|
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2010 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010Indholdsfortegnelse4 Hvilke projekter igangsættes?
SammenfatningTeknologiudviklingsprogrammet, blev etableret i 1996 med det formål at udvikle rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet. Baggrunden og strategierne for udviklingsordningen er beskrevet i “Program for Teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, december 1996”. Der er herefter årligt omkring årsskiftet udarbejdet en plan for det næste års projekter. Siden ordningen startede, er der igangsat 221 projekter, hvoraf 89 har været tilskud, primært til afprøvning af forskellige afværgeteknikker, mens 132 er udredningsprojekter om forskellige afværgemetoder eller generel viden på jordforureningsområdet. I 2009 blev der igangsat 18 nye projekter, heraf 9 tilskudsprojekter og 9 udredningsprojekter. I 2002 blev Teknologiprogrammet evalueret /10/, og samlet set viste evalueringen, at Teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen på området. Erfaringer og viden er videregivet til de faktiske udøvere (tidligere amter og rådgivere) på en god, brugbar måde. Som følge af den positive evaluering blev indsatsområderne for programmet i 2003 udvidet med pesticider. Som opfølgning på evalueringen i 2002 blev der i 2007-2008 gennemført en opdatering af status for teknologiudvikling og en vurdering af, hvorledes resultaterne fra Teknologiprogrammet bliver brugt /14/. Nærværende program vedrører 2010, hvori der gives en oversigt over de projekter, der er igangsat, og beskrives forslag til projektområder for 2009. Bevillingen for 2010 er i forslaget til Finansloven FL 23.22.09 på 5,7 mio. kr., og antallet af større feltprojekter, som igangsættes i 2009, vil som følge heraf antagelig være i størrelsesordenen 3-5. Både offentlige og private bygherrer og firmaer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Desuden igangsætter Miljøstyrelsen udredningsprojekter og andre projekter om jordforurening. I starten af 2010 vil Miljøstyrelsen opfordre regionerne til at komme med forslag til projekter, der kan anvendes til at dokumentere udvalgte afværgeteknologier i henhold til programmet. SummaryIn 1996 a programme was set up for development of clean-up and remediation technologies relating to soil contamination The background and strategies of the development programme were described in the Danish EPA report “Programme for Development of Technology – Soil and Groundwater Contamination - December 1996”, and each year since 1996 plans have been drawn up for projects to be carried out in the following year. Since the programme started, about 221 projects have been initiated, of which 89 – have related to support, primarily for testing of various remediation technologies. The remaining projects (132) deal with investigation of different remediation methods, or enhance general knowledge on soil contamination. In 2002 a summary was made of tested technology within The Technology Programme /10/. Furthermore the Technology Programme was evaluated /10/. The general result of the evaluation indicated that the programme has contributed considerably to the development of technology in the area. Experience and know-how have been disseminated to the actors involved (regional authorities and consultants) in a useful manner. Based on the evaluation, the target issues in the programme were extended in 2003, to include pesticides. In 2007, these two projects were followed up by a status report about development of technology in the area /14/. This report presents the programme for 2010, listing ongoing projects, and describing proposals for projects to be carried out in 2010. Funds reserved for 2010 amount to DKK 5.7 million, and the number of field projects to be initiated in 2010 will therefore probably be three to five projects. Both private and public developers are eligible to support for projects to document or test specific remediation technologies. The Danish EPA will launch investigation projects and other projects on contamination of soil. In the beginning of 2010 the Danish EPA invites the regional authorities to submit proposals for projects that can be used to document selected remediation technologies relating to the issues highlighted in the programme. 1 BaggrundTeknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening blev etableret i slutningen af 1996, som et led i ændringen af strukturen på jordforureningsområdet. Det overordnede formål med Teknologiprogrammet er at skabe grundlag for at foretage mere effektive (miljømæssige og økonomiske) oprydninger af forurenede lokaliteter, herunder at afprøve samt implementere nye og nyere oprydnings- og afværgeteknologier af såvel højteknologisk som lavteknologisk karakter. I forslaget til Finansloven for 2010 (FL 23.22.08) er der afsat 5,7 mio. kr. til teknologiudvikling. I finanslovsteksten er det anført: “Ordningen er etableret med henblik på gennem en koordineret indsats på teknologiområdet mv. at effektivisere og billiggøre oprydninger på jordforureningsområdet samt at fjerne barrierer for udvikling og anvendelse af målrettede teknologier overfor jord- og grundvandsforureninger. Der kan af bevillingen bl.a. afholdes udgifter, herunder tilskud til erfaringsopsamling på jordforureningsområdet, udvikling og afprøvning af nye teknologier, udvikling og afprøvning af metoder bl.a. med henblik på kriteriefastsættelse, risikovurderinger og beskæftigelsesmæssige analyser samt til at dokumentere, vurdere og sammenligne afværgeteknikkers effektivitet, omkostninger og miljøpåvirkninger. Bevillingen kan endvidere anvendes til medfinansiering af udgifter til udviklings- og afprøvningsaspekter ved de afværgeprojekter, som regionerne samt Bornholms regionskommune udarbejder og finansierer, hvis de indeholder et udviklingsaspekt.(…)Tilskud på kontoen afgives som tilsagn". I de kommende år planlægges bevillingen jf. finanslov 2010 at fortsætte på samme niveau, som i 2010. De første programmer for ordningen fremgår af Depotrådets årlige redegørelser om affaldsdepotområdet /1,2,3/, mens programmet de senere år er publiceret som selvstændige publikationer/4,5,6,7,8,11,12,13/. I nærværende program beskrives projektforslag for feltprojekter og udredningsprojekter, der planlægges udført i 2010. Endvidere findes i bilagene en oversigt over igangsatte projekter samt rapportudgivelser i 2009. For tidligere igangsatte projekter henvises til de tidligere års teknologiprogrammer. Programmet anviser en række områder, som udviklingen især bør rettes mod i 2010. Dette skal sikre, at midlerne ikke anvendes ad hoc på enkelte projekter, men målrettes mod bestemte områder eller problemer. 1.1 MålsætningDet er målsætningen at ca. 50 % af bevillingerne benyttes til afprøvning af forskellige teknologier, og at de resterende ca. 50 % af bevillingerne benyttes til udredningsprojekter, der kan være med til at fremme oprydningsindsatsen eller kan danne et bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og risikovurdering. Ved afprøvning af forskellige afværgeteknologier er det målsætningen (rammen): Overordnede perspektiver (rammer):
Kvalitet – udbytte (retningslinjer):
For udredningsprojekterne er det målsætningen:
2 Status for ordningen2.1 IndledningTeknologiudviklingsprogrammet blev evalueret i 2002. Samlet set viste evalueringen, at Teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen på området. Erfaringer og viden er videregivet til de faktiske udøvere (tidligere amter (nu regioner), og rådgivere) på en god, brugbar måde /10/. Som en naturlig opføling på en tidligere statusrapport om afprøvede teknologier fra 2002 /10/, blev der i 2007 igangsat en opdatering af status for teknologiudviklingen inden for afværgeforanstaltninger overfor jord- og grundvandsforureninger i Danmark siden ordningen trådte i kraft og til og frem til og med 2007 /10/. Listen over afprøvede teknikker er dog ikke udtømmende for samtlige teknikker afprøvet, men giver et overordnet overblik. De afprøvede teknikker er i rapporten inddelt i hovedgrupperne ”teknikker til kildeoprensning” og ”teknikker til spredningskontrol”. Der præsenteres i alt 18 forskellige teknikker/målemetoder af førstnævnte type mens der nævnes 11 teknikker til spredningskontrol. Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om metodernes overordnede karakteristika, herunder målsætning for metoden, hvilke andre teknikker metoden kan kombineres med, hvilke forureningskomponenter den kan anvendes til, hvor metoderne forventes, at kunne benyttes (geologi i behandlingszonen) og fordele og ulemper ved metoden. Ud over den tidligere nævnte statusrapport /9/, bygger statusrapporten fra 2007 bl.a. på spørgeskemaer udsendt til aktører inden for jord- og grundvandsområdet. Bevillingen til Teknologipuljen var i 2009 på 5,6 mio. kr. Herudover blev der overført ca. 0,02 mio. kr. fra bevillingen fra forrige år, således at det var muligt at igangsætte projekter svarende til ca. 5,6 mio. kr. i 2009. Af disse midler blev alle på nær 0,03 mio. kr. brugt. Siden ordningens start i 1996 er der i alt givet tilskud til 89 projekter, primært feltprojekter, i alt ca. 83,1 mio. kr. (svarende til ca. 59 % af den samlede bevilling), og der er igangsat. 132 udrednings- og andre projekter for i alt ca. 49,2 mio. kr.(svarende til ca. 35 % af den samlede bevilling). Der er desuden brugt ca. 9,1 mio. kr. til faglige sekretærer, trykning og internetkodning af rapporter (svarende til ca. 6 % af den samlede bevilling). Antallet af sager er fra og med 2002 opgjort efter samme metodik, som blev benyttet i evalueringen /10/, og adskiller sig derfor lidt fra opgørelsen af antal sager de tidligere år. Bevillingens størrelse siden 1996 og antallet af igangsatte projekter i perioden fremgår af nedenstående oversigt. Klik her for at se: Bevilling og igangsatte projekter 1996-2009 Samlet set har Teknologiprogrammet siden det blev sat i gang primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler, olie- benzinforureninger og blandingsforureninger. Der har dog også været projekter om andre stoffer, eksempelvis pesticider som punktkildeforurening. 2.2 FormidlingDer sker løbende præsentation/videreformidling af Teknologiprogrammet ved udarbejdelse af publikationer, der bliver offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk. Projekterne bliver ligeledes præsenteret ved faglige møder, blandt andet møder arrangeret af ATV’s komité for jord og grundvandsforurening. 2.3 TilskudsprojekterI 2009 modtog Miljøstyrelsen 22 ansøgninger om tilskud til projekter, primært fra regionerne. Hertil kommer 5 ansøgninger om budgetudvidelser på igangværende tilskudsprojekter. Der er i 2009 bevilget tilskud til 9 projekter og budgetudvidelse til 5 projekter for et samlet beløb af ca. 3,7 mio. kr. Der er blandt andet givet tilskud til nye projekter om thoron-målinger, termografi og andre metoder til belysning af spredning fra poreluft til indeklima, PCB-forurening i jord, start- og stopkriterier for oprensning af grundvand, andre forureningsstoffer i forbindelse med forureninger med klorerede opløsningsmidler, vurdering af effekten af passiv ventilation med radonmålinger, risikovurderingsværktøjer til oplandsskala og punktkilders langtidspåvirkning af grundvandsressourcen. I bilag A findes en uddybende beskrivelse af projekterne. 2.4 UdredningsprojekterDer er i 2009 iværksat 9 udredningsprojekter og budgetudvidelser til 4 projekter for et samlet beløb på ca. 1,8 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter, men også projekter som vedrører undersøgelser i felten og ligger tæt op af indholdet i tilskudsprojekterne. Projekterne omfatter blandt andet dialogmøder og erfaringsopsamling i relation til vejledning om villaolietanksager, undersøgelse af indsats og kortlægning overfor børnehaver, metoder til dokumentation af bionedbrydning og beregning på sprækker i den umættede zone, økonomiberegning af ovefladevandstruende jordforureninger, revidering af depotredegørelsen og revurdering af økotoksikologiske jordkvalitetskriterier. I bilag A findes en uddybende beskrivelse af projekterne. 3 Indsatsområder3.1 BaggrundIndsatsområderne for teknologiudviklingsprogrammet blev oprindeligt udvalgt på baggrund af oplysninger fra ROKA-databasen 1995, om hyppigheden af forskellige forureningstyper i jord og grundvand. ROKA databasens tal for 2003 viser nogenlunde samme procentvise fordeling mellem de forskellige forureningstyper i jord og grundvand. Dog er den procentvise andel af jord- og grundvandssager, der er forurenet med olie-/benzinforurening, større end hvad den blev opgjort til i 1996. På baggrund af anbefalinger i evalueringsrapporten /10/, blev prioriteringslisten i forbindelse med teknologudviklingsprogrammet for 2003 ændret, så pesticider, som ikke tidligere havde været prioriteret, blev prioriteres som nr. 2, mens tungmetaller blev nedprioriteret fra 2. prioritet til 5. prioritet. Der findes et særligt Pesticidforskningsprogram, hvor Miljøstyrelsen i medfør af Lov om kemiske stoffer og produkter financierer forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø fra anvendelsen af bekæmpelsesmidler. Forskningsprogrammet skal styrke den samlede forskning om bekæmpelsesmidler, så der sikres et solidt videngrundlag for administrationen af lovgivning og handlingsplaner på bekæmpelsesmiddelområdet. Der indbydes normalt 1 gang årligt til indsendelse af ansøgninger om tilskud til gennemførsel af projekter. I det omfang der i ansøgningsmaterialet er peget på behov for forskning om bekæmpelsesmidler i jord og grundvand, er der mulighed for at søge tilskud til forskning i udvikling af metoder og processer, der er afgørende for reduktion, styring og risikovurdering. Det skal bemærkes, at de udpegede indsatsområder i Pesticidforskningsprogrammet revurderes årligt, og det derfor ikke er sikkert, at der hvert år kan ansøges om tilskud til forskning vedrørende bekæmpelsesmidler i jord og grundvand. Der bør derfor ske en koordinering af teknologiindsatsen over for pesticider i jord og grundvand mellem de to programmer, således at det sikres, at der sker en passende vægtning af den samlede teknologiindsats overfor pesticider. Indsatsen over for pesticider vil ikke ske inden for Teknologipuljen, hvis indsatsen kan gennemføres under Pesticidforskningsprogrammet. I bilag A er vist en oversigt over projekter under Pesticidforskningsprogrammet. 3.2 Nuværende indsatsområderJf. foregående afsnit prioriteres indsatsen i forhold til forskellige forureningstyper således:
Miljøvurdering og økonomisk vurdering af de enkelte teknikker og af oprensningerne er siden 2003 generelt indføjet som nyt indsatsområde. Der vil blive lagt vægt på initiativer, der kan fremme prioriterede indsatser, og det tilskyndes, at indsatsen inddrager ny viden på området. Beregningsgrundlaget for forureningens omfang, herunder baggrunden for estimeringen af stoffernes udbredelse og transport, er ligeledes et prioriteret indsatsområde. Desuden vil et væsentligt indsatsområde være at få minimeret driftsudgifterne for de forskellige afværgeforanstaltninger. Derudover kan det komme på tale at inddrage nye problemstoffer som f.eks. farmaceutiske stoffer, plastkomponenter og flammehæmmere som indsatsområder. Værdifastsættelse af jord og grundvand vil også kunne indgå i et nyt indsatsområde. 4 Hvilke projekter igangsættes?Både offentlige og private bygherrer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Miljøstyrelsen igangsætter desuden selv udredningsprojekterne og andre projekter om jordforurening. Først i 2009 vil Miljøstyrelsen opfordre regionerne til at komme med forslag til lokaliteter, der kan anvendes til at afprøve udvalgte afværgeteknologier. Hvis regionerne planlægger at benytte andre afværgeteknologier, end de der er nævnt i programmet, opfordres de til løbende at sende disse forslag til Miljøstyrelsen. De private bygherrer kan ligeledes løbende indsende forslag til projekter, f.eks. via regionerne. På baggrund af en teknisk faglig gennemgang af de indkomne forslag fra både amterne og private bygherrer udvælges en række lokaliteter med henblik på en nærmere gennemgang. Det er afgørende for udvælgelsen af lokaliteterne, at de er repræsentative for de danske geologiske forhold, samt at forureningstyperne indgår i programmet. Disse kriterier er med til at sikre, at der kan uddrages generelle erfaringer fra projekterne. Herefter prioriteres de projekter, hvor der kan tilknyttes et teknologiprojekt. Når lokalitet og projekt er udvalgt, udarbejder bygherren (som oftest bygherrens rådgiver) og den eventuelle faglige sekretær i samarbejde en projektbeskrivelse for teknologiprojektet. Denne beskrivelse ligger til grund for aftalen om tilskud. Den bygherre (offentlig eller privat), der modtager et tilskud, har bygherrefunktionen for det samlede projekt. I bilag C er vist paradigme for et tilskud. For hver sag indgås der en specifik aftale mellem bygherren (regionen eller andre) og Miljøstyrelsen om udgiftsfordelingen. Udgangspunktet er:
Den bygherre (region, kommune eller privat), der modtager et tilskud, har bygherrefunktionen for det samlede projekt. I bilag B er vist paradigme for et tilskud. 5 Projektforslag for 2010
Det overordnede formål med Teknologiprogrammet er at kunne foretage mere effektive (miljømæssige og økonomiske) undersøgelser og oprensninger af forurenede lokaliteter samt at afprøve nye oprensningsteknologier. Nærværende afsnit indeholder en beskrivelse af en række delområder, indenfor hvilke der overvejes igangsat projekter i 2010. På grund af bevillingens størrelse vil der ikke nødvendigvis kunne igangsættes projekter indenfor alle delområder. 5.1 Teknikker, der overvejes afprøvet i felten i 2010Formålet med feltprojekterne er at afprøve og dokumentere teknikkerne og specielt at vurdere, om de opstillede forudsætninger for anvendelse af den enkelte teknik bliver opfyldt. Resultaterne af feltprojekterne vil, typisk sammen med en litteraturgennemgang, munde ud i generelle udmeldinger (rapporter, vejledninger og lignende) om brugen af metoderne under danske forhold. Antallet af projekter, der kan igangsættes, afhænger af omfanget af de enkelte projekter og dermed udgifterne til disse. Ved afprøvning af teknologierne foretrækkes kortlagte lokaliteter. I bilag C er vist paradigme for beskrivelse af feltprojekter, der søges tilskud til under teknologiudviklingspuljen. Som det fremgår af bilag C, kan ansøgningen enten udformes som et detaljeret projektforslag, der kan danne grundlag for et tilsagn, eller et idéforslag, som efterfølgende kan detaljeres i nødvendigt omfang, ifald det bliver prioriteret til gennemførelse. Undersøgelser Der er behov for at forbedre og afprøve nye undersøgelsesmetoder og redskaber, der kan estimere en forurenings omfang og udbredelse mere præcist, herunder også fx mængde og udbredelse af fri fase med klorerede opløsningsmidler. Dette er nødvendigt ved risikovurdering og dimensionering af afværgeanlæg. Det kan undersøges, hvorvidt der eksisterer forureningsrisiko fra ikke før undersøgte stoffer eller brancher, herunder eksempelvis pesticid problemer i forbindelse med pelsindustriens avlsarbejde (DDT + DDE) eller bioolie. Herunder kan det undersøges, hvilke koncentrationsniveauer, der er at finde i jord og grundvand, samt om der kan lokaliseres hot spots. Afværgetekniker Stimuleret Reduktiv deklorering vinder frem som in situ oprensningsteknik overfor forureninger med klorerede opløsningsmidler. Ved denne metode injiceres næringssubstrat og specielt tilpassede bakterier, hvorved forureningen nedbrydes biologisk under anaerobe forhold. I 2007 blev igangsat et teknologiprojekt om reduktiv deklorering i moræneler og der er tidligere udført projekter med teknikken i sand og kalk-magasiner. Der er behov for at arbejde videre med denne teknik og afprøve og dokumentere den. Emner kan eksempelvis være benyttelse af teknikken under og omkring huse, tidshorisonter for oprensning, optimal håndtering og injektion af substrat og/eller bakterier samt myndighedsforhold ved injektion af donor og bioaugmentation. Ved kemisk oxidation tilsættes forureningszonen oxidationsmidler med det formål at nedbryde kontaminanterne. Kemisk oxidation kan benyttes over for forurening med klorerede opløsningsmidler, olieprodukter, PAH’er og mange pesticider. Der er behov for yderligere afprøvning og dokumentation af kemisk oxidation, herunder vurdering af forskellige oxidationsmidler, yderligere forståelse af afledte geokemiske effekter og optimal håndtering og injektion af kemikalier. Der er fortsat behov for udvikling og afprøvning af metoder til oprensning i lavpermeable aflejringer, herunder forbedret distribution af reaktanter til fx kemisk oxidation. Der er behov for yderligere udvikling af passive (ikke driftskrævende) metoder til håndtering af indeklima- eller grundvandsrisiko, typisk ved restforurening under huse. Desuden er der behov for udvikling og afprøvning af oprensningsmetoder til at håndtere fri fase af klorerede opløsningsmidler. 5.2 Udredningsprojekter for 2009Der overvejes igangsat udredningsprojekter indenfor nedenstående delområder i 2010. Undersøgelse og risikovurdering Risikovurdering er et vigtigt redskab til at bestemme, hvornår en forurening skal ryddes op og til hvilket niveau. Risikovurdering kan desuden bruges til at prioritere imellem forureninger. Det er vigtigt med en videreudvikling af risikovurdering, herunder bestemmelse af nedbrydning i mættet og umættet zone. Dette kan indarbejdes i JAGG. Endvidere er der behov for at se på andre måder end JAGG til at prioritere den offentlige oprydningsindsats på. Eksempelvis er forureningsflux ved at vinde indpas som et supplement til de traditionelle kvalitetskriterier i risikovurdering, men der er stadig en række uafklarede punkter omkring de forskellige fluxbestemmelsesmetoders anvendelighed og de tilknyttede usikkerheder. Der er brug for et modelværktøj til beregning af flux, evt. som en videreudvikling af JAGG, og der er brug for at forbedre de eksisterende metoder til prøvetagning og måling af flux. I første omgang er der behov for at tilvejebringe et fagligt overblik på området. En del forurenende stoffer bliver nedbrudt i jorden ved naturlig nedbrydning. Der er behov for at eftervise den naturlige nedbrydning, således at den kan indarbejdes i risikovurderinger. Der er herunder behov for at dokumentere og kvantificere den naturlige nedbrydning, så det kan dokumenteres, at fx udviklingen i forureningsudbredelse stemmer overens med antagelsen om bionedbrydning. Der er indtil videre sat indledende projekter i gang til at belyse disse forhold for så vidt angår oliekomponenter. Implementering af vandrammedirektiv og habitatdirektiv medfører et større behov for viden om jordforureningers påvirkning af overfladevand og naturområder. I Danmark har man hovedsageligt beskæftiget sig med jordforurening i forhold til grundvand og menneskers sundhed, så der er pt. kun et sparsomt datagrundlag at arbejde ud fra. Der er allerede igangsat projekter for at skaffe en basal viden om emnet, men der bliver formentlig behov for større viden om interaktion mellem grundvand og overfladevand samt transport og udvaskning af forurenede stoffer til overfladevand. Desuden er der brug for en udbygning af tværfaglighed mellem jordområdet og naturområdet. Opbygning af modeller til at beskrive stoftransport og udvaskning af miljøfremmede stoffer fra forskellige jorde kan være relevant, evt. suppleret med en udbygning af JAGG med risikovurdering af overfladevand og naturområder. Dette arbejde afventer dog en igangværende erfaringsindsamling fra ind- og udland. Afværgeteknikker Det er vigtigt at fokusere på en bæredygtig udvikling af afværgeteknikker. Vand og el-forbrug til afværgeanlæg kan minimeres, ligesom en højere anvendelse af in situ teknikker kan reducere transport af forurenet jord. Nogle afværgemetoder såsom termisk oprensning er meget energiforbrugende og dermed CO2-belastende, og det vil være relevant at se på, hvorledes man kan minimere CO2-belastningen fra disse metoder. Der er behov for udvikling af omkostningseffektive metoder til indeklimasikring af boliger på forurenede grunde, gerne ved indhentning af erfaringer fra andre brancher eller områder. Andet I fortsættelse af nye regler om jordflytning, der trådte i kraft i januar 2008, kan der blive behov for projekter, der skaber grundlag for at sikre, at der er tilstrækkelig og miljømæssig acceptabel kapacitet til placering af ren og lettere forurenet jord. Der er behov for udvikling af databaseudveksling i forhold til regionernes digitale indberetning, ROKA og matrikelregistret. Der er udtrykt interesse for en tænketank på jordområdet, hvor et ekspertpanel på jordområdet kan vejlede omkring teknologi. Herved kan der ske målretning og udnyttelse af forskningsresultater til gavn for oprensning i Danmark og til støtte for eksport på området. Der ønskes en udredning af, hvordan sådan et samarbejde kan etableres, og hvad behovet er. Strategiske udredningsprojekter
5.3 Formidling af gennemførte projekter for 2009Information og videnspredning af resultaterne ved de gennemførte projekter sker ved:
6 Organisation6.1 DepotrådetDepotrådet, som miljøministeren udpeger i henhold til “Lov om forurenet jord” skal rådgive ministeren i generelle spørgsmål om teknologiudvikling. I bemærkningerne til lovforslaget står “Der afsættes på Finansloven et beløb til fremme af teknologiudvikling. Bevillingen administreres af Miljøstyrelsen, der forelægger forslag til principper og programområder for Depotrådet”. “ Rådet udarbejder en årlig redegørelse til miljøministeren, og rådet vurderer mere overordnede behov for teknologiudvikling og afgiver hvert år en anbefaling vedrørende principper og programområder, herunder bevillingens fordeling herpå.” Depotrådet har følgende sammensætning:
Teknologiprogrammet indeholder Depotrådets årlige anbefalinger vedr. principper og programområder for teknologiudviklingen. 6.2 Faglig sekretærMiljøstyrelsen udpeger i forbindelse med en række af projekterne en ekstern faglig sekretær, der bistår Miljøstyrelsen ved gennemførelsen af feltprojekterne og er med til at sikre, at projekterne bliver udført på et højt fagligt niveau og i henhold til de opstillede retningslinjer. De faglige sekretærer udpeges på grundlag af personernes faglige viden på området. Bilag A indeholder en liste over de faglige sekretærer. Nedenfor er de faglige sekretærers hovedopgaver beskrevet:
6.3 Styregruppe for feltprojekterneDer nedsættes en styringsgruppe i tilknytning til hvert enkelt feltprojekt og til de fleste udredningsprojekter. Styregruppen for feltprojekterne består af en repræsentant for det amt eller den bygherre, hvor feltprojektet udføres (formand), dennes rådgiver, den eksterne faglige sekretær og Miljøstyrelsen. Styregruppen har til formål at sikre, at der jævnligt sker information/diskussion om projektets stade. Regionen, der tillige er bygherre, skal stå for kontakt til rådgiver, entreprenør, beboere o.s.v. Styringsgruppen for udredningsprojekterne består primært af personer, der har faglig interesse og kompetence indenfor emnet, af enkelte myndighedspersoner og af Miljøstyrelsen. 7 Referencer
Bilag A
I slutningen af 1996 blev Teknologipuljen etableret som et led i organisationsændringen på jordforureningsområdet. I december 1996 udarbejdede Miljøstyrelsen et program for ordningen, som er nærmere beskrevet i Depotredegørelsen om affaldsdepotområdet 1996 (Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1997). I nærværende bilag gives et overblik over de aktiviteter, der er igangsat i 2009. For tidligere igangsatte projekter henvises til teknologiprogrammet for 2009. Alle rapporter og andre publikationer for teknologiudviklingsprojekter bliver løbende lagt på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/ Bilag A indeholder følgende afsnit:
1 Oversigt over indkomne forslag og igangsatte projekter 2009Klik her for at se: Igangsatte feltprojekter 2009. Beløb i kr. inkl. moms.
2 Igangsatte tilskudsprojekter 2009I dette afsnit er beskrevet de nye projekter, Miljøstyrelsen har givet tilskud til i 2009. For hver sag er der angivet projektets titel, tilskudsmodtageren, tilskuddets størrelse incl. moms, Miljøstyrelsens sagsnummer og en kort beskrivelse af projektet. Thoronmålinger i forbindelse med indeklima PCB forurening i jord Termografi og blower door til sporing af indtrængningsveje fra poreluft til indeklima Start- og stopkriterier for oprensning af grundvand Projektet er rettet mod de mindre grundvandstruende forureninger, der med baggrund i Miljøstyrelsens grundvandskriterier skal ryddes op/afværges. Følgende tre spørgsmål søges besvaret: 1) Hvordan kan man transformere grundvandskoncentrationer for de forurenede stoffer i kontrolpunktet til gennemsnitlige koncentrationer i forureningspunktet (kilden)?, 2) Hvordan fastsættes start- og stopkriterier for oprensninger på et miljøøkonomisk forsvarligt grundlag?, samt 3) Hvordan dokumenteres, at oprensningskriterierne er opfyldt. Metode til sporing af konvektive indtrængningsveje fra poreluft til indeklima Indholdsstoffer i klorerede opløsningsmidler Effekt af passiv ventilation ved radonmålinger Risikovurderingsværktøjer til oplandsskala Formålet med projektet er at sammenfatte de hidtidige erfaringer med metoderne og -værktøjerne i Danmark, herunder afdække hvordan de kan udvikles og anvendes i fremtiden. Der fokuseres på forureninger i kildeområdet, i grundvandsmagasinet under forureningskilden, i grundvandsmagasinet nedstrøms forureningen, samt i forhold til et opland, eksempelvis et indvindingsopland til en vandforsyning. Aktiviterne i projektet vil bestå i udredning og belysning af eksisterende danske risikovurderings- /prioriteringsværktøjer, herunder anbefalinger/forslag til kommende udviklingsområder. Punktkilders langtidspåvirkning af grundvandsressourcen 3 Igangsatte udredningsprojekter 2009Nedenfor er beskrevet de udredningsprojekter og andre kontrakter, Miljøstyrelsen har igangsat i 2009. Villaolietankvejledningen – dialogmøder Bionedbrydning - dokumentation Villaolietanksager – erfaringsopsamling på forureningsfaner i grundvandet Jordforurening og overfladevand - økonomiberegninger Jordforureningsredegørelse, depotredegørelse mv. JAGG - revidering af sprækkemodel Opfølgning - kortl. af jordforurening i børneinstitutioner Flyer - sløjfning af visse nedgravede olietanke Modernisering af værditabspjece Faglig sekretær på pilotforsøg ved Høfde 42 Faglig sekretær på dokumentation af bionedbrydning i den umættede zone 4 Publikationer 2009Miljøprojekt nr. 1261, 2009: Statusprojekt - Teknologiudvikling inden for afværgeforanstaltninger over for jord- og grundvandsforureninger i Danmark. NIRAS. Miljøprojekt nr. 1262, 2009: Vurdering af naturlig nedbrydning af PCE i grundvandsmagasin ved isotopfraktionering. DTU Miljø. Miljøprojekt Nr. 1263, 2009: Punktkilder i relation til overfladevand og beskyttede naturområder. Orbicon. Environmental project No. 1264, 2009: Assessment of the Impact of an EC Directive on Priority Substances under the WFD on the Current Regulation of Contaminated Sites. COWI A/S. Miljøprojekt nr. 1265, 2009: Funktionen af den reaktive væg på Vapokon grunden - 7 år efter etableringen. DTU Miljø. Miljøprojekt Nr. 1266, 2009: Optimering og dokumentation af biologisk renseanlæg på Østre Gasværk. Rambøll. Miljøprojekt nr. 1267, 2009: Vurdering af naturlig nedbrydning af tjærestoffer i grundvand. Ringe Tjære- og Asfaltfabrik, Ringe, Fyn. DTU Miljø, GEUS og Orbicon. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2009: Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2009. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 1280, 2009: Fytoremediering af kulbrinte- og anden forurening på nedlagt slamdepot. DHI. Miljøprojekt nr. 1281, 2009: Fytoremediering af PAH- og olieforurening på nedlagt asfaltværk. DMU. Miljøprojekt nr. 1282, 2009: Fytoremediering af olie- og benzinforurening på nedlagt benzinstation. Orbicon A/S. Miljøprojekt nr. 1283, 2009: Fytoremediering - Danske forsøgsoprensninger og international litteraturgennemgang. DMU. Miljøprojekt nr. 1285, 2009: Håndtering af lettere forurenet jord - Fase 1. DHI. Miljøprojekt nr. 1286, 2009: Håndtering af lettere forurenet jord - Supplerende data for udvaskning af uorganiske og organiske stoffer fra jord. DHI. Miljøprojekt nr. 1287, 2009: Håndtering af lettere forurenet jord - Konsekvensvurdering. DHI. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2009: Opfølgning på implementering af den ny metode til analyse for olie i jord - Supplerende undersøgelser. DHI. Miljøprojekt nr. 1294, 2009: Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler. Delrapport I. DTU Miljø. Environmental Project No. 1295, 2009: Model assessment of reductive dechlorination as a remediation technology for contaminant sources in fractured clay: Modeling tool. Delrapport II. DTU Environment. Environmental Project No. 1296, 2009: Model assessment of reductive dechlorination as a remediation technology for contaminant sources in fractured clay: Case studies. Delrapport III. DTU Environment. Miljøprojekt, nr. 1309, 2009: Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager. Dansk Miljørådgivning A/S og NIRAS. Miljøprojekt, nr. 1310, 2009: Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager. Dansk Miljørådgivning A/S. Resumé: Erfaringsopsamlingen viser, at koncentrationerne i poreluften falder markant, især de første 2 år, hvorefter der sker en generel stabilisering på lavt niveau. TVOC er den primære risikokomponent. For benzen og C9/C10-aromater er koncentrationerne under 100 x afdampningskriteriet efter 1 år. 6 mdr. efter olieskaden vil der generelt ikke være risiko for en uacceptabel påvirkning af indeklimaet, hvis forureningen ligger 1 meter under betongulv, og hvis forureningen også er moderat, er koncentrationerne max 8 x afdampningskriteriet efter 1 år. 5 Projekter under Pesticidforskningsprogrammet
Bilag B
I henhold til Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, § 17, stk. 4, skal Miljøstyrelsen hermed give tilsagn om tilskud på i alt kr. excl. moms svarende til kr. incl. moms til under Miljøstyrelsens Teknologiprogram. Nedenfor er nærmere redegjort for tilskuddet. Det afgivne tilsagn om tilskud kan bortfalde og udbetalt tilskud kræves tilbagebetalt, såfremt tilskudsmodtager ej længere opfylder betingelserne for at modtage tilskud eller ikke er i stand til at gennemføre aktiviteten tilfredsstillende. ./. Tilskudsmodtager bedes underskrive og returnere vedlagte acceptskrivelse til Miljøstyrelsen. 1. Projekttitel, projektbeskrivelse og projektperiode. Teknologiprojektets titel er Projektbeskrivelsen er udarbejdet af den I projektbeskrivelsen er de forskellige forsøgsserier beskrevet og der er nærmere gjort rede for formål, indhold, økonomi, tidsplan m.v. Teknologiprojektets overordnede formål er at undersøge Tilskudsmodtager har bygherreansvar og varetager dermed forhandlinger med konsulent samt udarbejdelse af kontrakter m.v. Projektet igangsættes den og afsluttes den 2. Budget og vederlag. Det samlede tilskud er opgjort til kr. excl moms - svarende til kr. incl. moms. ./. Budgettet er nærmere specificeret i vedlagte bilag. Udgifterne fordeler sig i de enkelte finansår, som vist nedenfor: 2008: 2009: Tilskudsmodtager er ansvarlig i relation til underleverandører, herunder bl.a. for at kontrakter indgås på vilkår for så vidt angår pris, garanti, reklamation og ansvar, som efter omstændighederne er sædvanlige og tilrådelige ud fra en sagkyndig vurdering, at kontrakten indgås på normale forretningsmæssige vilkår og at kontraktsummen ikke overstiger det budgetterede beløb. 3. Projektstyring. Tilskudsmodtager er ansvarlig for projektets gennemførelse inden for de anførte tidsmæssige og økonomiske rammer. Såfremt der opstår problemer af f.eks. økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal den pro- jektansvarlige fremkomme med en skriftlig indstilling vedrørende løsning af problemet til Miljøstyrelsen. Tilskudsmodtager har ansvaret for og skal drage omsorg for, at eventuelt udstyr sikres behørigt. Som kontaktperson og projektleder er udpeget fra tilskudsmodtager. Som kontaktperson for Miljøstyrelsen er udpeget . Ændringer i projektet og organisationen skal godkendes af tilskudsmodtager og Miljøstyrelsen. Der nedsættes en styregruppe for teknologiprojektet med fra tilskudsmodtager som formand og med deltagelse af Det er styregruppens ansvar:
4. Ophavsrettigheder. Tilskudsmodtager og Miljøstyrelsen har fælles ophavsret til resultaterne af projektet. Miljøstyrelsen har enhver rettighed til de i denne aftale nævnte produkter med henblik på at udgive disse elektronisk, herunder copyright til illustrationsmateriale m.m. 5. Offentliggørelse. Tilskudsmodtager og Miljøstyrelsen kan efter projektets afslutning anvende og offentliggøre projektets resultater efter eget ønske. Ved projektets afslutning skal tilskudsmodtager aflevere en projektartikel på det sprog (dansk og/eller engelsk), der er angivet i projektbeskrivelsen, jfr. bilag. Projektartiklen(erne) skal være klargjort til udgivelse som selvstændig(e) enhed(er). Projektartiklen(erne) skal være udarbejdet efter Miljøstyrelsens retningslinier ("Forfattervejledning - sådan skriver du en projektartikel/ sammenfatning af rapporter ") og vil blive placeret i Miljøstyrelsens artikeldatabase på adressen www.mst.dk/publikationer/. Vejledningen kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk under 1) "Om Miljøstyrelsen", 2) "Specielt for samarbejdspartnere", 3) Designprogram, logo og retningslinier for opbygning af udgivelser og projektartikler fra Miljøstyrelsen. Ved projektet afslutning skal tilskudsmodtager endvidere aflevere en projektrapport på det sprog, der er angivet i projektbeskrivelsen, jfr. bilag. Projektrapporten kan med fordel anvende projektartiklen som afsnittet "Sammendrag / English summary". Projektrapporten skal være klargjort til trykning eller elektronisk publicering efter retningslini-erne i Miljøstyrelsens vejledning "Publikationers forberedelse til udgivelse", version 3/2004 (PDF format), der kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk under "Om Miljøstyrelsen", 2) "Specielt for samarbejdspartnere", 3) Designprogram, logo og retningslinier for opbygning af udgivelser og projektartikler fra Miljøstyrelsen. Tilskudsmodtager har ansvar for at der læses faglig og sproglig korrektur på projektrapporten, såvel på dansk som på engelsk. ./. Del 1 af det medsendte publikationsskema skal udfyldes af tilskudsmodtager og medsendes projektartikel og -rapport. Så vidt det er muligt skal ovenfor nævnte slutprodukter afleveres samlet til Miljøstyrelsen, i både en udprintet udgave samt i elektronisk udgave, via mail, til aktuelle projektleder. 6. Afregning og betaling. Afregningen foretages årligt til tilskudsmodtager på baggrund af en specificeret regnskabsoversigt. ./. Miljøstyrelsens refusion er yderligere betinget af, at der med regninger fremsendes et udfyldt statusskema efter Miljøstyrelsens retningslinier, jfr. bilag. Overskridelser på grund af pris- og lønstigninger, merforbrug eller andet vil ikke blive dækket af Miljøstyrelsen, medmindre at der på forhånd er indgået supplerende skriftlig aftale herom. Ved regnskabets afslutning skal der foreligge et specificeret slutregnskab for hele projektperioden. Slutregnskabet skal opstilles efter samme model som det budget, tilskuddet er givet på baggrund af med angivelse af eventuelle ændringer. Slutregnskabet skal attesteres af projektlederen og tilskudsmodtagerens ansvarlige ledelse. Såfremt slutregnskabet overstiger kr. 100.000,- excl. moms, skal dette være revideret og påtegnet i overensstemmelse med gældende love og principper for revision. Revisionen og påtegningen skal være udført af enten en registreret eller en statsautoriseret revisor. Udgifter til revision afholdes af tilskudsmodtager. Institutioner, der er undergivet Rigsrevisionens kontrol, kan lade slutregnskabet påtegne af den for institutionens økonomifunktion ansvarlige i stedet for en revisor. Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde en revisionsinstruks for tilskudsordningen. Indtil instruksen foreligger, skal revisionen foretages i overensstemmelse med god revisionsskik, således som den er beskrevet i vedlagte modelinstruks for projekttilskud, som er udsendt af Rigsrevisionen. Miljøstyrelsen vil fremsende revisionsinstruksen for tilskudsordningen, når denne foreligger. Med venlig hilsen BILAG:
Bilag CParadigma Disposition for beskrivelse af feltprojekter
Mulighed for indsendelse af idéforslag Som supplement til de normale detaljerede projektforslag, der er lagt op til i ovenstående paradigma, er der tillige mulighed for at indsende korte (½-1 side) projektforslag på idéstadiet, hvor hovedpunkterne baggrund, formål, lokalitet, teknologiprojekt, tidsplan og økonomi blot er beskrevet overordnet. Såfremt projektidéen efterfølgende prioriteres, kan tilskudsansøgeren udarbejde en mere detaljeret beskrivelse jf. paradigmaet. Bilag DKlik her for at se: Paradigma for budget 1 Klik her for at se: Paradigma for budget 2
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||