| Til bund | | Forside |

Miljøprojekt nr. 1328, 2010

Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

Summary and conclusions

1 Baggrund og formål

• 1.1 Baggrund
• 1.2 Formål

2 Metodik

• 2.1 Terminologi – begrebsapparat
• 2.2 Grundmateriale til opgørelsen 2005. Fase 1
  • 2.2.1 Liste med varegrupper på NRNR koder – Trin 1
  • 2.2.2 Liste med materialebestemte varer – Trin 2
  • 2.2.3 Materialebestemt forbrugsmængde - Trin 3
  • 2.2.4 Emballagedata - Trin 4
  • 2.2.5 Bruttopopulation – Trin 5a
  • 2.2.6 Indsamlede mængder til genanvendelse – Trin 5b og Trin 5c
• 2.3 Grundmateriale til fremskrivning 2008–2020. Fase 2
  • 2.3.1 Forsyningsmængde 2001-2007 - Trin 6 og 7
  • 2.3.2 Sammenstilling og korrektion af tidsrække – Trin 8
  • 2.3.3 Opstilling af levetidsprofiler – Trin 9
  • 2.3.4 Beregning af affaldsmængder 2008-2020 – Trin 10

3 Vareforbrug 2005

• 3.1 Samlet tilgang og anvendelse af varer i 2005
  • 3.1.1 Vareforbrug fordelt på sektorer i 2005 –Trin 1
  • 3.1.2 Vareforbrug i husholdningerne 2005 – Trin 1
• 3.2 Korrigeret vareforbrug og projektets
• 3.3 Materialesammensætning
  • 3.3.1 Varers materialesammensætning 2005 – Trin 3
  • 3.3.2 Emballagers materialesammensætning 2005 - Trin 4
• 3.4 Husholdningernes forbrug fordelt på materialer i 2005
  • 3.4.1 Mængden af fokusmaterialer i husholdningerne 2005 – Trin 5a

4 Model til fremskrivning

• 4.1 Modeller
• 4.2 Valg af model
• 4.3 Økonomisk udvikling
• 4.4 Fremskrivningsprofil

5 Forsynings- og affaldsmængden 2005, 2012 og 2020

• 5.1 Fokusmaterialer og andre materialer i varer og affald
• 5.2 Varer og affald fordelt på de 4 fokusmaterialer
• 5.3 Mængden af de 4 fokusmaterialer i affaldet
  • 5.3.1 Sammensætning af affald 2005
  • 5.3.2 Sammensætning af affald 2012
  • 5.3.3 Sammensætning af affald 2020
  • 5.3.4 Sammensætning af fokusmaterialer i affald 2005, 2012 og 2020

6 Indsamlede materialer til genanvendelse 2005

• 6.1 Indsamlet til genanvendelse
  • 6.1.1 Fokusmaterialerne – Trin 5c
  • 6.1.2 WEEE-produkter
  • 6.1.3 Personbiler
• 6.2 Indsamlingseffektivitet – Traditionel afgrænsning
• 6.3 Indsamlingseffektivitet – Udvidet afgrænsning
  • 6.3.1 Udnyttelse af metaller i forbrændingsslaggen
  • 6.3.2 Omfordeling af affald tilført genbrugsstationer
  • 6.3.3 Skrottede biler som en del af affald fra husholdninger
• 6.4 Status og nye mål i Affaldsdirektivet
  • 6.4.1 Status 2005
  • 6.4.2 Forventet status 2012
  • 6.4.3 Forventet status 2020

7 Alternative beregninger

• 7.1 Ændring i forbrugsmønster for to varegrupper
• 7.2 Emballage 2012 og 2020
• 7.3 Aviser, ugeblade og reklamer 2012 og 2020
• 7.4 Samlet effekt af de 2 alternativer

8 Diskussion

• 8.1 Husholdningsaffald eller affald fra husholdninger
• 8.2 Metoden
  • 8.2.1 Forbrug af varer i den private husholdning.
  • 8.2.2 Afgrænsning af varegrupper
  • 8.2.3 Emballage
• 8.3 Materialesammensætning
• 8.4 Fremskrivningsmetode
• 8.5 Levetid og levetidsprofil
• 8.6 Genanvendelse af jern og metal i forbrændingsslaggen
• 8.7 Når vi målene i 2012 og 2020?
  • 8.7.1 Ændret sammensætning af emballager
  • 8.7.2 Mindre papir
  • 8.7.3 Behov for mere effektive indsamlingsordninger
  • 8.7.4 Retursystemer
• 8.8 Grænsehandlen

9 Konklusion

• 9.1 Forsyningen 2005
• 9.2 Frem- og tilbageskrivning
• 9.3 Affald
• 9.4 Genanvendelsesmål

10 Litteraturliste

Bilag 1: Datagrundlag

• 1.1 Projektets forudsætninger
  • 1.1.1 Tidslinie
  • 1.1.2 Forbrug
  • 1.1.3 Materialesammensætning
  • 1.1.4 Levetid
• 1.2 Nationalregnskabsstatistikken
  • 1.2.1 Beregning af andelen af det private forbrug
  • 1.2.2 Konsolidering
  • 1.2.3 Data
• 1.3 Emballageforsyningen
  • 1.3.1 To formål
  • 1.3.2 Tidsrække
  • 1.3.3 Emballagedata
  • 1.3.4 Konsolidering
• 1.4 Data for materialesammensætning
  • 1.4.1 Kilder om materialesammensætning
  • 1.4.2 Varegrupper indeholdende ét materiale
  • 1.4.3 Vores skøn
  • 1.4.4 Usikkerhed
• 1.5 Data for levetider
  • 1.5.1 Kilder til levetidsdata
  • 1.5.2 Beregninger og usikkerhed
  • 1.5.3 Usikkerhed
• 1.6 Data for indsamlet mængde til genanvendelse

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Forord

Miljøstyrelsen har ønsket at der uarbejdes en beregningsmetode som kan dokumentere forsyningsmængder af papir, plast, glas og metal i husholdningsaffald. Forventninger til udviklingen i mængden af de nævnte fraktioner i husholdningsaffald og lignende skal vurderes for årene 2012 og 2020. Vurderingen vil give et fingerpeg om Danmark kan opfylde Affaldsdirektivets mål om 50 % genanvendelse af materialerne i husholdningsaffaldet i 2020.

Følgende aktiviteter er gennemført i projektet:

• Opstilling af en beregningsmetodik
• Kortlægning af vareforbruget i husholdningerne 2005
• Kortlægning af vareforbruget i husholdningerne 2001-2007
• Kortlægning af emballageforbruget i husholdningerne 2001-2007
• Bestemmelse af materialer i varer
• Fastlæggelse af produkters levetid
• Afgrænsning af varegrupper, der indeholder materialerne papir, plast, glas og metal
• Valg af fremskrivningsmodel, herunder fastlæggelse af fremskrivningsparametre
• Fremskrivninger af husholdningernes forsynings- og affaldsmængde for 2012 og 2020.

Fremgangsmåde

Projektet har anvendt dataudtræk fra Danmarks Statistik, fra Emballageforsyningens database og fra ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse i Miljøstyrelsen). Oplysninger om levetid og materialeanvendelse er hentet fra publicerede rapporter samt via internettet.

Arbejdsgruppe

Projektets metodik og resultater er drøftet i en gruppe bestående af:

Lone Lykke Nielsen, Miljøstyrelsen (formand)
Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen
Ole Kaysen, Econet AS
Claus Petersen, Econet AS.

Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder.

Econet AS har været projektansvarlig og udførende med Ole Kaysen som projektleder.

Projektet er startet i maj og afsluttet i august måned.

Rapportens opbygning

Kapitel 1 redegør kort for baggrunden for projektet. EU’s affaldsdirektiv af 19. november 2008 indeholder en bestemmelsen om at 50 % af visse materialer i husholdningsaffaldet skal indsamles til genanvendelse i 2020.

Kapitel 2 er en gennemgang af projektets metodik, der illustrerer hvordan data fra forskellige kilder kobles sammen. Der gives en oversigtlig beskrivelse af datagrundlaget.

Kapitel 3 kortlægger vareforbruget i husholdningerne i 2005. Kortlægningen baserer sig på data fra Danmarks Statistik og Emballageforsyningen 2005. Forsyningsmængden bliver fordelt på varegrupper og materialer.

Kapitel 4 drøfter forslag til fremskrivningsprofiler, og der vælges en profil til de videre beregninger.

Kapitel 5 er et resultatafsnit. Det fremgår hvordan forsyningsmængden udvikler sig i 2012 og 2020 under den valgte profil. Resultatet sammenholdes med to andre potentielle udviklingsforløb. Kapitlet indeholder ligeledes en opgørelse over affaldsmængden og dens sammensætning på materialer 2012 og 2020.

Kapitel 6 beregner indsamlingseffektiviteten for 2005 ved at sammenholde indsamlede mængder til genanvendelse med den beregnede affaldsmængde for 2005. Der beregnes på effektiviteter under forskellige forudsætninger.

Kapitel 7 er en illustration af hvilken betydning det har for den gennemførte fremskrivning, hvis udviklingsforløbet for 2 varegrupper adskiller sig fra det udviklingsforløb, der er indeholdt i den valgte fremskrivningsprofil.

Kapitel 8 diskuterer betydningen af de mange valg, der er truffet undervejs i projektet. Der tænkes her på de forudsætninger, afgrænsninger i forhold til definition af husholdningsaffald samt valg af fremskrivningsprofil, der får betydning for størrelsen af de beregnede resultater.

Kapitel 9 samler projektets vigtigste konklusioner.

Bilag 1 er en uddybende beskrivelse af de overvejelser, afgrænsninger og beregningsmæssige forudsætninger, der er foretaget med henblik på at etablere et beregningsgrundlag for opgørelserne i 2005, 2012 og 2020. Bilaget beskriver videre den datatilpasning, der er gennemført for at danne tidsrækken for forsyningsmængden 2001-2007.

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund og formål

Det reviderede Affaldsdirektiv, der skal implementeres i løbet af 2010 sætter nye mål for genanvendelse af affald. Direktivet indeholder en formulering om at der senest i 2020 sker en genanvendelse på mindst 50 % af materialerne glas, metal, papir og plast fra husholdningerne. Det indebærer, at der senest i 2015 skal indføres særskilt indsamling for disse materialer. Grundtanken bag dette tiltag er, at det skal indgå som et led i de samlede bestræbelser på at opnå et europæisk genanvendelsessamfund med høj ressourceeffektivitet.

Det har ikke været muligt med det tidligere vidensgrundlag at konkludere om Danmark kan leve op til målet om 50 %’s genanvendelse i 2020. Derfor har Miljøstyrelsen med dette projekt ønsket at bidrage til en foreløbig afklaring af om dette er muligt. Projektet skal fremlægge beregningsmetoder for forsyningsmængder herunder de afledte affaldsmængder for materialerne glas, metal, papir og plast. Beregningerne er gennemført for 2012 og 2020.

Undersøgelsen

Projektet benytter tilgængelige data fra Danmarks Statistik i kombination med emballagedata samt udtræk fra Miljøstyrelsens ISAG database. Data for produkters materialesammensætning og levetider er nødvendige, når vi fremskriver forsyningen og affaldsmængden beregnet på de ønskede materialer. Der er derfor indsamlet oplysninger fra flere kilder, som kompletterer data. I projektet indgår over 300 varegrupper, hvor materialesammensætning og levetid er bestemt. Desuden er forsyningsmængden kortlagt for perioden 2001-2007.

Projektet ser kun på den del af forsyningen (vareforbruget) i husholdningerne, hvor produkterne indeholder mindst ét af de nævnte materialer (glas, metal, papir/pap og plast). Disse materialer bliver i projektet kaldt fokusmaterialer.

I undersøgelsen indgår også den emballage, der følger med de produkter eller varer som husholdningerne forbruger. Emballagen er medtaget for alle produkter uanset om den vare, emballagen følger, indeholder fokusmaterialer eller ej.

Der er anvendt en enkel model til fremskrivning af affaldsmængden i 2012 og 2020 og modellen er designet således, at det er muligt for interesserede problemfrit at gennemføre tilsvarende beregninger på det foreliggende datagrundlag – og med samme resultat.

Hovedkonklusioner

Undersøgelsen har i princippet 2 formål, nemlig at demonstrere en beregningsmetode samt at dokumentere om Danmark kan opfylde målsætningen om 50 % genanvendelse i 2020.

Undersøgelsen viser, at den opstillede metode er praktisk anvendelig til beregning af den fremtidige affaldsmængde. Metoden er enkel og det er let at ændre på beregningsforudsætninger såvel som på inputdata, idet antallet af varegrupper kan justeres, og det er muligt at udvide tidsrækken af historiske forsyningsdata. Det er derfor muligt at foretage alternative beregninger eller opdatere modellen med nyere data. Hvis Affaldsdirektivet (Kommissionen) endeligt fastlægger kriterierne for hvordan vareforbruget i husholdningerne skal afgrænses kan der være behov for at justere de nu gennemførte beregninger.

Undersøgelsen viser, at det er muligt at opfylde genanvendelsesmålsætningen i 2020 under forudsætning af, at den relative sammensætning af materialerne glas, metal, papir og plast ikke ændrer sig væsentligt frem til 2020. Alternative realistiske udviklingsforløb for 2 store varegrupper viser dog, at materialesammensætningen kan ændres på en sådan måde, at det vil blive nødvendigt at etablere mere effektive indsamlingsordninger rettet mod fx plast, hvor indsamlingseffektiviteten i dag ikke er særlig høj.

Beregningerne viser imidlertid også, at afgrænsningen af relevante varegrupper kan få betydning for målopfyldelsen samt at beregningen af mængden af indsamlede materialer til genanvendelse også kan være afgørende. Indgår fx toiletpapir som en del af forsyningsmængden eller bør det holdes ude, fordi toiletpapir typisk ikke ender som husholdningsaffald men i spildevandet? Bør udnyttelse af metal fra slaggeresten indgå i mængde indsamlet til genanvendelse?

Projektresultater

Affald og sammensætning

Projektet opstiller en fremskrivningsprofil (5-0-3 %), der anvendes på den historiske tidsrække, der indeholder forsyningen i husholdningerne 2001-2007.

Den valgte profil tilbageskriver forsyningen med 5 % fra 2000 til 1975. Forsyningen fremskrives her med 0 % for perioden 2008-2010 og med 3 % fra 2011 til og med 2020. Resultatet fremgår af Tabel 0-1. Den forventede stigning i affaldsmængden af fokusmaterialer er på 320.841 tons i løbet af perioden svarende til en årlig gennemsnitlig vækst på 1,1 %.

Sammensætningen af fokusmaterialer forventes at ændre sig i perioden 2005 til 2020. Den største relative stigning vil formentlig ske for plast. Udviklingen går mod en stigende mængde plast blandt fokusmaterialerne og da indsamlingseffektiviteten for plast er markant lavere for plast end for de andre fokusmaterialer må der fremover være fokus på mere effektive ordninger for plast, hvis indsamlingseffektiviteten skal opretholdes.

Alle varegrupper er fremskrevet med den samme vækstprocent. I undersøgelsen er virkningen af et alternativt vækstforløb for 2 store varegrupper vurderet. Der er set på udviklingen i emballagemængden henholdsvis udviklingen i forbruget af aviser, ugeblade, reklamer etc. Netop disse varegrupper forventes at udvikle sig anderledes end de generelle udviklingstræk.

Figur 0-1. Udviklingen i affaldsmængden 2020 (henholdsvis uden og med ændringer ifht fremskrivningsprofilen).

For emballager mener branchefolk, at sammensætningen ændres, idet der sker en udfasning af navnlig glas men også i en vis udstrækning af metal. Forbruget af aviser, reklamer o. lign (målt i mængde) forudses at falde på grund af vigende annoncering. Disse trends er der regnet på og ændringer i sammensætningen er illustreret i Figur 0-1.

Figuren viser affaldsmængdens størrelse i henholdsvis 2005 og 2020 som den udvikler sig under den anvendte fremskrivningsprofil - samt affaldsmængden i 2020, hvor emballagesammensætningen er ændret og hvor forsyningen af aviser og ugeblade er reduceret ifht. 2005.

Genanvendelsesmål

Undersøgelsens resultater peger på, at Danmark tilsyneladende kan opfylde målet om 50 % genanvendelse. Vurderingen er baseret på en sammenstilling af oplysninger om indsamling af genanvendelige materialer til genanvendelse i 2005, 2012 og 2020 og de beregnede affaldsmængder for samme år.

Fra Tabel 0-2 kan det udledes, at den samlede indsamlingseffektivitet af fokusmaterialer fra husholdninger i 2005 er beregnet til 51,8 % (44,6 + 3,3 + 3,9). Forudsætningen er, at vi her medregner metaludvinding fra slagge samt at andelen af biler, der ophugges, andrager 91 %.

På samme måde kan indsamlingseffektiviteten beregnes til 50,1 % i 2012 og 50,8 % i 2020.

Hvis materialesammensætningen i perioden 2005-2020 ændres fx mod en større relativ andel af plast stiller denne udvikling større krav til de fremtidige indsamlingssystemer, fordi indsamling af plast traditionelt er vanskelig.

Summary and conclusions

Background and purpose

The revised Waste Directive to be implemented during 2010 sets new targets for the recycling of waste. The directive states that by 2020, at least 50% of the materials glass, metal, paper and plastics from households must be recycled. This implies that separate collection of these materials must be introduced by 2015. The basic idea behind this initiative is that it should form part of the overall efforts to achieve a recycling society in Europe with high resource efficiency.

It has not been possible on the basis of the previous knowledge foundation to conclude whether Denmark could live up to the goal of 50% recycling by 2020. With this project, therefore, the Danish Environmental Protection Agency wishes to contribute to a preliminary clarification of whether this is possible. The project sets out methods of calculation for the supply volumes, including the derived volumes of waste, for the materials glass, metal, paper and plastics. The calculations have been carried out for the years 2012 and 2020.

The study

The project utilises accessible data from Statistics Denmark, in combination with packaging data and data extractions from the Environmental Protection Agency's ISAG database. Data for product material composition and lifetimes are required in order to extrapolate the supply and waste volumes calculated for the relevant materials. Information has therefore been collected from several sources to complete the data. The project encompasses more than 300 product categories, for which the material composition and lifetimes have been determined. The supply volumes have also been determined for the period 2001-2007.

The project examines only that part of the supply (product consumption) in households for which the products contain at least one of the relevant materials (glass, metal, paper/cardboard and plastics). In the project, these materials are termed focus materials.

The study also encompasses the packaging which accompanies products or goods consumed by the households. The packaging is included for all products, regardless of whether or not the product that the packaging accompanies contains focus materials.

A simple model has been utilised to extrapolate waste quantities for 2012 and 2020. The model is designed to make it possible for interested parties to easily implement similar calculations on the existing data foundation – and with the same result.

Main conclusions

In principle, the study has two objectives: to demonstrate a method of calculation, and to establish whether Denmark can achieve the objective of 50% recycling by 2020.

The study shows that the method applied is workable for the calculation of future waste quantities. The method is simple, and it is easy to modify the assumptions and input data, as the number of product categories can be adjusted, and it is possible to extend the time series of historical supply data. It is therefore possible to perform alternative calculations, or update the model with more recent data. If the Waste Directive (European Commission) lays down final criteria for how product consumption by households should be defined, it may be necessary to adjust the completed calculations.

The study shows that it is possible to meet the recycling target in 2020, assuming that the relative composition of the materials glass, metal, paper and plastics does not change significantly before 2020. Alternative realistic development scenarios for two large product categories, however, show that the material composition may change in such a way as to make it necessary to establish more efficient collection schemes targeting, for example, plastics, for which the current collection efficiency is not very high.

The calculations also show that the definition of relevant product categories may have an influence on the achievement of the goal, and that the calculation of the volume of materials collected for recycling can also be crucial. Should toilet paper, for example, be included as part of the supply volume, or should it be omitted, because it does not usually end up as household waste, but in the wastewater? Should the extraction of metal from slag be included in the amounts collected for recycling?

Project results

Waste and composition

The project establishes an extrapolation profile (5-0-3%), which is applied to the historical time series covering supplies in households in the period 2001-2007.

The selected profile retropolates the supply by 5% from 2000 to 1975. The supply is extrapolated here by 0% for the period 2008-2010, and by 3% for the period from 2011 up to and including 2020. The result is shown in Table 0-1. The anticipated increase in the volume of waste for focus materials is 320,841 tonnes during the period, corresponding to an average annual growth rate of 1.1%.

The composition of the focus materials is expected to change over the period 2005 to 2020. The largest relative rise will probably occur within plastics. The trend is towards increasing amounts of plastic materials, and as the collection efficiency for plastics is significantly less than for the other focus materials, it will be necessary in future to focus on developing more efficient collection schemes for plastics if the collection efficiency is to be maintained.

Growth in all product categories has been extrapolated with the same percentage increase. The study has evaluated the effect of an alternative growth scenario for two large product categories. Trends in packaging volume and consumption trends for newspapers, magazines, advertising, etc., have been examined. These product categories are expected to show patterns of development which deviate from the overall trends.

Figure 0-1. Growth in waste volumes, 2020 (with and without changes in accordance with the extrapolation profile).

In the case of packaging, professionals in the field believe that the composition will change, since there will be a phasing out of glass, in particular, but also to some extent of metal. Consumption of newspapers, advertising and the like (measured by volume) is predicted to fall due to declining advertising. Calculations of these trends have been undertaken, and the changes in composition are illustrated in Figur 0-1.

The figure shows the trends in the volume of waste generated in 2005 and 2020, respectively, in accordance with the extrapolation profile used, and the volume of waste in 2020 assuming that the composition of the packaging is changed and the supply of newspapers and magazines falls in relation to 2005.

Recycling goals

The results of the study indicate that Denmark will apparently be able to meet the target of 50% recycling. This assessment is based on a collation of information on the collection of recyclable materials for recycling in 2005, 2012 and 2020, and the estimated waste volumes for the same years.

From Table 0-2 it can be deduced that the overall collection efficiency of focus materials from households in 2005 is estimated to be 51.8% (44.6 + 3.3 + 3.9). The underlying assumptions are that metal extraction from slag is included, and that the proportion of cars scrapped is 91%.

In the same way, the collection efficiency is calculated to be 50.1% for 2012 and 50.8% for 2020.

If the material composition changes in the period 2005-2020, producing, for example, a greater relative share of plastics, this will increase the demands on future collection systems, as the collection of plastics has traditionally been difficult.

1 Baggrund og formål

• 1.1 Baggrund
• 1.2 Formål

1.1 Baggrund

I det ny Affaldsdirektiv[¹], som skal implementeres i løbet af 2009-2010, er der sat nye mål for genanvendelse af visse fraktioner i husholdningsaffald.

I henhold til artikel 10, stk. 2 i direktivet, indføres der senest i 2015 særskilt indsamling for som minimum følgende; papir, metal, plastic og glas. Det hedder her:

Stk. 2. For at sikre overensstemmelse med målene i dette direktiv og som led i bestræbelserne på at opnå et europæisk genanvendelsessamfund med høj ressourceeffektivitet træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at følgende mål nås:

a) senest i 2020, at forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelsen af affaldsmaterialer som minimum f.eks. papir, metal, plastic og glas fra husholdninger og om muligt fra andre kilder, såfremt disse affaldsstrømme svarer til affald fra husholdninger, skal øges til samlet mindst 50 vægtprocent.

Miljøstyrelsen ønsker at få en vurdering af om Danmark kan nå direktivets nye mål.

1.2 Formål

Projektet skal bidrage til implementeringen af Affaldsdirektivet. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre om Danmark kan leve op til målet og der skal derfor foretages en beregning af forsyningsmængderne og en opgørelse af genanvendelsen af materialerne papir, plast, glas og metal i husholdningsaffald.

Levetiden for de forskellige produkter, der indeholder materialerne skal opgøres, således at mængden af de nævnte fraktioner i affaldet kan beregnes. Forventninger til udviklingen i mængden af de nævnte fraktioner i husholdningsaffald og lignende skal vurderes med henblik på at undersøge om Danmark indfrier målene i 2012 og 2020.

[1] Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

2 Metodik

• 2.1 Terminologi – begrebsapparat
• 2.2 Grundmateriale til opgørelsen 2005. Fase 1
  • 2.2.1 Liste med varegrupper på NRNR koder – Trin 1
  • 2.2.2 Liste med materialebestemte varer – Trin 2
  • 2.2.3 Materialebestemt forbrugsmængde - Trin 3
  • 2.2.4 Emballagedata - Trin 4
  • 2.2.5 Bruttopopulation – Trin 5a
  • 2.2.6 Indsamlede mængder til genanvendelse – Trin 5b og Trin 5c
• 2.3 Grundmateriale til fremskrivning 2008–2020. Fase 2
  • 2.3.1 Forsyningsmængde 2001-2007 - Trin 6 og 7
  • 2.3.2 Sammenstilling og korrektion af tidsrække – Trin 8
  • 2.3.3 Opstilling af levetidsprofiler – Trin 9
  • 2.3.4 Beregning af affaldsmængder 2008-2020 – Trin 10

Projektet er inddelt i to faser. I den første fase udfører vi de grundlæggende dataudtræk og vi etablerer en datafil til tabellering af forbruget i husholdningerne i 2005. I den anden fase fremskriver vi forsynings- og affaldsmængderne til 2020 på baggrund af et forenklet fremskrivningsværktøj.

I afsnit 2.1 definerer vi de hyppigst anvendte begreber. I afsnit 2.2 gennemgår vi den valgte fremgangsmåde, der etablerer et grundmateriale til opgørelsen for 2005 henholdsvis grundmateriale til fremskrivning 2008-2020.

2.1 Terminologi – begrebsapparat

Projektet omhandler fremskrivning af husholdningsaffald på baggrund af forbruget af varer i private husholdninger. Vi anvender en række udtryk i rapporten som det er relevant at definere inden.

Husholdningsaffald

I projektet har vi valgt – i overensstemmelse med dansk tradition – at opgøre mængden af de fire fokusmaterialer (papir, plast, glas og metal) ud fra hvad der normalt kunne optræde som ”husholdningsaffald”. Husholdningsaffald dækker her affaldstyperne: dagrenovation, storskrald, haveaffald, affald fra genbrugsstationer o.l.

Forsyningsmængde. I projektets titel nævnes udtrykket ”forsyningsmængde”. Herved forstår vi den mængde af varer som købes eller på anden måde tilgår husholdningen i et givent år. I projektet anvender vi ”markedsført mængde” og ”forbruget af varer” synonymt med forsyningsmængde.

Vare. En vare er et emne som husholdningen typisk erhverver sig mod betaling. Inkluderer også fx reklamer, distriktsblade etc., selv om de leveres gratis.

Projektets population udgøres ideelt af antallet af enkeltvarer (defineret som et positionsnummer i vare- og udenrigshandelsstatistikken). Denne definition er det imidlertid ikke praktisk mulig at opretholde. Vi benytter i stedet udtrykket ”varegruppe”, som vi definerer som en gruppe bestående af flere varer (varepositionsnumre) tilhørende en hovedgruppe. I projektet anvendes. ”varer” eller ”produkter” synonymt med varegruppe/varegrupper.

Hovedgrupper. Der findes i alt ca. 100 hovedgrupper i varenomenklaturen. En hovedgruppe defineres ved de første to positioner ud af 10 positioner i en vares positionsnummer. En vare (varepositionen) kan kun optræde i én og samme hovedgruppe. Hovedgruppeinddelingen (og de tilknyttede varepositioner) har et materialebaseret udgangspunkt.

Materialer. Vi beregner forbruget i de private husholdninger fordelt på fire materialer, nemlig glas, metal, papir og pap samt plast. Vi kalder disse fire materialer for ”fokusmaterialer”.

Materialebestemmelse. Begrebet benytter vi, når vi vurderer hvilke materialer en vare/produkt er produceret af.

Emballage. Når husholdningen køber en vare er den ofte emballeret. Emballagen følger varen og opfattes af husholdningen som et biprodukt/affald og ikke som en regulær vare. Der er tale om salgsemballage. I projektet vælger vi at sondre mellem varer og emballager. Til det formål definerer vi en særskilt varegruppe ”Emballage”, bestående af fire emballagematerialer, nemlig glas, metal, papir og plast.

2.2 Grundmateriale til opgørelsen 2005. Fase 1

I Figur 2-1 og Figur 2-3 er det vist, hvordan modellen er designet herunder hvilke datatyper der indgår samt hvilke operationer der gennemføres på de enkelte trin undervejs i regneprocessen. I dette afsnit beskrives modellen kort. I Bilag 1 beskrives og diskuteres de anvendte kilder samt regneoperationerne mere detaljeret.

Figur 2-1. Forløb for dannelse af data for 2005

2.2.1 Liste med varegrupper på NRNR koder – Trin 1

Vi redegør for husholdningernes forbrug af varer og den hermed knyttede affaldsdannelse. Ud fra oplysninger i nationalregnskabet er det muligt at fordele samfundets forbrug af varer og tjenesteydelser på sektorer, herunder på privat forbrug målt i værdi. Der eksisterer dog ingen årlig statistik der belyser dette forbrug fordelt på varer målt i vægt. Via særkørsler fra Danmarks Statistik (DST) er værdioplysninger konverteret til tonnage og derved kan husholdningernes forbrug opgøres i tons.

Oplysninger om vareforbrug i nationalregnskabsstatistikken er opgjort på NRNR-varegrupper[²] og ikke på varepositioner. De senest opdaterede oplysninger foreligger for 2005.

De data vi arbejder videre med vil være de NRNR-varegrupper i nationalregnskabsstatistikken for hvilke, der foreligger registrerede mængder for det private forbrug i 2005.

2.2.2 Liste med materialebestemte varer – Trin 2

På dette trin fastlægger vi varernes materialesammensætning. Udgangspunktet er den liste over NRNR-varegrupper fra DST, som er resultatet af Trin 1.

Niveauet for fastlæggelse af materialesammensætningen er bestemt ud fra projektets præmis, idet der er fokus på fire materialer, nemlig glas, metal, papir og pap samt plast (fokusmaterialerne). Oplysninger om varers (varegruppers) materialesammensætning hentes fra flere kilder, da der ikke foreligger en samlet registrering.

Den primære kilde[³] (data fra 1994) der er benyttet til denne materialebestemmelse opererer med data oplyst på en række selvdefinerede aggregerede varegrupper, der er bygget op over HS-nomenklaturen^[4], der benyttes i vare- og udenrigshandelsstatistikken. Da NRNR varegrupperne i nationalregnskabs-statistikken på samme måde refererer til HS-nomenklaturen er der således en fælles platform for at overføre materialedata til varegrupperne.

2.2.3 Materialebestemt forbrugsmængde - Trin 3

En samkøring af listen med varegrupperne (Trin 1) og listen med oplysninger om materialesammensætning (Trin 2) resulterer i en fil indeholdende data for forbrugsmængde og materialefordelingen for hver af de varegrupper, der er medtaget i projektet. Ud fra denne liste er det muligt at beregne forbruget af varer i husholdningerne 2005 fordelt på materialer. Et sådant forbrug (af materialer) er imidlertid ikke dækkende for projektets formål, idet mængden af emballage, der tilgår husholdningerne ikke er medtaget her.

2.2.4 Emballagedata - Trin 4

Stort set alle de varer som husholdningerne konsumerer er emballerede. Emballagen er ikke indregnet i den værdi af vareforbruget som kan hentes fra nationalregnskabsstatistikken (Trin 1), derfor mangler den mængde emballager som husholdningerne også konsumerer.

Emballagestatistikken beregner hvert år det samlede emballageforbrug. Forbruget beregnes for hver vareposition (HS-positioner) fordelt på en række materialer herunder fokusmaterialerne. Forbruget af emballage er ikke opgjort på sektorer og der sondres alene mellem transportemballage og salgsemballage.

2.2.5 Bruttopopulation – Trin 5a

Ved at samkøre materialet indeholdende husholdningernes forbrug (Trin 3) med data fra emballageforsyningsdatabase (Trin 4) via HS-positionerne er der nu etableret en bruttopopulation, der indeholder de nødvendige data til opgørelse af husholdningernes samlede forbrug af varer og emballage fordelt på fokusmaterialerne. Bruttopopulationen består af :

• NRNR-varegrupper, hvor mindst ét af fokusmaterialerne optræder i varegruppens materialesammensætning
• Alle NRNR-varegrupper, hvortil der er knyttet en emballage bestående af mindst ét af fokusmaterialerne.
• Varegrupper, som vi antager ender som husholdningsaffald.

Det betyder, at varer der ikke indeholder mindst ét af fokusmaterialerne kun indgår hvis den er emballeret og emballagen består af en eller flere af materialerne glas, metal, papir/pap eller plast.

De varer og emballager, der indgår i bruttopopulationen, er illustreret i Figur 2-2.

Populationen anvendes som input til Trin 5, Trin 6 og Trin 7. I kapitel 3 er forbruget i husholdningerne opgjort på aggregerede varegrupper og på fokusmaterialer.

2.2.6 Indsamlede mængder til genanvendelse – Trin 5b og Trin 5c

På dette trin indsamler vi oplysninger fra ISAG og andre relevante kilder om mængder til genanvendelse indsamlet fra husholdningerne i 2005. Den indsamlede mængde bliver sammenholdt med den beregnede affaldsmængde i samme år og indsamlingseffektiviteten for fokusmaterialerne bliver beregnet. Som nævnergrundlag benytter vi den affaldsmængde, der er et resultat af fremskrivningen, idet der her er taget højde for levetiden for de forskellige varer der indgår. Resultaterne fremgår af kapitel 6.

2.3 Grundmateriale til fremskrivning 2008–2020. Fase 2

Den anden fase omfatter etablering af en datafil til fremskrivning af forbrugsmængder i husholdningerne for perioden 2008 til 2020.

2.3.1 Forsyningsmængde 2001-2007 - Trin 6 og 7

Projektet skal beregne affaldsmængderne i 2012 og 2020. Til det formål er det nødvendigt at etablere en tidsrække, der kan benyttes til fremskrivning af forbruget, der genererer affaldsmængden.

Grundlaget for en sådan tidsrække er udtræk fra vare- og udenrigshandelsstatistikken. Tidsrækken bør ideelt gå så langt tilbage i tid at den rummer varer med meget lange levetider. Dette vil imidlertid være forbundet med høje omkostninger og der er i projektet valgt en mere pragmatisk løsning.

Emballageforsyningens database indeholder forsyningen fra og med 2001. Ved at samkøre materialet fra 2005 (Trin 5) med Emballageforsyningens database for perioden 2001-2007 genereres en tidsrække på 7 år. Samkøringen foregår ved en konsolidering af HS-positioner (de første 6 positioner) og NRNR- positioner.

Samkøringen forløber ikke uden problemer og som nævnt ovenfor er tidsrækken for kort ifht. flere varers levetider. Begge forhold drøftes i Bilag 1.

Figur 2-3. Etablering af en tidsrække til fremskrivning 2008-2020

2.3.2 Sammenstilling og korrektion af tidsrække – Trin 8

Resultatet af samkøringen under Trin 6-7 er en tidsrække på 7 år indeholdende de varer, der i 2005 indgik i husholdningernes forbrug og af de emballager, der fulgte disse varer. Som følge af grundmaterialets beskaffenhed og manipulationen af Emballageforsyningens oplysninger (omregning fra enheder/stk. og værdi til tonnage) må der forventes større eller mindre afvigelser i tidsrækken for enkelte varer. Store fluktuationer eller pludselige ændringer i forbruget af en specifik vare over tid kan være tegn på fejl i grundmaterialerne. Sådanne fejl afsløres typisk ved sammenligning år til år. Resultatet af samkøringen er gransket og de nødvendige korrektioner gennemført, se Bilag 1.

2.3.3 Opstilling af levetidsprofiler – Trin 9

Vi fremskriver forbruget i husholdningerne ved valg af forskellige vækst forudsætninger. Da fokus i dette projekt bl.a. er at vurdere affaldsmængden som et resultat af et specifikt forbrugsmønster er det nødvendigt at kende en vares levetid før vi kan beregne, hvornår varen eventuelt henfalder som affald.

På dette trin (9) opstiller vi levetidsprofiler for de varer og emballager, der indgår i husholdningernes forbrug. Opstilling af levetidsprofiler sker primært med udgangspunkt i allerede eksisterende, tilgængelige data. I Bilag 1 beskriver vi hvordan en levetidsprofil er opstillet.

2.3.4 Beregning af affaldsmængder 2008-2020 – Trin 10

Trin 8 resulterede i en færdig korrigeret tidsrække for varer, der i 2005 indgik i husholdningernes forbrug. Tidsrækken (2001-2007) bliver udvidet til at omfatte en periode bagud i tid og tilstrækkelig til at omfatte varer med særlig lang levetid. Ingen varer er tillagt en levetid på over 30 år. Det indebærer en tidsrække på ca. 30 år regnet tilbage fra 2005.

Tidsrækken er tillige fremskrevet frem til 2020, hvor Affaldsdirektivets mål skal være indfriet.

Vi knytter de i Trin 9 opstillede levetidsprofiler til de enkelte varer, der indgår i husholdningernes forbrug i perioden 1975-2020. Det er herefter muligt at beregne den potentielle affaldsmængde i de enkelte år.

Det færdige resultat er en database indeholdende forbruget af varer i husholdningerne i perioden 1975-2020 samt resulterende affaldsmængder. Databasen bliver efterfølgende (Kapitel 7) benyttet til at beregne alternative udviklingsforløb.

[2] Hvert produkt i nationalregnskabet har en entydig produktnummerkode

[3] Miljøprioritering af industriprodukter. Miljøprojekt nr. 281, Miljøstyrelsen 1995

[4] HS-nomenklaturen, Den Kombinerede Nomenklatur 2006, Intrastat http://www.dst.dk/upload/cn06da00.pdf

3 Vareforbrug 2005

• 3.1 Samlet tilgang og anvendelse af varer i 2005
  • 3.1.1 Vareforbrug fordelt på sektorer i 2005 –Trin 1
  • 3.1.2 Vareforbrug i husholdningerne 2005 – Trin 1
• 3.2 Korrigeret vareforbrug og projektets
• 3.3 Materialesammensætning
  • 3.3.1 Varers materialesammensætning 2005 – Trin 3
  • 3.3.2 Emballagers materialesammensætning 2005 - Trin 4
• 3.4 Husholdningernes forbrug fordelt på materialer i 2005
  • 3.4.1 Mængden af fokusmaterialer i husholdningerne 2005 – Trin 5a

I dette kapitel redegør vi for hvordan husholdningernes vareforbrug i 2005 er beregnet. Trinbetegnelserne henviser til de trin, der er fremgår af Kapitel 2.

3.1 Samlet tilgang og anvendelse af varer i 2005

I Bilag 1 er der redegjort for hvordan vi har etableret datagrundlaget for beregningen af vareforbruget^[5] i husholdningerne. Det fremgår af bilaget, at der er anvendt data fra nationalregnskabsstatistikken 2005 som er koblet med oplysninger fra vare- og udenrigshandelsstatistikken for 2005^[6].

I Tabel 3-1 fremgår den samlede tilgang af varer og råvarer til produktion og forbrug i Danmark. Den samlede tilgang i 2005 androg 196 mio. tons. Importen udgjorde 25 % af det samlede input. Tilgangen er fordelt på varegrupper.

Der er valgt en hensigtsmæssig varegruppeinddeling afstemt i forhold til projektets formål^[7].

Anm.: I Bilag 7 ses koblingen mellem hovedgruppeinddelingen i varenomenklaturen og forspalteteksterne

3.1.1 Vareforbrug fordelt på sektorer i 2005 –Trin 1

Denne rapport fokuserer kun på husholdningernes forbrug. For at få en idé om størrelsen af dette forbrug i forhold til den samlede tilgang og anvendelse er forbruget fordelt på sektorer jf. Tabel 3-2.

1) Rubrikken indeholder offentligt forbrug, investering og lagerændringer
2) mængden af aviser, bøger, reklamer etc. indgår ikke

Tabel 3-2 viser, at det private forbrug i 2005 udgjorde 13.415 mio. tons, hvilket svarer til 7 % af den samlede tilgang og anvendelse af varer. Det fremgår videre, at 23 % af anvendelsen blev eksporteret i form af varer.

Det er ikke relevant at inddrage den mængde af varer i opgørelsen, der bliver eksporteret. Det betyder at husholdningernes andel af det samlede forbrug (minus eksporten) er højere nemlig (13.145/(196.174-45.161)*100 svarende til 8,7 %.

Da størrelsen af husholdningernes vareforbrug (målt i tons) ikke er beregnet for tidligere år anvendes de 8,7 % som en konstant, når vi etablerer den tidsrække der skal anvendes til henholdsvis fremskrivning og tilbageskrivning af husholdningernes vareforbrug. Dette er nærmere forklaret i Bilag 1.

3.1.2 Vareforbrug i husholdningerne 2005 – Trin 1

Forbruget af varer i husholdningerne i 2005 er opgjort til 13.415 mio. tons (Tabel 3-2) på basis af udtrækket fra DST. I denne størrelse indgår ikke forskellige typer af bladdistributioner som fx aviser, ugeblade, tidsskrifter, reklamer og bøger, idet de i henhold til nationalregnskabets definitioner betragtes som en tjenesteydelse leveret til husholdningerne. De nævnte distributioner er produceret på papir og ender som affald i husholdningerne. Distributionerne skal tillægges husholdningernes vareforbrug. Hvordan størrelsen af denne delmængde fremkommer er omtalt i Bilag 1.

Mængden af distributioner i 2005 er beregnet til 390.057 tons der tillægges vareforbruget på 13.415 mio. tons.

Den samlende anvendelse af varer i husholdningerne i 2005 andrager derfor (13.415.425 + 390.057) tons svarende til i alt 13.805.482 tons^[8].

3.2 Korrigeret vareforbrug og projektets

I afsnit 3.1.2 har vi beregnet husholdningernes vareforbrug i 2005. I henhold til projektets formål skal vi regne på den forsyningsmængde i husholdningerne, der indeholder mindst ét fokusmateriale og håndteres som husholdningsaffald.

Anm.: I Bilag 5 og 6 er der en oversigt over hvilke varegrupper, der ikke indgår i undersøgelsen og hvilke der er medtaget i beregningerne.

I Tabel 3-3 viser vi, hvorledes vi når frem til projektets bruttopopulation. I opgørelsen fra DST (2005) indgår ikke varegrupper som aviser, bøger og affaldssække. Sidstnævnte leveres af renovatøren og medregnes normalt i affaldsmængden.

Det samlede vareforbrug i husholdningerne bliver derfor 13,8 mio. tons.

Fra denne mængde skal vi fratrække den del af forbruget der ikke indeholder mindst ét af fokusmaterialerne. Den største mængde er på 12,8 mio. tons og omfatter fødevarer, mineralske produkter (olie, benzin), grus, sten, biler etc. se også Bilag 5.

Desuden fratrækker vi den del af vareforbruget, som findes i husholdningerne men som vi antager ikke ender som husholdningsaffald. Mængden andrager 69.000 tons, se også Bilag 5.

Der resterer herefter 898.000 tons som udgør det vareforbrug vi skal se nærmere på i det følgende. Emballage er ikke en del af vareforbruget men en følge af vareforbruget. Salgsemballagemængden i husholdningerne er beregnet til 289.000 tons som skal tillægges.

Den samlede mængde materialer, der tilgår husholdningerne og som indeholder mindst ét fokusmateriale har vi beregnet til 1.187.000 tons. Denne mængde kalder vi projektets bruttopopulation. Den præcist beregnede mængde bliver (897.775 + 288.872) tons svarende til 1.186.647 tons, se Bilag 6.

3.3 Materialesammensætning

Det er valgt i vurderingen at sondre mellem produkter og emballager, idet emballageforbruget kan tænkes at udvikle sig anderledes end forbruget af varer. Det har betydning for den fremskrivning, der gennemføres senere i projektet.

Hvordan varernes materialesammensætning er vurderet fremgår af Bilag 1. Det skal blot nævnes her, at vurderingen er gennemført med udgangspunkt i varegrupper og ikke ved at vurdere hver vare (vareposition) enkeltvis.

I Bilag 3 er der en liste over alle varegrupper i undersøgelsen fordelt materialer.

3.3.1 Varers materialesammensætning 2005 – Trin 3

I vurderingen indgår 319 aggregerede varegrupper. Populationen repræsenterer et forbrug i husholdningerne på 897.775 tons i 2005.

Det kan synes overraskende at forbruget af produkter, der er ”materialebaseret” udgør en relativ beskeden andel af husholdningernes samlede forbrug, nemlig 6,5 %. (898/13.805)*100 Det hænger sammen med at en meget stor del af forbruget (målt i vægt) består af fødevarer, brændstof til biler mm, der ikke skal medregnes.

Det fremgår af Tabel 3-4, at Papirfraktionen udgør godt halvdelen (457.800 tons) af den mængde produkter, der er materialebaseret.

3.3.2 Emballagers materialesammensætning 2005 - Trin 4

I vurderingen indgår alle de varegrupper (i alt 738 grupper), hvor der er konstateret et forbrug (13.805.482 tons) i husholdningerne. Uanset om selve varen ikke indeholder nogle af fokusmaterialerne kan varen være emballeret og det er derfor nødvendigt at se på alle varer (varegrupper) som husholdningerne forbruger. Mængden af den emballage der forfalder i husholdningerne er på 288.872 tons i 2005.

I Tabel 3-5 er den salgsemballage, der ender i husholdningerne fordelt på varegrupper og materialer. Det ses, at varegruppen animalske og vegetabilske varer, der består af fødevarer, bidrager med langt den største del af den salgsemballage, der ender i husholdningerne. Bidraget udgør 79 %.

Det ses videre, at af emballagematerialerne udgør glas, metal samt papir hver ca. 30 pct. af emballagemængden (288.872 tons), mens andelen af metalemballage er væsentlig lavere (12 %).

3.4 Husholdningernes forbrug fordelt på materialer i 2005

I afsnit 3.3.1 blev husholdningernes forbrug af varer fordelt på varegrupper og materialer og i afsnit 3.3.2 blev emballagen til alle de varer som husholdningerne forbruger fordelt på materialer. I dette afsnit samler vi disse informationer i en enkelt tabel.

3.4.1 Mængden af fokusmaterialer i husholdningerne 2005 – Trin 5a

I Tabel 3-6 er vist mængden af materialer der ender i husholdningerne som følge af husholdningernes vareforbrug.

Det samlede forbrug af materialer i husholdningerne andrager i alt 1.186.647 tons i 2005. Papir er den største fraktion og udgør 46 % af alle fraktioner.

I Tabel 3-6 indgår de varegrupper, der antages at ende som husholdningsaffald og som indeholder mindst ét fokusmateriale samt eventuelle andre materialer, der ikke medregnes som et fokusmateriale.

I Tabel 3-7 har vi reduceret Tabel 3-6 til kun at omfatte fokusmaterialerne. Mængden af fokusmaterialer udgør således 1.071.129 tons i 2005

Det fremgår af tabellen, at papir nu tegner sig for over 50 % af fokusmaterialerne.

[5]Vareforbruget er defineret som fysiske råvarer og produkter. Der medtages således ikke tjenesteydelser o.lign i denne opgørelse. Der henvises til nationalregnskabsstatistikkens definitioner, se http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/
emnegruppe/emne.aspx?sysrid=000918

[6] Særkørsel fra Danmarks Statistik jf. afsnit 2.3.4

[7] Den varegruppeinddeling bygger på den hovedgruppeinddeling som Danmarks Statistik anvender http://www.dst.dk/upload/cn06da00.pdf

[8] Denne mængde indeholder et negativt forbrug på 1.147 tons fra varegruppen ”Affald, skrot af ædle metaller”. Mængden er betragtet som ubetydelig og er ikke undersøgt nærmere.

4 Model til fremskrivning

• 4.1 Modeller
• 4.2 Valg af model
• 4.3 Økonomisk udvikling
• 4.4 Fremskrivningsprofil

4.1 Modeller

Til fremskrivning af affaldsmængden i Danmark anvender Miljøstyrelsen modellen FRIDA^[9]. Modellen fremskriver forventningen til udviklingen i mængden af affald ved at sammenkæde den historiske udvikling i affaldsmængden med fremskrivning af den økonomiske vækst og fremskrivning af energiproduktionen. For store affaldsstrømme bestemmes sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og udviklingen i mængden af affald ved en økonometrisk analyse på en bestemt periode. Det indebærer, at mængden af affald ændres hvis den økonomiske aktivitet ændres.

Der er således gennemført en analyse hvor man har fastlagt sammenhængen mellem udviklingen i affaldsmængden og den økonomiske aktivitet i samfundet. I modellen tester man om affaldsmængden pr. økonomiske aktivitet er konstant over tid eller om der skal inddrages andre forhold der kan forklare den konstaterede udvikling. Økonomisk aktivitet, udviklingen i befolkningen samt tiden er parametre der anvendes til at forklare udviklingen i affaldsmængden.

4.2 Valg af model

I dette projekt sker fremskrivningen med udgangspunkt i en meget forenklet model. Af praktiske grunde har vi valgt at tage afsæt i den tidsrække af beregnede forsyningsdata, der er etableret via Emballageforsyningsdatabasen (Trin 5a og Trin 7). Det drejer sig om perioden 2001-2007. Vi vælger at se på udviklingen i forsyningsmængden for hver varegruppe i denne periode og lade udviklingen være et grundlag for en frem- henholdsvis tilbageskrivning^[10] af forsyningen under nogle bestemte forudsætninger.

Inden vi lægger os fast på fremskrivningsmodellen tester vi datamaterialet ved at fremskrive udviklingen:

1. ved en procentvis tilvækst på baggrund af den konstaterede udvikling (i praksis beregnes forsyningsmængden som et gennemsnit af de tre seneste år x med den valgte vækstprocent) - P-modellen.
2. ved en regressionsanalyse af hele tidsrækken (2001-2007). Her sker fremskrivningen med Excel funktionen ”Forecast”- F-modellen.

Resultatet af testen fremgår af Figur 4-1. Her er F- modellen testet mod P-modellen, sidstnævnte ved en procentuel fremskrivning på henholdsvis 1 og 5 %.

Figur 4-1. Test af to fremskrivningsmodeller. Affaldsmængde i tons.

F- modellen, der baserer sig på en lineær regression, resulterer i negative forsyningsmængder (før 1987), når vi tilbageskriver. Det vil betyde undervurderede affaldsmængder frem mod 2001. F-modellen fremskriver forsyningsmængden med samme stigningstakt som er konstateret i perioden 2001-2007. Det indebærer tilsvarende en kraftig stigning i affaldsmængden frem mod 2020.

P-modellen, hvor vi tilbage- og fremskriver med samme faste procentsats viser et mere ”troværdigt” billede tilbage i tid og tilbageskrivningen vil aldrig kunne blive negativ – eftersom der tilbageskrives procentuelt. Fremskrivningen vil naturligvis være afhængig af udgangspunktet (de tre seneste år) og den valgte procentsats. Selv ved en relativ høj procentsats (5%) fås en mere moderat vækst end i F- modellen.

Til fremskrivningen af forsyningsmængden og den heraf afledte affaldsmængden vil vi benytte P-modellen, der baserer sig på en procentuel fremskrivning – se afsnit 4.4.

4.3 Økonomisk udvikling

Siden 2000 har vi oplevet en kraftig økonomisk vækst, der har resulteret i et stadig stigende forbrug af varer og en samtidig stigning i affaldsmængden. Den økonomiske optur stoppede i 2007-2008 og forventningen til den økonomiske vækst i fremtiden er efterfølgende reduceret.

Kilde: Det Økonomiske Råd 2009, Dansk Erhverv 2009, Dansk Industri 2009, Finansministeriet 2009 samt Investeringsanalyse 2009.

Tabel 4-1 er der vist de forventede vækstprocenter for det private forbrug. Det fremgår, at ingen organisation vover et kvalificeret bud for væksten efter 2011.

Det ses, at man både i 2008 og 2009 regner med en negativ vækst i forbruget efterfulgt at en positiv vækst i 2010.

Kilde: Det Økonomiske Råd (DØR)

I Tabel 4-2 har vi for udvalgte perioder beregnet den gennemsnitlige vækst på baggrund af data fra DØR. Det ses, at for perioden 2001-2007 hvor vi har etableret en samlet vareforsyning (inkl. emballage) var den gennemsnitlige vækst i det private forbrug på 2,6 % (mængde) og markant højere i den sidste del af perioden, nemlig 3,5 %. Fra 2008 frem til og med 2010 regnes med en negativ vækst på 0,5 %. For perioden 1990-2000 (der udgør en del af den periode hvor vi ønsker at tilbageskrive forsyningsmængden) er den gennemsnitlige vækst beregnet til 1,8 %.

Disse faktiske og forventede vækstrater anvender vi i det følgende som input til etablering af en frem- og tilbageskrivningsprofil, der skal danne grundlag for en vurdering af affaldsmængden og dens materialesammensætning i 2012 og 2020.

4.4 Fremskrivningsprofil

Det skitserede udvikling i det private forbrug viser varierende vækst. Der synes at være klare forventninger til udviklingen frem til 2010 men efter 2010 er der ingen pejlemærker. Som det ses af Figur 4-1 vil der være en forskel i den forventede affaldsmængde i 2020 på mere end 300.000 tons afhængig om man vælger en fremskrivningsprocent på 1 eller 5. Fremskrivningsprocenten er baseret på et gennemsnit af seneste 3-års forbrug.

På baggrund af de faktiske og forventede vækstrater vist i Tabel 4-1 og Tabel 4-2 samt de testede profiler vist i Figur 4-1 har vi valgt at opstille følgende fremskrivningsprofil.

Det skal bemærkes, at de valgte vækstprocenter synes at afvige fra dem der er vist i Tabel 4-1og Tabel 4-2. Den fremskrivningsalgoritme som P-modellen anvender sig af, se afsnit 4.1 punkt 1, indebærer imidlertid, at den måde fremskrivningen beregnes på – i en stabil situation – svarer til en årlig vækst på ca. det halve af fremskrivningsprocenten.

Der er således tale om en relativ beskeden tiltro til den fremtidige udvikling i det private forbrug af varer. Figur 4-2 illustrerer resultatet af den valgte fremskrivningsprofil ifht. en procentuel fremskrivning på henholdsvis 1 og 5 %.

Figur 4-2. Udviklingen i affaldsmængden under tre fremskrivningsprofiler. Tons

[9] En Model (FRIDA) til Fremskrivning af ISAG Data, Frits Møller Andersen og Helge V. Larsen, Arbejdsrapport nr. 35, Miljøstyrelsen 2006.

[10] Tilbageskrivningen kunne være undgået hvis vi havde haft adgang til historiske forsyningsmængder for perioden 2001-1975 svarende til levetider på 30 år ved beregning af en affaldsmængde for 2005.

5 Forsynings- og affaldsmængden 2005, 2012 og 2020

• 5.1 Fokusmaterialer og andre materialer i varer og affald
• 5.2 Varer og affald fordelt på de 4 fokusmaterialer
• 5.3 Mængden af de 4 fokusmaterialer i affaldet
  • 5.3.1 Sammensætning af affald 2005
  • 5.3.2 Sammensætning af affald 2012
  • 5.3.3 Sammensætning af affald 2020
  • 5.3.4 Sammensætning af fokusmaterialer i affald 2005, 2012 og 2020

Resultatet af den gennemførte fremskrivning præsenteres nedenfor. Som referenceår er valgt 2005, hvor omfang og sammensætning i det private forbrug blev kortlagt jf. kapitel 3. Resultatet præsenteres i tabelform.

Vi har valgt 2 tabelformater.

• Det ene format omfatter varer (inkl. emballage) og affald fordelt efter de materialer, der forekommer i de varegrupper vi har medtaget i beregningerne.
• Det andet format omfatter de samme varer (inkl. emballage) men kun fordelt på fokusmaterialerne – altså eksklusiv de materialer, der i øvrigt indgår i varerne.

5.1 Fokusmaterialer og andre materialer i varer og affald

Det er vigtigt at notere, at den beregnede forsyningsmængde udgøres af varer, der indeholder mindst ét af materialerne glas, metal, papir eller plast. Den totale forsyningsmængde i det private forbrug er væsentlig større. I 2005 udgjorde denne mængde 13,8 mio. tons (ekskl. emballage).

Ved den valgte 5-0-3% fremskrivningsprofil forventes en stigning på 27 % i det private forbrug i perioden 2005 til 2020 svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,8 %.

Ved den valgte 5-0-3% fremskrivningsprofil forventes en stigning på 37 % i affaldsmængden fra de private husholdninger i perioden 2005 til 2020 svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,5 %.

5.2 Varer og affald fordelt på de 4 fokusmaterialer

I dette afsnit præsenteres henholdsvis forsynings- og affaldsmængden fordelt på de fire fokusmaterialer (inkl. emballage) men eksklusiv de andre materialer som i øvrigt måtte indgå i mængden beregnet på basis af fremskrivningsprofilen 5-0-3-%.

I forhold til præsentationen i afsnit 5.1 ses der alene på forsyningen henholdsvis affaldsmængden for fokusmaterialerne under ét. Differencerne mellem de to tabeller skyldes, at varegrupperne udover de fire fokusmateriale også kan indeholde andre materialer, som fx gummi, tekstil, og træ. Forskellen mellem forsyningsmængden 2005 i Tabel 5-1 og Tabel 5-3 (1.181.189 og 1.068.440 tons) er således et udtryk for mængden af andre materialer der indgår i de varegrupper, der er medtaget i projektet.

Væksten i forsyningen i den betragtede periode under de givne forudsætninger er beregnet til 27 pct. svarende til en gennemsnitlig årlig vækst (mængde) på 1,8 %

Væksten i affaldsmængden i den betragtede periode under de givne forudsætninger er beregnet til 34 pct. svarende til en gennemsnitlig årlig vækst (mængde) på 2,3%

5.3 Mængden af de 4 fokusmaterialer i affaldet

5.3.1 Sammensætning af affald 2005

Tabel 5-5 viser sammensætningen af de 4 fokusmaterialer i affaldet i 2005. Andre materialer er ikke medtaget i opgørelsen.

5.3.2 Sammensætning af affald 2012

Tabel 5-6 viser sammensætningen af de 4 fokusmaterialer (inkl. emballage) i affaldet i 2012. Andre materialer er ikke medtaget i opgørelsen.

I forhold til udgangspunktet 2005 stiger mængden af de fire fokusmaterialer i affaldet med knapt 16 % i løbet af 7 år. Papir/pap udgør 55 % af fokusmaterialerne i 2012.

5.3.3 Sammensætning af affald 2020

Tabel 5-7 viser sammensætningen af de 4 fokusmaterialer (inkl. emballage) i affaldet i 2020. Andre materialer er ikke medtaget i opgørelsen.

I forhold til udgangspunktet 2005 stiger mængden af de fire fokusmaterialer i affaldet med knapt 34 % i løbet af 15 år. Papir/pap udgør 53 % af fokusmaterialerne i 2020.

5.3.4 Sammensætning af fokusmaterialer i affald 2005, 2012 og 2020

Tabel 5-8 viser sammensætningen af de 4 fokusmaterialer (inkl. emballage) i affaldet i 2005, 2012 og 2020. Andre materialer er ikke medtaget i opgørelsen.

Tabellen viser, at den relative vækst i mængden af metal og plast er meget kraftigere end for mængden af fokusmaterialer som helhed.

Det fremgår af Tabel 5-9, at der kun sker en svag forskydning i materialesammensætningen over tid. Andelen af papir falder og andelen af plast stiger.

6 Indsamlede materialer til genanvendelse 2005

• 6.1 Indsamlet til genanvendelse
  • 6.1.1 Fokusmaterialerne – Trin 5c
  • 6.1.2 WEEE-produkter
  • 6.1.3 Personbiler
• 6.2 Indsamlingseffektivitet – Traditionel afgrænsning
• 6.3 Indsamlingseffektivitet – Udvidet afgrænsning
  • 6.3.1 Udnyttelse af metaller i forbrændingsslaggen
  • 6.3.2 Omfordeling af affald tilført genbrugsstationer
  • 6.3.3 Skrottede biler som en del af affald fra husholdninger
• 6.4 Status og nye mål i Affaldsdirektivet
  • 6.4.1 Status 2005
  • 6.4.2 Forventet status 2012
  • 6.4.3 Forventet status 2020

I dette kapitel præsenteres opgørelser over indsamlede mængder til genanvendelse for året 2005.

Den indsamlede mængde bliver sammenholdt med en beregnet affaldsmængde. Traditionelt sammenholdes den indsamlede mængde af genanvendelige materialer altid med forsyningsmængden samme år, når indsamlingsprocenten skal beregnes. Dette er en acceptabel fremgangsmåde hvis levetiden på de produkter der indgår i forsyningsmængden har en meget kort levetid. Dette er imidlertid ikke tilfældet i dette projekt.

Forsyningsmængden er sammensat af både kortvarige og langvarige forbrugsgoder og vi har derfor valgt at anvende den beregnede affaldsmængde som nævnergrundlag. Denne affaldsmængde er netop et udtryk for den affaldsmængde, der teoretisk vil være til rådighed for indsamling, når vi tager højde for produkternes forskellige levetider.

I kapitel 5 er den frembragte affaldsmængde i 2005 med de fire fokusmaterialer (glas, metal papir og plast) beregnet. Affaldsmængden fremgår af Tabel 5-5 og blev opgjort til 949.138 ton.

I afsnit 6.2 beregner vi mængden indsamlet til genanvendelse og den tilhørende indsamlingseffektivitet ved en traditionel opfattelse af hvad der normalt tolkes som ”husholdningsaffald” jf. afsnit 2.1.

Vi ser desuden på hvordan indsamlingseffektiviteten bliver påvirket, når vi inddrager genanvendelse af metal fra forbrændingsslaggen og udvider den traditionelle fortolkning af ”husholdningsaffald” til også at omfatte personbiler mv. (Afsnit 6.3).

6.1 Indsamlet til genanvendelse

6.1.1 Fokusmaterialerne – Trin 5c

Af Affaldsstatistikken 2005^[11] Tabel 6 fremgår, at i 2005 blev der fra husholdninger indsamlet 249.869 ton papir/pap til genanvendelse – heraf var der 4.991 tons emballageaffald og 244.878 tons andet papiraffald.

Fra husholdninger blev der indsamlet 7.240 ton plast til genanvendelse – heraf 2.352 ton emballageaffald og 4.588 ton andet plast (Affaldsstatistik 2005, Tabel 7).

Fra husholdninger blev der indsamlet 99.053 ton glas og flasker – heraf 87.325 ton emballageaffald og 11.278 ton andet glas (Affaldsstatistik 2005, Tabel 8).

Fra husholdninger blev der i 2006 indsamlet 30.225 ton metal – den indsamlede mængde er ikke opdelt på emballageaffald og andet metal (Affaldsstatistik 2006 ^[12], Tabel 5.1). Mængden af metal indsamlet fra husholdninger fremgår ikke af Affaldsstatistik 2005.

Af fokusmaterialer blev der fra husholdninger indsamlet i alt 386.387 ton til genanvendelse.

6.1.2 WEEE-produkter

Mængden af indsamlet WEEE (indgår ikke i de ovennævnte rene materialefraktioner) findes via ISAG dataudtræk på Miljøstyrelsens hjemmeside. Den indsamlede mængde WEEE blev i 2005 opgjort til 37.476 ton. Denne mængde dækker ISAG-koderne 79.00 Elektriske og elektroniske produkter samt 80.00 CFC-holdige køleskabe og frysere.

Indsamlet WEEE kan ikke opdeles på kildetype. Vi har valgt at betragte den indsamlede mængde WEEE som stammende fra husholdninger. Fordelingen af materialer på indsamlet WEEE antager vi vil følge samme fordeling som summen af de to varegrupper ”Større maskiner og apparater” ^[13] og ”WEEE-produkter (primært). Materialefordelingen bliver således:

• glas 4,6 %
• metal 67,8 % og
• plast 27,6 %.

6.1.3 Personbiler

Biler og fritidsbåde indgår normalt ikke i de affaldsstrømme, der betegnes som husholdningsaffald. ISAG indeholder ingen muligheder for at udskille, hvor mange biler der bliver skrottet.

Dansk Automobilhandlerforening (DAF) har oplyst antallet af personbiler (opdelt på salg til private og til erhverv/leasing) solgt over tid. Disse data anvendes til beregning af affaldsmængden ved at benytte P-modellen 5-0-3 %. Affaldsmængden er beregnet til 123.585 ton^[14]. Danmarks Statistik oplyser, at antallet af biler der i perioden før 2003 blev eksporteret uden godtgørelse af registreringsafgiften udgjorde 10-15.000 biler. Antager vi at 10.000 heraf stammer fra private med en gennemsnitlig vægt på 1.200 kg, så bliver den reelle beregnede affaldsmængde 112.000 ton (2005).

DAF har for 2005 oplyst mængden af biler leveret til ophugning. I 2005 gik 100.200 person- og varebiler til ophugning. De private biler udgjorde 64.364 stk. svarende til en tonnage på 77.237.

Der er usikkerhed knyttet til mængden af biler, der eksporteres, samt til biler der på anden måde ”forsvinder” ud af opgørelsen. Endelig er fordelingen af biler, der førstegangkøbes af private/erhverv ikke den samme over alle år – det er heller ikke sikkert, at denne fordeling følger bilerne frem til de skrottes, hvor en større andel muligvis kan stamme fra private.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der i 2005 var i alt 202.700 nyregistrerede person- og varebiler. Samme år var der 124.000 nettoafmeldte, hvoraf 98.382 biler blev ophugget, mens 4.600 blev eksporteret. Der er derfor en difference på 21.018 biler.

Miljøstyrelsen undersøgte i 2001 virkningen af den dengang ”nye” bilskrotordning^[15]. Også her viser det sig vanskeligt at få fuldt overblik over privat importerede og eksporterede biler, henstillede og herreløse biler mv. Noget tyder dog på at andelen af personbiler, der ophugges (91 %) er relativt høj sammenlignet med andelen for varebiler (27 %).

Materialesammensætningen af biler er bestemt som:

• 3 % glas (90 % heraf forudsættes frasorteret til genanvendelse)^[16]
• 78 % metal (98 % heraf forudsættes frasorteret til genanvendelse)^[17]
• 9 % plast og (50 % heraf forudsættes frasorteret til genanvendelse)^[18]
• 10 % andet.

Denne fordeling er anvendt i beregningerne i afsnit 6.4.

6.2 Indsamlingseffektivitet – Traditionel afgrænsning

Indsamlingseffektiviteten for de fire fokusmaterialer hver for sig og under ét er beregnet under forskellige forudsætninger. Tabel 6-1 viser den beregnede affaldsmængde for de fire materialer opgjort på ”Emballage” og ”Andet”. WEEE er henført til gruppen ”Andet”. Mængden af WEEE, der potentielt skulle optræde i affaldet, er beregnet til 78.845 tons, jf. afsnit 6.1.2 og Tabel 5-5.

Tabel 6-2 viser den indsamlede mængde til genanvendelse af de fire fokusmaterialer. Mængden er desuden fordelt på ”Emballage”, WEEE og ”Andet” affald. Metal kan ikke fordeles på ”Emballage” og ”Andet”.

Kilde: ISAG

Ved at sammenholde oplysninger i Tabel 6-1og Tabel 6-2 fremkommer Tabel 6-3, der viser hvilken effektivitet der findes for indsamling af de respektive materialer og produktgrupper.

Af Tabel 6-3 fremgår, at 44,6 % af husholdningsaffaldets indhold af de fire fokusmaterialer indsamles til genanvendelse. Andelen af glas, der indsamles er 82 % hvor langt det største bidrag stammer fra emballageglas. Papir ligger på en indsamlingseffektivitet på 46 %, metal 40 % og plast 12 %.

6.3 Indsamlingseffektivitet – Udvidet afgrænsning

I dette afsnit viser vi hvorledes tre særlige forhold kan påvirke indsamlingseffektiviteten. De tre forhold er:

• Udnyttelse af metal i forbrændingsslaggen
• Omfordeling af affald tilført genbrugsstationer
• Skrottede biler som en del af affald fra husholdninger.

6.3.1 Udnyttelse af metaller i forbrændingsslaggen

Den del af husholdningsaffaldet, der ikke indsamles til genanvendelse føres til forbrænding. Fra slaggen udsorteres metal til genanvendelse. Det er primært jern, der sorteres fra, men også andre metaller nyttiggøres fra forbrændingsslaggen. Der findes ingen eksakte opgørelser over, hvor stor en del af metallerne i slaggen, der udsorteres til nyttiggørelse.

Ved forbrænding af metaller sker der en oxidering, hvorved en del af metallerne går tabt. Slaggen indeholder 4- 7 % jern og 2,2 – 2,5 % andre metaller (aluminium, messing, kobber, zink, bly)^[20]. Andelen af jern i slaggen afhænger af flere forhold – herunder fordelingen mellem erhvervsaffald/husholdningsaffald, sortering af affald før forbrænding og om metalholdige emner brændes med. Som et gennemsnit kan forbrændingsslagge antages at indeholde 5 % jern. En del jern oxiderer i forbindelse med forbrændingen og især i forbindelse med modning af slaggen. Hvis ikke jern sorteres fra slaggen umiddelbart efter forbrændingen , så ligger slaggen typisk tre måneder før den sorteres – herved sker der et stort tab af jern.

Med den nuværende teknologi sorterer man en relativ stor andel heraf ud til nyttiggørelse. Fra slaggen bliver stort set alt jern sorteret fra (tæt på 100 %). Fra slaggen bliver i dag udnyttet 1,5 – 1,6 % som andre metaller (Eddie-current teknologi) – andelen kunne øges til ca. 2 %, mens det vil vær dyrt og besværligt at udsortere de sidste 0,3 – 0,4 % af metallerne. Med den nuværende teknologi kan vi således forvente, at der kan udsorteres ca. 6,5 % af slaggen som jern og metal (en del jern og metal vil gå tabt – dels fordi det oxiderer dels fordi det er indsmeltet i slaggen).

I 2006 blev 1.911.000 ton affald fra husholdninger brændt på forbrændingsanlæg. Antages det,

• at slaggeproduktionen er uafhængig af affaldskilden
• at andelen af jern og metaller er uafhængig af kilden
• og at slaggen udgør 25 % af den indfyrede mængde,

så er der ca. 31.000 ton jern og metal i slagger fra husholdningerne som bliver genanvendt i dag.

Samlet set betyder dette, at indsamlingseffektiviteten for fokusmaterialerne kan øges med 3,0 %, hvis metaller i forbrændingsslaggen medregnes til indsamling fra husholdninger.

6.3.1.1 Sammenligning til andre opgørelser

Emballagestatistikken^[21] regner med, at 90 % af de emballager, der ikke indsamles til genanvendelse bliver tilført forbrændingsanlægget. 35 % af alle stål- og hvidblikemballager tilført forbrænding forudsættes udsorteret til genanvendelse. De 35 % er baseret på to undersøgelser (en norsk og en dansk). Der regnes med at al aluminiumemballage tabes i forbrændingsprocessen.

Andre undersøgelser gennemført for emballageindustrien indikerer, at genanvendelsen af emballagematerialer fra forbrændingsslaggen kan være større ^[22]. Dette hænger blandt andet sammen med, at der i dag anvendes nyere teknologi til at sortere på slaggen, hvilket betyder, at man i dag kan frasortere f.eks. smeltede aluminiumklumper helt ned til en diameter på få millimeter. Det er blandt andet brug af sådan teknologi, der er grundlaget for den udsortering af jern og metaller på 6,5 %, som blev anvendt i forrige afsnit.

6.3.1.2 Andre synspunkter omkring udnyttelse af metaller i forbrændingsslagge

Det er fra forskellige sider blevet anført, at helt op til 70 % af det jern og metaller, der fyres ind i et forbrændingsanlæg kan tages ud af slaggen efterfølgende. Hvis dette var gældende, så skulle der kunne tages helt op til 58.000 ton jern og metaller ud fra slaggen stammende fra husholdningsaffald. Det ville alt andet lige øge indsamlingseffektiviteten med yderligere 2,4 % i forhold til den udnyttelse af metaller i slaggen som vi tidligere beregnede. Det har ikke været muligt at få bekræftet oplysninger om 70 % udsortering af metaller indfyret i forbrændingsanlæg. Dette kan betragtes som en øvre grænse for, hvad der maksimalt kan udsorteres.

Den tidligere gennemførte beregning af, hvor stor en mængde jern og metaller, der kan udsorteres fra slaggen stammende fra husholdninger (31.000 ton), er beregnet under forudsætning af, at affald fra alle kilder indeholder den samme andel metaller, og at det er en lige stor andel, der kan udsorteres fra de respektive kilder. Mange af de metaller, der optræder – specielt fra dagrenovation (emballager og folier) – er kendetegnet ved at have en stor overflade i forhold til vægten. Det betyder, at de vil have en større tilbøjelighed til at oxidere og smelte under forbrændingsprocessen. Det er derfor muligt, at mængden af metaller, der kan sorteres ud af forbrændingsslaggen fra husholdninger, reelt er mindre end de 31.000 ton.

6.3.2 Omfordeling af affald tilført genbrugsstationer

I forbindelse med udarbejdelsen af Affaldsstatistikken, så foretages der en omfordeling af affald, der føres fra genbrugsstationen. Fremgangsmåden for denne omfordeling på kildetyper fremgår af Affaldsstatistikkens bilag. Vi har regnet på, hvad det betyder, hvis vi i stedet for den af Miljøstyrelsen valgte omfordeling, anvender en fordeling på kildetyper baseret på Vestforbrænding’s brugeranalyser. Det resulterer i en markant anden fordeling mellem de fire fokusmaterialer, men på bundlinjen – altså hvor stor en andel af alle fire materialer der indsamles til genanvendelse – er der ingen væsentlig forskel, idet 44,3 % indsamles til genanvendelse, svarende til et fald på 0,3 procentpoint.

Med en ændret fordeling på kildetype på genbrugsstationer ændres indsamlingseffektiviteten af glas fra 80 til 69 %, metal ændres fra 40 til 50 %, papir/pap ændres fra 46 til 47 % og plast fra 12 til 11 %.

6.3.3 Skrottede biler som en del af affald fra husholdninger

Regnes skrottede biler som hørende til ”affald fra husholdninger”, så stiger dels den potentielle affaldsmængde og dels den mængde der skrottes og som skal indregnes i den mængde, der genanvendes.

Den beregnede affaldsmængde af personbiler (husholdninger, 1.200 kg pr. bil, levetid 10 år) er 123.585 ton. Det forudsættes, at 12.000 ton eksporteres, hvorefter den beregnede mængde afmeldte biler fra husholdninger bliver ca. 112.000 ton, hvoraf de fire fokusmaterialer udgør i alt 100.000 ton. Materialesammensætning og genanvendelseseffektivitet for materialerne i de skrottede biler fremgår af afsnit 6.1.3. Mængden af ophuggede biler er oplyst til 77.237 ton. Det betyder, at 69 % (77.237/112.000*100) af den beregnede mængde kasserede biler ophugges.

Indsamlingseffektiviteten af de fire fokusmaterialer stiger under disse forudsætninger med 1,9 procentpoint.

Med den eksisterende bilskrotordning forekommer det usandsynligt, at blot 69 % af de afmeldte (ikke-eksporterede) personbiler ophugges. Allerede i 2001 blev andelen af personbiler, der ophugges, opgjort til 91 %. Under forudsætning af, at 91 % af afmeldte personbiler ophugges, så vil andelen af genanvendte fokusmaterialer stige med 3,9 procentpoint i forhold til den situation, hvor personbiler ikke indgår i beregningsgrundlaget.

6.4 Status og nye mål i Affaldsdirektivet

I det følgende præsenterer vi beregnede effektiviteter i 2005, 2012 og 2020 ved forskellige scenarier.

6.4.1 Status 2005

I Tabel 6-4 præsenterer vi beregnede effektiviteter i 2005 ved forskellige scenarier.

Spørgsmålet om Danmark i 2005 ville kunne opfylde målet om 50 % genanvendelse af materialerne glas, metal, papir og plast i affald fra husholdninger kan ikke besvares entydigt. Afgørende for om målet kan nås vil afhænge af hvilke beregningsforudsætninger vi vil acceptere.

Under forudsætning af, at 31.000 ton metaller i forbrændingsslaggen kan udsorteres og genanvendes, og at 69 % af personbilerne ophugges og en stor del af fokusmaterialerne genanvendes, så bliver den samlede indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer:

• 44,6 + 3,3 + 1,9 = 49,8 %, hvilket ligger lige under målet på 50 %.

Under forudsætning af, at 31.000 ton metaller i forbrændingsslaggen kan udsorteres og genanvendes, og at 91 % af personbilerne ophugges og en stor del af fokusmaterialerne genanvendes, så bliver den samlede indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer:

• 44,6 + 3,3 + 3,9 = 51,8 %, hvilket ligger lige over målet på 50 %.

En omfordeling af kildetypen for affald fraført genbrugsstationer vil resultere i et fald i indsamlingseffektiviteten for de fire fokusmaterialer på 0,3 procentpoint.

6.4.2 Forventet status 2012

I Tabel 6-5 præsenterer vi beregnede forventede effektiviteter i 2012 ved forskellige scenarier.

Spørgsmålet om Danmark i 2012 ville kunne opfylde målet om 50 % genanvendelse af materialerne glas, metal, papir og plast i affald fra husholdninger kan ikke besvares entydigt. Afgørende for om målet kan nås vil afhænge af hvilke beregningsforudsætninger vi vil acceptere.

Under forudsætning af at metaller i forbrændingsslaggen kan udsorteres og genanvendes, og at 69 % af personbilerne ophugges og en stor del af fokusmaterialerne genanvendes, så bliver den samlede indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer:

• 42,9 + 3,4 + 2,0 = 48,3 %, hvilket ligger under målet på 50 %.

Under forudsætning af, at metaller i forbrændingsslaggen kan udsorteres og genanvendes, og at 91 % af personbilerne ophugges og en stor del af fokusmaterialerne genanvendes, så bliver den samlede indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer:

• 42,9 + 3,4 + 3,8 = 50,1 %, hvilket ligger lige over målet på 50 %.

En omfordeling af kildetypen for affald fraført genbrugsstationer vil resultere i et fald i indsamlingseffektiviteten for de fire fokusmaterialer på 0,4 procentpoint.

6.4.3 Forventet status 2020

I Tabel 6-6 præsenterer vi beregnede forventede effektiviteter i 2020 ved forskellige scenarier.

Spørgsmålet om Danmark i 2020 ville kunne opfylde målet om 50 % genanvendelse af materialerne glas, metal, papir og plast i affald fra husholdninger kan ikke besvares entydigt. Afgørende for om målet kan nås vil afhænge af hvilke beregningsforudsætninger vi vil acceptere.

Under forudsætning af at metaller i forbrændingsslaggen kan udsorteres og genanvendes, og at 69 % af personbilerne ophugges og en stor del af fokusmaterialerne genanvendes, så bliver den samlede indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer:

• 42,2 + 3,8 + 2,8 = 48,8 %, hvilket ligger under målet på 50 %.

Under forudsætning af, at metaller i forbrændingsslaggen kan udsorteres og genanvendes, og at 91 % af personbilerne ophugges og en stor del af fokusmaterialerne genanvendes, så bliver den samlede indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer:

• 42,2 + 3,8 + 4,8 = 50,8 %, hvilket ligger lige over målet på 50 %.

En omfordeling af kildetypen for affald fraført genbrugsstationer vil resultere i en stigning i indsamlingseffektiviteten for de fire fokusmaterialer på 0,4 procentpoint.

[11] Affaldsstatistik 2005. Orientering fra Miljøstyrelsen 6/2006. Miljøministeriet

[12] Affaldsstatistik 2006. Orientering fra Miljøstyrelsen 2/2008. Miljøministeriet

[13] ”Større maskiner og apparater” dækker bl.a. over produktgrupper som: opvaskemaskiner, vaskemaskiner, køle-/fryseskabe, støvsugere.

[14] Mængden er baseret på forsyningen tilbage til 1992. I 2005 blev der nyindregistreret 148.819 person- og varebiler heraf blev 95.595 biler solgt til private svarende til 114.714 tons Gennemsnitlig vægt 1.200 kg. Gennemsnitlig levetid 10 år. Automobilimportører oplyser, at den gennemsnitlige levetid for en personbil er knap 17 år.

[15] Evaluering af bilskrotordningen. Miljøprojekt Nr. 660, Miljøministeriet 2002.

[16] Autoruder demonteres inden fragmentering. Ét anlæg har dispensation og demonterer ikke nødvendigvis glas.

[17] Langt den største del af metaller sorteres fra efter fragmentering. En del jern vil være oxideret (rustet) og kan ikke sorteres fra til genanvendelse.

[18] Kofangere, spoilere o.l. plastemner bliver demonteret inden fragmentering. Plastemner i kabine-, motor- og bagagerum demonteres typisk ikke inden fragmentering – denne del er skønnet til at udgøre ca. 50 % af den samlede mængde plast i biler.

[19] Det er ikke muligt at fordele denne mængde, se afsnit 6.1.1.

[20] Anders Hedegaard Andersen, Meldgaard A/S. (Aluminium udgør 80 % af de andre metaller)

[21] Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2006, Miljøprojekt nr. 1232. Miljøministeriet 2008

[22] Jim Hansen, Aluminium Danmark

7 Alternative beregninger

• 7.1 Ændring i forbrugsmønster for to varegrupper
• 7.2 Emballage 2012 og 2020
• 7.3 Aviser, ugeblade og reklamer 2012 og 2020
• 7.4 Samlet effekt af de 2 alternativer

To varegrupper udgør tilsammen mere end 70 % af den samlede forsyningsmængde på 949.000 tons i 2005, nemlig ”Emballage” og ”Aviser, ugeblade og reklamer”. Hver for sig udgør de henholdsvis 30 % og 41 %, se Tabel 5-5. Karakteristisk for disse varegrupper er, at de har kort levetid (under ét år) og husholdningernes forbrug af disse varer vil normalt hurtigt resultere i affaldsdannelse. På grund af den store andel som de to varegrupper repræsenterer vil en ændring i forbruget af disse varer derfor umiddelbart påvirke materialesammensætningen i affaldet.

7.1 Ændring i forbrugsmønster for to varegrupper

I projektet er fremskrivningen af emballagemængden gjort uafhængig af forventningerne til forbruget af de varer, som emballagerne følger. Emballagemængden er fremskrevet med de samme procentsatser som gælder for alle varegrupperne, nemlig 5-0-3 %.

I det følgende vil vi teste hvordan ændringer i forbruget af emballager og i forbruget af aviser, ugeblade mv. kan få indflydelse på sammensætningen af affaldet i 2012 og 2020.

7.2 Emballage 2012 og 2020

I projektet er sammensætningen af fokusmaterialer for varegruppen ”Emballage” for 2005, 2012 og 2020 følgende.

Anm.: Da levetiden er under ét år vil forsyningsmængden være identisk med affaldsmængden samme år
1) Telefoniske samtaler med Emballageindustrien
2) Plastindustrien i Danmark forventer stigning på 3-5% i de kommende år

På baggrund af fremskrivningsprofilen 5-0-3 % forventes en stigning i mængden af salgsemballage, der ender i den private husholdning. De ændringer, der sker over tid, er en følge af de anvendte fremskrivningsprocenter og det mængdemæssige udgangspunkt for fremskrivningen (et gennemsnit af de tre foregående års udvikling). Fremskrivningen er således på det punkt statisk.

Det er vanskeligt at sige noget præcist om hvordan emballageforbruget forventes at udvikle sig i fremtiden. Der sker en løbende produktudvikling mod lettere emballager og samtidig udvides anvendelsesområdet for enkelte emballagematerialer. Det indebærer at der på sigt må forventes en ændring i de enkelte emballagematerialers markedsandele.

Af Tabel 7-1 fremgår det, hvordan branchefolk ser udviklingen under forudsætning af en overraskelsesfri fremtid (ingen yderligere myndighedsregulering). Glas og metal forventes at vige til fordel for papir/pap og plast.

I Tabel 7-2 har vi sat tal på udviklingen i emballagesammensætningen. Vi forventer at forbruget af:

• glas vil falde med 25 % i 2012 ifht. den fremskrevne mængde 2012
• metal vil falde med 5 % i 2012 ifht. den fremskrevne mængde 2012
• papir/pap vil stige med 5 % i 2012 ifht. den fremskrevne mængde 2012
• plast vil stige med 5 % i 2012 ifht. den fremskrevne mængde 2012.

Den samlede mængde fokusmaterialer vil dermed falde med godt 12.000 tons i 2012 og med godt 28.000 tons i 2020 som følge af de nævnte ændringer i forbruget af salgsemballage jf. Tabel 7-3.

Den relative sammensætning af fokusmaterialerne som følge af ændringerne i emballageforbruget fremgår af. Figur 7-1. Ændringerne resulterer i et fald på henholdsvis 5 og 2 procentpoint for glas og papir/pap.

Figur 7-1. Relativ fordeling af fokusmaterialer inkl. ændringer i emballagesammensætning 2005-2020

7.3 Aviser, ugeblade og reklamer 2012 og 2020

Mængden af varegruppen ”Aviser og andre udgivelser” omfatter her husholdningernes køb af aviser, ugeblade, tidsskrifter, fagblade o. lign og adresserede såvel som adresseløse forsendelser samt bøger (som kun udgør 1 % af den samlede mængde i denne varegruppe), jf. Tabel 7-4.

På baggrund af fremskrivningsprofilen 5-0-3 % forventes en stigning i mængden af disse former for udgivelser på papir, der ender i den private husholdning. De ændringer der sker over tid er en følge af de anvendte fremskrivningsprocenter og det mængdemæssige udgangspunkt for fremskrivningen (et gennemsnit af de tre foregående års udvikling). Fremskrivningen er således på det punkt statisk.

Der er ingen der vover at sige noget præcist om hvordan forbruget af disse udgivelser forventes at udvikle sig i fremtiden. Der er imidlertid ingen tvivl om at anvendelsen af internettet vil påvirke forbruget af det trykte medie. Der er heller ingen tvivl om at den aktuelle stagnation i den økonomiske vækst har betydet en kraftig nedgang i mængden af udgivelser trykt på papir som følge af en tilbagegang i salget af annoncer^[23].

I Tabel 7-2 har vi sat tal på udviklingen i af forbruget af aviser mm. og andre udgivelser. ”Bøger” er ikke medtaget på grund af den ringe mængdemæssige betydning. Små relative ændringer i forbruget af aviser og andre udgivelser får ingen effekt på sammensætningen af fokusmaterialerne. Vi har derfor ”skruet” forventningerne op, hvilket fremgår af Tabel 7-5.

Den samlede mængde af fokusmaterialer vil falde med 75.000 tons i 2012 og med 250.000 tons i 2020 som følge af de nævnte ændringer. Forbruget af denne varegruppe vil således falde fra 388.184 tons i 2005 til 347.527 i 2012 og 224.344 i 2020 eller et samlet fald på 42 % i den betragtede periode.

Af Tabel 7-6 fremgår det, at med den foreslåede aggressive nedgang i forbruget af denne type udgivelser vil det samlede forbrug af fokusmateriale stige svagt mod 2012 hvorefter det vil holde sig konstant frem til 2020.

Den relative sammensætning af fokusmaterialerne som følge af ændringerne i ”Aviser og andre udgivelser” er illustreret i Figur 7-1. Ændringerne resulterer i et kraftigt fald i papir/pap på 15 procentpoint ifht. 2005 mens de andre fokusmaterialer oplever en stigning på mellem 1 og 4 procentpoint.

Figur 7-2. Relativ fordeling af fokusmaterialer inkl. ændringer i ”Aviser og a. udgivelser”

7.4 Samlet effekt af de 2 alternativer

I de foregående to afsnit har vi illustreret virkningen af ændringer i varegrupperne ”Emballage” og ”Aviser og andre udgivelser”. Begrundelse for valg af varegrupper var, at disse grupper er de to største mængdemæssigt og tilsammen udgør mere end 70 % af det samlede forbrug, idet vi kun ser på den mængde der består af fokusmaterialerne.

De alternative udviklingsforløb som vi præsenterer for hver af de to varegrupper kan betragtes som isolerede forløb men i virkeligheden er der meget, der taler for at de kommer til at virke samtidig. For at demonstrere en sådan samtidig effekt viser vi i Tabel 7-7 den samlede virkning af de to udviklingsforløb.

Det fremgår af tabellen, at der i perioden 2005-2012 kan forventes en relativ lille stigning i mængden af fokusmaterialer, hvorefter mængden falder til et punkt lidt over 2005-niveauet.

Figur 7-3. Samlet effekt på mængden af fokusmaterialer i husholdninger inkl. de 2 alternativer

Den relative sammensætning af fokusmaterialerne som følge af ændringerne i de to varegrupper er illustreret i Figur 7-3. Ændringerne resulterer i et kraftigt fald i papir/pap på 13 og glas med 3 procentpoint ifht. 2005, mens plast oplever en stigning på 9 og metal på 6 procentpoint.

[23] Pressens Fællesindkøb står for næsten al import af avispapir (45 gr). Denne kvalitet anvendes til tryk af aviser samt visse adresseløse forsendelser. PF oplyser, at salget er faldet med 64.000 tons fra 2007 til et niveau i 2009 på ca. 200.000 tons. PF forventer at faldet fortsætter med en udfladende tendens.

8 Diskussion

• 8.1 Husholdningsaffald eller affald fra husholdninger
• 8.2 Metoden
  • 8.2.1 Forbrug af varer i den private husholdning.
  • 8.2.2 Afgrænsning af varegrupper
  • 8.2.3 Emballage
• 8.3 Materialesammensætning
• 8.4 Fremskrivningsmetode
• 8.5 Levetid og levetidsprofil
• 8.6 Genanvendelse af jern og metal i forbrændingsslaggen
• 8.7 Når vi målene i 2012 og 2020?
  • 8.7.1 Ændret sammensætning af emballager
  • 8.7.2 Mindre papir
  • 8.7.3 Behov for mere effektive indsamlingsordninger
  • 8.7.4 Retursystemer
• 8.8 Grænsehandlen

I dette kapitel diskuterer vi de fundne resultater på baggrund af de forudsætninger og afgrænsninger, der er opstillet i projektet.

Diskussionen er især rettet mod den valgte metode, afgrænsningen af varer i husholdninger og fremskrivningsmetoden. Disse forhold er væsentlige for tolkningen af de resultater som projektet producerer.

8.1 Husholdningsaffald eller affald fra husholdninger

I projektet har vi – i overensstemmelse med dansk tradition – valgt at opgøre mængden af de fire fokusmaterialer (glas, metal, papir og plast) ud fra hvad der normalt kunne optræde som ”husholdningsaffald”. Husholdningsaffald dækker her affaldstyperne: dagrenovation, storskrald, haveaffald, affald fra genbrugsstationer o.l.

I Affaldsdirektivet^[24] artikel 11, stk. 2 a) står: ”… senest i 2020, at forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelsen af affaldsmaterialer som minimum f.eks. papir, metal, plastic og glas fra husholdninger og om muligt fra andre kilder, såfremt disse affaldsstrømme svarer til affald fra husholdninger, skal der indsamles mindst 50 vægtprocent.”

Dette kan tolkes således, at affald der ifølge dansk tradition ikke henregnes under ”husholdningsaffald” alligevel kan indgå i beregningsgrundlaget blot affaldet stammer fra husholdninger. Vi har undersøgt hvilke konsekvenser det ville få for den anførte målsætning for indsamling, hvis noget af dette ”affald fra husholdninger”, der ikke indgår under ”husholdningsaffald”, blev medregnet jf. kapitel 6.

Vi har identificeret de største varegrupper, der ikke indgår i den danske definition af ”husholdningsaffald” og alligevel optræder som ”affald fra husholdninger”. Det drejer sig om:

• Toiletpapir (bortskaffes ikke som fast affald).
• Papir-, plast-, metal- og glasprodukter som er indbygget i bygningsmassen (vinduesglas, tapet, isolering, rør, ledninger) indgår ikke i opgørelsen - der er ikke gennemført følsomhedsberegning.
• Biler og både. Der er gennemført følsomhedsberegning for biler fra private husstande – se afsnit 6.1.3.

Det skal bemærkes, at visse papir- og plastprodukter (køkkenrullepapir, servietter, affaldssække af papir og plast ol.), som normalt ikke indgår i beregningen af indsamlingseffektiviteten, er medtaget i beregningsgrundlaget.

8.2 Metoden

Målet med projektet har været at fremlægge beregningsmetoder for dokumentation af forsyningsmængder af papir, plast, glas og metal. Med den valgte metode er fokus lagt på størst mulig datatilgængelighed, enkelhed og gennemskuelighed.

Den største udfordring ligger i at bestemme mængden af varer, der konsumeres af husholdningerne og som følgelig ender som affald på et eller andet tidspunkt. En anden udfordring er at bestemme en vares (et produkts) levetid og materialesammensætning, hvilket er en forudsætning for at kunne dokumentere forsyningsmængden og det afledte affald for de nævnte fire materialer. En tredje udfordring har været at vælge fremskrivningsmetode og navnlig udgangspunktet for fremskrivningen.

8.2.1 Forbrug af varer i den private husholdning.

En sammenligning af data fra DST og data fra emballagedatabasen viste, at sidstnævnte kilde konsekvent synes at undervurdere forsyningen af visse varer. Det var derfor nødvendigt at beregne en række opregningsfaktorer for på den måde at sikre en mere korrekt forsyning for de øvrige år i tidsrækken.

Alternativt kunne vareforbruget tilbage i tid opgøres via kørsler i DST. Sådanne kørsler er relativt dyre og har ikke været en mulighed indenfor projektets budgetramme. Der er dog ingen tvivl om, at det ville have været mere konsistent at opgøre vareforbruget alene ved at bruge primærkilden som indgang. Ved den valgte fremgangsmåde bliver forbruget således ”låst” fast, hvilket indebærer at nye produkter ikke medtages – med mindre de i Danmarks Statistik kategoriseres under en allerede eksisterende varegruppeposition. Dynamikken i udviklingen i vareforbruget tilbage i tid går derved tabt.

8.2.2 Afgrænsning af varegrupper

Afgrænsningen af de varegrupper der skal indgå i projektet foretages på baggrund af det datamateriale, der modtages fra DST. Hvis materialet viser, at der er registreret et forbrug af en varegrupper under kategorien ”Privat forbrug”, medtages varegruppen. Der er ikke i projektet gennemført en selvstændig vurdering af om varegrupper uden registreret forbrug måske alligevel burde medtages. Vi kan ikke afvise at en varegruppe uden registreret forbrug i 2005 kunne optræde med et forbrug i et andet opgørelsesår. Dette problem ville være løst hvis, der var foretaget et udtræk pr. år fra DST.

Varegrupper med et registreret privat forbrug er herefter drøftet nærmere i projektet med henblik på en yderligere afgrænsning, idet det kun er relevant at medtage varegrupper, der indeholder mindst ét af materialerne papir, plast, glas og metal. Det kan gøres relativt enkelt og det er under alle omstændigheder nemt at eliminere de varegrupper, der ikke indeholder mindst ét af de fire (fokus) materialer. Den sidste afgrænsning omfatter en vurdering af om de valgte varegrupper også ender som husholdningsaffald eller affald fra de private husholdninger. Eksempler på tvivlsomme varegrupper er fx:

• Toiletpapir
• Tapet
• Silikonefuger
• Byggematerialer og produkter.
• Biler

Produkterne forekommer i de private husholdninger, men kan ende i andre affaldsstrømme end husholdningsaffald.

Denne afsluttende udvælgelse af varegrupper er sket ud fra den tekstbeskrivelse, der er knyttet til hver varegruppe. Det kan ikke afvises, at flere varegrupper burde være holdt ude af undersøgelsen – eller yderligere grupper medtaget.

Vi har valgt at holde alle produkter/varer, der indgår i ”byggeaffald” (f.eks. tapet, vinduesglas, rør, fugemateriale) ude af opgørelsen. Desuden er der en række andre produktgrupper, som vi har valgt ikke at medtage – f.eks. toiletpapir og biler/både, som normalt optræder i andre affaldsstrømme. En fuldstændig liste over hvilke produkter, vi har fravalgt fremgår af Bilag 5. Det er klart, at det kræver en præcisering i forhold til direktivet af, hvorvidt sådanne produkter skal indgå i opgørelsen over vareforbruget.

Vi har gennemført følsomhedsanalyser for hvad det betyder, hvis toiletpapir hhv. biler indgår i opgørelsen – og specielt hvorledes det påvirker indsamlingseffektiviteten.

8.2.3 Emballage

Al salgsemballage, der ender i husholdninger, er medtaget. Det betyder, at al emballage er medtaget – også til varer, der ikke indeholder mindst ét af de fire fokusmaterialer. Der er ikke foretaget nogen opregning af salgsemballage for de varegrupper, hvis forsyningsmængde synes at være undervurderet jf. afsnit 8.2.1. Der er heller ikke gennemført beregninger på hvor meget emballage, der på denne måde holdes ud af de videre beregninger. En gennemgang af de varegrupper der er opregnet, viser, at det typisk er varegrupper, der ikke indeholder nogle af fokusmaterialerne. Den manglende opskalering af emballagerne vurderes således ikke at have nogen stor betydning for beregningerne.

8.3 Materialesammensætning

Vurderingen af materialesammensætningen er sket dels ved at benytte den tekstbeskrivelse, der følger varegrupperne. For en række kapitelnumre (hver varegruppe kan henføres til ét og kun ét kapitelnummer) er der ikke tvivl om materialesammensætningen. For andre kapitelnumre, der indeholder varegrupper, der er sammensat af flere materialer, er materialebestemmelsen sket på anden måde - nemlig ved anvendelse af produktoplysninger af forskellig karakter. Ideelt ville en præcis materialebestemmelse af hver enkelt vare indenfor en varegruppe være at foretrække. Adgangen til sådanne oplysninger eksisterer ikke centralt. Når materialebestemmelsen af sammensatte varer sker på varegruppe vil der være en usikkerhed på bestemmelsen. Da en varegruppe typisk er karakteriseret ved relativt ensartede produkter, er det vor vurdering, at materialebestemmelsen er om ikke i alle tilfælde korrekt så i det mindste retvisende. Det skal i tillæg tilføjes, at to varegrupper tilsammen udgør 70 % af den mængde, der indgår i beregningerne, og at disse to varegrupper er entydigt materialebestemt.

8.4 Fremskrivningsmetode

I stedet for at frem- og tilbageskrive med en fast procent har vi testet flere løsninger. Vi har valgt en profil som vi mener passer bedst mulig til en kendt/forventet udvikling. Vi tilbageskriver med 5 % (beregnet som et fald på 5 % af gennemsnittet af de tre efterfølgende års vareforsyning. Det svarer til en årlig vækst i forbruget på ca. 2,5 %. Denne vækst svarer i store træk til udviklingen i perioden 1990-2000.

Ved fremskrivningen har vi set på den forventede udvikling på kort sigt (2008-2010) og på længere sigt (2011-2020). På kort sigt vælger vi en 0-vækst. Selv med denne vækstrate er forsyningsmængden i 2008, 2009 og 2010 klart højere end i 2005 (fordi udgangspunktet som nævnt tidligere baserer sig på et gennemsnit over tre år). På lang sigt vælger vi en moderat vækst på 3 % (reelt 1,5 %). Der er tale om et defensivt valg.

Den valgte fremskrivningsform svarer bedst til virkeligheden på den ”lange bane”, hvor der opnås en jævn stigning i forbruget. På den ”korte bane” kan denne fremskrivningsmetode være mere problematisk, da den viderefører det udviklingsmønster, der har været gældende umiddelbart før fremskrivningens første år (2005).

Tabel 7-1viser, at mængden af salgsemballager af glas og metal stiger med 10 hhv. 7 % fra 2005 til 2020, mens emballager af papir (42 %) og plast (61 %) stiger langt mere. Det skyldes, at mængden af papir- og plastemballage steg meget kraftigt i årene 2005-2007, mens forbruget af glas- og metalemballage var faldende i denne periode. Modellen understøtter altså denne udvikling i de nærmeste år herefter. Vi tror at denne udvikling i dette tilfælde kan eskalere endnu mere frem mod 2020. Derfor har vi valgt at vurdere alternative vækstprofiler for emballagerne – se også Tabel 7-2.

Forbruget af aviser skulle i forhold til prognoserne stige kraftigt frem til 2020. Dette bygger på en kraftig stigning i forbruget af aviser (herunder ikke mindst de såkaldte ”gratis-aviser”) fra 2005 til 2007. Gratisavisernes oplagstal er siden faldet dramatisk – hvilket i dette tilfælde ikke stemmer overens med vores prognose. Vi forsøger derfor at tage højde for den aktuelle udvikling i forbruget af avispapir ved at justere mængden af (avis)papir i nedadgående retning i den alternative beregning – se afsnit 7.3.

Vi kan således indvende, at netop fordi det mængdemæssige udgangspunkt for fremskrivningen har stor betydning for det samlede resultat, så burde vi have testet flere alternative gennemløb. Med tanke på eventuelle justeringer fremover foreslår vi derfor at udbygge tidsrækken 2001-2007 ved kommende justeringer af fremskrivningen. Tidsrækken kan udbygges gennem køb af udtræk fra Danmarks Statistik.

8.5 Levetid og levetidsprofil

I projektet har vi valgt at beskrive hvornår en vare bliver til affald via en relativ enkel levetidsprofil. Profilen beskriver hvor stor en del af en vare, der bliver til affald et bestemt år efter køb. Profilen har sit maksimum for det år, der svarer til den gennemsnitlige levetid, og aftager symmetrisk fra dette maksimum.

Levetidsprofilen definerer vi således at en vare købt et givet år kun har mulighed for at forfalde som affald indenfor en periode på maksimalt 7 på hinanden følgende år. Levetidsprofilen er identisk for alle varegrupper med en gennemsnitlig levetid på mindst 3 år.

Vi kunne alternativt vælge andre levetidsprofiler. I statistiske beregninger benyttes fx en Weibull fordeling (som i NMR-projektet^[25]) til at bestemme, hvornår udvalgte produkter forventes at optræde som WEEE.

I projektet har vi testet hvilken betydning det har for den samlede affaldsproduktion, hvis vi anvender den enkle levetidsprofil i forhold til fx en Weibull fordeling. Testen viser, at resultatet ikke påvirkes meget af hvilken profil, vi vælger. Det kræver flere oplysninger at opstille en levetidsprofil baseret på en Weibull fordeling, mens det blot kræver viden om varegruppens gennemsnitlige levetid at opstille de i projektet valgte levetidsprofiler.

Vi har i projektet testet, hvilken betydning det har for affaldsmængden, hvis vi ændrer levetiden. Det viser sig generelt, at affaldsmængden et bestemt år stiger, hvis levetiden gøres kortere. Omvendt falder affaldsmængden et givet år, hvis levetiden gøres længere. Hvis levetiden på alle varer (med en gennemsnitlig levetid på mindst ét år) reduceres med ét år, så stiger affaldsmængden et givet år med ca. 1 % - eller ca. 10.000 ton. Dette er en relativ lille ændring af affaldsmængden. Dette er baggrunden for, at vi ikke har gjort mere ud af at vurdere om de valgte gennemsnitlige levetider bør justeres.

Når en ændring i levetiden ikke får større betydning for den samlede affaldsproduktion et givet år, så hænger dette også sammen med, at 62 % af varer og emballager bliver til affald indenfor det første år.

8.6 Genanvendelse af jern og metal i forbrændingsslaggen

Ved beregning af indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer har vi medregnet genanvendelse af jern og metaller fra forbrændingsslaggen. Genanvendelse af jern og metaller fra slaggen handler i princippet ikke om indsamling – der er her tale om at udvinde metallerne fra en affaldsstrøm. Spørgsmålet er her om udvinding af metaller fra slaggen kan tælle med som genanvendelse af de fire fokusmaterialer fra husholdninger.

Det bør bemærkes, at der er stor usikkerhed forbundet med at opgøre hvilken kilde (husholdninger eller erhverv) metallerne i slaggen stammer fra. Under alle omstændigheder sker der en vis oxidering af metallerne i forbindelse med forbrændingsprocessen – oxideringen er størst for produkter med stor overflade, og det er netop sådanne produkter, der ofte optræder i produkter fra husholdninger.

8.7 Når vi målene i 2012 og 2020?

Der er gennemført beregninger af, hvor stor indsamlingseffektiviteten for de fire fokusmaterialer er i 2005. Det fremgår heraf, at det ikke er nogen selvfølge, at Danmark når dette mål i 2005. Det afhænger blandt andet af hvilke varegrupper, der indgår i beregningsgrundlaget og hvorvidt metaller fra forbrændingsslaggen kan medregnes.

Med den valgte fremskrivning af vareforsyningen, så bibeholdes fordelingen mellem de fire fokusmaterialer i store træk. Andelen af papir og plast stiger lidt på bekostning af glas og metal. Indsamlingseffektiviteten for papir ligger på ca. 50 %, så det vil alt andet lige ikke påvirke den samlede indsamlingseffektivitet mærkbart. En øget andel af plast vil til gengæld trække indsamlingseffektiviteten ned, da effektiviteten i indsamlingsordninger for plast fra husholdninger generelt er meget lille.

8.7.1 Ændret sammensætning af emballager

I afsnit 7.2 så vi, hvordan et ændret brug af emballagematerialer kunne resultere i en markant reduktion i forbruget af emballageglas. Behovet for at emballere varer forventes ikke at ændre sig frem til 2020. Der vil derfor være behov for at anvende nogle af de andre emballagematerialer (sandsynligvis mest papir og plast).

Hvordan vil en sådan udvikling påvirke indsamlingseffektiviteten af emballagematerialerne under ét? Sandsynligvis i negativ retning. Emballageglas fra husholdninger har en relativ høj indsamlingseffektivitet – specielt flasker til drikkevarer bliver indsamlet til genanvendelse. Restaffaldets indhold af glasemballage består fortrinsvis af konservesglas (til marmelade, ketchup, rødbeder og medicin), men selv disse emballagetyper har en relativ høj indsamlingseffektivitet. Modsat har emballager af plast hhv. af papir en meget lavere indsamlingseffektivitet til genanvendelse. Alt andet lige må dette derfor betyde, at indsamlingseffektiviteten af emballager bestående af de fire fokusmaterialer bliver reduceret, hvis/når der sker et skift i brugen af glas over til plast og papir.

8.7.2 Mindre papir

I afsnit 7.3 beskrev vi et udviklingstræk, der indebar et kraftigt faldende forbrug af papir – og især papir til aviser og reklamer/tryksager.

Generelt har de danske kommuner etableret velfungerende ordninger for indsamling af papir fra husholdninger. Indsamlingseffektiviteten i disse ordninger kan være endog meget høj. Det indsamlede papir er karakteriseret ved, at det for langt den største del består af aviser, ugeblade, reklamer og tryksager. Andre papirkvaliteter fra husholdningerne (telefonbøger, skrivepapir, kuverter, småt papir, papirposer og –emballager) bliver til gengæld kun indsamlet til genanvendelse i yderst begrænset omfang – og det uanset hvor effektivt indsamlingssystemet i øvrigt er opbygget. Der synes således at være en øvre grænse for hvor effektiv en indsamlingsordning for papir kan blive.

Det skitserede udviklingstræk betyder, at det netop vil være de papirkvaliteter, som danskerne i forvejen er gode til at sortere fra til genanvendelse, der fremover vil optræde i mindre mængde. Omvendt vil de øvrige papirkvaliteter ikke blive reduceret. Vi kan således forvente at indsamlingseffektiviteten af papir vil falde, hvis/når forbruget af aviser, reklamer og tidsskrifter falder over tid, fordi det netop er disse kvaliteter, der bliver indsamlet til genanvendelse.

8.7.3 Behov for mere effektive indsamlingsordninger

Hvis de skitserede udviklingstræk – ændring i sammensætning af emballager og faldende mængde af papir – holder stik, så vil der være behov for at indføre mere effektive indsamlingsordninger for disse emballage- og varegrupper, hvis effektiviteten for disse grupper skal holdes uændret.

8.7.4 Retursystemer

Mængden af cirkulerende øl- og sodavandflasker i retursystemet indgår ikke i beregningerne. Hvis mængden (ca. 300.000 tons) blev inkluderet i opgørelsen af de indsamlede mængder ville det være lettere at opfylde målsætningerne i 2012 og 2020.

8.8 Grænsehandlen

I projektet har vi alene fokuseret på den indenlandske forsyning. Vi har således ikke inddraget den private grænsehandel i opgørelsen.

Grænsehandlen vurderes at give et netto bidrag til det danske forbrug af de fire fokusmaterialer.

[24] Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

[25] Method to measure amount of WEEE generated, Nordic Council of Ministers, TemaNord 2009:548

9 Konklusion

• 9.1 Forsyningen 2005
• 9.2 Frem- og tilbageskrivning
• 9.3 Affald
• 9.4 Genanvendelsesmål

9.1 Forsyningen 2005

Det samlede forbrug af varer i husholdningerne i Danmark i 2005 er opgjort til 13,8 mio. tons. Hertil kommer en emballagemængde fra husholdninger på knapt 290.000 tons. Totalt ender ca. 14,1 mio. tons varer og emballager i husholdningen. I projektet ser vi kun på varer og emballager, der indeholder mindst ét af materialerne glas, metal, papir og plast. I forhold til den samlede forsyning er der tale om en meget lille mængde.

Mængden af fokusmaterialer i husholdningernes vareforbrug i 2005 androg 1.071.129 tons. Papir udgør halvdelen af forbruget af fokusmaterialer.

9.2 Frem- og tilbageskrivning

I projektet har vi beregnet affaldsmængderne i henholdsvis 2005, 2012 og 2020. Vi har benyttet en fremskrivningsprofil kaldt 5-0-3 %-profilen. Med udgangspunkt i en tidsrække for 2001-2007 tilbageskriver vi forsyningen med 5 % fra 2001 til 1975. Vi fremskriver forsyningen med 0 % fra 2008 til og med 2010 og perioden 2011 til 2020 fremskriver vi med 3 %. Da vi i projektet har fastlagt levetiderne for de enkelte varegrupper kan man beregne affaldsmængden et givent år.

9.3 Affald

Den beregnede affaldsmængde i 2005, 2012 og 2020 fremgår af Tabel 9-2, beregnet på baggrund af fremskrivningsprofilen 5-0-3 %.

Alle varegrupperne er frem-/tilbageskrevet med den samme vækstprocent. Vi har undersøgt virkningen af et alternativt forløb for 2 store varegrupper. Det drejer sig om emballager og forbruget af aviser, ugeblade mm. som forventes at udvikle sig anderledes end de generelle udviklingstræk.

I Tabel 9-3 er det illustreret hvilken effekt det har på affaldsmængden, når vi ændrer på emballagesætningen og samtidig reducerer forbruget af aviser, ugeblade mv.

Det fremgår af tabellen, at hvis de to skitserede udviklingsforløb sker samtidig vil affaldsmængden være stort set konstant i den betragtede periode. En anden effekt fremgår af Figur 9-1. Her ser vi hvordan materialesammensætningen af de fire fokusmaterialer ændrer sig fra 2005 til 2020, hvor mængden af papir og glas falder mens plastmængden stiger.

Figur 9-1. Udviklingen i affaldsmængden 2020 (hhv. uden og med ændringer ifht fremskrivningsprofilen).

9.4 Genanvendelsesmål

En af målsætningerne i Affaldsdirektivet er en genanvendelsesprocent på 50 af materialerne glas, metal, papir og plast fra husholdningerne. Vi har set på om det vil være muligt at nå dette mål i 2005, 2012 og 2020.

I Tabel 9-4 ser vi hvilke genanvendelsesmængder og indsamlingseffektiviteter der kan opnås under forskellige forudsætninger (scenarier) i 2005, 2012 og 2020.

Hvis vi alene forholder os til vort grundscenarie, således som det er defineret i afsnit 5.3 og sammenholder den beregnede affaldsmængde for henholdsvis 2005, 2012 og 2020 med de indsamlede mængder til genanvendelse får vi indsamlingseffektiviteter på 44,6 % i 2005, 42,9 % i 2012 og 42,2 % i 2020.

I Tabel 9-5 viser vi ændringer i indsamlingsprocenter for de forskellige scenarier i forhold til grundscenariet.

Hvis vi i tillæg til grundscenariet vælger at medregne metal i slaggeresten suppleret med mængden af skrottede personbiler (91 % af bilerne ophugges) så bliver indsamlingseffektiviteten 51,8 (44,6 + 3,3 + 3,9) i 2005. I 2012 bliver indsamlingseffektiviteten 50,1 og i 2020 bliver den 50,8.

Med de forudsætninger, der gælder for projektet, vil det akkurat være muligt at nå genanvendelsesmålsætningen på 50 % både i 2005, 2012 og 2020.

10 Litteraturliste

1. Affaldsstatistik 2005. Orientering fra Miljøstyrelsen 6/2006.
   
   
2. Affaldsstatistik 2006. Orientering fra Miljøstyrelsen 2/2008.
   
   
3. Dansk Erhverv, Økonomisk prognose, maj 2009.
   
   
4. DI’s økonomiske prognose, maj 2009.
   
   
5. Det Økonomiske Råd, Forår 2009.
   
   
6. Emballageforsyningen 2005, Miljøprojekt 1165, Miljøstyrelsen, 2007.
   
   
7. Emballageforsyningen i Danmark 2007, Miljøprojekt Nr. 1165, Miljøstyrelsen 2007.
   
   
8. En Model (FRIDA) til Fremskrivning af ISAG Data, Frits Møller Andersen og Helge V. Larsen, Arbejdsrapport nr. 35, Miljøstyrelsen 2006.
   
   
9. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.
   
   
10. Evaluering af bilskrotordningen. Miljøprojekt Nr. 660, Miljøstyrelsen 2002
    
    
11. Finansministeriet, Økonomisk redegørelse maj 2009.
    
    
12. Fysiske input-outputtabeller for Danmark Ole Gravgaard Pedersen, Danmarks Statistik 1999.
    
    
13. HS-nomenklaturen, Den Kombinerede Nomenklatur 2006, Intrastat http://www.dst.dk/upload/cn06da00.pdf
    
    
14. Investeringsanalyse 6. april 2009.
    
    
15. Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande 2003, Miljøprojekt Nr. 1044, Miljøstyrelsen 2005.
    
    
16. Method to measure amount of WEEE generated, Nordic Council of Ministers, TemaNord 2009:548.
    
    
17. Miljøprioritering af industriprodukter. Miljøprojekt nr. 281, Miljøstyrelsen 1995.
    
    
18. Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2005. Miljøprojekt Nr. 1166, Miljøstyrelsen 2007.
    
    
19. Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2006, Miljøprojekt nr. 1232. Miljøstyrelsen 2008.
    
    
20. Waste Accounts for Denmark 1999, Ole Gravgård Pedersen, Danmarks Statistik, March 2004.

Bilag 1: Datagrundlag

• 1.1 Projektets forudsætninger
  • 1.1.1 Tidslinie
  • 1.1.2 Forbrug
  • 1.1.3 Materialesammensætning
  • 1.1.4 Levetid
• 1.2 Nationalregnskabsstatistikken
  • 1.2.1 Beregning af andelen af det private forbrug
  • 1.2.2 Konsolidering
  • 1.2.3 Data
• 1.3 Emballageforsyningen
  • 1.3.1 To formål
  • 1.3.2 Tidsrække
  • 1.3.3 Emballagedata
  • 1.3.4 Konsolidering
• 1.4 Data for materialesammensætning
  • 1.4.1 Kilder om materialesammensætning
  • 1.4.2 Varegrupper indeholdende ét materiale
  • 1.4.3 Vores skøn
  • 1.4.4 Usikkerhed
• 1.5 Data for levetider
  • 1.5.1 Kilder til levetidsdata
  • 1.5.2 Beregninger og usikkerhed
  • 1.5.3 Usikkerhed
• 1.6 Data for indsamlet mængde til genanvendelse

I dette bilag beskrives de generelle forudsætninger samt de afgrænsninger, som gælder for projektet. Vi redegør for de anvendte datakilder herunder for de usikkerheder der følger en sådan anvendelse. Desuden beskriver vi beregningsmetoderne.

1.1 Projektets forudsætninger

1.1.1 Tidslinie

I projektet opererer vi med tre perioder. Projektets bruttopopulation er etableret for 2005 (referenceåret). Oplysninger om husholdningernes vareforbrug baseret på faktiske data findes for perioden 2001 til og med 2007. I Figur 1 er denne periode markeret grøn.

Det primære formål med projektet er at fremskrive husholdningernes vareforbrug (materialefordelt), således at affaldsmængden i 2012 og 2020 kan beregnes. I Figur 1 er fremskrivningsperioden markeret med gult.

Figur 1. Projektets tidslinie

For at kunne beregne affaldsmængden for 2005 og frem i tid er det nødvendigt at gå tilbage til det tidspunkt, hvor indkøbet af den vare med den teoretiske længste levetid fandt sted. Vi har bestemt det tidspunkt til 1975 svarende til en maksimal teoretisk levetid på 30 år. Vi har tilbageskrevet husholdningernes vareforbrug på basis af en tidsrække 2001-2007. I Figur 1 er tilbageskrivningsperioden markeret med blåt.

1.1.2 Forbrug

Projektets helt afgørende forudsætning og samtidig begrænsning er den måde vi betragter husholdningernes forbrug. Som det fremgår af efterfølgende afsnit anvender vi et enkelt års observationer af vareforbrugets sammensætning og fordeling på sektorer (2005) til at udtale os om forbruget i husholdningerne de øvrige år.

Hvis det alene gjaldt for en relativ begrænset periode ville det næppe have afgørende betydning. I dette projekt drejer det sig om perioden 2001-2007, hvor vi har faktiske data for det samlede vareforbrug. Forudsætningen indebærer, at helt nye og ukendte varer, der bringes på markedet efter 2005 ikke indgår og at varer, der blev markedsført i perioden 2001-2004 og ikke optræder i husholdningernes vareforbrug i 2005 også holdes udenfor.

Men forudsætningen får naturligvis tilsvarende konsekvenser for de tilbage- og fremskrivninger, vi foretager og som omfatter perioden tilbage til 1975. Det er usikkert hvor meget denne forudsætning betyder for resultatet af de samlede beregninger men det er klart, at udviklingen i husholdningernes samlede forbrug og i sammensætningen heraf neutraliseres på grund af denne afgrænsning.

I denne sammenhæng er det imidlertid vigtig at påpege, at betydningen af denne afgrænsning bygger på nogle marginalbetragtninger. Fx vil det primært være nye (ukendte) varer med stor vægt og som ikke subsidierer andre tilsvarende varer, der får betydning for den samlede mængde. På samme måde vil en ny version af en vare (fx med tekniske forbedringer), alene påvirke tonnagen, hvis materialesammensætningen er ændret – forudsat et uændret forbrug af samme vare.

1.1.3 Materialesammensætning

I projektet er sammensætning af materialer for hver vare(gruppe) bestemt. Bestemmelsen er primært foretaget på baggrund af en række historiske data fra 1993^[1], sekundært ud fra nyere data. Den valgte materialesammensætning er knyttet til den enkelte vare uanset oprindelsestidspunkt (det år hvor husholdningen køber varen). Det indebærer at den samme type vare uanset om den er produceret og erhvervet i 1975 eller 2019 har samme relative materialesammensætning. Det forhold, at der i dag anvendes andre typer af materialer - der fx er lettere, afspejles ikke i projektet. Vi har ikke vurderet hvordan denne forudsætning påvirker resultaterne. For veldefinerede varer, der primært er produceret af ét materiale (glas, papir & pap eller plast) spiller forudsætningen ingen rolle men for sammensatte varer vil forudsætningen få konsekvenser for resultaterne.

1.1.4 Levetid

Vi benytter samme levetid for en vare uanset hvilket år den er markedsført (det år hvor husholdningen køber varen). Det er en problematisk forudsætning idet det indebærer, at den samme vare uanset om den er købt i 1975 eller 2019 er bestemt til at kunne fungere lige længe. En vare (fx et fjernsyn) gennemgår gennem en periode på 50 år en teknologisk udvikling, hvor varen eventuelt kan: ændre design, funktion tilpasses nye trends, ændre materialesammensætning og hvor levetiden afkortes eller forlænges. Denne dynamik i udviklingen af en vare vil naturligvis få konsekvenser for såvel affaldsmængden som (materiale)-sammensætningen af affaldet. Disse ændringer bliver ikke afspejlet i beregningerne under den givne statiske levetidsbetragtning.

1.2 Nationalregnskabsstatistikken

1.2.1 Beregning af andelen af det private forbrug

Oplysninger om vareforbrug fordelt på sektorer, herunder det private forbrug hentes fra nationalregnskabsstatistikken i Danmarks Statistik. Statistikken indeholder varebalancer for 2.900 varer og tjenester. En varebalance beskriver tilgang og anvendelse af den pågældende vare- og tjenestetype, dvs. at der for hver af disse 2.900 varer gælder, at værdien af den samlede tilgang i form af indenlandsk produktion og import er lig med værdien af den samlede anvendelse i form af input i erhverv og endelig anvendelse fx i husholdningen eller til eksport. Det private forbrugs andel af det samlede forbrug i 2005 benytter vi som en konstant, når vi fastlægger størrelsen af det private forbrug i perioden 2001-2007, som nævnt i afsnit 1.1.2. De 2.900 varebalancer omfatter samtlige typer af varer og tjenester, der findes i den danske økonomi. Det betyder fx at man ved summation af beløbene for den indenlandske produktion i de forskellige varebalancer når frem til værdien af den samlede produktion i Danmark, som den er opgjort i nationalregnskabet. På tilsvarende måde kan man regne sig frem til import, eksport og de øvrige komponenter i en varebalance.

Balancerne i nationalregnskabsstatistikken er opgjort i værdi. Der findes ikke oplysninger i varestatistikken om vægt for alle poster. Da der for stort set alle varebalancer findes pris- og mængdeoplysninger for eksporten i udenrigshandelsstatistikken, kan man beregne forholdet mellem basispris og vægt for eksport af varen. Dette forhold anvendes til at beregne en vægt for de poster i varestatistikken, der mangler vægtoplysninger.

1.2.2 Konsolidering

Hver af de ca. 2.900 varegrupper er identificeret via et positionsnummer (NRNR). Der er direkte korrespondance mellem HS-nomenklaturen^[2] (der benyttes i vare- og udenrigshandelsstatistikken) og NRNR-opbygningen. Det indebærer, at der er en entydig sammenhæng mellem ét eller flere varepositionsnumre og én specifik NRNR-kode. Denne sammenhæng udnyttes i projektet, idet det således er muligt at koble oplysninger i udtrækket fra DST med oplysninger i databasen for Emballageforsyningen, hvor data netop ligger oplyst på varepositionsnummer.

Princippet for konsolideringen er vist i Figur 2.

1.2.3 Data

Udtrækket, der etablerer bruttopopulationen, indeholder med enkelte undtagelser samtlige varer opgjort på varegruppeniveau. Undtagelserne gælder salg af aviser og ugeblade, distribution af reklamer og tryksager samt salg af bøger, der i nationalregnskabets terminologi betragtes som ”tjenester”. Da vi ved, at disse varer spiller en helt afgørende rolle for størrelsen af forbruget og hermed materialesammensætningen i den private husholdning, er data hentet ind på anden vis^[3].

1.3 Emballageforsyningen

1.3.1 To formål

Data fra Emballageforsyningens database^[4] tjener to formål, nemlig til dannelse af:

1. En tidsrække (2001-2007) med husholdningernes vareforbrug som grundlag for senere fremskrivninger.
2. Emballagedata for perioden 2001-2007

Emballageforbruget er opgjort med udgangspunkt i en årlig forsyningsmængde af hver vare (identificeret ved et varepositionsnummer). Den samlede forsyningsstatistik omfatter omkring 10.000 varepositionsnumre. Dette datagrundlag udnytter vi i det videre arbejde.

1.3.2 Tidsrække

Udtrækket fra nationalregnskabet i Danmarks Statistik jf. afsnit 1.2 indeholder en mængdemæssig opgørelse af husholdningernes forbrug af varer i 2005. Der er tale om en særkørsel i forbindelse med dette projekt^[5]. Normalt opgøres kun værdien af husholdningernes vareforbrug. Med henblik på fremskrivninger af vareforbruget frem til 2020 er der behov for en historisk tidsrække. En sådan serie kan etableres ved at foretage et antal udtræk fra DST på samme måde som for 2005. Alternativt kan tilsvarende udtræk genereres fra Emballageforsyningens database. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Emballageforsyningen primært fordi projektet samtidig har behov for de tilhørende oplysninger om emballageforbruget. Tidsrækken kan etableres for perioden 2001-2007^[6]. Valget af data fra Emballageforsyningen indebærer imidlertid to tilpasninger beskrevet i de følgende afsnit.

1.3.2.1 Justeringsprocent

De to datasæt (DST 2005 og Emballageforsyningen 2005) opgør således hver for sig en forsyningsmængde for hver varegruppe. For referenceåret 2005 foreligger herved 2 sæt data. Disse 2 sæt data bør være identiske. I store træk er det også tilfældet. Men der er afvigelser^[7].

For at eliminere forskellen mellem de 2 sæt forsyningsdata for 2005 er der udregnet en justeringsprocent for hver varegruppe. Den viser, hvor meget emballagestatistikkens data skal justeres for at være identisk med forsyningsmængden i udtrækket fra DST. Justeringsprocenterne for 2005 er derefter anvendt på alle de øvrige år for at beregne den justerede vareforsyningsmængde pr. varegruppe.

1.3.2.2 Husholdningernes andel af vareforbruget

Kun for 2005 kender vi den mængdemæssige sammensætning af husholdningernes vareforbrug og også husholdningernes andel af det samlede vareforbrug.

Disse fordelinger benytter vi i de videre beregninger for alle de øvrige år (2001-2004 og 2006-2007). Når den justerede forsyningsmængde pr. varegruppe ganges med privat forbrugsandelen fås den forsyningsmængde af varegruppen, der ender i husholdningerne.

1.3.2.3 Korrektion af tidsrækken

For at sikre at de data, der optræder i tidsrækken 2001-2007 er mest mulig homogene, dvs. uden unaturlige udsving eller manglende data, har vi gransket tidsrækken for de største varegrupper målt i vægt. Større udsving i en tidsrække kan skyldes forskellige forhold som bør undersøges nærmere ved henvendelse til Danmarks Statistik. Vi har valgt selv at rette op på disse uhensigtsmæssigheder.

Korrektionerne har vi gennemført ved at ”udglatte” tidsrække enten ved at opskrive eller nedskrive ét eller flere års observationer. Hvis der manglede data har vi indsat data svarende til et gennemsnit af de to tilstødende årsmængder.

I alt har vi korrigeret observationer for 16 varegrupper, se Bilag 2. Netop fordi vi har foretaget disse korrektioner er der ikke fuld overensstemmelse mellem forsyningsmængden for 2005 præsenteret i rapportens kapitel 3 ”Vareforbrug 2005”og den forsyningsmængde, vi opgør i kapitel 5 ”Forsynings- og affaldsmængden 2005, 2012 og 2020”. Det skyldes, at vi først har beregnet forsyningsmængden for 2005 isoleret. Herefter har vi etableret tidsrækken.

1.3.3 Emballagedata

For hvert varepositionsnummer (10.000 varepositioner) i Emballageforsyningens database er emballageanvendelsen fastlagt. Emballagemængden er fordelt efter om der er tale om salgsemballager eller transportemballager. Inden for hver af de 2 grupper er emballageanvendelsen underopdelt i 19 forskellige materialegrupper.

For at opgøre mængden af de enkelte emballagematerialer, der ender i husholdningerne (husholdningernes andel af det samlede forbrug fås fra udtrækket fra DST 2005), er det med basis i emballageforsyningen for 2005 beregnet, hvor stor en andel salgsemballagemængden udgør af den samlede forsyningsmængde konsolideret pr. varegruppe. Tallene er summeret på fokusmaterialerne. Med den fastlagte definition på salgs- og transportemballager, forekommer der stort set aldrig nogle transportemballager i husholdningerne.

For de øvrige år (2001-2004 og 2005-2007) anvender vi emballageprocenten for de respektive materialer og pr. varegruppe. Procentsatsen ganges med forsyningen.

Hvorledes emballageforbruget mere detaljeret opgøres fremgår af den årlige emballagestatistik^[8].

1.3.4 Konsolidering

For at kunne sammenholde data fra DST’s udtræk med forsyningsmængden 2005 på varegruppeniveau med data fra Emballageforsyningens database, er hver af de godt 10.000 varepositioner henført til den relevante varegruppe (NRNR-gruppe).

Denne proces har det i stor udstrækning været muligt at udføre automatisk, eftersom varegruppenumrene i de fleste tilfælde blot er de 6 første cifre af det 8- cifrede varepositionsnummer. Dette har været muligt for året 2005, mens det har givet nogle udfordringer for de øvrige år. Dette skyldes, at der løbende sker ændringer i tildelingen af positionsnumre.

I runde tal bliver ca. 10 % af alle varepositioner ændret hvert år. Jo længere tilbage man kommer fra referenceåret 2005, desto større ændringer bliver der tale om. Dette forhold indebærer, at koblingen mellem varepositionsnumre og varegrupperne i praksis bliver vanskeligere og vanskeligere, idet strukturen med at fjerne de 2 sidste cifre, ikke længere kan benyttes i fuld omfang. Derfor finder vi i alle andre år end 2005 varepositionsmængder, som ikke er koblet til en af 2005-varegrupperne. For at gennemføre en kobling skal man ind i basis-beskrivelserne af hver enkelt ændring. Det har ikke være muligt at gennemføre et sådant arbejde indenfor rammerne af dette projekt. De varemængder, der findes under varepositioner, som det ikke har været muligt at henføre til en varegruppe er holdt uden for opgørelsen og indgår derfor ikke i forsyningsmængden.

1.4 Data for materialesammensætning

For at kunne beregne affaldets sammensætning af materialer er det nødvendigt at kende til fordelingen af de varer, som husholdningen forbruger. Der findes ikke en registrant, der samlet giver et overblik over varers materialesammensætning.

Der er anvendt data om sammensætningen fra:

• Projektrapporter
• Klassifikation af varer i varestatistikken
• Egne skøn.

Fremgangsmåden omtaler vi i afsnit 1.4.1, 1.4.2 og 1.4.3.

1.4.1 Kilder om materialesammensætning

Væsentlige og komplicerede varer i projektet er materialebestemt ud fra data fra ”Miljøprioritering af industriprodukter”^[9]. Oplysningerne er fra 1993. Udgangspunktet for materialebestemmelsen var Danmarks Statistiks vare- og udenrigshandelsstatistik. Det drejer sig om ca. 10.000 varer. De mange varepositioner fordeler sig på ca. 100 varekapitler. For hvert varekapitel er der foretaget en frasortering af varepositioner, som er vurderet udelukkende at omfatte råvarer, halvfabrikata eller håndværk. Et antal varepositioner er henført til en diverse-gruppe, fordi de ikke opfyldte definerede tærskelværdier. Denne selektion indebar at ca. 6.700 varepositioner ud af 10.400 positioner potentielt skulle materialebestemmes.

Mange varepositioner indenfor et varekapitelnummer har en tilnærmelsesvis ensartet materialesammensætning. På den baggrund kunne de 6.700 varepositioner grupperes i ca. 1.000 varegrupper, der herefter blev materialebestemt^[10].

Materialebestemmelsen, der er anført som en relativ fordeling indeholder også emballagen. I dette projekt har vi korrigeret for emballagens andel, således at det kun er varens materialefordeling der er overført til projektet. Oplysninger om sammensætningen af den emballage der følger en vare hentes fra Emballageforsyningens database.

I dette projekt er hver af de 1.000 varegruppes underliggende varepositioner påført varegruppens materialefordeling. Herefter er varepositionerne konsolideret med de tilsvarende varepositioner i udtrækket fra nationalregnskabet og materialefordelingen er overført til nationalregnskabets varepositioner, der så igen er samlet på NRNR-numre.

Konsolideringen er illustreret i Figur 2.

Figuren viser, hvordan materialefordelingsdata via underliggende HS-varepositioner (de første 6 positioner ud af i alt 10) overføres fra en varegruppeopdeling i undersøgelsen til NRNR-varenumre i udtrækket fra nationalregnskabet. Figuren viser også, at position 83.0510 i undersøgelsen ikke var materialebestemt og som vi derfor har måtte materialebestemme.

Knapt 30 % af mængden af varer i husholdningerne er materialebestemt via denne kilde.

I Bilag 3 ses husholdningernes vareforbrug opdelt på materialer.

1.4.2 Varegrupper indeholdende ét materiale

Rapporten9 indeholder af forskellige grunde ikke en materialebestemmelse af alle varer. Vi har derfor hentet yderligere hjælp fra en anden kilde. En meget stor mængde (65 %) er bestemt på baggrund af vareklassifikationens hovedgruppeinddeling^[11]. Det gælder de varer, der hovedsagelig udgøres af ét materiale, nemlig glas (kapitelnummer 70), papir (kapitelnumrene 47, 48 og 40), plast (kapitelnummer 39) samt i en lille udstrækning også metal (kapitelnumrene 83 og 84). Materialebestemmelsen er relativ problemfri.

1.4.3 Vores skøn

De resterende 5 % af den samlede mængde på 897.775 tons (Tabel 3-4 i rapporten) omfatter 40 varepositioner med hver under 1.000 tons og dem har vi materialebestemt på baggrund af den gennemsnitlige materialefordeling, der er fundet for de øvrige varepositioner under disses respektive hovedgrupper. For en ubetydelig mængde (<1 %), der omfatter elektriske og elektroniske produkter er materialefordelingen hentet fra en rapport om WEEE-affald^[12].

1.4.4 Usikkerhed

Det er vanskeligt at vurdere i hvilken grad de anvendte materialebestemmelser ville være i overensstemmelse med de resultater vi ville have fundet, hvis der var foretaget en mere grundig materialebestemmelse. Hertil kommer, at knapt 30 % af bestemmelserne er foretaget i 1993.

Da materialefordelingen af husholdningernes vareforbrug har stor betydning for projektets resultater har vi prøvet at vurdere usikkerheden jf. Tabel 1.

Vi har materialebestemt 301 varegrupper. Heraf kan 118 varegrupper med sikkerhed henføres til ét og kun ét fokusmateriale. Mængden af fokusmaterialer for disse varer andrager 491.610 tons svarende til 55 % af den samlede mængde (897.775 tons) for de i alt 301 grupper. Det er således usikkerheden på de resterende 45 % der skal vurderes.

Det fremgår, at der findes mange sammensatte produkter, der indeholder metal og plast. Usikkerheden knytter sig således særligt til materialebestemmelsen af disse sammensatte produkter.

I Tabel 2 har vi listet de varegrupper, der hver for sig bidrager med en mængde på 10.000 tons og derover, indeholdende mindst ét fokusmateriale.

Anm.: Emballagematerialer er ikke inkluderet i tabellen.

Det ses af tabellen, at kun 15 varegrupper (eller 5 % af samtlige varegrupper) forklarer 68 % af den samlede mængde (897.775 tons), der indeholder mindst ét fokusmateriale. Materialebestemmelse af disse varegrupper har derfor stor betydning.

1.5 Data for levetider

Forbruget af varer resulterer på et eller andet tidspunkt i affald. Forbrug af fødevarer resulterer relativt hurtigt i affald, mens nonfood varer først dukker op i affaldsstrømmen på et senere tidspunkt. Det forhold, at nogle varer lever længere end andre produkter, betyder at en vares levetid påvirker mængden og sammensætningen af affald i et givet år. Det er derfor nødvendigt at inddrage levetider i en fremskrivning.

Et produkts levetid afhænger af materialevalg og kvaliteten i forarbejdning, anvendelse i brugsfasen samt i visse tilfælde hvor længe produktet er tidssvarende (mode/trends). Det er derfor vanskeligt at bestemme levetid entydigt. Der foreligger ingen samlet oversigt over forskellige produkters levetider. I projektet er levetider fastlagt ved primært at indhente data fra én kilde9. Der er suppleret med egne skøn.

1.5.1 Kilder til levetidsdata

Den anvendte kilde indeholder skøn over en vare(gruppes) gennemsnitlige levetid. Det betyder, at en delmængde nødvendigvis må have henholdsvis kortere eller længere levetid end den gennemsnitlige.

For en række elektriske og elektroniske varer er levetider hentet fra rapporten fra Nordisk Ministerråd12, hvor Econet har bestemt levetider via en Delfiundersøgelse^[13]. En levetid er her anført som en levetidsprofil, hvor det fremgår hvor mange år der går før x % en given varemængde bliver udfaset som affald.

I andre tilfælde hvor det ikke har været muligt at ”udlede” levetider fra de nævnte kilder er der foretaget egne skøn.

1.5.2 Beregninger og usikkerhed

Det er en ambitiøs opgave at bestemme levetider for ca. 320 varegrupper, der hver rummer et stort antal varer (varepositioner), der hver for sig kan have en forskellig levetid, der ikke fuldt ud svarer til den levetid, der er bestemt for varegruppen som helhed. Vi har håndteret levetid i tre trin.

Første trin var at indsamle levetider på varegrupperne samt supplere med skøn for varegrupper, der manglede levetider.

Andet trin bestod i at inddele levetiderne i nogle operationelle grupper. Der opereres med levetider i 1-årsaldergrupper frem til og med det 9. leveår. Herefter med 5-årsgrupper, nemlig 10-14 og 15-19 samt en gruppe for 20 år og derover.

Der er stor spredning i levetiderne. Enkelte varegrupper har en levetid på < 1 år mens andre meget langvarige produkter har levetider på 30-40 år eller mere. Fremskrivningerne for varer med lange levetider kræver en lang forudgående tidsrække. Fx vil en fremskrivning af en vare med en levetid på 40 år kræve at tidsrækken for forsyningen af varer skal begynde før 1965, når affaldsmængden i 2005 skal beregnes. Det er ikke en realistisk gennemførlig arbejdsopgave i dette projekt.

Blot 0,4 % vareforbruget i husholdningerne har en levetid på over 20 år, se Tabel 3. Som en konsekvens heraf har vi valgt at definere 20 år som den maksimale levetid. Det betyder, at vi ikke skal gå 40-50 år tilbage, når vi beregner forsyningsmængden.

Anm.: Opgørelsen er inkl. emballage (288.872 tons) der har en levetid
på < 1 år

I tredje trin konverterer vi den gennemsnitlige levetid til en levetidsfordeling.

Det er sket ved at fastlægge hvor stor en andel af produkterne i en varegruppe, der forfalder som affald x år efter at den er markedsført. Hvordan en sådan levetidsfordeling ser ud - for en vare med en gennemsnitlig levetid på N år - fremgår af Tabel 4.

Tabellen viser, hvordan en vare med en gennemsnitlig levetid på 3 år og derover udfases som affald. For en vare med en levetid på 3 år vil 5 % ende som affald inden for det første leveår. Efter 3 år er 65 % af varen endt som affald. Efter 6 år er varen helt udfaset.

Levetidsprofilerne for de anvendte levetider er vist i Bilag 4 og levetider for varegrupper er vist i Bilag 6.

Produkter med en levetid på under ét år (fx aviser, emballager) forfalder som affald indenfor det første år. Produkter med en gennemsnitlig levetid på ét år forfalder som affald med 25 % indenfor det første leveår, inden udgangen af det andet leveår er 75 % endt som affald og inden udgangen af det tredje leveår er varen helt udfaset.

For produkter med en gennemsnitlig levetid på to år forfalder 5 % som affald indenfor det første leveår, 25 % i er forfaldet i løbet af det andet leveår, 75 % er udfaset inden udgangen af det tredje leveår, 95 % inden udgangen af det fjerde og 100 % inden udgangen af det femte leveår.

Med fastlagte levetider beregnes affaldsmængden ved at op/nedskrive forsyningen pr. år for hver varegruppe i overensstemmelse med den pågældende varegruppes levetidsprofil. Summen af den affaldsmængde hver vare genererer årligt opgøres på den fastlagte materialesammensætning. Herved fås en årlig potentiel affaldsmængde fra husholdninger opdelt på glas, metal, papir og plast, opgjort i 2005, 2012 og 2020.

1.5.3 Usikkerhed

Det er ikke muligt at sige noget konkret om usikkerheder på levetider, idet der ikke er nogen der kender de faktiske levetider for en vare. Inden for samme varetype (fx en håndmixer) kan der være kvalitetsforskelle, der indebærer stor spredning i levetiden for de forskellige mærker. Både producenter og forhandlere overvåger markedet tæt og har en klar fornemmelse af, hvornår markedet er mættet (førstegangssalg) og hvornår udskiftningen af udslidte varer begynder. På samme måde har reparatører tilsvarende en god føling med forskellige varers holdbarhed og kvalitet.

I en tidligere undersøgelse12 blev der anvendt en gruppe af fagfolk til at udtale sig om levetider på en række elektriske og elektroniske varer. Generelt var der stor enighed om, hvornår der var tale om varer med kort henholdsvis lang levetid (fx om levetiden var over eller under 10 år). Til gengæld var der større forskel i svarerne, når fagfolkene skulle prøve at præcisere levetiden for en vare-/varegruppe.

Selvom undersøgelsen på ingen måde kan siges at være videnskabelig synes de mindste usikkerheder vedrørende levetider således mere at være knyttet til om en vare lever længe eller kort tid.

Tabel 3 viser mængden af varer fordelt på levetider. Det fremgår, at knapt 85 % af de varer der indgår har en gennemsnitlig levetid på maksimalt 10 år. Det fremgår videre at 70 % har en gennemsnitlig levetid på maksimalt 5 år og at 60 % har en gennemsnitlig levetid på under 1 år. Det er således helt tydeligt, at det er usikkerheden på levetiden på de kortvarige produkter, der får betydning, når affaldsmængden skal beregnes for 2012 og 2020.

1.6 Data for indsamlet mængde til genanvendelse

Miljøstyrelsen udarbejder årligt en affaldsstatistik^[14]. Det primære datagrundlag for statistikken er ISAG (Informationssystem for Affald og Genanvendelse). Desuden udarbejdes der årlig en statistik for genanvendelse af emballageaffald^[15], der på en række punkter supplerer affaldsstatistikkens oplysninger.

For at sikre størst mulig reproducerbarhed af de beregninger, der gennemføres i projektet er det valgt at anvende data fra ISAG til opgørelsen af indsamlede mængder til genanvendelse^[16].

Affaldsstatistikken indeholder oplysninger om affaldstyper og fraktioner, som i nogle tilfælde er opdelt på kildetype (husholdninger, erhverv mv.). Den indsamlede mængde er fundet ved at anvende det udtræksmodul, der ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside^[17], suppleret med mere detaljerede udtræk fra ISAG’s database. Beregningsforløbet har været følgende:

Trin 1

Fra Affaldsstatistikken 2005 har vi hentet oplysninger om den indsamlede mængde til genanvendelse af rene fokusmaterialer fra husholdninger.

Trin 2

Fra ISAG’s udtræksmodul på Miljøstyrelsens hjemmeside har vi hentet data om den indsamlede mængde af WEEE-produkter og CFC-kølemøbler.

Trin 3

Særkørsel fra ISAG viser hvorledes affald fra genbrugsstationerne er fordelt på kildetyper. Miljøstyrelsen foretager hvert år en omfordeling på kilden for affald fraført genbrugsstationerne.

Trin 4

Resultatet af omfordeling på kildetyper har vi sammenholdt med brugeranalyser fra Vestforbrænding, hvor det fremgår hvilke kilder, der leverer hvilke affaldsfraktioner.

Trin 5

Genanvendelse af jern og metal i forbrændingsslaggen er medregnet i den samlede mængde til genanvendelse.

Data om indsamling af mængder til genanvendelse er indsamlet og bearbejdet for 2005 for at skabe sammenhæng med projektets referenceår.

[1] Miljøprioritering af industriprodukter. Miljøprojekt nr. 281, Miljøstyrelsen 1995

[2] HS-nomenklaturen, Den Kombinerede Nomenklatur 2006, Intrastat http://www.dst.dk/upload/cn06da00.pdf

[3] Forbruget af aviser, ugeblade, adresserede og adresseløse forsendelser mv. er beregnet ud fra oplysninger fra Miljøprojekt Nr. 1044, 2005 ”Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande 2003” med opdateringer. Mængden af bøger er beregnet ud fra oplysninger fra årsstatistikker fra Forlæggerforeningen.

[4] Logisys A/S har i perioden 1999-2008 udarbejdet en emballagestatistik for Miljøstyrelsen. Logisys opbevarer for Miljøstyrelsen grundmaterialet i en database.

[5] En tilsvarende tidligere opgørelse er gennemført for 1999. Waste Accounts for Denmark 1999, Ole Gravgård Pedersen, Danmarks Statistik, March 2004

[6] Yderligere udtræk fra DST ikke dækkes inden for projektets budget.

[7] Årsagen til disse afvigelser er ikke undersøgt.

[8] Se fx Emballageforsyningen i Danmark 2007, Miljøprojekt Nr. 1165, 2007

[9] Miljøprioritering af industriprodukter. Miljøprojekt nr. 281, Miljøstyrelsen 1995

[10]En mere udførlig beskrivelse af metoden til materialebestemmelse findes i rapportens tabel 3.1 med tilhørende tekst (Miljøprojekt 281).

[11] HS-nomenklaturen, Den Kombinerede Nomenklatur 2006, Intrastat http://www.dst.dk/upload/cn06da00.pdf

[12] Method to measure amount of WEEE generated, Nordic Council of Ministers, TemaNord 2009:548

[13] En Delfiundersøgelse er en semividenskabelig og prisbillig metode, hvor man stiller spørgsmål til en mindre personkreds (10-20 personer). Hvert medlem i kredsen bliver herefter konfronteret med svar fra de øvrige personer i kredsen og får på den baggrund mulighed for at tilpasse sit svar.

[14] Affaldsstatistik. Orientering fra Miljøstyrelsen. Miljøministeriet

[15] Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2005. Miljøprojekt Nr. 1166, 2007

[16] I opgørelsen af indsamlede mængder til genanvendelse i rapportens kapitel 6 indgår data om skrotning af personbiler. Disse data er hentet fra Miljøordningen for biler, idet mængden af skrottede biler ikke fremgår af ISAG.

[17] Udtræksmodulet findes på http://www.mst.dk/Affald/Statistikker_og_ISAG-dataudtraek/ISAG/ISAG+(Informations+System+for+Affald+og+
Genanvendelse).htm

Bilag 2

Klik her for at se Tabel

Bilag 3

Klik her for at se Tabellen: Varegrupper i undersøgelsen opdelt på materialer

Bilag 4

Klik her for at se Tabellen: Levetidsprofiler

Bilag 5

Klik her for at se Tabellen: Varegrupper der ikke indgår i undersøgelsen

Bilag 6

Klik her for at se Tabellen: Varegrupper der indgår i undersøgelsen

Bilag 7

Sammenhæng mellem KN inddelingen og den overordnede gruppeinddeling som er benyttet i undersøgelsen.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 September 2010 • © Miljøstyrelsen.