Forord

Listen over Uønskede Stoffer 2009

Listen over Uønskede Stoffer er en signalliste

Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS) er en signalliste og vejledning til virksomheder om problematiske stoffer, hvis brug på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes. Det er op til virksomhederne selv at tage initiativ til af udskifte disse stoffer.

Stoffer optages på LOUS, hvis de har en række uønskede effekter og anvendes i Danmark i større mængder. Der er et stort overlap mellem de kriterier, der ligger til grund for optagelsen på LOUS og de kriterier, som ligger til grund for optagelse på kandidatlisten under REACH. LOUS har dog et bredere sigte end kandidatlisten og sætter desuden særlig fokus på de stoffer, der anvendes i Danmark. LOUS kan dermed anvendes af de virksomheder, som ønsker at være et skridt foran samtidig med, at kandidatlisten under REACH udbygges yderligere.

Når man skal udskifte et stof med et andet, bør man, ud over at undersøge om alternativet er teknisk brugbart altid sikre sig, at erstatningsstoffet er mindre miljø- og sundhedsbelastende end det oprindelige stof, også selvom det ikke optræder på LOUS. Det bør altid tilstræbes at anvende alternativer, hvis effekter er undersøgte og dokumenterede. Det er også vigtigt at være opmærksom på erstatningsstoffets eventuelle miljø- og sundhedseffekter specifikt i forhold til den nye anvendelse. Dette gælder både med hensyn til mængden af anvendte erstatningsstoffer i forhold til det oprindelige stof samt forbrugsmønstret i forhold til eksponering af arbejdstagere, forbrugere og miljøet.

LOUS 2009 omfatter 40 kemiske stoffer og stofgrupper, der er dokumenteret som farlige, eller som via computermodeller er identificeret som problematiske. Det er stoffer, som lever op til en række nærmere bestemte kriterier, der er udvalgt til listen. Stofferne kan føre til meget alvorlige og længerevarende skader på sundheden eller i miljøet. For at tilpasse listen til det danske marked fremgår alene stoffer, som anvendes industrielt i større mængder i Danmark dvs. i en tonnage på over 100 tons årligt. Tallene er fra 2007-08.

Det skal pointeres, at listen ikke er udtømmende, da ny viden, ændrede forbrugsmønstre og nye internationale initiativer hele tiden kommer til. Det gælder også ny viden, der viser, at stoffer er mindre farlige end antaget her, da en del af stofferne er udvalgt på baggrund af computermodeller (QSAR).

Hvem kan bruge listen?

Listen kan bruges af produktudviklere, producenter, professionelle indkøbere og andre aktører i forbindelse med miljøbevidst produktion og indkøb samt af andre, der har interesse for kemiske stoffers anvendelse i produkter. Anvendelsen af listen forudsætter dog en vis miljøfaglig og kemisk viden for at kunne vurdere stoffernes anvendelse i produkter, alternativernes egenskaber og egnethed mv.

Udarbejdelse af LOUS og Effektlisten

Den første liste over uønskede stoffer udkom i 1998. Allerede på det tidspunkt blev det besluttet, at arbejdet med at overvåge og informere om de mest problematiske stoffer skulle ske løbende. Reviderede lister udkom i 2000 og 2004.

Den nye og opdaterede liste fra 2009 udgives udelukkende elektronisk. I forhold til de tidligere udgaver er kriterierne for udvælgelsen af stoffer til listen ændret på enkelte områder. Det og ændrede forbrugsmønstre betyder, at en række kemiske stoffer eller stofgrupper ikke længere findes på listen. De stoffer/stofgrupper, det drejer sig om, er angivet i bilag D. Nye stoffer på listen fremgår af bilag E. Enkelte kriterier anvendes ikke længere ved den systematiske udvælgelse. Disse er angivet i bilag F. Nærmere beskrivelse af udvælgelseskriterier fremgår af afsnittet om udvælgelseskriterier.

Udgangspunktet for LOUS 2009 er Miljøstyrelsens Effektliste 2009, som indeholder ca. 19500 kemiske stoffer. Effektlisten indeholder stoffer, som lever op til de samme kriterier, som er fastsat for LOUS, dog uden hensyntagen til om de anvendes i Danmark eller ej.

Den nye Effektliste udgives elektronisk som særskilt dokument.

LOUS 2009 og Effektlisten 2009 er et øjebliksbillede, da brugen af kemikalierne hele tiden ændres og ny viden kommer til.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem LOUS og lovteksten, er det lovteksten, der gælder. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl.

Miljøstyrelsen 2009

Ordliste:

Additiv brug:	Et stof som tilsættes en artikel, uden at det bindes kemisk i artiklen .
Anvendelses- Begrænsning:	Begrænsning på hvordan et givent stof må bruges. Det kan f.eks. være via et forbud, en begrænsning i tilladte koncentrationer, begrænsninger i hvilke typer af artikler stoffet må bruges i eller måden, det bruges på under produktion af kemiske produkter eller i artikler.
Artikel:	Genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, som har større betydning for dens endelige funktion end dens kemiske sammensætning.
CAS-nr.:	Globalt identifikationsnummer for kemikalier Chemical Abstracts Service.
CLP-forordningen:	Forkortelse for Klassificeringsforordningen
CMR:	Klassificering af et stof som kræftfremkaldende (Carcinogent, C), skadeligt for arveanlæggene (Mutagent M) samt for fostre og forplantningsevnen (Reproduktionstoksisk R). Klassificeringen angives i kategorien 1, 2 eller 3 afhængig af, hvor stor dokumentation der er for den pågældende effekt, hvor kategori1 er stoffer med størst dokumentation. Stoffer, der er klassificeret for de såkaldte CMR-effekter i kategori 1 og 2 er ikke tilladt i kemiske produkter til privat brug.
EINECS:	EU’s identifications-nummer system for kemiske stoffer European Inventory of Existing Commercial Chemical Substances.
Effektliste:	Miljøstyrelsens liste over stoffer, som lever op til kriterierne for udvælgelse til LOUS, uden hensyn til om stofferne anvendes i Danmark.
Eksponering:	Udsættelse for et kemisk stof enten via huden/øjne, indtagelse eller indånding samt miljøets udsættelse.
Forbruger-produkt:	Produkter (stof/blanding eller artikel) til privat brug
QSAR:	Computerbaseret program til vurdering af kemiske stoffers egenskaber baseret på stoffet rummelige struktur samt sammenlignelighed med stoffer, hvis egenskaber er veldokumenterede. QSAR står for Quantitative Structure Activity Relationships. Stoffer, der er vurderet og klassificeret ved hjælp af QSAR-modeller, fremgår af Miljøstyrelsens ”Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer”.
Harmoniseret klassificering:	EU’s officielle klassificering af kemiske stoffer og produkter, som er farlige for menneskers sundhed og miljøet.
Identifikations- nummer:	CAS-nr. og EINECS-nr.
Indgang:	Stoffets navn, klassificering/mærkning og identifikationsnumre.
Kandidatlisten:	Liste under REACH over særligt problematiske stoffer, som er kandidater til at komme ind under godkendelsesordningen under REACH. Stoffer fra kandidatlisten kan senere blive flyttet til bilag XIV. Dette bilag skal indeholde en jævnligt opdateret liste over stoffer, der kun må bruges til anvendelser, der er godkendt af myndighederne.
Klassificerings- Forordningen:	EU’s regler om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Også kaldet CLP-forordningen. Bilag VI til klassificeringsforordningen er nu ”Listen over farlige stoffer”.
Listen over farlige stoffer:	EU’s harmoniserede liste over klassificerede farlige stoffer. Fremgår af bilag VI til klassificeringsforordningen.
LOUS:	Miljøstyrelsens liste over Uønskede stoffer. Listen er en signalliste til industrien over stoffer, som Miljøstyrelsen ønsker udfaset og substitueret.
PBT/vPvB stoffer:	Stoffer som ikke nedbrydes (Persistente), og ophobes i mennesker og dyr (Bioakkumulerbare) og er giftige (Toksiske)/meget persistente og meget bioakkumulerbare.
Produktregistret:	Register over industriens forbrug af farlige kemikalier i Danmark.
REACH:	Forordning om EU’s kemikalielovgivning, der trådte i kraft 1. juli 2007 og gradvist implementeres frem til 2018. REACH står for Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals (registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier).
R- og H-sætning:	Risiko og faresætning. Specificerer faren ved stoffet.
Selvklassificeringslisten:	Miljøstyrelsens ”Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer” som via computernodeller er vurderet og klassificeret ud fra deres iboende egenskaber (QSAR-listen).
Sikkerhedsklausul:	En særlig mulighed, som EU-landene kan benytte sig af for at få en strengere klassificering af et stof, hvis det kan begrundes nationalt, at stoffet giver nogle særligt uønskede effekter, der berettiger til en supplerende klassificering.
Substitution:	Udskiftning af et kemisk stof med et andet, som har lignende funktion, men er mindre skadeligt for miljø og sundhed under fremstilling, brug og i affaldsfasen.