| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2010

Miljøtilsyn 2008
Redegørelse for kommunernes, miljøcentrenes og Miljøstyrelsens miljøtilsyn i 2008

Indholdsfortegnelse

Indledning

Miljøtilsynet i kommunerne

• Minimumsfrekvenser for tilsyn
• Tilsyn på virksomhedsområdet
• Tilsyn på landbrugsområdet

Årets tema 2008 – Erfaringer med anvendelse af branchebilag

Miljøtilsynet i de statslige miljøcentre

Miljøstyrelsens tilsynsaktiviteter i 2008

Indledning

Miljøtilsynet er en vigtig hjørnesten i forebyggelsen af miljøproblemer. Det aktive og opsøgende tilsyn er væsentligt både ud fra en miljøøkonomisk synsvinkel og for borgernes, virksomhedernes og landbrugenes oplevelse af retsbevidsthed.

Denne årsberetning sætter fokus på tilsyns- og godkendelsesindsatsen, som foretages af kommunerne, miljøcentrene og Miljøstyrelsen. Beretningen viser de overordnet tendenser i udviklingen på området, og er baseret på miljømyndighedernes egen indberetning til Miljøstyrelsen.

På www.tilsynsdatabasen.dk er alle kommunernes indberetninger offentliggjort, så det nu er muligt at se hver enkelt kommunes indsats med tilsyn og godkendelse med virksomheder og landbrug.

Miljøtilsynet i kommunerne

• Minimumsfrekvenser for tilsyn
• Tilsyn på virksomhedsområdet
• Tilsyn på landbrugsområdet

Kommunerne løser en lang række miljøopgaver. Nogle af de væsentligste er at miljøgodkende virksomheder og husdyrbrug og føre et aktivt og opsøgende tilsyn.

Miljøtilsynet i kommunerne
Kommunernes miljøindsats opgøres som administration af og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven. Kommunerne har desuden mulighed for at indberette tilsynsaktivitet udført efter anden lovgivning herunder jordforureningsloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven og kemikalieloven.

Kommunerne redegør hvert år for den gennemførte miljøindsats i form af miljøtilsyn og miljøgodkendelser med virksomheder og landbrug. Årsberetningen er baseret på disse indberetninger.

En stor del af de danske kommuner har i 2008 haft problemer med at overholde minimumsfrekvenserne for tilsyn. Det har formentlig at gøre med, at miljøindsatsen i kommunerne fortsat er præget af omstillingen efter kommunalreformen.

Kommunerne fik i 2007 en række nye opgaver og blev myndighed for langt flere listevirksomheder end tidligere. Derved har kommunerne skulle finde nyt fodfæste i forhold til at planlægge og udføre disse nye opgaver. Det var tydeligt at se i årsberetningen for 2007, at tilsyns- og godkendelsesarbejdet har været påvirket af disse forandringer i kommunerne.

Minimumsfrekvenser for tilsyn

Miljøministeren og KL har aftalt, et minimum af tilsyn som kommunerne skal føre med alle de mest forurenende virksomheder i kommunen i løbet af en periode.

Miljøstyrelsen følger hvert år op på, om kommunerne lever op til aftalerne om minimumsfrekvenser. Kommuner, der i et enkelt år ikke har ført et minimumstilsyn, bliver bedt om skriftligt at redegøre for tilsynsindsatsen. Kommunen skal fx redegøre for, om der i løbet af året har været vigtige forhold, som kan begrunde den lave tilsynsfrekvens. Kommuner, der flere år i træk ikke lever op til aftalen, bliver indkaldt til et møde i Miljøstyrelsen. På mødet diskuteres kommunens miljøtilsyn det pågældende år for at kunne indgå en aftale om den fremtidige tilrettelæggelse af tilsynsindsatsen. Kan der ikke opnås enighed med kommunen, eller hvis kommunen flere år i træk undlader at overholde aftaler med Miljøstyrelsen, kan miljøministeren med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 73 stk. 2 fastlægge kommunens tilsynsforpligtelse for en nærmere bestemt periode.

Nedenfor ses en oversigt over aftalerne om minimumsfrekvenser og hvilke virksomhedstyper, der er omfattet.

Overholdelse af minimumsfrekvenser i 2008
I alt 41 kommuner har ikke overholdt aftalerne om minimumsfrekvenser i 2008. Det er mange sammenlignet med tidligere år. 23 af kommunerne har også haft problemer med at føre et minimumstilsyn i 2007. Disse kommuner blev inviteret til et møde i Miljøstyrelsen i efteråret 2009.

Kommunerne har oplyst at der er flere grunde til, at de ikke har overholdt minimumsfrekvenserne for tilsyn. De væsentligste grunde har været:

• Manglende ressourcer.
• Politisk prioritering af andre områder, fx miljøgodkendelser med husdyrbrug eller klima.
• Problemer med registrering og rod i databasesystemer. Kommunerne har ikke haft overblikket over, hvilke virksomheder der skulle have tilsyn – eller havde fået det.
• Stor medarbejderudskiftning, nye medarbejdere eller ”tomme årsværk” efter kommunalreformen.

Miljøstyrelsen forventer, at det vil vare endnu et par år, inden det igen er hovedreglen, at alle kommuner overholder aftalerne om minimumsfrekvenser for tilsyn.

Tilsyn på virksomhedsområdet

På virksomhedsområdet fører kommunerne tilsyn med listevirksomheder, virksomheder på bilag 1 til brugerbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier som er omfattet af minimumsfrekvenserne. Hertil kommer ca. 110.000 øvrige virksomheder, som reguleres efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven, som kommunerne også skal føre et aktivt og opsøgende tilsyn med.

I 2008 var der i alt registreret

• ca. 6.000 listevirksomheder (i-mærkede virksomheder, dambrug og øvrige listevirksomheder)
• ca. 11.400 virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen
• ca. 7.500 autoværksteder
• ca. 200 renserier

For kommunerne består tilsynsopgaven på virksomhederne overordnet i tre dele: 1) det kontrollerende tilsyn, herunder det fysiske tilsyn og det administrative tilsyn med fx kontrol af egenkontrolvilkår, 2) vejledning af virksomhederne om ny lovgivning eller renere teknologi og 3) planlægningsarbejdet for miljøtilsynets udførelse.

Tilsyn med miljøgodkendte virksomheder
I perioden frem til 2007 har der været en nedgang i det procentvise antal af besøgte listevirksomheder. Særligt i 2006-2007 skete der et markant fald i antallet af besøgte listevirksomheder, samtidig steg antallet af listevirksomheder.

Den voldsomme stigning i antallet af listevirksomheder skyldes, at kommunerne i 2006 fik overdraget tilsyns- og godkendelsesforpligtigelserne for et stort antal listevirksomheder fra amterne. I 2008 er der sket en mindre stigning i det procentvise antal af besøgte virksomheder. Minimumfrekvenserne bliver målt i forhold til antallet af samlede tilsyn, og et samlet tilsyn kan godt bestå af flere tilsynsbesøg.

Godkendelser af listevirksomheder (ekskl. landbrug)
Kommunerne er godkendelsesmyndighed for i-mærkede og øvrige listevirksomheder. Virksomhederne godkendes efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven. Godkendelserne gives efter bilagene 2 eller 5 i godkendelsesbekendtgørelsen. Bilag 5 i godkendelsesbekendtgørelsen består af en række standardvilkår, som er tilpasset til de enkelte brancher – og kaldes branchebilag.

I figur 2 ses, at frem til 2005 har kommunerne stort set haft godkendt alle de listevirksomheder, de er myndighed for. Det store fald i godkendelser i 2005 skyldes, at en række virksomheder, der ikke tidligere skulle godkendes, blev omfattet af godkendelsespligt i 2005. Det yderligere efterslæb, der er opstået fra 2006-2007, har kommunerne ”arvet” fra amterne (affalds-deponier, dambrug mv.)

Ressourceforbruget
Kommunalreformen har haft tydelig indflydelse på udviklingen i arbejdet med godkendelser og tilsyn. Kommunerne overtog en række opgaver fra amterne og 2007 var det første år med husdyrgodkendelsesloven. For at kommunerne kunne løfte disse opgaver, fik kommunerne tilført ressourcer. Det var derfor ventet, at antallet af årsværk brugt på tilsyn og godkendelse ville stige. Det viste sig i midlertidigt, at der var et fald på 27 årsværk fra 2006-2007.

Ressourceforbruget til godkendelsesområdet er til dels blevet indhentet, samtidig er der brugt færre ressourcer på arbejdet med den enkelte godkendelse. Det har også været forventningen, at kommunerne i takt med, at der blev udgivet flere standardvilkår (branchebilag, bilag 5 i godkendelsesbekendtgørelsen), ville bruge færre ressourcer til godkendelsesarbejdet.

I 2008 er der sket en stigning i ressourceforbruget til tilsyn med landbrug på 12 årsværk og en stigning i ressourceforbruget til ”Andet” med 21 årsværk. Øvrige kategorier er næsten uændret i 2008 sammenlignet med 2007. Det gælder også ressourceforbruget til tilsynsindsatsen på listevirksomhederne, bilag 1 virksomhederne og branchevirksomhederne, som er de virksomheder, som er omfattet af minimumsfrekvenserne.

Det er tankevækkende, at der er sket en stigning i ressourceforbruget til tilsyn med ”Andet”, da denne kategori vurderes som mindre betydningsfuld for miljøet.

Ferskvandsdambrug
Ferskvandsdambrug er listevirksomheder, og kommunerne varetager myndighedsfunktionen vedrørende godkendelses- og tilsynsarbejdet.

I 2008 har kommunerne indberettet oplysninger om 274 dambrug, hvilket er omtrent det samme som året før. I alt 174 af de registrerede dambrug havde en godkendelse ved udgangen af 2008. Der blev meddelt 19 godkendelser i 2008 – enten i form af tillæg til eksisterende godkendelser eller som godkendelser, der omfatter hele virksomhedens drift.

I 2008 blev der udført 257 tilsynsbesøg på dambrug i løbet af året. Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15, og omfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i kommunen. Ved besøget kontrolleres indretnings- og driftsmæssige forhold, og der foretages bedømmelse af den biologiske vandløbskvalitet ved dambruget.

Tilsynet i 2008 omfattede bedømmelse af den økologiske tilstand i vandløbene omkring 253 dambrug. Således viste tilsynet, at målsætninger om minimum en faunaklasse 5 er opfyldt for 61 % af dambrugene i 2008, mens den er opfyldt oven for 71 % af dambrugene. For data omhandlende de 253 dambrug gælder, at der ikke er foretaget vandløbsbedømmelse ved henholdsvis 9 % af stationerne opstrøms og 5 % af stationerne nedstrøms dambrugene.

Med aftale om Grøn Vækst blev der nedsat et Akvakulturudvalg. Udvalget havde til opgave at komme med anbefalinger til hvordan akvakultur-erhvervets ønske om vækst kan realiseres under hensyntagen til vandmiljøet. I foråret 2010 kom udvalget med sine anbefalinger. Disse vil få betydning for det fremadrettede arbejde med administration af området – herunder også tilsynet med ferskvandsdambrug. Resultatet af udvalgets arbejde kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Flere håndhævelser i forbindelse med virksomhedstilsyn
Tilsynsmyndigheden har mulighed for at anvende forskellige håndhævelsesreaktioner, hvis de møder forhold på virksomhederne, som ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det er henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser. Henstilling er den mildeste administrative håndhævelsesreaktion, som ikke har en bindende retslig værdi.

Siden 2006 er der sket en markant stigning i håndhævelser. Fra 2006-2008 er der næsten sket en fordobling af antallet af håndhævelser, mest markant er stigningen i antallet af indskærpelser overfor listevirksomheder. Det kan konstateres, at udviklingen i 2007 og 2008 er gået mod, at der hyppigere gives indskærpelser frem for henstillinger.

Figur 4 viser antallet af håndhævelser i forhold til antallet af udførte tilsyn på listevirksomheder.

I 2008 er der også sket en stigning i antal reaktioner i forhold til antallet af tilsyn på listevirksomheder. At der håndhæves oftere kan være en indikator for, at der sker flere overtrædelser efter gældende regler og der dermed er større belastning af miljøet.

Stigningen kan være et udtryk for at kommunerne er blevet bedre til at håndhæve, at kommunerne har indført ændret praksis (mindre vejledning/dialog, mere håndhævelse) eller at det i højere grad har været nødvendigt at håndhæve, fordi kommunerne støder på flere overtrædelser. Det kan også være et udtryk for, at der foretages flere håndhævelsesreaktioner ved det enkelte tilsynsbesøg.

Måske er der en sammenhæng mellem, at færre tilsynsbesøg, resulterer i flere overtrædelser. Samtidig er det et skridt væk fra det dialogbaserede tilsyn over i et mere kontrollerende tilsyn.

Tilsyn på landbrugsområdet

Miljøtilsynet på landbrug er i mange kommuner blevet prioriteret højere i 2008 end i 2007, men tilsynsmålet er dog ikke nået i alle kategorier. Der anvendes mange ressourcer på miljøgodkendelser, men der var i 2008 stadig en sagspukkel.

Det samlede antal husdyrbrug i Danmark er faldende. For 2008 er det summeret til 30.788, og antallet er sandsynligvis lidt for højt, da nogle kommuner ikke har registreret alle ophør af husdyrbrug ved indberetningen. Det samlede antal tilsyn er steget fra 2007 til 2008 og dermed også den procentvise andel af husdyrbrug, der har fået tilsyn svarende til, at ca. hvert 5. brug har fået tilsyn.

Opfyldelse af tilsynsmålet for 2008 og tilsynsperioden
Landbrugstilsynet opdeles i forhold til tilsynsmål i kategorier i forhold til Husdyrloven, hvor i korte træk § 12 står for brug over 250 dyreenheder (DE), dog med specifikke grænser i forhold til dyretyper, § 11 er husdyrbrug fra 75 DE op til § 12, og her skelnes der i tilsynet mellem, om der er pelsdyrbrug eller ej, § 10 er øvrige husdyrbrug op til 75 DE og i denne tilsynskatergori er også landbrug med arealer godkendt efter § 16.

Generelt skal husdyrbrug have et tilsyn hvert 3. år, hvis de har over 75 dyreenheder (DE), og hvert 6. år, hvis de har under 75 DE. Der er i 2007 indgået en mere specifik aftale om minimumsfrekvenser mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening, hvor tilsynsfrekvensen øges for nogle af kategorierne frem mod 2010. I 2008 har kommunerne samlet set levet op til tilsynsmålet for §12-brug, hvor samtlige husdyrbrug skulle have tilsyn over en treårs periode, mens der på øvrige kategorier mangler tilsyn i forhold til at opfylde målene. Målene var for husdyrbrug op til 75 dyreenheder (DE) med pelsdyr, at samtlige brug over 4 år skulle have haft tilsyn, mens målet for resten af brugene var, at 2/3 af brugene skulle have haft tilsyn over en treårsperiode. I forhold til de samlede antal tilsyn i tilsynsperioden opfylder kommunerne forpligtelserne i kategorierne 75 DE (dyreenheder) op til grænsen for §12-brug og på brug fra 3-75 DE, men ikke på § 12- brug og på pelsdyrbrug. (Se figur 5).

Miljøgodkendelser af husdyrbrug
Antallet af udarbejdede miljøgodkendelser er steget fra 2007 til 2008. Imidlertid steg antallet af indkomne sager, der ikke var behandlet betydeligt mere i samme periode. Puklen af ikke-afgjorte sager nåede derfor ultimo 2008 et højdepunkt på 3200 ikke-afgjorte godkendelsessager, hvilket førte til indgåelse af husdyraftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om afvikling af denne sagspukkel med udgangen af 2010.

Ekstra aftale med KL om uvarslede tilsyn med gyllebeholdere
Ligesom i 2007 er der blevet gennemført tilsyn med gyllebeholdere. I 2008 er der udført 2.632 tilsyn, mod 2.212 i 2007. 6,5 % var af acceptable årsager ikke overdækket, mens 16,3 % manglede overdækning uden en acceptabel forklaring. Samlet var 22,7 % af gyllebeholderne ikke forsvarligt overdækket. Det er stort set uændret fra sidste års undersøgelse. Der har siden 2007 været krav om, at alle nye gyllebeholdere nærmere 300 m fra naboer eller sårbar natur skal have fast overdækning som fx teltdug eller lign.

Håndhævelser i forbindelse med tilsyn
Der har været en tendens til, at reaktionerne i stigende grad foretages ved indskærpelser frem for henstillinger, mens påbud og politianmeldelser sjældent anvendes (Se figur 6 og 7).

Årets tema 2008 – Erfaringer med anvendelse af branchebilag

Miljøstyrelsen har i forbindelse med tilsynsindberetningerne i en årrække haft et ”årets tema” på henholdsvis virksomheds- og landbrugsområdet. I 2008 har styrelsen haft fokus på de såkaldte branchebilag, som er en slags system, som kommunerne kan bruge i arbejdet med miljøgodkendelserne.

Det er frivilligt for kommunerne om kommunerne og miljøcentre vil bidrage med erfaringer til årets tema. Erfaringerne bruges i Miljøstyrelsens videre arbejde indenfor de enkelte områder.

Formålet med årets tema om branchebilag var at få overblik over kommunernes erfaringer med anvendelse af branchebilag i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelser. 35 kommuner fordelt over hele landet er kommet med tilbagemeldinger på årets tema.

Årets tema satte fokus på:

• om der er opnået administrative lettelser ved brugen af de udsendte standardvilkår,
• om kommunen vurderer, at anvendelsen af branchebilag er effektivt,
• om anvendelsen af branchebilagene har givet anledning til miljømæssige problemer, som ikke kan håndteres af det nye system eller som kræver yderligere tiltag

Kommunerne oplever overordnet set administrative lettelser i brugen af standardvilkår. De kan se en fordel i den ensretning, der opnås ved at anvende standardvilkårene. Nogle kommuner peger dog på, at det er tidskrævende at sætte sig ind i standardvilkårene samt, at det kan være problematisk at inddrage lokale forhold i miljøgodkendelserne.

83 % af de miljøgodkendelser, der er blevet meddelt i 2008, har taget udgangspunkt i branchebilagene. I 41 % af godkendelserne har kommunerne afveget fra branchebilaget på delområder. Afvigelserne har været i forhold til, at der er blevet formuleret supplerende vilkår eller der er blevet udeladt irrelevante vilkår.

2/3 af kommunerne mener, at det forenklede godkendelsessystem er effektivt. Kommunerne ser det som en lettelse og som en effektivisering af godkendelsesarbejdet, at vilkårene er formuleret på forhånd. Det optimerer godkendelsesarbejdet og er med til at sikre en ensretning.

På Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk (industri/tilsyn og brugerbetaling) kan hele afrapporteringen af årets tema findes.

Miljøtilsynet i de statslige miljøcentre

De 7 statslige miljøcentre blev dannet i forbindelse med kommunalreformen. tre af centrene Miljøcenter Odense, Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Århus er godkendelses- og tilsynsmyndighed for en række af de større virksomheder.

De tre centre skal ligesom kommunerne indsende en årlig beretning om indsatsen i forhold til miljøgodkendelser og tilsyn til Miljøstyrelsen.

Alle 7 centre gennemfører overvågning af miljøstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i jord, luft og grundvand. Miljøcentrene skal hvert år indberette ressourceforbruget af dette arbejde til Miljøstyrelsen.

Tilsyn med og godkendelse af virksomhederne
Miljøcentrene var i 2008 tilsynsmyndighed ca. 400 listevirksomheder, heraf var ca. 210 i-mærkede virksomheder, ca.120 i-mærkede virksomheder, hvor miljøcentret kun fører tilsyn og ca. 15 øvrige listevirksomheder, hvor centeret kun fører tilsyn.

Miljøcentrene er ikke formelt omfattede af aftalen om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn, men centrene har som hensigtserklæring, at målsætningen om minimumsfrekvenserne skal overholdes. For de virksomheder, hvor centrene er tilsynsmyndighed, betyder det, at alle virksomheder vil få et samlet tilsyn mindst hvert tredje år.

Miljøcentrene er myndighed for mere komplekse virksomheder, derfor er tilsynet ofte delt i flere besøg. Det er først, når der har været ført tilsyn med hele virksomheden, at tilsynet registres som et samlet tilsyn. Det er på antallet af samlede tilsyn, at minimumsfrekvensen bliver målt.

Miljøcentrene har i 2008 gennemført i alt 33 samlede tilsyn, svarende til en tilsynsfrekvens på 8 %. Selv om det skal tilstræbes, at antallet af tilsyn skal fordeles ligeligt over de tre år (dvs. 33 % af virksomhederne skal have et samlet tilsyn hvert år), er det for tidligt at konkludere noget om centrenes indsats. Ligesom det er tilfældet for kommunerne, har miljøcentrene også mulighed for at prioritere indsatsen forskelligt i løbet af den treårige periode. 8 % er dog en ret lav tilsynsfrekvens. Tilsynsfrekvensen for 2007 var 5 %.

Der er i 2009 udarbejdet en handlingsplan for miljøcentrene, som skal sikre at der fortsat er fokus på tilsynsindsatsen.

Miljøcentrene var i 2008 godkendelsesmyndighed for i alt ca. 285 listevirksomheder. Der blev i 2008 i alt givet ca. 10 godkendelser.

Håndhævelser
Ligesom kommunerne har miljøcentrene mulighed for at håndhæve, når de finder det nødvendigt i forhold til at sikre at gældende lovgivning overholdes.

Miljøcentrene har i 2008 lavet lidt flere håndhævelsesreaktioner end i 2007. Sammenlignes antallet af håndhævelsesreaktioner med kommunernes håndhævelsesreaktioner overfor listevirksomheder, ses det, at kommunerne har fundet anledning til at håndhæve ved 68 % af tilsynsbesøgene. Hvorimod centrene håndhæver ved 49 % af tilsynsbesøgene.

Miljøstyrelsens tilsynsaktiviteter i 2008

Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af en lang række bekendtgørelser og forordninger. det største tilsynsområde er kemikalieområdet, hvor tilsynet varetages af kemikalieinspektionen.

Kemikalieinspektionen fører tilsyn med ca. 50 bekendtgørelser, der ikke eksplicit fremgår af skemaet nedenfor, da Kemikalieinspektionen hvert år udgiver en selvstændig årsstatus, der offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.

I tabellen nedenfor kan ressourceforbruget opgjort i årsværk og fremmede tjenesteydelser, antal tilsyn og kampagner, samt håndhævelsesreaktioner i 2008 ses.

Sammenlignet med 2007 har der været større aktivitet i Kemikalieinspektionen, GMO-området og brændeovne. Derudover er der kommet et nyt tilsynsområde til; import/eksport af affald.

I denne tilsynsberetning er det valgt at gå i dybden med et enkelt af de meget forskelligartede tilsynsområder; Tilsyn og kontrol med offshore installationer til olie- og gasudvinding.

Tilsyn og kontrol med offshore installationer til olie- og gasudvinding
Miljøstyrelsen fører tilsyn med operatørernes udledning af olie og kemikalier til havmiljøet i forbindelse med drift af de faste installationer til olie- og gasudvinding samt ved efterforsknings- og produktionsboringer. Tilsynet består af fysiske tilsyn og en ret omfattende ”skrivebords”-kontrol. Platformene sender hver måned data om egenkontrol, der dokumenterer overholdelse af gældende vilkår i udledningstilladelser for de faste installationer.

I 2008 var der 9 bemandede platforme i Nordsøen, som Miljøstyrelsen var tilsynsmyndighed for. I 2010 er der 13 faste offshore produktionsplatforme med udledning, og alle bemandede platforme får tilsyn en gang i løbet af 3-årig periode.

Rensning af produceret vand
Når der produceres olie, sker dette med brug af vand som trykstøtte. Vandet renses før udledning til havet. Ved tilsyn gennemgår Miljøstyrelsen separationsprocessen, hvor fraktioner der er uønskede i havmiljøet skilles fra det producerede vand, og det sikres at koncentrationer i det producerede vand overholder lovkrav før udledning. I laboratorier på offshore-installationerne måles der jævnligt på prøver af det producerede vand. Ved tilsyn drøftes laboratoriepraksis og procedurer for udtag af vandprøver.

Utilsigtede spild
Miljøstyrelsen godkender beredskabsplaner for bekæmpelse af utilsigtede olie- og kemikaliespild fra både faste olie- og gasproducerende offshoreinstallationer og de mobile rigge, der anvendes ved boring. Der føres tilsyn offshore med, at det er de gældende versioner af beredskabsplaner for bekæmpelse af utilsigtede olie- og kemikaliespild der forefindes på platformen, samt at personalet på offshoreinstallationerne har kendskab til procedurer og retningslinjer i beredskabsplanerne.

I tilfælde af et utilsigtet uheld (olie- og kemikaliespild) meddeles dette straks til Søværnets Operative Kommando, der umiddelbart videregiver oplysningerne til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen sikrer sig, at operatøren iværksætter mekanisk bekæmpelse, hvis spildet vurderes at kunne bekæmpes. Ved mindre spild, der umiddelbart kan bekæmpes, drøftes spildhændelsen med platformschefen, og der redegøres for forebyggende tiltag.

Helikoptertransport
Det meste transport ved offshoretilsyn foregår i helikopter, medmindre vejret tillader transport mellem offshoreinstallationerne med standby skibe.

I sommeren 2008 gennemgik offshore-gruppen i Miljøstyrelsen et helikopterredningskursus. Kurset skal gennemføres af alle, der skal overnatte på offshoreplatformene på Nordsøen. Kurset er en forudsætning for at kunne føre tilsyn over flere dage på platformene. På kurset øves evakuering fra en simuleret styrtende helikopter. Først øves i slow motion i en helikoptersimulator, med stop undervejs, før helikopteren rammer havoverfladen. Der sluttes af med et real-time simuleret helikopterstyrt og evakuering under vandet fra en helikopter, der vender på hovedet.

Mere viden om offshore
Der bliver hvert år udarbejdet en Offshore Statusrapport, som bliver sendt til Folketinget. I Offshore statusrapporten er der bl.a. oversigter over udviklingen i Danmark i forhold til andre olie- og gasproducerende lande i Nordatlanten, og status på opfyldelsen af miljømål for den danske offshore-sektor. I Offshore statusrapporten kan Miljøstyrelsens årlige tilsynsplan også findes.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 August 2010 • © Miljøstyrelsen.