| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet

Bilag 1: Datagrundlag

• 1.1 Projektets forudsætninger
  • 1.1.1 Tidslinie
  • 1.1.2 Forbrug
  • 1.1.3 Materialesammensætning
  • 1.1.4 Levetid
• 1.2 Nationalregnskabsstatistikken
  • 1.2.1 Beregning af andelen af det private forbrug
  • 1.2.2 Konsolidering
  • 1.2.3 Data
• 1.3 Emballageforsyningen
  • 1.3.1 To formål
  • 1.3.2 Tidsrække
  • 1.3.3 Emballagedata
  • 1.3.4 Konsolidering
• 1.4 Data for materialesammensætning
  • 1.4.1 Kilder om materialesammensætning
  • 1.4.2 Varegrupper indeholdende ét materiale
  • 1.4.3 Vores skøn
  • 1.4.4 Usikkerhed
• 1.5 Data for levetider
  • 1.5.1 Kilder til levetidsdata
  • 1.5.2 Beregninger og usikkerhed
  • 1.5.3 Usikkerhed
• 1.6 Data for indsamlet mængde til genanvendelse

I dette bilag beskrives de generelle forudsætninger samt de afgrænsninger, som gælder for projektet. Vi redegør for de anvendte datakilder herunder for de usikkerheder der følger en sådan anvendelse. Desuden beskriver vi beregningsmetoderne.

1.1 Projektets forudsætninger

1.1.1 Tidslinie

I projektet opererer vi med tre perioder. Projektets bruttopopulation er etableret for 2005 (referenceåret). Oplysninger om husholdningernes vareforbrug baseret på faktiske data findes for perioden 2001 til og med 2007. I Figur 1 er denne periode markeret grøn.

Det primære formål med projektet er at fremskrive husholdningernes vareforbrug (materialefordelt), således at affaldsmængden i 2012 og 2020 kan beregnes. I Figur 1 er fremskrivningsperioden markeret med gult.

Figur 1. Projektets tidslinie

For at kunne beregne affaldsmængden for 2005 og frem i tid er det nødvendigt at gå tilbage til det tidspunkt, hvor indkøbet af den vare med den teoretiske længste levetid fandt sted. Vi har bestemt det tidspunkt til 1975 svarende til en maksimal teoretisk levetid på 30 år. Vi har tilbageskrevet husholdningernes vareforbrug på basis af en tidsrække 2001-2007. I Figur 1 er tilbageskrivningsperioden markeret med blåt.

1.1.2 Forbrug

Projektets helt afgørende forudsætning og samtidig begrænsning er den måde vi betragter husholdningernes forbrug. Som det fremgår af efterfølgende afsnit anvender vi et enkelt års observationer af vareforbrugets sammensætning og fordeling på sektorer (2005) til at udtale os om forbruget i husholdningerne de øvrige år.

Hvis det alene gjaldt for en relativ begrænset periode ville det næppe have afgørende betydning. I dette projekt drejer det sig om perioden 2001-2007, hvor vi har faktiske data for det samlede vareforbrug. Forudsætningen indebærer, at helt nye og ukendte varer, der bringes på markedet efter 2005 ikke indgår og at varer, der blev markedsført i perioden 2001-2004 og ikke optræder i husholdningernes vareforbrug i 2005 også holdes udenfor.

Men forudsætningen får naturligvis tilsvarende konsekvenser for de tilbage- og fremskrivninger, vi foretager og som omfatter perioden tilbage til 1975. Det er usikkert hvor meget denne forudsætning betyder for resultatet af de samlede beregninger men det er klart, at udviklingen i husholdningernes samlede forbrug og i sammensætningen heraf neutraliseres på grund af denne afgrænsning.

I denne sammenhæng er det imidlertid vigtig at påpege, at betydningen af denne afgrænsning bygger på nogle marginalbetragtninger. Fx vil det primært være nye (ukendte) varer med stor vægt og som ikke subsidierer andre tilsvarende varer, der får betydning for den samlede mængde. På samme måde vil en ny version af en vare (fx med tekniske forbedringer), alene påvirke tonnagen, hvis materialesammensætningen er ændret – forudsat et uændret forbrug af samme vare.

1.1.3 Materialesammensætning

I projektet er sammensætning af materialer for hver vare(gruppe) bestemt. Bestemmelsen er primært foretaget på baggrund af en række historiske data fra 1993^[1], sekundært ud fra nyere data. Den valgte materialesammensætning er knyttet til den enkelte vare uanset oprindelsestidspunkt (det år hvor husholdningen køber varen). Det indebærer at den samme type vare uanset om den er produceret og erhvervet i 1975 eller 2019 har samme relative materialesammensætning. Det forhold, at der i dag anvendes andre typer af materialer - der fx er lettere, afspejles ikke i projektet. Vi har ikke vurderet hvordan denne forudsætning påvirker resultaterne. For veldefinerede varer, der primært er produceret af ét materiale (glas, papir & pap eller plast) spiller forudsætningen ingen rolle men for sammensatte varer vil forudsætningen få konsekvenser for resultaterne.

1.1.4 Levetid

Vi benytter samme levetid for en vare uanset hvilket år den er markedsført (det år hvor husholdningen køber varen). Det er en problematisk forudsætning idet det indebærer, at den samme vare uanset om den er købt i 1975 eller 2019 er bestemt til at kunne fungere lige længe. En vare (fx et fjernsyn) gennemgår gennem en periode på 50 år en teknologisk udvikling, hvor varen eventuelt kan: ændre design, funktion tilpasses nye trends, ændre materialesammensætning og hvor levetiden afkortes eller forlænges. Denne dynamik i udviklingen af en vare vil naturligvis få konsekvenser for såvel affaldsmængden som (materiale)-sammensætningen af affaldet. Disse ændringer bliver ikke afspejlet i beregningerne under den givne statiske levetidsbetragtning.

1.2 Nationalregnskabsstatistikken

1.2.1 Beregning af andelen af det private forbrug

Oplysninger om vareforbrug fordelt på sektorer, herunder det private forbrug hentes fra nationalregnskabsstatistikken i Danmarks Statistik. Statistikken indeholder varebalancer for 2.900 varer og tjenester. En varebalance beskriver tilgang og anvendelse af den pågældende vare- og tjenestetype, dvs. at der for hver af disse 2.900 varer gælder, at værdien af den samlede tilgang i form af indenlandsk produktion og import er lig med værdien af den samlede anvendelse i form af input i erhverv og endelig anvendelse fx i husholdningen eller til eksport. Det private forbrugs andel af det samlede forbrug i 2005 benytter vi som en konstant, når vi fastlægger størrelsen af det private forbrug i perioden 2001-2007, som nævnt i afsnit 1.1.2. De 2.900 varebalancer omfatter samtlige typer af varer og tjenester, der findes i den danske økonomi. Det betyder fx at man ved summation af beløbene for den indenlandske produktion i de forskellige varebalancer når frem til værdien af den samlede produktion i Danmark, som den er opgjort i nationalregnskabet. På tilsvarende måde kan man regne sig frem til import, eksport og de øvrige komponenter i en varebalance.

Balancerne i nationalregnskabsstatistikken er opgjort i værdi. Der findes ikke oplysninger i varestatistikken om vægt for alle poster. Da der for stort set alle varebalancer findes pris- og mængdeoplysninger for eksporten i udenrigshandelsstatistikken, kan man beregne forholdet mellem basispris og vægt for eksport af varen. Dette forhold anvendes til at beregne en vægt for de poster i varestatistikken, der mangler vægtoplysninger.

1.2.2 Konsolidering

Hver af de ca. 2.900 varegrupper er identificeret via et positionsnummer (NRNR). Der er direkte korrespondance mellem HS-nomenklaturen^[2] (der benyttes i vare- og udenrigshandelsstatistikken) og NRNR-opbygningen. Det indebærer, at der er en entydig sammenhæng mellem ét eller flere varepositionsnumre og én specifik NRNR-kode. Denne sammenhæng udnyttes i projektet, idet det således er muligt at koble oplysninger i udtrækket fra DST med oplysninger i databasen for Emballageforsyningen, hvor data netop ligger oplyst på varepositionsnummer.

Princippet for konsolideringen er vist i Figur 2.

1.2.3 Data

Udtrækket, der etablerer bruttopopulationen, indeholder med enkelte undtagelser samtlige varer opgjort på varegruppeniveau. Undtagelserne gælder salg af aviser og ugeblade, distribution af reklamer og tryksager samt salg af bøger, der i nationalregnskabets terminologi betragtes som ”tjenester”. Da vi ved, at disse varer spiller en helt afgørende rolle for størrelsen af forbruget og hermed materialesammensætningen i den private husholdning, er data hentet ind på anden vis^[3].

1.3 Emballageforsyningen

1.3.1 To formål

Data fra Emballageforsyningens database^[4] tjener to formål, nemlig til dannelse af:

1. En tidsrække (2001-2007) med husholdningernes vareforbrug som grundlag for senere fremskrivninger.
2. Emballagedata for perioden 2001-2007

Emballageforbruget er opgjort med udgangspunkt i en årlig forsyningsmængde af hver vare (identificeret ved et varepositionsnummer). Den samlede forsyningsstatistik omfatter omkring 10.000 varepositionsnumre. Dette datagrundlag udnytter vi i det videre arbejde.

1.3.2 Tidsrække

Udtrækket fra nationalregnskabet i Danmarks Statistik jf. afsnit 1.2 indeholder en mængdemæssig opgørelse af husholdningernes forbrug af varer i 2005. Der er tale om en særkørsel i forbindelse med dette projekt^[5]. Normalt opgøres kun værdien af husholdningernes vareforbrug. Med henblik på fremskrivninger af vareforbruget frem til 2020 er der behov for en historisk tidsrække. En sådan serie kan etableres ved at foretage et antal udtræk fra DST på samme måde som for 2005. Alternativt kan tilsvarende udtræk genereres fra Emballageforsyningens database. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Emballageforsyningen primært fordi projektet samtidig har behov for de tilhørende oplysninger om emballageforbruget. Tidsrækken kan etableres for perioden 2001-2007^[6]. Valget af data fra Emballageforsyningen indebærer imidlertid to tilpasninger beskrevet i de følgende afsnit.

1.3.2.1 Justeringsprocent

De to datasæt (DST 2005 og Emballageforsyningen 2005) opgør således hver for sig en forsyningsmængde for hver varegruppe. For referenceåret 2005 foreligger herved 2 sæt data. Disse 2 sæt data bør være identiske. I store træk er det også tilfældet. Men der er afvigelser^[7].

For at eliminere forskellen mellem de 2 sæt forsyningsdata for 2005 er der udregnet en justeringsprocent for hver varegruppe. Den viser, hvor meget emballagestatistikkens data skal justeres for at være identisk med forsyningsmængden i udtrækket fra DST. Justeringsprocenterne for 2005 er derefter anvendt på alle de øvrige år for at beregne den justerede vareforsyningsmængde pr. varegruppe.

1.3.2.2 Husholdningernes andel af vareforbruget

Kun for 2005 kender vi den mængdemæssige sammensætning af husholdningernes vareforbrug og også husholdningernes andel af det samlede vareforbrug.

Disse fordelinger benytter vi i de videre beregninger for alle de øvrige år (2001-2004 og 2006-2007). Når den justerede forsyningsmængde pr. varegruppe ganges med privat forbrugsandelen fås den forsyningsmængde af varegruppen, der ender i husholdningerne.

1.3.2.3 Korrektion af tidsrækken

For at sikre at de data, der optræder i tidsrækken 2001-2007 er mest mulig homogene, dvs. uden unaturlige udsving eller manglende data, har vi gransket tidsrækken for de største varegrupper målt i vægt. Større udsving i en tidsrække kan skyldes forskellige forhold som bør undersøges nærmere ved henvendelse til Danmarks Statistik. Vi har valgt selv at rette op på disse uhensigtsmæssigheder.

Korrektionerne har vi gennemført ved at ”udglatte” tidsrække enten ved at opskrive eller nedskrive ét eller flere års observationer. Hvis der manglede data har vi indsat data svarende til et gennemsnit af de to tilstødende årsmængder.

I alt har vi korrigeret observationer for 16 varegrupper, se Bilag 2. Netop fordi vi har foretaget disse korrektioner er der ikke fuld overensstemmelse mellem forsyningsmængden for 2005 præsenteret i rapportens kapitel 3 ”Vareforbrug 2005”og den forsyningsmængde, vi opgør i kapitel 5 ”Forsynings- og affaldsmængden 2005, 2012 og 2020”. Det skyldes, at vi først har beregnet forsyningsmængden for 2005 isoleret. Herefter har vi etableret tidsrækken.

1.3.3 Emballagedata

For hvert varepositionsnummer (10.000 varepositioner) i Emballageforsyningens database er emballageanvendelsen fastlagt. Emballagemængden er fordelt efter om der er tale om salgsemballager eller transportemballager. Inden for hver af de 2 grupper er emballageanvendelsen underopdelt i 19 forskellige materialegrupper.

For at opgøre mængden af de enkelte emballagematerialer, der ender i husholdningerne (husholdningernes andel af det samlede forbrug fås fra udtrækket fra DST 2005), er det med basis i emballageforsyningen for 2005 beregnet, hvor stor en andel salgsemballagemængden udgør af den samlede forsyningsmængde konsolideret pr. varegruppe. Tallene er summeret på fokusmaterialerne. Med den fastlagte definition på salgs- og transportemballager, forekommer der stort set aldrig nogle transportemballager i husholdningerne.

For de øvrige år (2001-2004 og 2005-2007) anvender vi emballageprocenten for de respektive materialer og pr. varegruppe. Procentsatsen ganges med forsyningen.

Hvorledes emballageforbruget mere detaljeret opgøres fremgår af den årlige emballagestatistik^[8].

1.3.4 Konsolidering

For at kunne sammenholde data fra DST’s udtræk med forsyningsmængden 2005 på varegruppeniveau med data fra Emballageforsyningens database, er hver af de godt 10.000 varepositioner henført til den relevante varegruppe (NRNR-gruppe).

Denne proces har det i stor udstrækning været muligt at udføre automatisk, eftersom varegruppenumrene i de fleste tilfælde blot er de 6 første cifre af det 8- cifrede varepositionsnummer. Dette har været muligt for året 2005, mens det har givet nogle udfordringer for de øvrige år. Dette skyldes, at der løbende sker ændringer i tildelingen af positionsnumre.

I runde tal bliver ca. 10 % af alle varepositioner ændret hvert år. Jo længere tilbage man kommer fra referenceåret 2005, desto større ændringer bliver der tale om. Dette forhold indebærer, at koblingen mellem varepositionsnumre og varegrupperne i praksis bliver vanskeligere og vanskeligere, idet strukturen med at fjerne de 2 sidste cifre, ikke længere kan benyttes i fuld omfang. Derfor finder vi i alle andre år end 2005 varepositionsmængder, som ikke er koblet til en af 2005-varegrupperne. For at gennemføre en kobling skal man ind i basis-beskrivelserne af hver enkelt ændring. Det har ikke være muligt at gennemføre et sådant arbejde indenfor rammerne af dette projekt. De varemængder, der findes under varepositioner, som det ikke har været muligt at henføre til en varegruppe er holdt uden for opgørelsen og indgår derfor ikke i forsyningsmængden.

1.4 Data for materialesammensætning

For at kunne beregne affaldets sammensætning af materialer er det nødvendigt at kende til fordelingen af de varer, som husholdningen forbruger. Der findes ikke en registrant, der samlet giver et overblik over varers materialesammensætning.

Der er anvendt data om sammensætningen fra:

• Projektrapporter
• Klassifikation af varer i varestatistikken
• Egne skøn.

Fremgangsmåden omtaler vi i afsnit 1.4.1, 1.4.2 og 1.4.3.

1.4.1 Kilder om materialesammensætning

Væsentlige og komplicerede varer i projektet er materialebestemt ud fra data fra ”Miljøprioritering af industriprodukter”^[9]. Oplysningerne er fra 1993. Udgangspunktet for materialebestemmelsen var Danmarks Statistiks vare- og udenrigshandelsstatistik. Det drejer sig om ca. 10.000 varer. De mange varepositioner fordeler sig på ca. 100 varekapitler. For hvert varekapitel er der foretaget en frasortering af varepositioner, som er vurderet udelukkende at omfatte råvarer, halvfabrikata eller håndværk. Et antal varepositioner er henført til en diverse-gruppe, fordi de ikke opfyldte definerede tærskelværdier. Denne selektion indebar at ca. 6.700 varepositioner ud af 10.400 positioner potentielt skulle materialebestemmes.

Mange varepositioner indenfor et varekapitelnummer har en tilnærmelsesvis ensartet materialesammensætning. På den baggrund kunne de 6.700 varepositioner grupperes i ca. 1.000 varegrupper, der herefter blev materialebestemt^[10].

Materialebestemmelsen, der er anført som en relativ fordeling indeholder også emballagen. I dette projekt har vi korrigeret for emballagens andel, således at det kun er varens materialefordeling der er overført til projektet. Oplysninger om sammensætningen af den emballage der følger en vare hentes fra Emballageforsyningens database.

I dette projekt er hver af de 1.000 varegruppes underliggende varepositioner påført varegruppens materialefordeling. Herefter er varepositionerne konsolideret med de tilsvarende varepositioner i udtrækket fra nationalregnskabet og materialefordelingen er overført til nationalregnskabets varepositioner, der så igen er samlet på NRNR-numre.

Konsolideringen er illustreret i Figur 2.

Figuren viser, hvordan materialefordelingsdata via underliggende HS-varepositioner (de første 6 positioner ud af i alt 10) overføres fra en varegruppeopdeling i undersøgelsen til NRNR-varenumre i udtrækket fra nationalregnskabet. Figuren viser også, at position 83.0510 i undersøgelsen ikke var materialebestemt og som vi derfor har måtte materialebestemme.

Knapt 30 % af mængden af varer i husholdningerne er materialebestemt via denne kilde.

I Bilag 3 ses husholdningernes vareforbrug opdelt på materialer.

1.4.2 Varegrupper indeholdende ét materiale

Rapporten9 indeholder af forskellige grunde ikke en materialebestemmelse af alle varer. Vi har derfor hentet yderligere hjælp fra en anden kilde. En meget stor mængde (65 %) er bestemt på baggrund af vareklassifikationens hovedgruppeinddeling^[11]. Det gælder de varer, der hovedsagelig udgøres af ét materiale, nemlig glas (kapitelnummer 70), papir (kapitelnumrene 47, 48 og 40), plast (kapitelnummer 39) samt i en lille udstrækning også metal (kapitelnumrene 83 og 84). Materialebestemmelsen er relativ problemfri.

1.4.3 Vores skøn

De resterende 5 % af den samlede mængde på 897.775 tons (Tabel 3-4 i rapporten) omfatter 40 varepositioner med hver under 1.000 tons og dem har vi materialebestemt på baggrund af den gennemsnitlige materialefordeling, der er fundet for de øvrige varepositioner under disses respektive hovedgrupper. For en ubetydelig mængde (<1 %), der omfatter elektriske og elektroniske produkter er materialefordelingen hentet fra en rapport om WEEE-affald^[12].

1.4.4 Usikkerhed

Det er vanskeligt at vurdere i hvilken grad de anvendte materialebestemmelser ville være i overensstemmelse med de resultater vi ville have fundet, hvis der var foretaget en mere grundig materialebestemmelse. Hertil kommer, at knapt 30 % af bestemmelserne er foretaget i 1993.

Da materialefordelingen af husholdningernes vareforbrug har stor betydning for projektets resultater har vi prøvet at vurdere usikkerheden jf. Tabel 1.

Vi har materialebestemt 301 varegrupper. Heraf kan 118 varegrupper med sikkerhed henføres til ét og kun ét fokusmateriale. Mængden af fokusmaterialer for disse varer andrager 491.610 tons svarende til 55 % af den samlede mængde (897.775 tons) for de i alt 301 grupper. Det er således usikkerheden på de resterende 45 % der skal vurderes.

Det fremgår, at der findes mange sammensatte produkter, der indeholder metal og plast. Usikkerheden knytter sig således særligt til materialebestemmelsen af disse sammensatte produkter.

I Tabel 2 har vi listet de varegrupper, der hver for sig bidrager med en mængde på 10.000 tons og derover, indeholdende mindst ét fokusmateriale.

Anm.: Emballagematerialer er ikke inkluderet i tabellen.

Det ses af tabellen, at kun 15 varegrupper (eller 5 % af samtlige varegrupper) forklarer 68 % af den samlede mængde (897.775 tons), der indeholder mindst ét fokusmateriale. Materialebestemmelse af disse varegrupper har derfor stor betydning.

1.5 Data for levetider

Forbruget af varer resulterer på et eller andet tidspunkt i affald. Forbrug af fødevarer resulterer relativt hurtigt i affald, mens nonfood varer først dukker op i affaldsstrømmen på et senere tidspunkt. Det forhold, at nogle varer lever længere end andre produkter, betyder at en vares levetid påvirker mængden og sammensætningen af affald i et givet år. Det er derfor nødvendigt at inddrage levetider i en fremskrivning.

Et produkts levetid afhænger af materialevalg og kvaliteten i forarbejdning, anvendelse i brugsfasen samt i visse tilfælde hvor længe produktet er tidssvarende (mode/trends). Det er derfor vanskeligt at bestemme levetid entydigt. Der foreligger ingen samlet oversigt over forskellige produkters levetider. I projektet er levetider fastlagt ved primært at indhente data fra én kilde9. Der er suppleret med egne skøn.

1.5.1 Kilder til levetidsdata

Den anvendte kilde indeholder skøn over en vare(gruppes) gennemsnitlige levetid. Det betyder, at en delmængde nødvendigvis må have henholdsvis kortere eller længere levetid end den gennemsnitlige.

For en række elektriske og elektroniske varer er levetider hentet fra rapporten fra Nordisk Ministerråd12, hvor Econet har bestemt levetider via en Delfiundersøgelse^[13]. En levetid er her anført som en levetidsprofil, hvor det fremgår hvor mange år der går før x % en given varemængde bliver udfaset som affald.

I andre tilfælde hvor det ikke har været muligt at ”udlede” levetider fra de nævnte kilder er der foretaget egne skøn.

1.5.2 Beregninger og usikkerhed

Det er en ambitiøs opgave at bestemme levetider for ca. 320 varegrupper, der hver rummer et stort antal varer (varepositioner), der hver for sig kan have en forskellig levetid, der ikke fuldt ud svarer til den levetid, der er bestemt for varegruppen som helhed. Vi har håndteret levetid i tre trin.

Første trin var at indsamle levetider på varegrupperne samt supplere med skøn for varegrupper, der manglede levetider.

Andet trin bestod i at inddele levetiderne i nogle operationelle grupper. Der opereres med levetider i 1-årsaldergrupper frem til og med det 9. leveår. Herefter med 5-årsgrupper, nemlig 10-14 og 15-19 samt en gruppe for 20 år og derover.

Der er stor spredning i levetiderne. Enkelte varegrupper har en levetid på < 1 år mens andre meget langvarige produkter har levetider på 30-40 år eller mere. Fremskrivningerne for varer med lange levetider kræver en lang forudgående tidsrække. Fx vil en fremskrivning af en vare med en levetid på 40 år kræve at tidsrækken for forsyningen af varer skal begynde før 1965, når affaldsmængden i 2005 skal beregnes. Det er ikke en realistisk gennemførlig arbejdsopgave i dette projekt.

Blot 0,4 % vareforbruget i husholdningerne har en levetid på over 20 år, se Tabel 3. Som en konsekvens heraf har vi valgt at definere 20 år som den maksimale levetid. Det betyder, at vi ikke skal gå 40-50 år tilbage, når vi beregner forsyningsmængden.

Anm.: Opgørelsen er inkl. emballage (288.872 tons) der har en levetid
på < 1 år

I tredje trin konverterer vi den gennemsnitlige levetid til en levetidsfordeling.

Det er sket ved at fastlægge hvor stor en andel af produkterne i en varegruppe, der forfalder som affald x år efter at den er markedsført. Hvordan en sådan levetidsfordeling ser ud - for en vare med en gennemsnitlig levetid på N år - fremgår af Tabel 4.

Tabellen viser, hvordan en vare med en gennemsnitlig levetid på 3 år og derover udfases som affald. For en vare med en levetid på 3 år vil 5 % ende som affald inden for det første leveår. Efter 3 år er 65 % af varen endt som affald. Efter 6 år er varen helt udfaset.

Levetidsprofilerne for de anvendte levetider er vist i Bilag 4 og levetider for varegrupper er vist i Bilag 6.

Produkter med en levetid på under ét år (fx aviser, emballager) forfalder som affald indenfor det første år. Produkter med en gennemsnitlig levetid på ét år forfalder som affald med 25 % indenfor det første leveår, inden udgangen af det andet leveår er 75 % endt som affald og inden udgangen af det tredje leveår er varen helt udfaset.

For produkter med en gennemsnitlig levetid på to år forfalder 5 % som affald indenfor det første leveår, 25 % i er forfaldet i løbet af det andet leveår, 75 % er udfaset inden udgangen af det tredje leveår, 95 % inden udgangen af det fjerde og 100 % inden udgangen af det femte leveår.

Med fastlagte levetider beregnes affaldsmængden ved at op/nedskrive forsyningen pr. år for hver varegruppe i overensstemmelse med den pågældende varegruppes levetidsprofil. Summen af den affaldsmængde hver vare genererer årligt opgøres på den fastlagte materialesammensætning. Herved fås en årlig potentiel affaldsmængde fra husholdninger opdelt på glas, metal, papir og plast, opgjort i 2005, 2012 og 2020.

1.5.3 Usikkerhed

Det er ikke muligt at sige noget konkret om usikkerheder på levetider, idet der ikke er nogen der kender de faktiske levetider for en vare. Inden for samme varetype (fx en håndmixer) kan der være kvalitetsforskelle, der indebærer stor spredning i levetiden for de forskellige mærker. Både producenter og forhandlere overvåger markedet tæt og har en klar fornemmelse af, hvornår markedet er mættet (førstegangssalg) og hvornår udskiftningen af udslidte varer begynder. På samme måde har reparatører tilsvarende en god føling med forskellige varers holdbarhed og kvalitet.

I en tidligere undersøgelse12 blev der anvendt en gruppe af fagfolk til at udtale sig om levetider på en række elektriske og elektroniske varer. Generelt var der stor enighed om, hvornår der var tale om varer med kort henholdsvis lang levetid (fx om levetiden var over eller under 10 år). Til gengæld var der større forskel i svarerne, når fagfolkene skulle prøve at præcisere levetiden for en vare-/varegruppe.

Selvom undersøgelsen på ingen måde kan siges at være videnskabelig synes de mindste usikkerheder vedrørende levetider således mere at være knyttet til om en vare lever længe eller kort tid.

Tabel 3 viser mængden af varer fordelt på levetider. Det fremgår, at knapt 85 % af de varer der indgår har en gennemsnitlig levetid på maksimalt 10 år. Det fremgår videre at 70 % har en gennemsnitlig levetid på maksimalt 5 år og at 60 % har en gennemsnitlig levetid på under 1 år. Det er således helt tydeligt, at det er usikkerheden på levetiden på de kortvarige produkter, der får betydning, når affaldsmængden skal beregnes for 2012 og 2020.

1.6 Data for indsamlet mængde til genanvendelse

Miljøstyrelsen udarbejder årligt en affaldsstatistik^[14]. Det primære datagrundlag for statistikken er ISAG (Informationssystem for Affald og Genanvendelse). Desuden udarbejdes der årlig en statistik for genanvendelse af emballageaffald^[15], der på en række punkter supplerer affaldsstatistikkens oplysninger.

For at sikre størst mulig reproducerbarhed af de beregninger, der gennemføres i projektet er det valgt at anvende data fra ISAG til opgørelsen af indsamlede mængder til genanvendelse^[16].

Affaldsstatistikken indeholder oplysninger om affaldstyper og fraktioner, som i nogle tilfælde er opdelt på kildetype (husholdninger, erhverv mv.). Den indsamlede mængde er fundet ved at anvende det udtræksmodul, der ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside^[17], suppleret med mere detaljerede udtræk fra ISAG’s database. Beregningsforløbet har været følgende:

Trin 1

Fra Affaldsstatistikken 2005 har vi hentet oplysninger om den indsamlede mængde til genanvendelse af rene fokusmaterialer fra husholdninger.

Trin 2

Fra ISAG’s udtræksmodul på Miljøstyrelsens hjemmeside har vi hentet data om den indsamlede mængde af WEEE-produkter og CFC-kølemøbler.

Trin 3

Særkørsel fra ISAG viser hvorledes affald fra genbrugsstationerne er fordelt på kildetyper. Miljøstyrelsen foretager hvert år en omfordeling på kilden for affald fraført genbrugsstationerne.

Trin 4

Resultatet af omfordeling på kildetyper har vi sammenholdt med brugeranalyser fra Vestforbrænding, hvor det fremgår hvilke kilder, der leverer hvilke affaldsfraktioner.

Trin 5

Genanvendelse af jern og metal i forbrændingsslaggen er medregnet i den samlede mængde til genanvendelse.

Data om indsamling af mængder til genanvendelse er indsamlet og bearbejdet for 2005 for at skabe sammenhæng med projektets referenceår.

[1] Miljøprioritering af industriprodukter. Miljøprojekt nr. 281, Miljøstyrelsen 1995

[2] HS-nomenklaturen, Den Kombinerede Nomenklatur 2006, Intrastat http://www.dst.dk/upload/cn06da00.pdf

[3] Forbruget af aviser, ugeblade, adresserede og adresseløse forsendelser mv. er beregnet ud fra oplysninger fra Miljøprojekt Nr. 1044, 2005 ”Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande 2003” med opdateringer. Mængden af bøger er beregnet ud fra oplysninger fra årsstatistikker fra Forlæggerforeningen.

[4] Logisys A/S har i perioden 1999-2008 udarbejdet en emballagestatistik for Miljøstyrelsen. Logisys opbevarer for Miljøstyrelsen grundmaterialet i en database.

[5] En tilsvarende tidligere opgørelse er gennemført for 1999. Waste Accounts for Denmark 1999, Ole Gravgård Pedersen, Danmarks Statistik, March 2004

[6] Yderligere udtræk fra DST ikke dækkes inden for projektets budget.

[7] Årsagen til disse afvigelser er ikke undersøgt.

[8] Se fx Emballageforsyningen i Danmark 2007, Miljøprojekt Nr. 1165, 2007

[9] Miljøprioritering af industriprodukter. Miljøprojekt nr. 281, Miljøstyrelsen 1995

[10]En mere udførlig beskrivelse af metoden til materialebestemmelse findes i rapportens tabel 3.1 med tilhørende tekst (Miljøprojekt 281).

[11] HS-nomenklaturen, Den Kombinerede Nomenklatur 2006, Intrastat http://www.dst.dk/upload/cn06da00.pdf

[12] Method to measure amount of WEEE generated, Nordic Council of Ministers, TemaNord 2009:548

[13] En Delfiundersøgelse er en semividenskabelig og prisbillig metode, hvor man stiller spørgsmål til en mindre personkreds (10-20 personer). Hvert medlem i kredsen bliver herefter konfronteret med svar fra de øvrige personer i kredsen og får på den baggrund mulighed for at tilpasse sit svar.

[14] Affaldsstatistik. Orientering fra Miljøstyrelsen. Miljøministeriet

[15] Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2005. Miljøprojekt Nr. 1166, 2007

[16] I opgørelsen af indsamlede mængder til genanvendelse i rapportens kapitel 6 indgår data om skrotning af personbiler. Disse data er hentet fra Miljøordningen for biler, idet mængden af skrottede biler ikke fremgår af ISAG.

[17] Udtræksmodulet findes på http://www.mst.dk/Affald/Statistikker_og_ISAG-dataudtraek/ISAG/ISAG+(Informations+System+for+Affald+og+
Genanvendelse).htm

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2010, © Miljøstyrelsen.