|
Emissioner fra træfyrede brændeovne og -kedler 2 SammendragBaggrund og formål Danmark har ratificeret POP-Protokollen under Geneve-Konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening og skal overholde emissionslofterne i NEC-direktivet i 2010. Der er igennem de seneste år gennemført flere informationskampagner om korrekt fyring, ligesom der årligt udskiftes et stort antal gamle brændeovne og -kedler med nye og mere miljøvenlige fyringsanlæg. Bl.a. var der i sidste halvdel af 2008 en skrotningsordning, hvorunder mange gamle brændekedler blev udskiftet. I juni 2008 trådte den nye bekendtgørelse i kraft ”Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion”. Endelig er der såvel i Danmark som i andre Skandinaviske lande gennem de seneste år gennemført en række felt- og laboratorieforsøg med henblik på at få mere og bedre viden om emissionerne fra brændeovne og -kedler. Brændeovne og -kedler står for en væsentlig del af de danske emissioner til luften, navnlig hvad angår PAH, partikler, dioxin og NMVOC, og med et stigende brændselsforbrug er det en stadig større udfordring at nedbringe forureningen. Formålet med nærværende projekt er at tilvejebringe en opdateret opgørelse af brændeforbruget fordelt på den nuværende bestand af brændeovne og -kedler samt undersøge og foreslå en eventuel revision af de respektive emissionsfaktorer. Projektets resultater skal således anvendes som grundlag for opdaterede fremskrivninger af luftemissionerne, den videre indsats for at nedbringe forureningen samt understøtte Danmarks forpligtelse til at redegøre for udviklingen i forbindelse med rapportering i forhold til de internationale forpligtelser. Undersøgelsen For at tilvejebringe en opdateret opgørelse af brændeforbruget fordelt på teknologier er der i kapitel 4 lavet en fordeling med udgangspunkt i Energistyrelsens opgørelse af brændeforbruget samt en analyse af den nuværende bestand af ovn- og kedeltyper. Ud over eksisterende undersøgelser er der i projektet lavet en mindre kvalitativ analyse, hvor 15 skorstensfejermestre – udvalgt tilfældigt i by-, land- og sommerhusområder – velvilligt har delt deres viden. Anden del af projektet er primært et litteraturstudie af diverse undersøgelser af emissionsfaktorer. Med udgangspunkt i nyere studier, målinger og analyser af emissionerne fra brændeovne og -kedler er der i kapitel 5 foretaget en analyse af behovet for at opdatere Danmarks nuværende emissionsfaktorer på partikler, dioxin, VOC og PAH. Hovedkonklusioner Med udgangspunkt i en analyse af bestanden af brændeovne og brændekedler gennemført i 2005 er udviklingen i denne bestand opdateret til 2008-niveau gennem en skorstensfejeranalyse, branche-salgstal mv. Udskiftningen af brændeovnene anslås i perioden til at have været af størrelsesorden 5-8 % pr. år svarende til et niveau på 25.000-40.000 pr. år. Antallet af sløjfninger pr. år rapporteres til ca. at gå op med nyregistreringer, således at den samlede bestand omtrent er konstant. Der synes ikke at være forskel mellem by og land, men udskiftningstakten synes at være lavere i sommerhusområder. Design, mode og miljøhensyn synes at veje tungt som drivende kraft for udskiftning i byområder. Udskiftningen har været størst i 2006-2007 sammenlignet med 2008 pga. økonomikrisen, som naturligvis også har sat sine spor i denne branche. Udskiftningen af brændekedler viser et niveau på 4-5 % pr. år, dog med 2008 på et lidt højere niveau, specielt på grund af skrotningsordningen. Også her peger analysen på, at den samlede bestand omtrentlig er konstant, dvs. gamle kedler udskiftes med nye. Der er ikke i rapporten modelleret på antallet af pillekedler, da emissionen kan bestemmes relativt præcist ud fra salgstal for træpiller alene. Derfor er det konkrete antal mindre relevant.
Note: Resultaterne i tabellen er for 2005 baseret på DMU/TI’s opgørelse mens årene 2006-2008 er modelleret bl.a. på baggrund af interviews med skorstensfejere. Skorstensfejeranalysen peger generelt på en øget miljøbevidsthed og ændrede og forbedrede fyringsvaner blandt brugerne. Den danske kategorisering af brændeovne og brændekedler foreslås ændret til mere specifikke navne ophængt på den eller de standarder, de overholder. Alle nyere studier og forsøg viser, at fyringsmetoden er den dominerende faktor for mængden af partikelemissioner fra brændeovne og -kedler. Dette gælder også for ældre ovne, kedler og pejse. Med den øgede bevidsthed omkring miljø og fyring samt den realiserede teknologiforbedring generelt foreslås det derfor at nedsætte den nuværende emissionsfaktor for partikler fra brændeovne, så den kommer på niveau med EMEP/EEA Emission Inventory Guidebook, 2009, i det følgende kaldt Guidebogen. Endvidere foreslås det at nedsætte partikelemissionsfaktoren for gamle kedler til et niveau, som ligger mellem den nuværende og Guidebogen. Med hensyn til emissionsfaktorerne for dioxin findes der kun få nyere målinger, og disse giver ikke et klart billede af dioxin-emissionen fordelt på de enkelte teknologier. Der er foreslået to justeringer for at bringe emissionsfaktorerne i overensstemmelse med guidebogens anbefalinger. Der ikke på baggrund af nyere danske og udenlandske undersøgelser belæg for at foreslå ændringer til emissionsfaktorerne for PAH for brændeovne. Nye danske målinger på kedler viser et meget højt niveau for PAH-emissioner fra gamle kedler. Da der ikke hidtil er sondret mellem emissionen fra gamle kedler med eller uden akkumuleringstank, foreslås det at hæve emissionsfaktoren for gamle kedler uden akkumuleringstank. Da eksisterende emissionsfaktorer for nye kedler har været optimistiske, forslås det at hæve disse. Alle nyere målinger og undersøgelser vedrørende emissionerne af NMVOC viser et klart faldende niveau for nyere brændeovne sammenlignet med ovne af ældre dato. Den danske emissionsfaktor for DS-mærkede ovne fra 1990-2005 foreslås derfor nedsat til et lidt lavere niveau. På den anden side foreslås emissionsfaktoren for gamle kedler uden akkumuleringsstank sat op i forhold til nuværende niveau, da der ikke i de nuværende emissionsfaktorer er sondret mellem kedler med og uden akkumuleringstank, og svenske undersøgelser viser væsentligt højere emissionsniveau for kedler uden akkumuleringstank. Projektresultater Det samlede forbrug af brænde og træpiller opgøres i Energistatistikken af Energistyrelsen. I perioden 2005-2008 er der i henhold hertil sket en stigning i forbruget af brænde på ca. 39 % og en stigning i forbruget af træpiller på ca. 23 %. Ud fra resultaterne af skorstensfejerundersøgelsen er træforbruget fordelt på teknologier i nedenstående tabel.
Projektets anden del består af et litteraturstudie omkring nyere undersøgelser og målinger, der kunne give anledning til en evt. revision af DMU's nuværende emissionsfaktorer. I tabellen herunder er projektets forslag til nye emissionsfaktorer oplistet og markeret. Klik her for at se: Tabel 3: Forslag til nye emissionsfaktorer.
|