Variationer i poreluftens forureningsindhold. - Spor 1. Opstilling af modelscenarier, udvælgelse af modeller og modelberegninger.

7 Konklusion

7.1 Beregningsmodeller

Der er gennemført et litteraturstudie til kortlægning og beskrivelse af, hvilke analytiske og numeriske modeller til beregning af porelufttransport, der i dag finder anvendelse. Meget få modeller er i stand til at simulere specielt advektiv transport i gasfasen, og kun en enkelt model udviklet af Abreu og Johnson i USA /Abreau og Johnson, 2005/ giver mulighed for specifikt at inkludere en bygning med sprækker som en randbetingelse. Baseret på denne gennemgang, og ønskerne i følgegruppen, blev det besluttet at anvende Abreau og Johnson modellen. Samtlige simuleringer i denne rapport er således udført af hovedforfatteren til modellen, Lilian Abreau fra firmaet GeoSyntec i USA. Adgangen til koden, der ligger til grund for modellen, er ikke helt afklaret på nuværende tidspunkt, men EPA i USA har vist interesse for at udarbejde et brugerinterface og udgive modellen som freeware.

7.2 Barometerskabte variationer i poreluft- og indeklimakoncentrationer

Den barometer-inducerede tidslige variation i poreluftkoncentrationen og indeluften i en evt. bygning af en VOC er beregnet for i alt 20 scenarier, med kombinationer af parametre, der skal afdække de mest kritiske kombinationer.

I nogen dybde under en kælder (>0,5 m) og i nogen afstand fra en bygning (>1 m) er der fundet en tidslig variation i poreluftkoncentrationen omkring middelværdien (ß) på mindre end 1%. Dette svarer til en faktor (d) på mindre end 1,01 mellem den højeste og laveste koncentration. Selv for situationer uden bygninger, hvor der modelteknisk kunne anvendes en noget større variation i barometersignalet, sås kun en tilsvarende variation. I umiddelbar nærhed af en sprække i gulvet – uanset placering, er der fundet en tidslig variation i poreluftkoncentrationen omkring middelværdien (ß) på mindre end 82,5%. Dette svarer til en faktor (d) på mindre end 10 mellem den højeste og laveste koncentration.

Det konkluderes derfor, at de største variationer i jorden optræder i nærheden af sprækker, hvor den advektive luftstrømning er dominerende, mens der generelt ses mindre variationer i den umættede zone, hvor diffusion er den dominerende transportproces. Således konkluderes det, at variationen i poreluftkoncentrationen i den umættede zone generelt er under 82,5% omkring middelværdien – hvilket svarer til en faktor på mindre end 10 mellem den højeste og laveste koncentration.

For koncentrationen i bygningen er der fundet en tidslig variation i koncen-trationen omkring middelværdien (ß) på mindre end 91,6%. Dette svarer til en faktor (δ) på mindre end 23 mellem den højeste og laveste koncentration. Det konkluderes således, at variationen i koncentrationen i en bygning generelt er større end i jorden, og at denne variation er kontrolleret af bl.a. trykket i huset, luftskiftet i huset, sprækkens størrelse og jordens permeabilitet.

Sammenfattende konkluderes det derfor, at den tidslige variation i poreluft-koncentrationen i den umættede zone må forventes at være mindre end ca. 82,5% omkring middelværdien – hvilket svarer til en faktor på mindre end ca. 10 mellem den højeste og laveste koncentration. Dette en væsentlig mindre variation end hvad der blev konkluderet i bl.a. Poreluftprojektet /Miljøstyrelsen, 2006/, idet der her blev konkluderet at være en målbar variation på 2-4 størrelsesordner – svarende til en faktor 100 til 10000 gange.

7.3 Rumlig variation i poreluftkoncentrationen

Den rumlige variation i poreluftkoncentrationen i jorden – både med og uden bygninger, og med variationer i de enkelte parametre, er belyst ved samtlige 50 scenarier.

Det kan konkluderes, at en bygning med kælder vil påvirke både den horisontale og vertikale koncentrationsfordeling lige omkring og under huset – og i større grad end en bygning uden kælder.

Det konkluderes videre, at specielt kildeplaceringen i den umættede zone og lagdelinger (geologisk heterogenitet) samt aerob nedbrydning kan have en stor indflydelse på både den horisontale og vertikale koncentrationsfordeling lige omkring og under huset. Både den horisontale og vertikale variation kan således i nogle tilfælde variere en størrelsesorden over 10 cm, mens denne variation i andre situationer ses over en afstand over 10 m.

 



Version 1.0 Maj 2010, © Miljøstyrelsen.