1 Baggrund

Opfølgning på kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner

1.1 Myndighedsansvar
1.2 Kortlægning af jordforurening

I 2008 gennemførte Miljøstyrelsen en spørgeskemaundersøgelse i samtlige regioner og kommuner omkring jordforurening på børneinstitutioner. Formålet med undersøgelsen var at klarlægge regionernes og kommunernes indsats i forhold til forurenet og lettere forurenet jord i børneinstitutioner. Resultaterne af undersøgelsen blev rapporteret i ”Kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner. Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og regionerne”, Miljøprojekt nr. 1254, 2008.

Undersøgelsen havde følgende hovedkonklusioner:

Der var sket en stigning i antallet af V1- og V2- kortlagte børneinstitutioner siden 2006.
Regionerne havde registreret 53 børneinstitutioner som V1-kortlagte og 214 institutioner som V2-kortlagte. Regionerne forventede at have enten V2-kortlagt eller afkortlagt samtlige V1-kortlagte institutioner senest i 2009.
Regionerne havde for samtlige V2-kortlagte institutioner med risiko for arealanvendelsen enten foretaget eller planlagt en indsats i form af afværge eller yderligere undersøgelser. Regionerne forventede at være færdige med tiltagene i forhold til den planlagte indsats på de V2-kortlagte børneinstitutioner i 2009.
Fælles for alle regionerne var, at de alle enten havde udarbejdet en undersøgelsesstrategi og tidsplan for deres indsats eller var ved at indsamle data til at udarbejde en indsatsstrategi i forhold til jordforurening på børneinstitutioner. Af fællestræk i strategierne var, at regionernes arbejde i høj grad byggede på et samarbejde med kommunerne. Endvidere fokuserede enkelte regioner i deres strategi på at undersøge, om diffus forurening havde resulteret i forurening over afskæringskriterierne på institutionerne.
Kommunerne og regionerne samarbejdede i høj grad omkring jordforurening i børneinstitutioner, og at der var en omfattende vidensdeling på området.
57% af kommunerne havde foretaget rådgivning af alle børneinstitutioner placeret i områdeklassificerede områder eller hvor jorden i øvrigt er lettere forurenet. Langt de fleste af de resterende 43%, angav, at rådgivningen var planlagt til at blive igangsat i 2008.

Som opfølgning til undersøgelsen i 2008 har Miljøstyrelsen ønsket at få gennemført en supplerende undersøgelse, som har til formål at få en status for regionernes og kommunernes indsats det sidste år samt fremtidige planer overfor børneinstitutioner, hvor der er jordforurening.

Nærværende rapport præsenterer resultaterne af den supplerende undersøgelse.

1.1 Myndighedsansvar

Myndighedsansvaret i forhold til forurenet og lettere forurenet jord i børneinstitutioner ligger hos både regionerne og kommunerne.

Hvis en jordforurening ligger mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet, er jorden lettere forurenet, forudsat at jorden ikke er forurenet med andre stoffer, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Her er de sundhedsmæssige effekter forholdsvis små. Udgangspunktet er, at myndighederne, når det gælder boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser foretager rådgivning af brugerne af de lettere forurenede arealer og rydder op på stærkere forurenede arealer (forurening over afskæringskriteriet).

Efter jordforureningsloven skal regionerne i prioriteret rækkefølge undersøge de steder, hvor der erfaringsmæssigt kan være så forurenet, at der er behov for oprydning, og herefter rydde op, hvor der er behov.

Kommunerne har en rådgivningsforpligtelse og et ansvar som driftsherrer af institutionerne. Dette indebærer, at regionerne skal varetage den overordnede kort-lægning og videre indsats (f.eks. rådgivning, oprydning og afskæring) i forhold til forurenet jord over afskæringskriteriet, og at kommunerne skal rådgive om nødvendige forholdsregler ved lettere forurenet jord samt samarbejde med regionerne om kortlægningen af forurenet jord.

Inden for rammerne af jordforureningslovens §§ 17, stk. 1 og § 68, stk.4, har såvel regioner som kommuner ved sidste ændring af loven fået en hjemmel, som muliggør, at de efter eget valg kan foretage en særlig indsats.

Der er således i jordforureningsloven hjemmel til, at regioner og kommuner kan afholde udgifter til at udføre særlige indsatser. Dette er for regionerne f.eks. muligheden for i særlige tilfælde at rydde op på børneinstitutioner med lettere forurenet jord, og for kommunerne at undersøge og rydde op på både forurenede og lettere forurenede arealer både over og under afskæringskriteriet - herunder også børneinstitutioner, hvis kommunerne prioriterer dette.

1.2 Kortlægning af jordforurening

Regionerne (tidligere amterne) skal i henhold til Jordforureningsloven kortlægge jordforurening i samarbejde med kommunerne. Denne kortlægning påbegyndes som en systematisk indsamling af viden om mulige kilder til jordforurening. Med udgangspunkt i denne viden undersøger regionerne, hvilke arealer der rent faktisk er forurenede.

Denne kortlægningsproces kan beskrives som en fortløbende indsamling af viden om forureningskilder, der erfaringsmæssigt kan indebære, at jorden er forurenet. Kortlægningsprocessen må gentages over årene for at fange evt. nye kilder til forurening.

Historisk har kortlægningen siden starten af 1980’erne udviklet sig fra at omfatte relativt få kilder til jordforurening, til i dag hvor kortlægningen omfatter alle kilder til jordforurening, bortset fra jordbrugsmæssigspredning af slam, gødning, pesticider m.v.

Sideløbende med udvidelsen i antallet af kilder til kortlægning kom der i 2007 en lovændring, som ændrede kriterierne for kortlægning. Hvor det tidligere var jordkvalitetskriterierne, der var kriterier for kortlægning, blev det nu afskæringskriterierne for visse lav-mobile stoffer. Samtidig blev såvel jordkvalitetskriterier som afskæringskriterier for tjærestoffer hævet. Det betød, at arealer, der tidligere var kortlagt på grund af koncentrationer, som lå under det nye afskæringskriterium, skulle udtages af kortlægningen.

I loven kom der et nyt begreb, ’områdeklassificering’, som fik virkning fra 1. januar 2008. Områdeklassificerede områder er områder, som kommunerne udpeger ud fra, at jorden disse steder som udgangspunkt forventes at være lettere forurenet som følge af påvirkning af forurening fra trafik og industri. Områdeklassificerede områder er som udgangspunkt byzoner, men kommune kan vælge at undtage eller inddrage andre områder.

Nedenfor er skitseret, hvorledes kortlægningen og kilderne hertil har udviklet sig siden starten af 1980’erne.

1.2.1 Kemikalieaffaldsdepotloven

I starten af 1980’erne påbegyndte Miljøstyrelsen i samarbejde med de daværende amter og kommuner en kortlægning af Danmarks kemikalieaffaldsdepoter. Kortlægningen gav anledning til, at der frem til 1990 blev registreret 2.096 kemikalieaffaldsdepoter.

1.2.2 Affaldsdepotloven

I 1990 blev affaldsdepotloven vedtaget som afløser for kemikalieaffaldsdepotloven. Med affaldsdepotloven skete der en udvidelse af de arealer, der skulle registreres som forurenede i henhold til loven. Denne udvidelse betød, at også olie-affaldsdepoter og gamle kommunale lossepladser skulle registreres som kemikalieaffaldsdepoter/affaldsdepoter.

I tidens løb er viden om hvilke aktiviteter, der kan forårsage forurening blevet større. Som følge heraf er stadigt flere aktivitetstyper blevet omfattet af kortlægningen.

Det har været forudsat, at amterne i kortlægningen tog udgangspunkt i de aktivitetstyper/brancher, der erfaringsmæssigt kunne give anledning til jordforurening. Den indledende historiske kortlægning af de kemikalie-affaldsdepoter/ affaldsdepoter, der dengang var omfattet af lovene, var i de fleste amter enten afsluttet eller i en afsluttende fase.

1.2.3 Jordforureningsloven

Efter kemikalieaffaldsdepotloven og affaldsdepotloven kunne alene forureninger, der var forårsaget af spild, nedgravning m.v. på selve arealet, registreres. Med jordforureningsloven blev området udvidet til også at omfatte nyere forureninger og forureninger, der skyldes diffus forurening fra trafik m.m. Herudover indførte loven blandt andet 2 kortlægningsniveauer: Vidensniveau 1 (V1) (kortlægning ved mistanke om forurening) og vidensniveau 2 (V2) (kortlægning ved viden om forurening).

Ved den seneste landsdækkende opgørelse fra 2008 var der i alt kortlagt / registreret 24.000 grunde.

Ved en systematiske kortlægning af punktkilder frem til vidensniveau 1 (V1) tager regionerne udgangspunkt i en brancheliste med aktiviteter/virksomhedstyper, som erfaringsmæssigt har medført forurening. Indsamlingen af oplysninger om mulige punktkilder foregår ofte ved gennemgang af kommunernes bygge- og miljø-sagsarkiver med henblik på at fastslå omfanget og perioden for en mulig forurenende aktivitet. I kortlægningsarbejdet supplerer regionerne den systematiske branchegennemgang med en geografisk tilgang, således at indsamlingen af mulige forurenende aktiviteter for eksempel først gennemføres i områder med særlig værdifuldt grundvand. Regionerne tilrettelægger selv tempoet og rækkefølgen i kortlægningen frem til vidensniveau 1 (V1).

Såfremt en V1-kortlagt lokalitet benyttes til følsom anvendelse (bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads), eller hvis lokaliteten ligger i et område med betydningsfuldt grundvand, er regionerne forpligtet til at foretage fysiske undersøgelser til bestemmelse af, om den eventuelle forurening kan udgøre en risiko for mennesker eller miljøet. Hvis der konstateres forurening, kortlægges lokaliteten på vidensniveau 2 (V2), og der foretages en prioritering i forhold til eventuelle supplerende undersøgelser og oprydning.

I de tilfælde, hvor der findes en børneinstitution på en lokalitet, hvor der er kendskab til mulig forurening, er regionen forpligtet til at undersøge institutionen, således at der opnås vished om forureningsforholdene. Det er dog muligt, at regionernes normale kortlægningsarbejde med at identificere jordforurening (hvor der tages udgangspunkt i brancher) ikke opfanger alle de børneinstitutioner, hvor der er jordforurening. Det kan være situationer, hvor mulige punktkilder ikke fremgår af kommunens arkiver, eller hvor der er en diffus forurening, der ligger over afskæringskriteriet.

1.2.4 Øget fokus på børneinstitutioner

De senere år har der været øget fokus på jordforurening i børneinstitutioner, hvilket har ændret regionernes og kommunernes indsats og prioritering i forhold til klarlægning af forureningssituationen på børneinstitutionerne.

I 2006 gennemførte Miljøstyrelsen en undersøgelse, hvor alle kommuner blev bedt om at svare på en række spørgsmål om forurenet jord og legeredskaber, der var imprægneret med creosot eller arsen. På baggrund af undersøgelsen anbefalede Miljøministeren i februar 2007 regionerne om så hurtigt som muligt at undersøge de børneinstitutioner, der alene var kortlagt på grund af mistanke om forurening (V1). Miljøministeren opfordrede ligeledes de kommuner, der ikke allerede systematisk havde undersøgt, om jorden på deres børneinstitutioner var lettere forurenet, om i samarbejde med regionerne at gøre en indsats.

Dette har medført, at regionerne og nogle kommuner har opprioriteret at få undersøgt, om der findes jordforurening på børneinstitutionerne. Undersøgelserne har dels bestået i gennemgang af historisk materiale med henblik på at identificere mulige punktkilder til forurening, og dels ved gennemførelse af fysiske undersøgelser, hvor der udtages og analyseres jordprøver til bestemmelse af, om der reelt er forurenet. De fysiske undersøgelser har i nogle regioner og kommuner taget udgangspunkt i mulige punktkilder, mens andre regioner og kommuner har taget udgangspunkt i at undersøge institutioner, hvor der forventes at være diffus forurening fra mange års belastning fra trafik og industri.