Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

B.3: Kirkebakkevej

Beskrivelse af lokalitet og data

På Kirkebakkevej er grundvandsforureningen moniteret over 3 runder i 22 filtersatte boringer (B1-B8 & B10-B23) i det sekundære magasin samt 2 runder i 3 filtersatte boringer (B24-B26) i det primære magasin. B6-B8, B19 og B20 er udført indendørs, mens de resterende boringer udført udendørs.

Spildet er konstateret den 16. februar 2007 og er anslået til minimum ca. 500 L.

Der er ikke foretaget oprensning på ejendommen.

Det er vurderet, at jordforureningen har et volumen på 220-270 tons jord (330-675 kg olie). Der er desuden konstateret en kraftig forurening i grundvandet, som er pejlet til ca. 3,5-4,5 m.u.t.

En oversigtsplan over lokaliteten fremgår af figur B.9. Oversigtsplanen er udarbejdet i programmerne ImageJ og Surfer (jf. bilag C) og der kan derfor forekomme mindre afvigelser i strømningsretning og porevandshastighed i forhold til hvad der er er oplyst i de tidligere udarbejdede rapporter over lokaliteten.

Figur B.9. Oversigtsplan med data udarbejdet i ImageJ og Surfer.

Figur B.9. Oversigtsplan med data udarbejdet i ImageJ og Surfer.

Som det fremgår af figur B.9 er den gennemsnitlige strømningsretning bestemt som værende vestlig til nordøstlig med en estimeret porevandshastighed på 16-17 m/år (ikke estimeret i rapporten).

Et profilsnit over lokaliteten med relevante data fremgår af figur B.10.

Figur B.10. Skitse over jord- og grundvandsforureningens vertikale beliggenhed på Kirkebakkevej.

Figur B.10. Skitse over jord- og grundvandsforureningens vertikale beliggenhed på Kirkebakkevej.

Faneopmåling

Af figur B11 fremgår de opmålte fanelængder.

Figur B.11.Fanelængder præsenteret direkte og som relative fanelængder ifht. den maksimalt målt fanelængde.

Figur B.11.Fanelængder præsenteret direkte og som relative fanelængder ifht. den maksimalt målt fanelængde.

Pejledata

Af figur B.12 fremgår pejledata i forhold til tid og i forhold til relativ koncentration for de boringer, hvori der er påvist indhold af totalkulbrinter og som har en serie på minimum 3 datasæt.

Figur B.12 Ændring i vandspejl over tid (A) og ændring i vandspejl som funktion af relativ koncentration (B).

Figur B.12 Ændring i vandspejl over tid (A) og ændring i vandspejl som funktion af relativ koncentration (B).

Boreprofiler

Nedenfor ses boreprofil for B1.

boreprofil for B1.



Version 1.0 December 2009, © Miljøstyrelsen.