3 Konklusioner

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Der er gennemført en erfaringsopsamling, hvor der er inddraget data fra 14 af de største og mest veldokumenterede villatanksager, ud af et samlet antal på 1.436 sager. De 14 sager er udvalgt fordi de overholder alle de opstillede objektive screeningskriterier. På baggrund af erfaringsopsamlingen kan følgende hovedkonklusioner fremdrages angående fanelængden for opløst forurening på villatanksager:

Opløst forurening

Data fra de 14 sager er analyseret ved standardiserede metoder for at sikre en ensartet behandling af data og sikre minimal udviskning af trends som følge af forskellige metoder til behandling af data forskellige rådgivere imellem.
Den typiske forureningsfane i grundvandet (indhold over 9 µg/L) er 13 meter og der er maksimalt konstateret en faneudbredelse på 48 m.
Den maksimale længde af forureningsfanen på sager med <500 kg produkt er 22 meter med en median længde på 11 meter. Faner fra sager med en produktmængde >500 kg olie resulterer i fanelængder med en median længde på 23 m og maksimalt 48 m eter.
Generelt ses, de længste fanelængder i begyndelsen efter spild/afværge og efterfølgende reduceres/stabiliseres fanelængderne væsentligt over tid og den største reduktion i fanelængden med indhold >9 µg/L forekommer typisk indenfor de første 2-3 år. Vurderet ud fra den sidste moniteringsrunde på de 14 sager, kan der forventes en medianfanelængde på 12 m og en maksimal fanelængde på 28 meter for indhold >9 µg/L.
Faner fra sager med relativt høje jordkoncentrationer og faner fra sager med fri fase er generelt længere tid om at blive reduceret i udbredelse sammenlignet faner fra sager med relativt lave jordkoncentrationer og sager uden fri fase. Faner fra sager med lave indhold og uden fri fase reduceres endvidere til et lavere niveau (30-60 % af maks fanelængde, som er hhv. ca. 48 og 33 m for sager med lave indhold og sager uden fri fase).
Ved sammenligning imellem de reelt opmålte fanelængder og fanelængder beregnet med Miljøstyrelsens JAGG-model trin II b bliver de beregnede faner mere end en faktor 20 længere end de opmålte faner, og den beregnede median-fanelængde (50 % fraktil) er = 1.000 m. Selv hvis benzen benyttes som modelstof ved beregning på trin III, og adsorption og nedbrydning medtages i beregningen af fanelængden, opnås beregnede fanelængder, der overstiger de opmålte med en faktor ca. 8 og 42, under hhv. aerobe og anaerobe magasinforhold. Resultaterne indikerer således, at fysiske og biologiske processer har meget stor indflydelse på fanelængden. Det bemærkes, at der i flere tilfælde er tale om en ekstrapolering ud over JAGG modellens anbefalede anvendelsesområde, hvorfor beregnede fanelængder over 100 m skal betragtes med forbehold og således kun er orienterende.
I relation til en risikovurdering er det således vist, at anvendelse af benzen som modelstof i JAGG-beregningerne på samtlige de undersøgte sager resulterer i konservative estimater på fanelængden i forhold til de opmålte fanelængder.
Det er konstateret, at der generelt er betydelig færre overskridelser af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier for BTEX’er sammenlignet med antallet og omfanget af overskridelser af totalindholdet af kulbrinter. Overslagsmæssigt har forureningsfanerne for benzen med indhold større end grundvandskvalitetskriterierne en median længde på 8 meter, forureningsfanerne for toluen en medianstørrelse på 4 meter og xylener en medianlængde på 8 meter. De maksimalt opmålte fanelængder for alle tre komponenter er 20 meter.
På samtlige undersøgte sager er forureningsfanerne for BTEX’er kortere end forureningsfanerne for totalindhold af kulbrinter.
Generelt er det konstateret, at den horisontale udbredelse af fyringsolieforurening i grundvandet langt overstiger den vertikale udbredelse. Der er maksimalt konstateret et totalindhold af kulbrinter på 65 µg/L og ingen overskridelser for BTEX’er i dybereliggende magasiner. De konstaterede indhold reduceres til <5 µg/L efter maksimalt 2 års monitering.

Fri fase

På 9 af de 14 sager forekommer der fri fase. Hovedkonklusionerne for forureningsfaner med fri fase i kildeområdet er som følger:

Den maksimale udbredelse af fri fase er målt til ca. 30 m med en medianfanelængde på 4 meter.
De største fanelængder ses på sager, hvor der er efterladt størst restforurening og der ses en sammenhæng mellem restforurening og faneudbredelse af den fri fase.
Der ses en tendens til at fanelængderne for fri fase reduceres over tid. På de sager hvor der ikke sker en kildeoprensning stabiliseres fanen inden for det første års monitering.
Med hensyn til tykkelse af fri fase ses en tendens til, at denne reduceres med tiden.