Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Forord

Denne rapport har til formål at beskrive den tidslige udvikling i poreluftkoncentrationen af fyringsoliekomponenter på lokaliteter, hvor der har været et spild af fyringsolie. Til dette formål er data fra igangværende og afsluttede sager, som hører under villatankordningen inddraget.

Projektet er udført af Dansk Miljørådgivning A/S (DMR), som en del af en samlet projektpakke indeholdende denne erfaringsopsamling og et projekt omkring præsentation og afprøvning af en feltmetode til estimering af nedbrydningsrater i jordens umættede zone udarbejdet af DMR. Projektpakken er finansieret af Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening og Oliebranchens Miljøpulje.

Projektforløbet er blevet fulgt af en følgegruppe bestående af:

Anders Riiber Høj, Oliebranchens Miljøpulje.
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen.

Sideløbende med denne erfaringsopsamling er der gennemført en erfaringsopsamling på fanelængde for grundvandsforurening, som er udarbejdet af DMR og NIRAS.

 



Version 1.0 December 2009, © Miljøstyrelsen.