil der ikke være nogen sundhedsmæssig risiko forbundet med brug af de analyserede produkter, så længe man vasker hænder efter brug eller ikke anvender indvendige bilplejemidler hyppigere end hver 14. dag. Dette gælder også for brug af vådservietter, hvor der er direkte hudkontakt med indholdsstofferne.

Den inhalerede mængde og den optagede mængde via hudkontakt skal for de enkelte stoffer lægges sammen for at få den samlede eksponering. Eksponeringen ved hudkontakten er imidlertid væsentligt mindre end ved inhalation af de samme stoffer, hvorfor det ikke ændrer ved konklusionen: Så længe de analyserede produkter til indvendig bilpleje ved normalt brug kun anvendes maksimalt to gange om ugen eller sjældnere, så er der ingen sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af de produkter, der er undersøgt i dette projekt.

Ingen stoffer afdamper i en koncentration, hvor stoffernes respektive arbejdsshygiejniske grænseværdier overskrides. Beregninger viser, at der i værste tilfælde skal anvendes mere end én fuld dåse (i dette tilfælde vinyl make-up) på én gang, for at grænseværdien for indholdsstofferne overskrides. Selvom ingen grænseværdier er overskredet, kan enkelte af stofferne dog afgives i koncentrationer, hvor der kan forekomme irritative effekter, hvorfor det anbefales, at bilplejemidlerne påføres for åben bildør, og at der skrues godt op for ventilationen i bilen, hvis man skal køre en tur i bilen umiddelbart efter påføring. Brug af handsker kan også anbefales, da indholdsstofferne kan affedte huden og resultere i tør hud.

Generelt kan følgende anbefales ved brug af indvendige bilplejemidler:

• Sørg for god udluftning ved påføring af midlerne (åben bildørene).
• Brug så lidt som muligt.
• Ved brug af sprayprodukter – spray væk fra indåndingszonen og undgå indånding af spraytåge.
• Vask hænder efter brug af midlerne eller brug handsker.

[17] Vægt for Sprague Dawley rotter som forsøget er baseret på er 250-300 g for hunrotter og 450-520 g for hanrotter ifølge http://aceanimals.com/SpragueDawley.htm.

[18]< Fundet på http://gray.hmgc.mcw.edu/pipermail/rat-forum/2000-April/000531.html. 130 ml/min svarer til ca. 2 % af et menneskes respirationsvolumen i hvile.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2009, © Miljøstyrelsen.