Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

B.10: Viderupgårdsvej

Beskrivelse af lokalitet og data

På Viderupgårdsvej er grundvandsforureningen moniteret over 1-2 runder i 7 filtersatte boringer (B6, B8-B13) efter der er udført oprensning på ejendommen. Boringerne er udført udendørs.

Spildet er konstateret den 30. august 2003 og er anslået til ca. 1.000 L.

Oprensningen på ejendommen bestod af en straksafgravning af 40,28 ton forurenet jord 11. september 2003.

Der er efterladt en restforurening under beboelsen, tidligere staldbygning og gårdspladsen, som reelt vurderes utilgængeligt. Restforureningen vurderes at udgøre 200-400 forurenet jord (251-500 kg olie) med en vertikal udbredelse på 0-4,5 m.u.t. Der er imidlertid en relativt kraftig forurening i grundvandet, som er pejlet til ca. 2,5 m.u.t.

En oversigtsplan over lokaliteten fremgår af figur B.37, sammen med den horisontale beliggenhed af profilsnittet, som fremgår af figur B.38.

Figur B.37. Oversigtsplan med data udarbejdet i ImageJ og Surfer.

Figur B.37. Oversigtsplan med data udarbejdet i ImageJ og Surfer.

Som det fremgår af figur B.37 er den gennemsnitlige strømningsretning bestemt som værende nordvestlig til sydvestlig, med en estimeret porevandshastighed på 19-21 m/år. Det fremgår endvidere at boring B10 er placeret nedstrøms restforureningen og indenfor ét års transportafstand fra restforureningen.

Et profilsnit over lokaliteten med relevante data fremgår af figur B.38. Ud fra lokale pejledata vurderes strømningsretningen under/omkring bygningen at følge profilsnittet i figur B.38.

Figur B.38. Skitse over grundvandsforureningens vertikale beliggenhed på Viderupgårdsvej.

Figur B.38. Skitse over grundvandsforureningens vertikale beliggenhed på Viderupgårdsvej.

Faneopmåling

Af figur B39 fremgår de opmålte fanelængder.

Figur B.39. Fanelængder præsenteret direkte og som relative fanelængder ifht. den maksimalt målt fanelængde.

 Figur B.39. Fanelængder præsenteret direkte og som relative fanelængder ifht. den maksimalt målt fanelængde.

Som det fremgår af figur 39 er der inddraget to moniteringsrunder fra Viderupgårdsvej. Viderupgårdsvej afviger fra de andre sager ved, at der på denne sag er tale om en blandingsforurening af dieselolie, benzin og petroleum, vurderet ud fra analyselaboratoriets kommentarer på grundvandsprøverne. Af analyselaboratoriets kommentarer fremgår det, at der i den sidste moniteringsrunde er konstateret indhold der er karakteriseret som nedbrudt gasolie samt nedbrudt benzin/petroleum. I den første moniteringsrunde er indholdet karakteriseret som nedbrudt benzin, terpentin, petroleum eller lign. Det er i nærværende rapport konservativt antaget at hele indholdet i begge moniteringsrunder stammer fra gasolie, hvilket vil resulterer i den relativt længste fanelængde.

Pejledata

Af figur B.40 fremgår pejledata i forhold til tid og i forhold til relativ koncentration for de boringer, hvori der er påvist indhold af totalkulbrinter og som har en serie på minimum 3 datasæt.

Figur B.40 Ændring i vandspejl over tid (A) og ændring i vandspejl som funktion af relativ koncentration (B).

Figur B.40 Ændring i vandspejl over tid (A) og ændring i vandspejl som funktion af relativ koncentration (B).

Boreprofiler

På følgende side ses boreprofil for B11.

boreprofil for B11



Version 1.0 December 2009, © Miljøstyrelsen.