Bilag B: Materialestrøm for bølgepap

Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2008

1.1 Bølgepap

Materialestrømsanalysen for kvaliteten Bølgepap blev påbegyndt i 1998. Ved opgørelsen bestemmes forbruget af nyt bølgepap, mængden af indsamlet bølgepap samt mængden af bølgepap anvendt til produktion af nye pap- og papirprodukter. Det antages, at alt nyt bølgepap anvendes som emballage.

Mængden af bølgepapemballage er hentet i Emballageforsyningen i Danmark 2008 /3/.

For en uddybende beskrivelse af metoden til kortlægning af emballageforsyningen i Danmark henvises til Emballageforsyningen i Danmark 2008 /3/.

I 2005 og de foregående år var input til materialestrømmen for bølgepap domineret af data indberettet af de papirforbrugende fabrikker i Danmark.

Den helt dominerende forbruger af bølgepap i Danmark – SCA Packaging Djursland – lukkede i 2006. Dette medførte en voldsom stigning i nettoeksporten af bølgepap. Tabel 0.1 viser således fra 2005 til 2006 en stigning i nettoeksporten fra 105.000 til 241.000 tons og igen en stigning til 267.000 tons i 2007. Fra 2007 til 2008 er der sket et fald på 9.000 tons i nettoeksporten af bølgepapemballager. Dette fald modsvarer det fald, der har fundet sted i den danske forsyning af bølgepapemballager i samme periode.

Der er i statistikken i henholdsvis Tabel 6.3 og 6.4 vist to forskellige opgørelser af nettoeksporten (henholdsvis baseret på Danmarks Statistik /1/ og indberetninger til statistikken /2/). Det er i statistikken som tidligere år valgt at anvende opgørelsen fra Danmarks Statistik som det officielle tal.

Således opstår der en differens mellem statistikkens samlede nettoeksport og data fra Danmarks statistik på 66.944 ton for 2008. Dette leder til en usikkerhed i beregning af indsamlingen med den hidtidige metode.

Der er derfor i 2008 (som i 2007 og 2006) valgt en anden beregningsmetode end tidligere år. Beregningsmetoden er baseret på opgørelsen for bølgepap i Tabel 6.6 i statistikken - i alt 291.700 tons.

Figur 0.1 viser beregningen for kvaliteten Bølgepap 2008.

Figur 0.1 Model for beregning af kredsløb for bølgepap 2008

Figur 0.1 Model for beregning af kredsløb for bølgepap 2008^[1]

Kilder: Forsyning: Emballageforsyningen i Danmark 2008 /3/.

Indberetninger til returpapirstatistikken 2008/2/.

De tomme bølgepapemballager består af: Dansk produktion + nettoimport af den mængde bølgepapemballage, der fremtidigt skal anvendes til emballering af varer i Danmark eller udlandet.

Den samlede emballageforsyning af bølgepap i 2008 udgør, som det fremgår af Tabel 0.1, 393.000 tons. Indsamlingsprocenten kan, som det fremgår af Tabel 0.1, beregnes til 74,2 %.

I tabellen er også vist indsamlingsprocenten for 2005 opgjort med samme beregningsmetode som for 2006, 2007 og 2008.

Tabel 0.1 Handel og forbrug af bølgepap der indsamles og nyttiggøres. 1.000 tons
År	Den danske forsyning af bølgepap- emballager	Returpapir – bølgepap
		Import	Eksport	Netto- eksport	Forbrug	Lager- Forskydning	Indsamling i alt	Indsam- lings- procent
1997	328	26	65	39	165	0,9	205	62,5
1998	323	25	96	71	173	6	250	75,5
1999	330	20	96	76	182	-2	256	77,7
2000	344	18	122	103	180	-4,9	279	81,0
2001	346	16	114	98	177	0,1	275	79,3
2002	355	8	122	114	189	0,4	304	85,5
2003	367	6	127	121	191	3,5	315	85,8
2004	369	9	114	105	193	<1	298	80,9
2005	386	14	119	105	186	7	298	77,3
2006	398	3	244	241	51	-6	286	71,9 *
2007	402	<1	268	267	15	-1	282	70,1
2008	393	<1	256	256	19	<1	275	69,9

2005	386						292	75,7 **
2006	398						317	79,8 **
2007	402						303	75,5**
2008	393						292	74,2**

Kilder: Forsyning: Emballageforsyningsmængden 1997 og 1998 /10/, /11/, Emballageforsyningen 1999-2007 /12/ og Emballageforsyningen 2008 /3/.
Import af returpapir, forbrug og lagerforskydning: 2008: Indberetninger til statistikken 2008, øvrige år: Tidligere Returpapirstatistikker. Eksport af returpapir: 2008: Indberetninger til returpapirstatistikken 2008, øvrige år: Tidligere Returpapirstatistikker /5/.
* Usikkert estimat på grund af stigning i eksport og lukning af fabrik
** Beregnet ud fra oplysninger i Tabel 6.6

[1] Pilene illustrerer, hvilke faktorer der indgår i beregningerne.