| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Brancheorientering for tekstilfarvning og -tryk

3 BAT i tekstilindustrien

• 3.1 Bat generelt
  • 3.1.1 Miljøledelse
  • 3.1.2 Miljøvurdering af kemikalier (scoresystemet)
• 3.2 Forbehandling
  • 3.2.1 Svidning
  • 3.2.2 Forvask
  • 3.2.3 Afsletning
  • 3.2.4 Mercerisering
  • 3.2.5 Blegning
  • 3.2.6 Termofiksering
• 3.3 Farvning
  • 3.3.1 Stykfarvning
  • 3.3.2 Semikontinuerlig og kontinuerlig indfarvning
  • 3.3.3 Farvning af bomuldsmetervarer
  • 3.3.4 Farvning af uld og silkemetervarer
  • 3.3.5 Farvning af polyester metervarer
• 3.4 Tryk
  • 3.4.1 Fladtryk
  • 3.4.2 Rotationstryk
  • 3.4.3 Jettryk
  • 3.4.4 Pigmenttryk
  • 3.4.5 Tryk med farvestoffer
• 3.5 Efterbehandling
• 3.6 Vask og tørring
• 3.7 Tekstile gulvbelægninger
  • 3.7.1 Tuftning
  • 3.7.2 Farvning

3.1 Bat generelt

3.1.1 Miljøledelse

(BREF afsnit 4.1)

Indførelse af renere teknologi i en tekstilvirksomhed er tæt forbundet med indførelse af miljøledelse, herunder udarbejdelse af retningslinier for proces-, ressource-, kemikalie- og leverandørstyring samt synliggørelse af miljøpåvirkninger via massebalancer (se nedenfor).

Miljøledelse handler primært om at kende, kontrollere og løbende reducere virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger i form af emissioner (spildevand, affald, luftemissioner osv.) og forbrug af ressourcer (vand, råvarer, kemikalier og energi).

At kende sine væsentligste miljøpåvirkninger består i:

• at foretage en miljøgennemgang, hvor miljøpåvirkninger fra virksomhedens aktiviteter (under både normal drift og ved potentielle driftsuheld) kortlægges og
• at undervise medarbejdere i miljøpåvirkninger fra eget arbejde og virksomhedens produkter.

At kontrollere sine væsentligste miljøpåvirkninger består i:

• at opstille en miljøpolitik og lede virksomheden på basis af denne,
• at forebygge miljøpåvirkninger ved at opstille interne driftsprocedurer, at stille miljøkrav til leverandører af råvarer, hjælpestoffer, maskiner og anlæg og
• løbende at følge udviklingen af de væsentligste miljøpåvirkninger.

At reducere sine væsentligste miljøpåvirkninger er kernen i miljøledelsen, som med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik består i løbende gentagelser af nedenstående:

• opstilling af miljømål og handlingsplaner for miljøforbedringer
• iværksættelse af miljøforbedringsprojekter
• revision af resultater og arbejdsgange.

Effektiv miljøledelse inddrager såvel ledelse som medarbejdere. Ledelsen må være ansvarlig, for at miljøledelsesaktiviteterne gennemføres, og at disse er egnede, tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Alle virksomhedens ansatte må være ansvarlige og kende virksomhedens miljøpolitik samt de foranstaltninger, der gennemføres for at undgå ressourcespild og for at minimere virksomhedens miljøpåvirkninger.

Processtyring handler om at opnå den bedste kvalitet af produktet med mindst mulige økonomiske og miljømæssige omkostninger. Det handler om at anvende BAT (se kapitel 3.2 - 3.7) og ikke mindst intensiv styring og overvågning af alle procesparametre.

Ressourcestyring handler om at inddrage viden om forbrug, spild, udnyttelsesgrader mv. i tilrettelæggelse af processerne og ved styring og optimering af disse for at opnå besparelser af vand-, energi- og ressourceforbrug. Udarbejdelse af massebalancer (se efterfølgende afsnit) for den samlede virksomhed giver et overordnet overblik; men for at kunne vurdere egentlige forbedringer er det nødvendigt at kende forbruget på proces- og maskinniveau.

Muligheder for vandbesparelser i tekstilindustrien omfatter:

• Indførelse af stop/startkontrol på vandstrømme
• Automatisk kontrol af kemikalietilførsel, temperatur og pH
• Skift fra overløbsskyl til trinvisskyl
• Kombination af forskellige våd-behandlingsprocesser
• Genbrug af procesbade
• Genbrug af rent køle- og vaskevand
• Afkalkning af returførende ledninger for genbrugsvand

Monitering og vedligeholdelse af maskineri bør indgå i en fast dokumenteret rutine (checklister). Valg af maskiner har stor betydning for ressourceforbruget og bør altid være nutidigt og vedligeholdt. Ved stykfarvning bør der således vælges maskiner med et lavt flotteforhold, og ved kontinuerlig indfarvning favoriseres automatiserede maskiner med lille indfarvningsareal.

Energistyring handler om at etablere et grundigt kendskab til energiforbruget i form af el og varme i de enkelte processer og maskiner med henblik på at reducere energiforbruget. Energistyring omfatter endvidere kortlægning af energiform og -kilde med henblik på at reducere miljøpåvirkninger via valg af energiform og -kilde.

Muligheder for energibesparelse i tekstilindustrien omfatter:

• Regelmæssig rensning af filtre og pumper
• Isolation af rør, tanke og maskiner
• Varmegenindvinding fra damp
• Adskillelse af varmt og koldt procesvand
• Kontrol af luftfugtighed
• Optimering af tørretemperatur
• Genvinding af varme fra rumluft
• Valg af energitype
• Kalibrering af måleapparater

Kemikaliestyring handler om at indføre rutiner og sikre de nødvendige forskrifter for al håndtering af kemikalier på virksomheden af hensyn til det indre og ydre miljø. Et vigtigt element i kemikaliestyring er at skabe overblik over forbrug og lager samt at indhente en miljømæssig og teknisk viden om alle anvendte kemikalier. Herved skabes grundlag for procesoptimering samt reduktion og eventuelt substitution af miljø- eller arbejdsmiljøskadelige kemikalier.

BAT er at følge bestemte principper for valg og brug af kemikalier:

• at vælge processer, hvor det er muligt at opnå det samme resultat helt uden brug af kemikalier,
• hvor det ikke er muligt at undgå brug af kemikalier, må man i stedet vælge kemikalier med mindst mulig samlet risiko, fx. ved hjælp af scoremodeller til vægtning af miljø- og sundhedsmæssige risici.

Til en indledende rangordning efter graden af miljøfarlighed af stoffer udledt i spildevand kan et dansk udviklet scoresystem anbefales (se i bilag A).

Scoresystemet er et godt værktøj til spildevandsvurdering, men kan ikke anvendes til vurdering af kemikaliernes øvrige effekt på fx. arbejdsmiljø, luft, affald eller jord. Til brug for vurdering af kemikalierne i forhold til førnævnte miljøpåvirkninger kan kemikaliernes lovmæssige leverandørbrugsanvisninger (sikkerhedsdatablade) anvendes. Punkt 2 i sikkerhedsdatabladet indeholder oplysninger om sammensætning og mærkningspligtige indholdsstoffer. Punkt 3 indeholder kemikaliets fareidentifikationer, og punkt 11 og 12 indeholder oplysninger om miljø- og sundhedsfarer.

Nedenfor er listet en række specifikke muligheder for at forbedre brugen og valg af kemikalier i tekstilindustrien:

• automatisering af dosering og fordeling
• at tilpasse recepter efter den nyeste tekniske viden
• at undgå miljø- og sundhedsskadelige kemikalier (herunder særligt svært nedbrydelige, miljø- og sundhedsskadelige samt bioakkumulerbare stoffer), herunder stoffer på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og på Miljøstyrelsens effektliste^[7].
• at optimere driften og overvågningen af processer (temperatur, pH, fugtighed, rette dosering mv.)
• at bruge rent vand (uden urenheder) for at opnå fuld udnyttelse af kemiske reaktioner
• at undgå unødvendige hjælpekemikalier
• at optimere procesrækker for at minimere nødvendigheden af rensning og vask
• at vælge højeffektive kemikalier og teknikker under hensyntagen til kemikaliets miljøfarlighed og sundhedsskadelige effekter
• at genbruge procesbade, når det er muligt
• at rense for udledning af miljø- og sundhedsskadelige dampe
• at indføre procedurer, alarmer og indretninger mv., som forebygger spild
• at dimensionere batchstørrelsen, så den svarer til anlæggets kapacitet
• at skabe overblik over de anvendte kemikaliers miljøfarlighed og sundhedsskadelighed med henblik på en sortering og udpegning af problematiske stoffer mv.

Leverandørstyring: Kemikalier (fx. forbehandlingsmidler, pesticider, slette og spindeolier), som tilsættes fibre og råmaterialer tidligt i forarbejdningen, giver et betydeligt bidrag til den samlede miljøpåvirkning fra farveriet og trykkeriet. Det er derfor vigtigt, at færdigvareproducenten kan styre miljøpåvirkningerne fra disse gennem indkøb af miljørigtige råmaterialer. Farveri og trykkeri bør indgå i et tæt samarbejde med kunder og leverandører vedrørende udveksling af data om anvendte kemikalier samt stille krav om, at de anvendte kemikalier medfører mindst mulig miljøpåvirkning på farveriet og trykkeriet.

Valg af råmaterialer er BAT, når følgende hensyn tages afhængig af fibertype:

• Naturfibre: BAT er at vælge fibre og råmaterialer af høj kvalitet og med et minimalt indhold af miljø- og sundhedsskadelig slette og spindeolier:
  • Bomuld: BAT er at vælge bomuld af høj kvalitet og med et minimalt indhold af pesticider, formaldehyd og PCP.
  • Uld: BAT er at vælge uld af høj kvalitet og med et minimalt indhold af ektoparasitdræbende midler.

3.1.1.1 Opgørelse af massebalancer

(BREF afsnit 4.1.2):

En massebalance er en opgørelse af miljøpåvirkninger. Balancen beregner virksomhedes råstofforbrug (input) og de miljøpåvirkninger, som emitteres fra virksomheden (output).

• Input: forbrug af råvarer, hjælpestoffer og kemikalier samt forbrug af vand og energi
• Output: Emissioner til spildevand og luft, affaldsmængder samt gener i form af støj og lugt fra virksomheden.

Figur 3.1: Massebalance for en virksomhed, input/output.

Opgørelse af massebalancer giver et direkte mål for forbrug af ressourcer (vand, energi og kemikalier) og fordeling af emissioner (spildevand, affald og luft). Opgørelsen kan fortages med varieret frekvens (årlig, kvartalsvis, månedlig) og på forskellige niveauer (virksomheds-, proces- og maskinniveau). For at kunne følge udviklingen af de enkelte miljøpåvirkninger under udsving i produktionen er det en god idé at angive massebalancen som nøgletal (index-tal), fx. vandforbrug i l /kg tekstil og COD i g/kg tekstil.

For at sikre, at der ikke alene fortages en kvantitativ vurdering i forbindelse med valg og forbrug af miljøskadelige kemikalier, anbefales det at foretage en kvalitativ vurdering med vurderingsværktøjer, som eksempelvis det danske scoresystem for kemikalier.

Miljøeffekt:

Kortlægning af ressourceforbrug og emissioner resulterer i synlighed og et forbedret beslutningsgrundlag ved at synliggøre oplagte muligheder for miljøforbedringer og besparelser.

Anvendelighed:

Metoden kan anvendes af alle typer virksomheder. Ud fra en overordnet massebalance kan virksomheden udpege de miljøpåvirkninger, som giver det største potentiale for forbedring. Herefter kan der udarbejdes en detailkortlægning af miljøpåvirkningen.

Økonomi:

Ofte kan massebalancer udarbejdes på basis af virksomhedens eksisterende data om indkøb af vand, el, brændstof, varme samt råvarer og hjælpestoffer, hvorom der kan hentes miljømæssige og kemiske oplysninger i sikkerhedsdatabladene. Outputoplysninger kan dels hentes fra regninger vedrørende spildevandsafledning og affaldsbortskaffelse og dels beregnes ud fra de specifikke forhold ved en konkret proces. Derfor er omkostninger til måleapparatur og test ofte helt unødvendige for at kunne få et overblik over virksomhedens massebalance.

3.1.2 Miljøvurdering af kemikalier (scoresystemet)

3.1.2.1 Implementering af scoresystem for sortering af kemikalier på basis af miljødata og oplysninger om forbrug

(BREF afsnit 13.2 )

Scoresystemet (bilag A) er en administrativ metode til at sortere kemikalier på grundlag af oplysninger fra først og fremmest kemikalieleverandørens brugsanvisninger (sikkerhedsdatablade). Sorteringen gør det muligt at fortage en prioriteret udvælgelse af kemikalier, der på grund af aktuelt forbrug og oplysninger om miljømæssige egenskaber bør underkastes en nøjere vurdering.

Scoresystemet er bygget op over de parametre, der normalt betragtes som værende de mest interessante i forbindelse med karakterisering af miljøfremmede stoffer i industrispildevand:

Score A: Udledt mængde
Score B: Bionedbrydelighed
Score C: Bioakkumulerbarhed
Score D: Toksicitet

Hver parameter tillægges en talværdi fra 1 - 4, hvor 4 angiver den mest belastende situation. Manglende oplysninger medfører automatisk den højeste score. Hvert kemikalie kan på baggrund heraf tillægges en score for eksponering (A x B x C) samt uafhængigt heraf en score for toksicitet (D), hvorefter det er muligt at lave en rangordning/sortering af kemikalierne.

Miljøeffekt:

Scoresystemet er et operationelt in-house managementsystem, som giver et godt overblik over spildevandseffekten af de kemikalier og farvestoffer, som anvendes i produktionen. Systemet giver endvidere et meget hurtigt overblik over produkter med manglende informationer om miljøpåvirkninger. Sortering gør det muligt at foretage en prioriteret udvælgelse af kemikalier til nærmere vurdering med henblik på evt. substitution eller ændret forbrugsmønster. Implementering af scoresystemet giver således virksomheden overblik over, hvilke kemikalier der bruges, hvordan og hvorfor. Dermed giver systemet virksomheden overblik til at vælge de mest miljøvenlige løsninger, og effekten bliver en reduktion i mængden af persistente, skadelige og bioakkumulerende stoffer i spildevandet.

Anvendelighed:

Metoden kan anvendes af alle virksomheder.

Økonomi:

Scoresystemet foreligger i en form, så det umiddelbart kan implementeres i virksomheden. Det anslås, at det vil kræve ca. 100 - 150 arbejdstimer for en virksomhed at få implementeret systemet og gennemgået alle kemikalier med henblik på at fastsætte scoren. Når scoresystemet én gang er implementeret, vil det kræve 25 - 50 timer årligt at vedligeholde systemet. Den nødvendige tid afhænger af antallet af anvendte kemikalier og af hvor mange nye kemikalier, der tages i anvendelse hvert år.

3.2 Forbehandling

(BREF afsnit 2.6)

For at opnå en ensartet og effektiv farvning og efterbehandling af strikkede og vævede metervarer skal urenheder fjernes, og tekstilet forbehandles. Hvilken forbehandling der vælges afhænger af fibertype og ønsket effekt.

3.2.1 Svidning

(BREF afsnit 2.6.1.1.)

Svidning er en forbehandling, som er mest anvendt på vævede bomuldsvarer med en flosset overflade. Tekstilet passerer gennem en række gasflammer og bliver derefter umiddelbart afkølet i et afkølningsbad (Quench). Inden svidning luftes og børstes metervaren. Afkølingsbadet kan kombineres med afsletning, som fjerner løse fiberender, og en effekt kaldet "frosting" undgås ved efterfølgende indfarvning.

Miljøpåvirkning:

• Støvemission fra børstning
• Lugt og VOC fra afbrænding af slette og spindeolier

Det er BAT at opsamle og behandle emissioner. Metoder til opsamling og behandling af emissioner fra svidning vil ikke blive behandlet her, men behandles i en særskilt BREF^[8].

3.2.2 Forvask

(BREF afsnit 2.6.1 )

Vask eller afkogning af tekstiler inden blegning/farvning har til formål at fjerne organiske urenheder (fedt, voks, proteiner og slette) og uorganiske salte (kalcium, magnesium, aluminium og jern). Der kan vaskes i varmt vand med sæbe, med natriumhydroxid, i organiske opløsningsmidler eller med enzymer.

I Danmark frarådes brugen af organiske opløsningsmidler til vask af uldprodukter, idet brugen af fx. triklorethylen medfører betydelig emission af VOC og klor, der bla. er skadelig for flere vandorganismer. Flere af de organiske klorerede forbindelser anses desuden for at være kræftfremkaldende.

Opkogning af natriumhydroxid og sæbe er den mest udbredte forbehandling i Danmark; men den er kun effektiv i forbindelse med hydrofile og let nedbrydelige olier. Vask af uld forgår primært inden spinding til garner, hvilket ikke sker i Danmark; dog vil de fleste uld-metervarer og tæpper normalt blive vasket igen inden farvning og efterbehandling.

Miljøeffekt:

• Stor COD-belastning af spildevandet.
• Rester af svært nedbrydelige spinde-, maskin- og nåleolier i spildevandet.
• Alkali i spildevandet fra brugen af natriumhydroxid (NaOH)

3.2.2.1 Brug af miljøvenlige spindeolier

(BREF afsnit 4.2.1. + 4.2.2)

Under spinding af natur- og kunstfibre til garner tilføjes op til 5 % spindeolier, for at tråden glider nemmere og ikke brækker. Uld, der er naturligt selvsmørende, tilføres normalt ikke spindeolier (en undtagelse er dog kartet uld og uldblandinger).

Det er BAT at erstatte traditionelle mineralbaserede spindeolier med hydrofile og bionedbrydelige alternativer. På kunstfibre anbefales det således at anvende syntetiske olier (polyether/polyester eller polyether/polykarbonat olier). På bomuld og uld anbefales brugen af organiske ester- og glykololier.

Miljøeffekt:

• Bedre nedbrydning af spindeolierne.
• Mindre forbrug af spindeolier.
• Lavere COD-belastning.
• Mindre VOC-emission ved thermofiksering af syntetiske fibre.

Anvendelighed:

Metoden er anvendelig på alle typer af fibre.

Økonomi:

Prisen på nye typer specialiserede esterolier er lidt dyrere end de traditionelle mineralolier, men dette opvejes af, at der typisk anvendes mindre mængder af de nye spindeolier.

3.2.2.2 Brug af miljøvenlige nåle- og maskinolier

(BREF afsnit 4.2.3)

Strikkede metervarer indeholder typisk 4 - 6 % olie, der stammer fra smøring af nåle og maskineri under strikning. Disse nåle- og maskinolier er som oftest mineralolier, der er hydrofobe og svært nedbrydelige. BAT er således at vælge metervarer, hvor brugen af disse olier er begrænset, eller erstatte olierne med organiske olier, der er bionedbrydelige og/eller kan fjernes ved en simpel vask med vand.

Miljøeffekt:

• Bedre nedbrydning af olier i spildevand.
• Mindre VOC-emission ved thermofiksering.

Anvendelighed:

Metoden er anvendelig på alle typer strikvarer.

Økonomi:

Det er lidt dyrere at anvende hydrofile nåleolier; men typisk ophæves omkostningen af, at olierne er mere drøje i brug.

3.2.2.3 Enzymatisk vask

(BREF afsnit 4.5.4)

Den traditionelle alkaliske vask (med natriumhydroxid) af tekstiler kan i visse tilfælde erstattes af vask med enzymet pektinase. De hydrofile, hydrofobe og svært nedbrydelige spindeolier fjernes effektivt ved enzymatisk vask, og risikoen for at fri OH- ioner reagerer med fiberen undgås. Enzymatisk vask kræver moderat pH og fungerer ved varierende temperaturer. Enzymatisk vask har en naturlig blegende effekt og kan således med fordel kombineres med en blegning med hydrogenperoxid.

Miljøeffekt:

• Reducerer alkalisering af spildevandet fra brugen af NaOH.
• Reducerer vandforbruget (20 - 50 %).
• Reducerer forbruget af blegemiddel, idet vask og blegning kombineres.
• Bedre nedbrydning af hydrofobe spindeolier (20-40 %).

Anvendelighed:

Metoden er anvendelig på alle bomuldsblandinger.

Metoden er anvendelig i de fleste farvemaskiner (kontinuerlig og stykfarvemaskiner) og kan kombineres med enzymatisk afsletning.

Økonomi:

Der forligger ingen eksakte angivelser af omkostninger til enzymatisk vask, men metoden betragtes som generelt rentabel.

3.2.3 Afsletning

(BREF afsnit 2.6.1)

Sletten påføres garnet i væveriet. Afsletning foregår i farveriet som en del af forbehandlingen inden farvning. Slettepåføring og afsletning foregår således ofte i to forskellige virksomheder, der kan ligge langt fra hinanden. Den væsentligste miljøbelastning fra sletten sker ved udvaskningen i farveriet. Derfor er samarbejde mellem væveri og farveri en forudsætning for opnåelse af den største miljøeffekt.

3.2.3.1 Stil krav til væveriet om at anvende miljøvenlige slettemidler

(BREF afsnit 4.2.4)

BAT er at vælge slettemidler, der har en høj effektivitet, er nemme at fjerne og er let nedbrydelige. Der findes i dag slettemidler til alle fibertyper, der opfylder disse krav. Eksempler på mere miljøvenlige slettemidler er fx. modificeret stivelse (CMC), visse galaktomanna, polyvinylalkohol og nogle polyakryler. De nyeste polyakrylater er specielt udviklet, så de kan bruges på næsten alle fibertyper (ekskl. filamentpolyester). Polyvinyl- og polyakrylsletter bruges primært til syntetiske fibre, hvorimod stivelse og galaktomanna bruges på bomuld.

Miljøeffekt:

De miljøvenlige slettemidler har en højere bionedbrydelighed end de traditionelle slettemidler. Derfor reduceres både indholdet af svært nedbrydelige stoffer og COD-belastningen i spildevand, hvis disse miljøvenlige slettemidler vælges.

Anvendelighed:

Slettemidler anvendes i væverier; derfor afhænger anvendeligheden af denne BAT- løsning af muligheden for samarbejde mellem farveri og væveri.

Økonomi:

De miljøvenlige slettemidler er ikke væsentligt dyrere end de traditionelle. Stivelse er den billigste type slette, men ikke så effektiv som de andre.

3.2.3.2 Stil krav til væveriet om at præfugte kædegarnet

(BREF afsnit 4.2.5)

BAT er at fugte kædegarnet, inden sletten påføres. Man kan øge effektiviteten af påførte slettemidler ved at fugte garnet inden påføring. Fugten mindsker garnets ruhed og øger overfladespændingen, hvilket bevirker en mere ensartet fordeling af sletten og et mindre sletteforbrug for at opnå den samme effekt. En enkel måde til at præfugte garnet er at lade garnet løbe gennem et bad med varmt vand, hvorefter et par valser presser overskydende vand fra. Effekten af præfugtningen afhænger af garnets densitet og fibertypen. Den bedste effekt opnås på ru garntyper.

Miljøeffekt:

Ved at præfugte garnet kan forbruget af slette reduceres med mellem 20 og 50 %, hvilket igen betyder en tilsvarende reduktion af COD belastningen i spildevandet efter afsletning.

Anvendelighed:

Præfugtning kan anvendes på alle typer fibre, men den største effekt opnås på grove garntyper. Det bedste resultat opnås ved intensiv styring af garnets fugtighed. På grund af omkostninger til styring vil metoden være mest rentabel for større produktioner.

Præfugtning foregår i væveriet; derfor afhænger anvendeligheden af BAT-løsningen af muligheden for samarbejde mellem farveri og væveri.

Økonomi:

Slettemaskiner med præfugtning er 25.000 - 75.000 EUR dyrere end traditionelle maskiner. Omkostningerne kan imidlertid tilbagebetales ved en bedre udnyttelse af slettemidlet og ved en højere produktionshastighed.

3.2.3.3 Enzymatisk afsletning med membranfiltrering af spildevandet

(BREF afsnit 4.10.4)

BAT er membranfiltrering af spildevand fra enzymatisk afsletning. Enzymatisk afsletning af vævede materialer, der indeholder organisk slette (stivelse), giver stor COD-belastning af spildevandet. Dette kan betyde, at virksomheden skal betale væsentlige særbidrag udover den almindelige spildevandsafgift. Processen er, at spildevand fra afsletning først filtreres gennem et almindeligt mekanisk filter for at fjerne løse fibre. Derefter membranfiltreres slettevandet gennem et nanofilter eller via omvendt osmose, hvorved sletten fjernes. Anvendelse af det rette filter er en forudsætning for teknikken. Et ikke-optimalt filter vil hurtigt sætte til og skal udskiftes. Det filtrerede spildevand, der stadig er varmt, kan genbruges i afsletteprocessen, hvilket sparer både vand og energi. I Danmark er der etableret et velfunger-ende anlæg til genanvendelse af membranfiltreret afsletningsvand^[9]. Sletteslam fra filtret anvendes som kulstofkilde på det lokale rensningsanlæg. Alternativt vil sletteslam kunne anvendes i et biogasanlæg til energiproduktion.

Miljøeffekt:

Den primære fordel ved membranfiltrering er en betydelig nedsættelse (>90 %) af COD-indholdet i spildevandet. Ved at recirkulere filtreret spildevand fra afsletteprocessen reduceres vand- og energiforbrug samt spildevandsmængden. Den organiske slette, opsamlet på filteret, kan fx. omsættes i et biogasanlæg og derved producere energi eller anvendes som kulstofkilde på rensningsanlæg.

Anvendelighed:

Metoden er anvendelig i alle virksomheder med enzymatisk afsletning.

Økonomi:

Et anlæg til membranfiltrering kan koste 160 - 200.000 EUR. Alt efter omkostninger til vandforbrug og spildevandsbortskaffelse kan der opnås en tilbagebetalingstid på 2,5 - 5 år. Selve membranfiltret kan koste omkring 11.000 EUR, hvorfor levetiden af dette er en væsentlig parameter.

3.2.3.4 Oxidativ afsletning med hydrogenperoxid i farveri

(BREF afsnit 4.5.2.)

BAT er oxidativ afsletning med hydrogenperoxid. Tidligere anvendte metoder for oxidativ afsletning med natriumhydroxid og enzymatisk afsletning kan erstattes af hydrogenperoxid. Oxidativ afsletning med natriumhydroxid (NaOH) danner fri hydroxid (OH^-), der kan angribe fibermaterialet. Bruges i stedet peroxid (H₂O₂) og en pH > 13, dannes frie radikaler (OH*), der kun angriber non-fibermaterialer som fx. slette. Det anbefales dog at fjerne metaller via metaldetektorer fra metervaren inden afsletning, idet disse metaller kan inhibere oxidationsprocessen.

Miljøeffekt:

Oxidativ afsletning med hydrogenperoxid er en miljøgevinst, fordi sletten i højere grad nedbrydes og derved effektiviserer biologisk rensning af spildevandet. Metoden medfører endvidere, at yderligere blegeprocesser overflødiggøres og giver dermed besparelser på forbrug af blegemiddel, vand og energi.

Anvendelighed:

Oxidativ afsletning med hydrogenperoxid er velegnet til fjernelse af mange forskellige og svært opløselige slettemidler. Dette betyder, at metoden er særligt velegnet til forbehandling af metervarer, hvor der ikke findes eksakte oplysninger om det anvendte slettemateriale. Processen giver endvidere muligheder for pH-styring.

Økonomi:

Hydrogenperoxid kan være dyrere end natriumhydroxid. Investering i pH-styring vil ofte kunne tilbagebetales ved besparelser i ressourceforbrug.

3.2.3.5 Afsletning/blegning og vask i en enkelt oxidativ proces i farveri

(BREF afsnit 4.5.3)

BAT er at afslette, blege og vaske i én oxidativ proces. "Flash steam peroxid bleach" er en ny type maskine med automatisk dosering og dampkoger. Denne gør det muligt at kombinere afsletning, forvask og blegning i en enkelt proces og heri anvende hydrogenperoxid som afsletnings- og blegemiddel. Fordelen ved at kombinere afsletning, blegning og vask i en enkelt proces er, at man på mindre end 5 minutter kan opnå et vasket og bleget materiale, der er klar til farvning.

Miljøeffekt:

"Flash steam peroxid bleach" giver en miljøgevinst, fordi 3 processer kombineres i én med reduceret forbrug af blegemiddel, vand og energi til følge.

Anvendelighed:

Metoden er specielt anvendelig på større partier metervarer.

Økonomi:

Ingen data vedrørende økonmi forefindes.

3.2.4 Mercerisering

(BREF afsnit 2.6.1 )

Mercerisering øger styrke, dimensionsstabilitet og glans af en bomulds-metervare. Processen involverer brug af kaustisk soda eller ammoniak i et varmt bad.

Miljøpåvirkning:

Brugen af kaustisk soda medfører afgivelse af alkali (Na⁺) til spildevandet.

3.2.4.1 Opsamling og genbrug af lud fra mercerisering

(BREF afsnit 4.5.7)

Ved mercerisering behandles bomulden med kaustisk soda. Skyllevandet fra den efterfølgende vask betegnes som svag lud (40 - 50 g NaOH/liter). Ved inddampning eller ved tilførsel af hydrogenperoxid kan den svage lud opkoncentreres (270 - 300 g NaOH/liter), renses og genbruges. Hvilken metode der anvendes til at rense luden inden brug er afhængig af, hvilken type af urenheder der findes i den inddampede lud, men oftest anvendes hydrogenperoxid.

Miljøeffekt:

Reduceres forbruget af kaustisk soda, mindskes alkalibelastningen af spildevandet.

Anvendelighed:

På både nye og gamle maskiner.

Økonomi:

200.000 - 800.000 EUR afhængig af produktionens størrelse og rensningsprincip.

Tilbagebetalingsperioden varierer afhængig af produktionens størrelse; men eksempler på tilbagebetalingstider på under 1 år er kendt fra virksomheder, hvis hovedproces er mercerisering.

3.2.5 Blegning

(BREF afsnit 2.6.1)

Blegning har til formål at fjerne naturlig fiberfarvning og forberede tekstilet til farvning. Blegning forgår i kar eller direkte i farvemaskinen og ofte i forbindelse med andre forbehandlinger. Blegningen består af en vandig opløsning med blegemiddel, natriumhydroxid, afspændingsmiddel (sæbe) og kompleksbinder.

De mest anvendte blegemidler er:

• Hydrogenperoxid (H₂O₂)
• Natriumhypoklorit (NaClO)
• Natriumklorit (NaClO₂)

Blegning med hydrogenperoxid kræver effektiv pH-kontrol, idet hydrogenperoxid kan virke nedbrydende på organiske tekstilfibre. Hydrogenperoxid er i sig selv ikke miljøskadelig, men i forbindelse med blegning bruges stabilisator og kompleksbinder, der begge kan indeholde svært nedbrydelige stoffer (AOX).

Natriumhypoklorit er et meget reaktivt blegemiddel og er effektivt ved lave temperaturer (30 ºC) og moderat pH (9 - 11). Blegemidlet er meget effektivt, men har en tendens til at danne klorerede hydrokarboner, der er miljø- og sundhedsskadelige. I Danmark fraråder man derfor brugen af hypoklorit.

Erstattes natriumhypoklorit med natriumklorit, nedsættes dannelsen af svært nedbrydelige stoffer (AOX). Dannelse af svært nedbrydelige stoffer (AOX) stammer især fra urenheder af klorin i natriumkloriten, men det er i dag muligt at anskaffe klorinfri natriumklorit, hvorved dannelse af svært nedbrydelige stoffer helt kan undgås. Natriumklorit danner klordioxid ved lav pH (3,5 - 4) og høj temperatur (95 ºC); men klordioxid er en syre, der kan være meget hård ved maskineri og fibre. Blegning med natriumklorit betragtes i dag som den mest skånsomme metode i forbindelse med blegning af fx. cellulose (bomuld).

Miljøpåvirkning:

• AOX i spildevand fra specielt brugen af natriumhypoklorit og kompleksdanner
• Emission af sundhedsskadelige klordampe fra brugen af natriumhypoklorit.
• EDTA fra brugen af stabilisator
• Natriumklorit og klordioxid er sundhedsskadelig, og der kan være risiko for korrosion af maskineri og eksplosionsfarer.

3.2.5.1 Begrænsning i brugen af klorholdige blegemidler

(BREF afsnit 4.5.5)

Til blegning af tekstiler, der skal være specielt hvide, er blegeeffekten fra hydrogenperoxid ikke kraftig nok, og det kan være nødvendigt at anvende klorholdige blegemidler som natriumhypoklorit eller natriumklorit.

Natriumhypoklorit og natriumklorit er begge årsag til dannelse af svært nedbrydelige (AOX) miljø- og sundhedsskadelige stoffer som fx. triklormethan. Derfor anbefaler man generelt i Danmark, at brugen af klorholdige blegemidler begrænses.

Til blegning af specielt hvide tekstiler anbefales en todelt proces med blegemidlerne hydrogenperoxid (H₂O₂) - klordioxid (ClO₂) under kontrollerede pH- og temperaturforhold. Derudover bør der bruges kloridfri klordioxid (ClO₂) for at undgå korrosion af maskineri.

Til blegning af organiske fibre som hør og bast er hydrogenperoxid for hård ved fibermaterialet. Det anbefales hertil udelukkende at anvende kloridfri natriumklorid.

Miljøeffekt:

Begrænsning i brugen af klorblegemidler medfører reduktion i dannelsen af svært nedbrydelige stoffer i spildevandet. Erstatning af blegemidlet natriumklorid med kloridfri natriumklorid reducerer yderligere indholdet af svært nedbrydelige stoffer (AOX) i spildevandet.

Anvendelighed:

Brugen af klorbaserede blegemidler begrænses til tekstiler, der skal fremstå som særligt hvide,eller består af fibermaterialer, der ikke tåler behandling med hydrogenperoxid.

Økonomi:

Brugen af hydrogenperoxid til blegning er ikke dyrere i brug end klorbaserede blegemidler. For specielt hvide tekstiler vil en erstatning af natriumhypoklorit med hydrogenperoxid eller natriumklorid i en todelt hydrogenperoxid/natriumhypokloritblegning fordyre processen 2 - 6 gange, idet der skal bruges væsentligt større mængder blegemiddel. Erstatning af natriumhypoklorit med natriumklorid kræver på grund af korrsion investering i rustfrie rør og maskindele.

3.2.5.2 Valg af miljørigtig kompleksbinder i hydrogenperoxid blegning

(BREF afsnit 4.3.4)

Kompleksbinder binder sig til frigivne metaller fra blegning og farvning og forhindrer således metallerne i at inhibere de kemiske processer.

Til blegning af bomuld er den mest brugte metode i dag en blegning med hydrogenperoxid og hydrogenperoxidkompleksbinder. Typiske peroxidkompleksbindere er stoffer som polyfosfater (tripolyfosfat), fosfonater (HEDP) og aminokarboxylsyrer (EDTA, DTPA, NTA). Problemet ved disse hydrogenperoxidkompleksbindere er:

• deres høje N- og P-indhold
• at de er svært nedbrydelige
• at de kan give anledning til remobilisering af tungmetaller, der har en tendens til at danne stabile metalkomplekser

Vælges polykarboxylater, polyakrylater, hydroxykarboxylsyrer og sukkercopolymerer i stedet for de traditionelle kompleksbindere, mindskes miljøpåvirkningen, idet de ikke indeholder kvælstof/fosfor og er let nedbrydelige.

Miljøeffekt:

• Reduceret indhold af fosfor og kvælstof i spildevandet medfører mindre eutrofiering.
• Reduceret indhold af svært nedbrydelige stoffer i spildevand.

Anvendelighed:

I forbindelse med hydrogenperoxidblegning opnås den bedste effekt ved brug af kompleksbinderne: sukkercopolymer og polykarboxylater, der også har en blødgørende effekt.

Økonomi:

Traditionelle kompleksbindere koster omtrent det samme som sukkercopolymer og polykarboxylater; men det kan være fordyrende, at der skal bruges større mængder for at opnå den samme effekt.

3.2.5.3 Begrænsning af brugen af kompleksbinder i hydrogenperoxidblegning

(BREF afsnit 4.5.6 )

Brugen af hydrogenperoxid-fikseringsmidler kan minimeres, hvis blegning med hydrogenperoxid kombineres med effektiv pH-kontrol. Hydrogenperoxidblegning kræver effektiv pH-styring, idet hydrogenperoxid reagerer med ilt-ionen i vandet og danner fri OH*-radikaler. Fri OH*-radikaler kan beskadige cellulosefiberen. For at forhindre dette tilføres processen normalt hydrogenperoxid-fikseringsmiddel. Hydrogenperoxid-fikseringsmiddel er miljøskadeligt.

Metalliske urenheder i tekstilet vil inhibere effekten af hydrogenperoxid. Fjernes disse ved at demineralisere procesvandet inden blegning (anvendelse af blødt vand), vil den tilførte hydrogenperoxidmængde kunne begrænses.

Under blegningen er det ligeledes vigtigt at anvende blødt vand, idet metaller (Ca, Mg og Fe) virker inhiberende på blegningen ved at reagere med hydrogenperoxid.

Forsøg har vist, at ved pH 11 - 12 og under metalfrie forhold bindes de skadelige fri OH* radikaler til hydrogenperoxid. Samtidig opnås uden brug af fikseringsmiddel en god blegning med et begrænset hydrogenperoxidforbrug, som ikke skader fibermaterialet.

Miljøeffekt:

Ved en effektiv pH-kontrol og fjernelse af metalliske urenheder kan brugen af hydrogenperoxid reduceres, og anvendelse af kompleksbinder kan eventuelt helt undgås.

Anvendelighed:

I produktioner hvor blegning foregår med hydrogenperoxid og mulighed for effektiv pH-kontrol.

Økonomi:

Omkostninger til kemikalier, som bruges ved fjernelse af metaller i vand og cellulose, opvejes af de reducerede omkostninger til hydrogenperoxid og kompleksbinder.

Omkostninger til pH-kontrol kan være betydelig, idet processen er meget svær at styre og kræver bedre pH-styringsapparatur end det, der typisk findes i virksomheden.

3.2.6 Termofiksering

Vævede metervarer bestående af kunstfibre gennemløber en termofiksering for at blødgøre og strække metervaren i facon. Indeholder metervaren store mængder olie og slette, vil der ved en termofiksering ske en frigørelse af flygtige organiske forbindelser (VOC).

3.2.6.1 Vask inden termofiksering (kemofibre)

(BREF afsnit 2.6.4.)

BAT er at anvende vævede metervarer, hvor indholdet af olie og slette er begrænset og kan udvaskes inden termofiksering.

At gennemføre termofiksering før vask på syntetiske metervarer kan også være BAT; men det forudsættes, at emissionerne fra termofiksering opsamles og behandles. Metoder til opsamling af gasemissioner omfatter oxidation, kondensering, partikulær separation og absorption. Dette er dog ikke særlig anvendt i Danmark.

Oxidation ved forbrænding eller katalytisk destruktion (Catalytic incineration) er svær at styre, idet temperaturen af afgivne gasser varierer, og katalysatoren kan hæmmes af sporstoffer som fosfor, salte, silikater eller tungmetaller. Kondensering fjerner kun de mest flygtige stoffer, som dog også giver de største lugtgener. Effekten af absorption i vådscrubbere ligger normalt på 40 - 60 %; men metoden er ikke brugbar overfor hydrofobe stoffer. Partikulær separation kan forgå ved elektrostatisk bundfældning i cykloner eller via filtrering. Effekten af elektrostatisk bundfældning og filtrering af partikler på 0,01 - 20,00 µ er 95 %; men gasser og lugt kan ikke fjernes ved denne metode. Elektrostatisk bundfældning kombineret med kondensering tillader en fuldstændig opsamling af emissioner. Kombineres disse med en effektiv varmegenindvinding, har man den bedste BAT-metode for termofiksering af syntetiske metervarer allerede i spændrammen.

Miljøeffekt:

Vask før thermofiksering giver en væsentligt reduceret VOC-emission, da det organiske materiale udvaskes i spildevandet. Dog medfører det en øget COD-emission, som i Danmark må karakteriseres som miljømæssigt mindre problematisk.

Anvendelighed:

Vask før thermofiksering er særlig anvendeligt på vævede metervarer med letopløselige spindeolier og slette. Strikkede metervarer er elastiske og har en tendens til at krympe og danne læg under vask. Desuden er det nødvendigt at opskære rundstrik inden farvning, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt.

Økonomi:

Vask inden termofiksering kræver, at tekstilet både tørres inden termofiksering og igen efter farvning/efterbehandling. Vask inden termofiksering kræver således en ekstra tørring og medfører derfor et øget energiforbrug.

3.3 Farvning

( BREF afsnit 2.7)

Valg af farvestof afhænger af fibertype og indfarvningsteknik.

Bomuld farves typisk med reaktive, direkte, vat, eller svovlbaserede farver i en styk, semi-kontinuerlig eller kontinuerlig indfarvningsmaskine.

Uld farves med syre-, krom- eller metalfarver.

Polyester derimod farves med dispersionsfarvestoffer.

BAT er at optimere processerne og minimere brugen af vand og energi samt brug og emission af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier.

3.3.1 Stykfarvning

(BREF afsnit 2.7.2.)

Stykfarvning er en proces, hvor en farvemaskine fyldes med en bestemt mængde tekstil og farve, hvorefter væske tilføres i nøje afvejede mængder. Efter indfarvning drænes maskinen for brugt farvevæske, og tekstilet vaskes for at fjerne ubundet farvestof.

Stykfarvningsprocesser generelt har et stort vandforbrug og producerer sammenlignet med kontinuær farvning en stor mængde spildevand, men med en forholdsvis lav emissionskoncentration. Ved stykfarvning er farvemaskinens flotteforhold særligt vigtigt. Flotteforholdet er forholdet mellem mængden af materiale, der farves, og mængden af tilført væske. Flotteforholdet har derfor direkte indflydelse på vand- og kemikalieforbruget.

3.3.1.1 Valg af stykfarvningsmaskiner

(BREF afsnit 4.6.19)

BAT er at vælge stykfarvningsmaskiner med lavt flotteforhold og automatisk styring. For at undgå spild og overdosering af miljøskadelige kemikalier er det BAT at anvende farvemaskiner, der automatisk afmåler mængden af materiale, der skal farves, og tilpasser kemikalieforbruget derefter. Spild af vand kan undgås ved at bruge nye maskiner, hvor det er muligt automatisk at styre væskeniveau og temperatur via indirekte opvarmning, og hvor ventiler og låger lukker helt tæt.

En vigtig faktor for denne type indfarvning er farvestoffets evne til at binde sig til tekstilet (affiniteten) og forholdet mellem mængden af væske og tekstil (flotteforhold). Flotteforholdet er afhængigt af materialet og af hvilken type maskine, der anvendes. BAT er således at vælge maskiner, der har lavt flotteforhold, der svarer til den gennemsnitlige materialemængde, så man kan arbejde med nominelle kontinuerlige flotteforhold, eller vælge maskiner, der kan arbejde med konstante flotteforhold, selvom de kun er belastet med op til 60 % af deres normale niveau.

Holdes procesvand fra de forskellige indfarvningsbade adskilt fra hinanden og fra vaskevandet, forhindres farveblanding og varmetab. Ved separation af vandstrømme øges desuden muligheden for genanvendelse, og rensning kan begrænses til stærkt koncentrerede spildevandsstrømme.

Miljøeffekt:

Farvemaskiner med:

• Automatisk dosering af kemikalier medfører mindre spild.
• Lavt flotteforhold medfører mindre forbrug af vand, energi og kemikalier i hvert farvebad.
• Adskillelse af procesvand sikrer mod kontaminering og køling af varmt proces- og vaskevand. Adskillelse af procesvand kan eventuelt kombineres med recirkulering.
• Effektivisering af vaskeprocessen medfører reduktion i vand-, energi og kemikalieforbrug.

Anvendelighed:

De fleste af de ovennævnte forbedringer tilbydes i forbindelse med køb af nye stykfarvningsmaskiner, men kan også tilkobles eksisterende stykfarvningsmaskiner.

Økonomi:

Varierende priser på maskiner til stykfarvning.

3.3.1.2 Genbrug af procesvand fra stykfarvning

(BREF afsnit 4.6.22.)

BAT er at genbruge proces- og vaskevand i stykfarvning. Indholdet af farve og restkemikalier registreres i det brugte farvebad, hvorefter det pumpes over i en opbevaringstank eller anden farvemaskine. Ved tilføjelse af yderligere farve kan det brugte procesvand genbruges i senere farvninger. Procesvandet holdes varmt, så der kun skal ske en opvarmning til den temperatur, der skal bruges ved næste indfarvning.

Miljøeffekt:

Reduktion i vand-, energi- og kemikalieforbrug.

Anvendelighed:

Genbrug af proces- og vaskevand forudsætter en effektiv styring af de forskellige vandstrømme og større tanke, hvor vandet skal opbevares.

Genbrug af procesvand er afhængig af mængden af urenheder i råmaterialer eller tilførte kemikalier, idet urenhederne kan kontaminere vandet, så det ikke kan genbruges.

Økonomi:

Priser på recirkuleringsanlæg er varierende omkring 0,8 mio. EUR, men der er til gengæld registreret besparelser på op til 3 EUR/m³.

3.3.1.3 Genbrug af procesvand efter rensning med aktivt kul

(BREF afsnit 4.10.4.)

BAT er at genbruge procesvand efter rensning med aktivt kul^[10]. Ved at behandle brugte farvebade med aktivt kul absorberes farve og andre organiske stoffer. Et anlæg med to forbundne kulfiltre, hvor strømretningen kan skiftes, kan give klart rent vand med salt og Na-lud klar til genanvendelse.

Miljøeffekt:

Recirkulering af rense- og procesvand reducerer forbruget af vand, energi og kemikalier. Desuden mindskes pH og koncentrationen af salt i spildevandet.

Anvendelighed:

Aktivt kul er lavteknologisk, let at anvende og kan anvendes i alle typer farverier; dog kræves der plads til anlæg og tanke.

Økonomi:

Aktive kulanlæg er dyre (1,3 mio. EUR) og tilbagebetalingsperioden således lang (ca. 5 år). Derfor er metoden endnu ikke særlig anvendt.

3.3.1.4 Genbrug af procesvand efter membranfiltrering

(BREF afsnit 4.10.4.)

BAT er at genbruge procesvand efter membranfiltrering. Ved at filtrere store mængder farvet vaskevand gennem et nano-membranfilter vil farvestoffer og andre større forureninger tilbageholdes i et koncentrat, og rent varmt procesvand kan recirkuleres.

Koncentratet kan evt. bortskaffes ved anaerob kompostering.

Miljøeffekt:

Recirkulering af rense- og procesvand reducerer forbruget af vand, energi og kemikalier.

Anvendelighed:

Genbrug af rense- og procesvand efter membranfiltrering er anvendeligt specielt i farverier med reaktiv farvning.

Økonomi:

Prisen for et membranfiltreringsanlæg er ca. 0,6 mio. EUR. Da der ikke er de store omkostninger til vedligeholdelse, er tilbagebetalingstiden kort (< 1 år).

3.3.1.5 Begrænsning af vand- og energiforbrug ved vask og rensning efter batchfarvning

(BREF afsnit 4.9.1)

Se afsnit 3.6.1.1. "Vask og Tørring".

3.3.2 Semikontinuerlig og kontinuerlig indfarvning

(BREF afsnit 2.7.2)

Ved kontinuerlig indfarvning tilføres farven via imprægnering, eller også passerer tekstilet i fuld bredde en foulard med farvestof, hvorefter tekstilet via ruller presses fri af væske, farvestof fikseres, og til sidst vaskes tekstilet. Farvestof kan også tilføres via jet-sprøjter, skum eller damp.

Kontinuerlig og semikontinuerlig farvning bruger generelt mindre mængde procesvand end ved stykfarvning; men til gengæld er restprocesvandet langt mere koncentreret. Koncentrationen af farve og dens evne til at binde sig har stor betydning, idet tekstilet kun er i kontakt med farven i kort tid ved kontinuerlig indfarvning.

3.3.2.1 Minimering af farvevæskespild ved foulard farvning

(BREF afsnit 4.6.7)

BAT er minimering af farvevæskespild ved "low add-on" teknikker og automatiseret dosering. Ved trykpudeteknikker kommer den største miljøpåvirkning fra restfarve i trykpudekarret, pumper og rør, når de vaskes, eller der skiftes farve. Ofte overdoseres mængden af farve, der skal bruges, for at give sikkerhed for ikke at løbe tør. Der kan altså opnås væsentlig reduktion i spild ved at automatisere dosering og ved at minimere volumen af farvekarret. Volumen af et farvekar kan variere fra 30 - 100 l, hvilket kan optimeres, ved at farve tilføres via en spids (nip), eller ved at farvekarret gøres mindre (U-sharft).

Dosering af kemikalier baseret på løbende målinger af procesvand vil reducere forbruget af kemikalier og spild yderligere. Man måler således mængden af brugt farvevæske i forhold til mængden af farvet materiale (længden af tekstil divideret med vægten). Resultatet af denne beregning gemmes og anvendes ved næste lignende indfarvningsbad.

På baggrund af automatisk udtagne kontinuerlige prøver af procesvand kan der anvendes hurtigere indfarvningsteknikker, hvor farvestoffet blandes umiddelbart inden anvendelse. Denne metode er at fortrække, især hvor invisteringsomkostningerne til automatisering er små.

Miljøeffekt:

Brug af "U-sharft" minimerer spild af farvevæske til 10 %, og ved spidsfarvning (nip) reduceres spild tilsvarende til 5 %.

Automatisk styring og dosering af kemikalier baseret på direkte måling reducerer kraftigt mængden af restfarve i hovedtanken (5 - 10 l).

Mindre rensning efter optimering af farveforbrug kan medføre væsentlig besparelse i vandforbrug.

Anvendelighed:

Automatiske doseringssystemer kan kobles til alle typer af semi- og kontinuerlige farvemaskiner.

Spidsfarvning er ikke velegnet til lette tekstiler og tekstiler med høj sugeevne, idet farvningen vil blive svær at styre.

Økonomi:

Det er muligt at opgradere gamle maskiner til de nye systemer; men det er oftest mest økonomisk at vente, til der skal indkøbes en ny maskine.

"U-sharft"-maskiner med små farvekar koster ca. 85.000 EUR. På grund af de store besparelser i farveforbrug og vand er tilbagebetalingsperioden ofte under et år.

3.3.2.2 Begrænsning af vand- og energiforbrug ved vask og rensning efter kontinuerlig farvning

(BREF afsnit 4.9.2.)

Se afsnit 3.6 "Vask og Tørring".

3.3.3 Farvning af bomuldsmetervarer

(BREF afsnit 2.7.3)

Til farvning af bomuldsmetervarer bruges typisk reaktive, direkte, kype- eller svovlbaserede farvestoffer i styk-, semikontinuerlige og kontinuerlige farvemaskiner.

Miljøeffekter knyttet til reaktivfarvning skyldes primært farvernes lave fikseringsgrad og forbruget af salt. Salt i spildevandet medfører høj salinitet, og ikke fikseret farvestof i spildevandet reducerer sollysgennemtrængning og dermed fotosyntesen i vandmiljøer. Farvestofferne kan være svært bionedbrydelige og indeholde miljøskadelige tungmetaller. Miljøpåvirkninger fra hjælpestoffer skyldes i høj grad brugen af salt, dispergerings- og egaliseringsmiddel, der kan indeholde svært bionedbrydelige stoffer. Urea er et problem på grund af det høje kvælstofindhold, der kan bevirke eutrofiering.

Direkte farvestoffer har en høj fikseringsgrad og moderat vaskeægthed. For at øge produktets farveægthed tilsættes kationiske efterbehandlingsmidler, som er svært bionedbrydelige stoffer, der indeholder formaldehyd, og er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Kype- og svovlbaserede farvestoffer bruges specielt til bomuld og bomuld/polyester blandinger. Farverne er hydrofobe og har en moderat til høj farveægthed. Kypefarvestoffer kan indeholde urenheder af metal, hvorimod svovlbaserede farvestoffer kan danne giftigt sulfid i spildevandet. Begge farvestoffer forudsætter brug af svært nedbrydeligt dispergeringsmiddel.

Visse azofarvestoffer fraspalter kræftfremkaldende aromatiske aminer^[11] og er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer samt på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer.

3.3.3.1 Brug af polyfunktionelle reaktive farvestoffer med lavt saltforbrug til farvning af bomuld og cellulose

(BREF afsnit 4.6.10. + 4.6.11)

BAT er at bruge reaktive farvestoffer med høj fikseringsgrad og lavt saltforbrug. Der er udviklet farvestoffer, som muliggør et lavere saltforbrug. Flere af disse er polyfunktionelle reaktive farvestoffer, som indeholder flere reaktive grupper, og med den rette kombination af de reaktive grupper har disse farvestoffer en højere fikseringsgrad end de monofunktionelle.

Tabel 3.3.: Udvalgte polyfunktionelle reaktive farvestoffer med høj fikseringsgrad og lavt saltforbrug

Der opnås en bedre fikseringsgrad ved brug af de nævnte polyfunktionelle farvestoffer. Derved mindskes udledning af ikke fikseret farvestof til spildevand (mindre farve- og COD-belastning). De nye farvestoffer har en øget styrke, og der skal således anvendes mindre farvestof for at opnå den samme effekt.

Miljøeffekt:

• Reduceret forbrug af farvestof og salt
• Reduceret farvestof, salt og COD-udledning i spildevand
• Reduceret vand- og energiforbrug

Anvendelighed:

Farvestoffer med høj fiksering og lavt saltforbrug kan anvendes i alle typer farvemaskiner. Nogle af de polyfunktionelle farvestoffer med høj opløselighed er specielt egnet til maskiner med lavt flotteforhold.

Korrosion på grund af salt kan være et problem ved recirkulering af procesvand.

Økonomi:

Polyfunktionelle farvestoffer er dyrere end de traditionelle monofunktionelle, men modsat kan en højre fikseringsgrad give besparelser i vand, energi og kemikalieforbrug.

3.3.3.2 Enzymatisk vask efter farvning med reaktive farvestoffer

 (BREF afsnit 4.6.8.)

BAT er at foretage enzymatisk vask efter farvning med reaktive farvestoffer. Ved at anvende enzymer til at fjerne ikke fikseret farve fra tekstil og vaskevand bruges der færre varme vaskebade, og derved spares vand, energi og detergenter (BREF tabel 4.20).

Miljøeffekt:

Reduktion i vand-, energi- og detergentforbrug.

Anvendelighed:

Enzymatisk vask har vist sig effektivt overfor farvestofferne "Lavasol", "Remazol", "Cibaron", "Procion" og "Synozol".

Økonomi:

Der foreligger ingen data på omkostninger til enzym.

3.3.3.3 Undgå brug af detergenter og kompleksdanner i vask efter farvning med reaktive farvestoffer

(BREF afsnit 4.6.12.)

BAT er at undgå brugen af detergenter og kompleksdanner i vask efter reaktivfarvning^[12]. Reaktive farvestoffer kan have en dårlig fiksering, og en stor mængde ikkefikseret farvestof vil ende i spildevandet ved den efterfølgende vask.

Visse detergenter og kompleksdannere indeholder stoffer, der er svært bionedbrydelige og skadelige for vandorganismer (APEO og EDTA); derfor bør man undgå brugen af disse i vask og neutralisering efter farvning med reaktive farvestoffer.

Det har vist sig^[13], at vask med blødt, varmt vand (90 - 95 ºC) uden hjælpekemikalier er effektivt til udvaskning af ikke fikseret farve. Herved elimineres brug af miljøskadelige detergenter og kompleksdanner. Kombineres varmtvandsvask med varmeveksling og recirkulering af vand, kan der endvidere spares energi og vand.

Miljøeffekt:

Reduktion i forbruget af detergenter og kompleksdannere medfører en reduktion i kemikalieforbrug og nedsætter belastning af spildevandet med svært nedbrydelige stoffer.

Varmeveksling og recirkulering af vand giver desuden mulighed for reduktion i vand- og energiforbrug.

Anvendelighed:

Vask uden detergenter er almindelig i Danmark^[14] og giver en bedre farveægthed. Risikoen for nedbrydning af fibermateriale undgås, idet OH*-radikaler vil have en tendens til at reagere med detergentet. Det er i enkelte tilfælde nødvendigt at skifte reaktiv farvetype, hvis der skal opnås en effektiv vask uden brug af detergenter.

Økonomi:

Besparelser afhænger af forbruget af vand, energi og detergenter i forbindelse med reaktiv farvning. Generelt har denne proces vist sig at være rentabel, hvorfor det er den mest almindelige metode til vask efter reaktiv farvning i Danmark.

3.3.3.4 Vælg effektive reaktive farvestoffer ved semikontinuerlig farvning af bomuld

(BREF afsnit 4.6.13.)

BAT er at undgå brugen af miljøskadelige hjælpekemikalier ved semikontinuerlig indfarvning af bomuld med reaktive farvestoffer. Normalt anvendes store mængder urea og natriumsilikat ved semikontinuerlig farvning af bomuld for at fremskynde fikseringen af reaktive farvestoffer i tekstilet. Anvendes reaktive farvestoffer med høj fikseringsgrad, som kan fikseres ved kontrollerede dampforhold (ECONTROL), kan forbruget til miljøskadelige hjælpekemikalier begrænses (BREF figur 4.18 og tabel 4.22). Brugen af urea og natriumsilikat kan i nogle tilfælde helt undgås.

Endvidere opnås der en række funktionelle forbedringer:

· Milde fikseringsforhold (temperatur og pH) gør tekstilet nemmere at håndtere

• Mindre migration af farve
• Bedre indtrængning af farve i tekstilet
• Bedre dække af dødt fibermateriale
• Mulighed for farvning af polyester/bomuld og polyester/viskose i et enkelt farvebad

Miljøeffekt:

ECONTROLmetoden medfører reduktion i kemikalieforbrug (urea, natriumsilikat, salt).

Anvendelighed:

Metoden er ideel for bomuldsmetervarer, men endnu ikke afprøvet på andre fibertyper.

Økonomi:

Et anlæg for dampregulering og automatisk farvedosering koster 750.000 EUR. Dette opvejes af store besparelser i kemikaliforbrug og en stigende produktionshastighed.

3.3.3.5 Silikat-fri metoder til cold-pad kontinuerlig indfarvning

(BREF afsnit 4.6.9)

Natriumsilikat anvendes ofte til en cold-pad batchindfarvning for at øge stabiliteten og undgå carbonisering i kanter. Brugen af natriumsilikat kan imidlertid give problemer med aflejring af silikatpletter på tekstilet, og indholdet af natrium øger saliniteten i spildevandet.

Anvender man i stedet en speciel højkoncentreret alkaliopløsning, der kan tilsættes direkte til farvebadet uden forud blanding, kan man opnå en langt bedre dosering, og problemer med silikatafsætninger undgås uden brug af yderligere kemikalier.

Miljøeffekt:

• Begrænsning af kemikalieforbrug.
• Lavere salinitet i spildevand p.g.a. bedre dosering.

Anvendelighed:

Metoden kan anvendes på såvel nye som gamle maskiner, der muligvis skal have tilføjet yderligere automatisk styring for at fungere optimalt.

Økonomi:

Miljørigtig færdigpræpareret alkaliopløsning er dyrere end traditionelle fikseringsmetoder.

Det øgede behov for styringsautomatik til gamle maskiner kan yderligere fordyre processen.

3.3.3.6 Valg af farvestoffer og reduktionsmiddel med lavt svovlindhold til svovlbaseret farvning

(BREF afsnit 4.6.6)

BAT er i svovlbaseret farvning at bruge farvestoffer og reduktionsmiddel med minimalt svovlindhold. Svovlbaserede farvestoffer bruges i stor udstrækning i forbindelse med farvning af bomuld i mørke farver, der skal have en høj lysægthed.

Svovlbaserede farvestoffer kan frigive sulfid (S²^-), der har en kraftig lugt og er miljø- og sundhedsskadelig. Derfor er der fremstillet nye svovlbaserede farvestoffer med et lavt total svovlindhold:

• pre-reducerede farvestoffer med et svovlindhold på < 1%
• sulfidfrie svovlbaserede farvestoffer
• stabiliserede svovlbaserede farvestoffer

Ved brug af farvestoffer med lavt svovlindhold kan brugen af natriumsulfid som reduktionsmiddel undgås. I stedet anvendes en blanding af glukose og natriumhydroxid/- dithionit. Ved brug af sulfidfrie farvestoffer bruges kun glukose og natriumhydroxid, og ved de stabiliserede svovlbaserede farvestoffer bruges kun natriumdithionit.

Det anbefales desuden at erstatte oxidationsmidlet natriumdikromat med hydrogenperoxid.

Miljøeffekt:

Indholdet af svovldioxid i spildevand reduceres.

Forbruget af reduktionsmiddel kan yderligere begrænses ved uddrivning af fri ilt i procesvand og maskineri ved tilførsel af nitrogen.

Anvendelighed:

Svovlreducerede farvestoffer kan anvendes i alle typer maskiner, men kan give lidt ændrede farvenuancer og kræver muligvis en anden dosering.

Økonomi:

Svovlreducerede farvestoffer er lidt dyrere end de traditionelle.

3.3.4 Farvning af uld og silkemetervarer

(BREF afsnit 2.7.4 + 2.7.5)

Til farvning af uld og silkemetervarer bruges typisk syre-, metal- og kromfarvestoffer.

Syre-, metal- og kromfarvestoffer er alle hydrofile og har en høj fikseringsgrad. Metal- og kromfarvestoffer indeholder metaller, der kan frigøres til spildevandet; men de største miljøeffekter skyldes dog brugen af sværtnedbrydelige egaliseringsmidler og salt.

På grund af miljøproblemer knyttet til brugen af metal- og kromfarvestoffer anvendes disse kun meget begrænset til indfarvning af uld i Danmark.

3.3.4.1 Brug af farvestoffer med lavt krom og metal indhold ved indfarvning af uld

(BREF afsnit 4.6.15 - 4.6.17)

Farvning af uld med kromfarver er almindelig for at opnå dybe farver (sort og blå) med en høj farveægthed. Typisk er kromfarvning en to-delt proces med tilsætning af farvestof efterfulgt af tilsætning af kromsalt (natrium / kaliumdikromat).

Der er tre typiske metoder for kromfarvning:

• Krommordant: tilsætning af kromsalte inden farvning med kromfarve
• Metakrom: tilsætning af kromsalte og kromfarve i samme procesbad
• Efterkrombehandling: tilsætning af kromfarve efterfulgt af tilsætning af kromsalte

Kromfarver har en moderat fikseringsgrad, og rester af ikke fikseret krom fra farvebadet kan ende i spildevandet, hvor det virker som en stærk miljøgift. Derfor er der inden for de sidste par år udviklet metoder ("low-chrome dyeing" og "ultralow chrome dyeing") for at nedsætte kromforbruget ved indfarvning af uld.

"Low chrome dyeing" er en efterkrombehandling med en nøje kontrol af dosering, pH og temperatur. Den tætte processtyring hindrer overdosering, og tilsætning af et reduktionsmiddel begrænser dannelsen af miljøskadelig krom(VI).

Det er i dag muligt at erstatte mange nuancer i farvning af uld med reaktive farvestoffer (bi/trifunktionelle) med høj farveægthed og derved helt undgå brugen af kromfarvning (se BREF tabel 4.23).

Ved helt specielle farvenuancer, hvor kromfarvning ikke kan undgås, er det muligt at begrænse kromfrigivelsen ved at tilsætte fede alkoholethoxylater. Dette halverer reaktionstiden og forbedrer fikseringsgraden, hvorved mængden af ubundet krom minimeres (Lanaset TOP proces).

Miljøeffekt:

Reduktion af COD og miljøskadeligt krom (VI) i spildevandet.

Anvendelighed:

"Low-chromdying" er billig og anvendelig på alle typer af uldprodukter.

"Lanaset TOP processen" er specielt anvendelig i forbindelse med farvning af uldtoppe og løse fibre

Økonomi:

Indkøb af automatiske doseringssystemer er bekostelige, men opvejes af besparelser i kemikalieforbrug.

Specielle reaktive farvestoffer og tilsætning af reduktionsmidler er noget dyrere end de krombaserede farvninger.

Besparelser i udgift til vand og kortere procestider ved Lanaset TOP processen.

3.3.4.2 Minimer brugen af egaliseringsmiddel ved farvning af uld med syre/base farvestoffer

(BREF afsnit 4.6.14)

BAT er at minimere brugen af egaliseringsmiddel. Indfarvning af uld styres primært ved variationer i temperatur og tilsætning af egaliseringsmiddel. Holdes temperaturen konstant, og pH i stedet varieres ved tilsætning af en syre (eddikesyre), vil visse farvestoffer kunne binde sig til fiberen helt uden brug af egaliseringsmiddel; dog kan der være problemer med farveægtheden ved nogle af disse farver.

Miljøeffekt:

Reduktion i forbruget af egaliseringsmiddel medfører færre svært nedbrydelige stoffer i spildevandet. Metoden giver mulighed for recirkulation af procesvand.

Forbruget af tid og energi reduceres ligeledes, idet pH-styrede procesbade ikke kræver opvarmning eller tid til migration af farvestof.

Anvendelighed:

pH-kontrolleret farvning er velegnet til fibre med evnen til at skifte ladning under varierende pH-forhold (uld, polyamid og silke) og bruges primært i tæppeindustrien.

Økonomi:

Omkostninger til doseringssystemer og pH-kontrol opvejes af besparelser i energi forbrug og tid.

3.3.5 Farvning af polyester metervarer

(BREF afsnit 2.7.6.)

Til farvning af polyestermetervarer bruges typisk dispersionsfarvestoffer i styk- og termosolfarvningsmaskiner.

Miljøeffekter knyttet til dispersionsfarvestoffer kommer dels fra farvestofferne og dels fra brugte hjælpemidler som carrier og dispergeringsmiddel. Nogle dispersionsfarvestoffer indeholder organiske halogener, der kan danne svært nedbrydelige komplekser (AOX) i spildevandet. Farvestoffet er hydrofobt og kræver derfor brug af dispergeringsmiddel og carrier. Dispergeringsmidler kan indeholde formaldehyd og er svært nedbrydelige. Carrier kan indeholde stoffer, der er miljø- og sundhedsskadelige (BREF afsnit 8.6.7).

3.3.5.1 Vælg dispergeringsmidler med høj bionedbrydelighed

(BREF afsnit 4.6.3.)

BAT er at vælge dispergeringsmidler med høj bionedbrydelighed. Traditionelle dispergeringsmidler som fx. kondensationsproduktet af svovlsyre/naphthalen og formaldehyd kan erstattes af:

• optimerede dispergeringsmidler med fedtsyre (til farver i pulverform).
• optimerede dispergeringsmidler med natriumsalte dannet af aromatiske svovlsyreforbindelser.

Miljøeffekt:

Brug af de nye dispergeringsmidler giver en bionedbrydelighed på omkring 90 %, hvilket er en klar forbedring i forhold til de traditionelle.

Anvendelighed:

Det er to forskellige modificerede dispergeringsmidler, der skal bruges til pulverfarver og væskefarver.

Økonomi:

De modificerede dispergeringsmidler er generelt dyrere end de traditionelle, og metoden er derfor heller ikke særlig anvendt i Danmark..

3.3.5.2 Undgå brugen af miljøskadelig carrier i farvning af polyester med dispersionsfarvestoffer

(BREF afsnit 4.6.1 - 4.6.2.)

BAT er at undgå brugen af miljøskadelig carrier. Typiske polyesterfibre (PET) er temperaturstabile, hvilket gør dem vanskelige at farve og kræver farvning ved høj temperatur eller tilstedeværelsen af en carrier, der åbner polyesterfibrene og hjælper migration af farvestoffet ind i tekstilet. Efter farvning udvaskes carrier i spildevandet, hvor den kan være til skade for de vandorganismer, som lever der.

Nye typer af polytrimethylenterephthalat (PTT) kan farves med dispersionsfarverstoffer uden brug af carrier, men kan have lidt andre fiberegenskaber end traditionelle polyesterfibre.

Polyesterblandinger, som ikke indholder uld, kan farves uden carrier ved temperaturer over 100 ºC. PES/uldblandinger kan derimod farves ved lave temperaturer med miljørigtig carrier (benzylbenzoat, N-alkylphthalimid).

Miljøeffekt:

Reduktion i brugen af miljøskadelig carrier.

Anvendelighed:

PTT-fibre kan farves med både dispersionsfarvestoffer (mørke nuancer) og basiske farvestoffer (lyse nuancer). Med små justeringer kan alle typer farvemaskiner anvendes. PTT-fibre eller CORTERRA-fibre kan i visse tilfælde erstatte polyester, polypropylen og nylon i tekstiler og tekniske tekstiler.

Økonomi:

Nye PTT-fibre er fuldt konkurrencedygtige med traditionelle PET-fibre og kan give økonomiske besparelser i form af mindre omkostninger til opvarmning af procesvand.

Miljørigtig carrier koster ikke mere end de traditionelle; men der skal typisk anvendes større mængder, da de er knap så drøje.

3.3.5.3 Undgå brugen af natriumdithionit i efterbehandling af polyester farvet med dispersionsfarvestoffer

(BREF afsnit 4.6.5)

BAT er at undgå brugen af natriumdithionit. For at forbedre farveægtheden efter farvning af polyester fortages der ofte en reducerende efterbehandling, der fjerner ikke fikseret farvestof. Efterbehandlingen fortages i et nyt procesbad ved 80 ºC med natriumdithionit og et dispergeringsmiddel. Efterfølgende vaskes to gange. Processen involverer 3 procesbade og brugen af natriumdithionit, der er skadeligt for vandorganismer.

Det er muligt at reducere vandforbrug og undgå brugen af natriumdithionit ved at:

• erstatte natriumdithionit som reduktionsmiddel med kort-kædet sulfinsyrederivat, der er bionedbrydeligt og ikke er miljø- og sundhedsskadelig. Dette skal dog kombineres med forholdsregler, der sikrer at kun den mest nødvendige mængde reduktionsmiddel anvendes (fx. ved at anvende nitrogen til at fjerne overskydende oxygen fra væsken og luft i maskinen).
• kun anvende dispersionsfarvestoffer, der ikke kræver reduktion, men kan renses med en alkalisk opløsning.

Miljøeffekt:

Reduktionsmidler bestående af sulfinsyrederivater er aktive ved lave pH-værdier og kan tilsættes uden forudgående neutralisering. Derved spares op til 40 % procesvand, og der er en markant reduktion i spildevandets indhold af ikke-bionedbrydelige stoffer.

Det bør bemærkes, at ovennævnte reduktionsmiddel hverken er korroderende, lokalirriterende eller har en ubehagelig lugt og således forbedrer arbejdsmiljøet betydeligt.

Ved brug af dispersionsfarvestoffer, der kan renses med alkali, kan brugen af reduktionsmiddel helt undgås og COD-indholdet i spildevandet reduceres.

Til indfarvning af bomulds-/polyesterblandinger kan disse dispergerende og reaktive farvestoffer bruges sammen, hvorved man sparer et antal procesbade.

Anvendelighed:

Kortkædet sulfinsyrederivat kan anvendes i alle typer farvemaskiner på såvel polyesterblandinger som polyakryl og bomuld (dog er blandinger med elastan undtaget).

Dispersionsfarvestoffer, der kan renses med alkali, kan anvendes på polyesterblandinger og polyester-/bomuldsblandinger.

Økonomi:

Dispersionsfarvestoffer, der kan renses med alkali, og kortkædede sulfinsyrederivater er dyrere end de traditionelle stoffer; men dette opvejes af, at procesændringerne medfører store besparelser i vand- og energiforbrug.

3.3.5.4 Begræns processen for kontinuerlig indfarvning med kypefarver til en samlet trykpudeproces

(BREF afsnit 4.6.4)

BAT er at begrænse processen for kontinuerlig indfarvning med kypefarver til en samlet trykpude proces.

Ved at vælge kypefarvestoffer med lille tendens for migration kan antallet af procestrin begrænses. Farvestof og hjælpekemikalier tilføres ved en samlet trykpudeproces, og reducerings-/oxideringstrin og vask undgås.

Miljøeffekt:

Antallet af procestrin begrænses til trykpudefarvning, tørring og fiksering, hvorved der opnås en betydelig besparelse i vand-, energi- og kemikalieforbrug.

Anvendelighed:

På semikontinuerlig indfarvning af matte pastelfarver på cellulose og cellulose/polyester metervarer.

Økonomi:

Metoden giver betydelige besparelser i vand-, energi- og kemikalieudgifter.

3.4 Tryk

(BREF afsnit 2.8)

Tryk kan fortages kontinuerligt på den løbende metervare eller stykvis i rammer på fx. færdige T-shirts. Processerne i tryk omfatter fremstilling af trykpasta-tryk (reaktiv og pigment), fiksering (damp og varm luft) og efterbehandling (vask og tørring).

Hvilke metoder der bruges til tryk er afhængig af materialet. Fladtryk (flat-screen) er effektive til færdigvarer og udklippede stykker, hvor farvepigment presses gennem en ramme med silkefibre for hvert farvetryk. Rotationstryk (rotary-screen) er derimod egnet til tryk på løbende metervare, idet farvepastaen løbende presses gennem en perforeret metalcylinder. Jettryk, hvor trykfarve sprøjtes gennem jet-dyser, bruges specielt indenfor tæppeindustrien, hvor den dog kræver efterfølgende vask og skyl. Der arbejdes på at udvikle jettrykmaskiner til brug inden for tryk på metervarer generelt, idet metoden har et meget lavt vand- og farveforbrug.

Miljøpåvirkninger fra tryk består af:

• Trykpastarester, der skal deponeres eller forbrændes
• Emission af flygtige organiske forbindelser (VOC) under fiksering
• Svært nedbrydelige og skadelige stoffer, der emitteres med spildevandet efter vaskeprocesser

3.4.1 Fladtryk

(BREF afsnit 2.8.2)

Ved fladtryk overføres trykfarven til tekstilet gennem en skabelon i gaze, der er spændt på en metalramme. Hver farve, der skal påføres varen, må have sin egen skabelon. Metoden bruges overvejende til fronttryk på T-shirts eller små partier tekstil eller gulvtæpper. Til fladtryk bruges næsten altid pigmentpasta.

I fladtryk med pigmentpasta er miljøpåvirkninger specielt knyttet til emission af flygtige organiske forbindelse (VOC) under fiksering og ved vask af rammer og spande.

3.4.1.1 Reduktion af vandforbrug til vask

(BREF afsnit 4.7.7.)

BAT er at reducere vandforbrug ved vask af trykdug, rammer og spande. I ældre trykmaskiner tilføres rensevand automatisk, hver gang en trykdug stopper, dvs. også ved mekaniske fejl og når trykprocessen ikke nødvendigvis er færdig. Dette kan forhindres ved indkøb af en simpel start/stop kontrol til vandhaner.

Typisk vil den første skylning af spande og rammer give højt koncentreret spildevand; men der er ingen grund til at bruge rent vand til dette første skyl. Gemmes skyllevandet fra de sidste skylninger og genbruges det i de første urene skyl, vil der kunne spares store mængder vand.

Spildevand fra vask af trykdug efter færdige tryk er svagt farvet og indeholder små mængder lim. En filtrering af dette vand vil fjerne farve- og limklumper, hvorefter det kan genbruges.

Miljøeffekt:

Indførelse af start/stop kontrol på vandtilførslen kan reducere vandforbruget med 2 m³/time, når bæltet er stoppet.

Genbrug af vand fra vask af rammer og spande kan medføre en vandbesparelse til processen på ca. 50 %.

Filtrering af vand fra vask af trykdug kan medføre, at 70 % af vandet kan genbruges.

Anvendelighed:

Metoderne til vandbesparelse kan anvendes på både nye og ældre fladtrykmaskiner.

Økonomi:

Et samlet anlæg med alle nævnte forbedringer koster ca. 13.500 EUR. Da vandbesparelserne er meget store, er tilbagebetalingstiden ofte under 1 år.

3.4.2 Rotationstryk

(BREF afsnit 2.8.2)

Rotationstryk er i princippet det samme som fladtryk, blot er rammen her en metalcylinder, der ruller hen over tekstilet. Som ved fladtryk skal hver farve have sin egen skabelon. Rotationstryk foregår kontinuerligt og er specielt velegnet for større produktioner af tekstil og tæpper.

I rotationstryk tilføres tryksværte via automatiske doseringsaggregater. Hver gang der skal skiftes farve, skal rør og beholder renses. Hver maskine har typisk 8 - 20 farvebeholdere, og det er specielt ved rensning af disse beholdere, at restfarvestoffer blandes med vand og ender i spildevandet.

Miljøpåvirkninger er typisk stort vandforbrug til rensning og spildevandsudledning af trykpastaspild, der efterlades i maskinen efter hver trykning.

3.4.2.1 Reduktion af vandforbrug til vask

(BREF afsnit 4.7.7.)

Se afsnit 3.4.1.

3.4.2.2 Minimering af beholder til trykpasta i rotationstryk

(BREF afsnit 4.7.4.)

BAT er at begrænse spild af farvepasta. Ved at reducere dimensionerne af rør og beholder kan man nedsætte mængden af farvestof, der ender i spildevandet ved rensning.

Store mængder restpasta sidder tilbage i beholderne efter færdigt tryk. Ved at pumpe restfarvepasta tilbage i beholderen og genbruge denne, kan man reducere kemikalieforbruget og mængden af restpasta til deponi.

Miljøeffekt:

Reduktion i volumen af rør og beholder og genbrug af restpasta medfører reduceret forbrug af vand og kemikalier og nedsætter mængden af uudnyttet trykpasta, der ender i spildevandet.

Anvendelighed:

Metoden kan anvendes på såvel ældre som nye trykmaskiner.

Økonomi:

Indkøb af 2 sæt minitrykpastadoseringsaggregater (rør + beholder) koster ca. 25.000 EUR.

3.4.2.3 Genindvinding af resttrykpasta fra beholder i rotationstrykmaskiner

(BREF afsnit 4.7.5. )

BAT er at opsamle rester af trykpasta før rensning med vand. Op mod 40 - 60 % af trykpastaen efterlades som rest i maskineriet og vil ved vask skylles ud i spildevandet. Der findes i dag en teknik, hvor en kugle presses retur gennem systemet og opsamler rester af trykpasta efterladt i beholdere, farverør og slanger.

Miljøeffekt:

• Reduktion i trykpasta forbrug.
• Reduktion af trykpasta i spildevand.

Anvendelighed:

Teknologien er typisk standard på nye rotationstrykmaskiner, men kan også installeres på nogle ældre trykmaskiner.

Økonomi:

12 sæt nye genindvindingsanlæg til rotationstryk koster ca. 42.000 EUR.

Tilbagebetalingstiden er omkring 2 år.

3.4.2.4 Genbrug af resttrykpasta

(BREF afsnit 4.7.6.)

Via opbevaring af elektroniske recepter og brug af automatiske farvekøkkener er det i dag nemmere at opsamle og genbruge uudnyttet trykpasta.

Miljøeffekt:

• Reduktion i trykpastaforbrug
• Reduktion i trykpastaaffald
• Reduktion af trykpasta i spildevand (50 - 75 %)

Anvendelighed:

Metoden kræver motiverede medarbejdere, idet der er en del manuelt arbejde i at skrabe cylindere og spande rene for trykpasta og opbevare disse til senere brug.

Økonomi:

0,5 - 1 mio. EUR. Tilbagebetalingstid omkring 2 - 5 år.

3.4.3 Jettryk

(BREF afsnit 2.8.2)

Jettryk er en metode udviklet til tryk af tæpper, hvor farve injiceres ind i overfladen af tæppet. Materialet er aldrig direkte i kontakt med farvestoffet, men luftstrømme styrer, hvor farven tilføres. Hjælpekemikalier får farven til at hæfte sig og trænge ind i materialet. Farverester opsamles i bakker og recirkuleres. Fordelen ved denne trykmetode er det meget lave vand og kemikalieforbrug.

Miljøpåvirkning:

• Rester af trykpasta til deponi
• Rester af trykpasta og fikseringsmidler i spildevand (AOX)
• Emission af VOC under fiksering

3.4.3.1 Ink-jet digitaltryk på flade emner

(BREF afsnit 4.7.9.)

Ved denne metode tilføres flydende farve til overfladen af materialet, og urea og fortykningsmidler gør, at farven binder sig til materialet. Metoden er digitalt styret og bruger derfor kun farve "on demand"; men den er langsom og kun velegnet for flade emner.

Miljøeffekt:

• Reduceret farveforbrug
• Reduktion i vandforbrug til vask
• Begrænset spildevand

Anvendelighed:

Specielt egnet til korte emner (< 100 m).

Økonomi:

Der findes ikke data om prisen; men maskinen skulle være attraktiv pga. sin store fleksibilitet.

3.4.4 Pigmenttryk

(BREF afsnit 2.8.1.1)

Pigmenttryk er den mest anvendte metode for tryk på bomulds- og cellulosefibre. Metoden omfatter tilførsel af pigmentpasta, tørring og varmefiksering. Der kræves ingen efterfølgende vask eller rensning af tekstilet.

En pigmentpasta består af:

• Pigmenter
• Fortykker
• Binder
• Fikserer
• Emulgator

Emission af flygtige organiske forbindelser (VOC) i pigmenttryk under fikseringen skyldes særligt forekomsten af fortykker, binder, fikserer og emulgator i trykpastaen. Ved vask af maskiner og rammer mellem trykninger udledes pigmentpastarester til spildevandet, hvor de er til skade for vandmiljøet. Pigmentpasta kan nemlig både indeholde skadelige og svært bionedbrydelige stoffer (BREF tabel 2.17). Rester af trykpasta skal betragtes som miljøskadeligt kemikalieaffald.

3.4.4.1 Brug af miljørigtig fortykker, binder og fikserer i pigmentpasta

(BREF afsnit 4.7.3)

BAT er at anvende fortykningsmidler med lavt indhold af VOC (< 0,4 g Org-C/kg tekstil) og anvende binder uden formaldehyd og lavt indhold af ammoniak (0,6 g NH₃/kg tekstil). Alle kemikalier skal generelt være APEO-fri og have en høj bionedbrydelighed.

Ved fiksering og tørring frigives store mængder VOC - dog særligt ved brug af terpentin, vand-i-olie eller syntetiske olier som fx. fortykningsmiddel. Der findes en ny generation af fortykningsmidler med et lavt indhold af organiske opløsningsmidler og pulverfortykningsmidler, der er baseret på polyakryl eller polyethylenglykol.

Fikseringsmidler (eller kompleksbindere) er også en kilde til luftemission, idet de typisk er baseret på methylolforbindelser, som medfører udledning af formaldehyd og alkoholer (særligt methanol, melamin eller urea-formaldehyd). Bindere kan indeholde ammoniumforbindelser, der både kan medføre ammoniakemission og udledning af kvælstof i spildevandet.

Nye typer af fikseringsmidler er formaldehydfri og uden APEO.

Miljøeffekt:

Brugen af optimeret fortykker og binder medfører reduktion i emission af VOC under fiksering og giver således en væsentlig arbejdsmiljøforbedring.

Brugen af optimerede bindere reducerer spildevandsbelastning i form af kvælstof og svært nedbrydelige stoffer.

Anvendelighed:

Optimerede fortykkere og bindere kan anvendes i alle typer trykmaskiner.

De pulverbaserede fortykkere kan give støvproblemer, og de stopper skabelonerne, hvilket dog ikke er særligt almindeligt i de danske trykkerier.

Økonomi:

Minimalt højere priser til optimerede fortykkere og binder.

3.4.4.2 Anvende Cool Flash trykmetode

Cool Flash metoden adskiller sig fra traditionel seriel styktryk ved, at mellemtørringen sker under anvendelse af kulde i stedet for varme. Cool Flash metoden indebærer, at der for hver farve, der trykkes på tekstilet, laves en momentan nedfrysning ved kontakt mellem tryk og en køleplade før næste trykning. Der anvendes trykfarver med et frysepunkt mellem -10 °C og +5 °C. Den anvendte binder er fremstillet på basis af polyurethan, som giver en meget blød og elastisk overflade.

Miljøeffekt:

Fordelen ved Cool Flash metoden er et lavt energiforbrug og et forbedret arbejdsmiljø under processen, hvor der ikke er gener på grund af varme og ingen emission i forbindelse med mellemfikseringen. Energibesparelsen udgør 38 % i forhold til styktryk, hvor mellemtørringen sker med varme.

Ulempen er et større farvespild. Det øgede farvespild udgør op til 24 % pr. funktionel enhed i forhold til styktryk, hvor mellemtørringen sker med varme.

Anvendelighed:

Cool Flash metoden kan anvendes til alle former for fladtryk.

Økonomi:

Produktionsudstyret til Cool Flash metoden koster ca. 2½ - 3 gange mere i anskaffelse end en trykkarrusel med traditionel IR-mellemtørring. Dette er så betydelig en omkostning, at det ikke opvejes af energibesparelsen under brug.

3.4.5 Tryk med farvestoffer

(BREF afsnit 2.8.1.2)

Sammenlignet med pigmenttryk er opbygningen af en trykpasta med farvestoffer mere kompleks og indeholder stoffer som oxidations-/reduktions-midler, polære organiske opløsningsmidler, afskumningsmidler og urea.

Brugen af organiske stoffer i bindere medfører som tidligere nævnt risiko for frigivelse af VOC under fiksering. Risikoen er dog mindre end ved pigmenttryk, idet der ikke anvendes fortykker og fiksermidler, da fikseringen fortages med damp.

Urea tilsættes i særlig grad trykpasta med reaktive farvestoffer for at øge vandopløseligheden, fremme kondenseringseffekten og styre reaktionstemperaturerne. Urea har et højt kvælstofindhold, som udledes med spildevandet.

3.4.5.1 Begræns brug af urea i reaktive tryk

(BREF afsnit 4.7.1 + 4.7.2)

BAT er at minimere brug af urea i reaktive tryk. Urea i tryk med reaktive farvestoffer kan udgøre op til 150 g/kg trykpasta.

Det er i dag muligt at begrænse brugen af urea ved enten at kontrollere mængden af tilført væske eller benytte en to-trins trykproces.

Væsketilførslen kan begrænses ved, at trykfarven sprøjtes på som skum eller damp.

En to-trins tryk proces involverer følgende trin:

1: farvetryk og tørring
2: tryk med fikseringsmiddel (vandglas) og fiksering med damp

Miljøeffekt:

Ved at undgå brugen af urea reduceres indholdet af kvælstof i spildevandet betydeligt, og risikoen for eutrofiering mindskes.

Anvendelighed:

Hvor det er muligt at styre flotteforholdet og tilføre farve via skum eller en sprøjteproces, kan tryk uden urea anvendes. To-trins tryk er specielt anvendelig på bomuld og viskose, hvorimod brug af sprøjteproces og skum er velegnet til alle typer fibre bortset fra silke og viskose.

Silke og viskose kræver en lav fugtighed for optagelse af reaktive trykfarver. Det er derfor næsten umuligt at undgå brug af urea. Ved brug af skumbaserede trykfarver har det været muligt at producere trykt viskose uden brug af urea; men dette er endnu ikke muligt for silke. Hvis der ikke anvendes skumprocesser, er BAT-grænseværdien for indhold af urea 50 g/kg i tryksværte for silke og 80 g/kg for viskose

To-trins tryk forudsætter fiksering med overophedet damp.

Økonomi:

Anlæg til påsprøjtning af trykfarve koster omkring 30.000 EUR.

Anlæg til skumning af trykfarve koster omkring 200.000 EUR.

3.5 Efterbehandling

(BREF afsnit 2.9)

Efter farvning kan tekstilets egenskaber forbedres gennem forskellige fysiske eller kemiske efterbehandlinger.

Efterbehandlingerne kan gives enkeltvis eller i en samlet efterbehandlingsproces. Hvilken type efterbehandling der vælges afhænger af fibertype og ønsket effekt. Bomuld og polyesterblandinger får typisk en efterbehandling, der gør dem nemme at håndtere. Syntetiske fibre gives en behandling mod statisk elektricitet, og uld behandles mod filtning og angreb fra møl.

Efterbehandlingsprocesser kan være kontinuerlige eller batchprocesser og foretages normalt i en samlet proces eller i forbindelse med andre behandlinger. Mængden af spildevand er derfor minimal og er knyttet til spild eller vask af maskineri (1 - 5 %), men typisk af høj koncentration.

Miljøskadelige stoffer i spildevandet fra efterbehandling omfatter:

• Ethyleret urea og melamin (easy-care)
• Organofosfat og bromerede organiske forbindelser (flammehæmmer)
• Polysiloxaner (blødgører)
• Alkylfosfater (antistatika)
• Fluor (repellent)

Af andre miljøpåvirkninger kan nævnes energiforbrug til tørring i spændrammer. Ved opvarmning og dampning i spændrammer kan der frigives flygtige stoffer fra kemikalier tilført under efterbehandlingen eller ved tidligere behandlinger.

BAT er:

• at begrænse brugen af miljøskadelige efterbehandlingskemikalier
• at begrænse energiforbruget til tørring i spændrammer
• at minimere spildevandsmængden fra efterbehandling

3.5.1.1 Easy-care behandling uden formaldehyd

(BREF afsnit 4.8.2.)

BAT er at anvende ny formaldehydfri kompleksbinder. Kompleksbinder af ethyleret urea og melamin tilsættes tekstilet for at hindre, at det krøller eller krymper. Dette kan frigive formaldehyd, når tekstilet omvarmes i spændrammen. Formaldehyd er kræftfremkaldende, og brugen af disse kompleksbindere bør derfor begrænses.

Der findes i dag kompleksbindere med et lavt indhold eller helt uden formaldehyd (BREF Tabel 4.36). De modificerede kompleksbindere er dog svært nedbrydelige og kan give lugtgener.

Miljøeffekt:

Ved at anvende kompleksbinder med et begrænset indhold af formaldehyd kan emissionen begrænses. Det er dog en betingelse, at direktegasopvarmede spændrammer er vedligeholdt, idet de specielt kan give anledning til emission af formaldehyd.

Anvendelighed:

Formaldehydfri kompleksbindere kan anvendes på lige fod med traditionelle midler; men muligvis skal katalysatoren ændres. Der forbruges omtrent dobbelt så meget formaldehydfri kompleksbinder, og der kan være kraftig lugt, hvis ikke kompleksbinderen er lugtoptimeret. Anvendelsen af formaldehydfrie kompleksbindere kan være nødvendig for at opfylde kravene i miljømærker som EU-blomsten.

Økonomi:

Formaldehydfri kompleksbinder er betydeligt dyrere end forbindelser indeholende formaldehyd og traditionelle kompleksbindere.

3.5.1.2 Minimer vandforbrug og undgå brugen af miljøskadelige blødgører

(BREF afsnit 4.8.3.)

BAT er at undgå brugen af miljøskadelig blødgører. Når blødgører tilføres direkte til farvemaskinen, er det nødvendigt at bruge kationiske blødgørere (bla. polysiloxaner), der kan være svært nedbrydelige. Hvis man derimod tilsætter blødgører direkte på trykpuderne eller med sprøjte og skum, er det muligt dels at nedsætte forbruget af blødgørere, og dels kan der anvendes bionedbrydelige blødgørere.

Miljøeffekt:

• Reduktion i vand, energi og kemikalie forbrug.
• Reduktion i svært nedbrydelige stoffer i spildevand.

Anvendelighed:

Anvendelig til såvel tæpper som andre tekstiler.

Økonomi:

Omkostninger til blødgører opvejes af besparelser i vand-, energi- og kemikalieforbrug.

3.5.1.3 Undgå brugen af miljøskadelige antistatiske midler

BAT er at undgå brugen af skadelige antistatika som kvarternæreammoniumforbindelser. Brugen af alkylfosfater bør minimeres, idet de giver anledning til afgivelse af flygtige organiske forbindelser (VOC) med en kraftig lugt. Alkylfosfater kan også frigive fosforsyre, der er meget korrosiv.

3.6 Vask og tørring

Vask efter farvning og efterbehandling giver et væsentligt bidrag til det samlede forbrug af vand, energi og kemikalier. Specielt vask efter farvning med mørke farvestoffer, der har en lav fikseringsgrad (reaktive og kype), kræver mange efterfølgende rensebade. Tilsvarende kræver såvel fysisk tørring, hvor væske presses ud af tekstilet, og varme tørring, hvor tekstilet tørres med varm luft eller varmestråling, begge et stort energiforbrug.

BAT ved vask og tørring er at begrænse vand-, energi- og kemikalieforbruget (detergenter).

3.6.1.1 Begrænsning af vand- og energiforbrug ved vask og skyl efter batchfarvning

(BREF afsnit 4.9.1)

BAT er at erstatte overløbsskyl med trinvise skyl. Erstattes overløbsskyl med 2 - 4 trinvise skyl, opnås store besparelser i vandforbruget.

"Smart rinsing" er en teknik for maskiner med meget lavt flotteforhold, hvor skyl er en kontinuerlig proces med påfyldning/afstrømning af vand. Fordelen er, at forbruget af vand er mindre, idet fortyndingen sker ekspotentielt i forhold til væskevoluminet.

Miljøeffekt:

Erstattes hver overstrøms vask med 2 - 4 trinvise skyl, vil vandforbruget kunne reduceres med 50 - 75 %.

En fordel ved både trinvise skyl og "smart rinsing" er, at man kan holde vandstrømme adskilt, så de kan recirkuleres, og varmen kan udnyttes.

Anvendelighed:

Metoder til trinvis skyl kan tilpasses såvel nye som gamle stykfarvningsmaskiner, men er mest velegnet til maskiner med lavt flotteforhold.

Økonomi:

Det kan betale sig at købe maskiner med "trinvis skyl" og "smart rinsing", idet de udover besparelser i vand- og energiforbrug giver kortere procestid.

3.6.1.2 Begrænsning af vand- og energiforbrug ved vask og skyl efter kontinuerlig farvning

(BREF afsnit 4.9.2.)

BAT er at begrænse vand- og energiforbrug ved kontinuerlig vask. I kontinuerlig indfarvning er en stor del af vandforbruget knyttet til vask og skylning.

At styre vandstrømme ved kontinuerlig vask efter farvning af tekstiler og at installere måleinstrumenter og start/stop haner er en økonomisk måde at styre sit vandforbrug på. Det er også en mulighed at forbedre vandforbruget ved vask efter modstrømsprincipper.

Miljøeffekt:

Reduktion af vand- og energiforbrug.

Anvendelighed:

Fuld optimering af kontinuerlig vask kan kun opnås i nye maskiner; men investering i billigt måleapparatur og start/stophaner kan også give betydelige besparelser.

Økonomi:

Eksempler har vist, at for at opnå et vandforbrug på 9 l/kg kræves investeringer på 2,5 mio. EUR.

3.6.1.3 Undgå brug af detergenter og kompleksdanner i vask efter farvning med reaktive farvestoffer

(BREF afsnit 4.6.12.)

Se afsnit 3.3.3 "Farvning af bomuldsmetervarer".

3.6.1.4 Enzymatisk vask efter farvning med reaktive farvestoffer

(BREF afsnit 4.6.8.)

Se afsnit 3.3.3 "Farvning af bomuldsmetervarer".

3.6.1.5 Reduktion af energiforbrug til tørring i spændrammer

(BREF afsnit 4.8.1.)

I forbindelse med forbehandling, farvning og efterbehandling tørres tekstiler i en spændramme, hvilket vil sige, at et gennemsnitstekstil er 2 - 3 gange i spændrammen. Hvis forbehandling, farvning og efterbehandling kombineres, kan antallet af tørringsprocesser begrænses til 1 - 2.

BAT er at minimere energiforbruget i spændrammen ved at:

• begrænse antal tørringer
• anvende mekanisk affugtning
• forbedre luftgennemstrømningen i tørreovnen
• installere varmeveksling
• isolering af maskineri
• direkte at opvarme med røggas/luft
• sikre optimal vedligeholdelse af brænder i direkte opvarmede spændrammer
• optimere dyser, så antallet svarer til bredden af tekstilet

Miljøeffekt:

Reduktion i energiforbrug.

Anvendelighed:

Specielt anvendelig for nye maskiner.

Økonomi:

Priser på energibesparende elementer til spændrammer varierer fra 8.000 til 103.000 EUR (BREF tabel 4.35).

3.7 Tekstile gulvbelægninger

3.7.1 Tuftning

(BREF afsnit 2.11)

Ved tuftningen sættes tæppegarnerne som løkker i en bærevæv ved hjælp af nåle i hele luvens bredde. I forbindelse med tuftningen anvendes der nåleolie for at nedsætte friktionen mellem nåle, garn og bærevæv.

3.7.1.1 Vælg bionedbrydelige nåleolier

(BREF afsnit 4.2.3)

Skal luven farves, vil en del af den anvendte nåleolie blive vasket ud i forbindelse med farvningen.

BAT er at vælge bionedbrydelige nåleolier i stedet for syntetiske mineralolier. Se også afsnit 3.2.2 om "Forvask".

3.7.2 Farvning

Tæppeluv fremstillet af ufarvede garner skal farves. Dette gøres enten ved en kontinuerlig farvning eller en proces, hvor farveflotte sprøjtes på ved hjælp af jetdigitalteknik.

Til farvning af tæpper anvendes samme farvestoffer og hjælpekemikalier som ved farvning af tilsvarende metervarer til anden brug. Ved fx. farvning af uld anvendes således hovedsageligt syrefarvestoffer. For at opnå tilstrækkelige vådægtheder for sorte nuancer kan det dog være nødvendigt at anvende et metalkompleksfarvestof – som regel Cr(III).

BAT i forbindelse med tæppefarvning er derfor lige som ved anden farvning: reduktion af restfarveflotte, genbrug af restflotte, brug af farvestoffer med høj udnyttelsesgrad og genbrug af skyllevand mv. Se afsnit 3.3 om BAT i farvningsprocesserne.

Der er dog stor forskel på de anvendte farvemetoders miljøpåvirkning. BAT i forbindelse med tæppefavning vil være at anvende jetdigitalteknikken.

3.7.2.1 Farvning ved jettryk

Der findes forskellige fabrikater til farvning af tæpper ved hjælp af denne teknik. Farven sprøjtes på ved hjælp af dyser, der ikke er i kontakt med tæppet. De enkelte dyser kan ”on-off” styres ved hjælp af luftstrømme, der blæser farvestrålen væk fra tæppet til et opsamlingskar, når farven efter det forudbestemte mønster ikke skal på varen.

Teknikken er digital, således at mønstre og farvevalg overføres direkte fra design til produktion.

Miljøeffekt:

Teknikken medfører mindre farvespild og -rester end ved konventionelle trykmetoder. Mængden af fortykker kan reduceres, forbrug af vand kan reduceres med 20 %, og der vil være færre fejlprøver.

Anvendelighed:

Teknikken kan også bruges til måtter, løbere og fliser.

Økonomi:

Investeringsomkostningerne er væsentlige, hvilket betyder, at kun meget store

virksomheder vil kunne anvende denne teknik.

[7] Listen over uønskede stoffer 2009 - En signalliste over kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppe, Orientering fra Miljøstyrelsen nr.10/2010

[8] EIPPCB (2003), "Reference Document on Best Avalible Techniques in Common Waste Water and Waste Gas Treatment / Management Systems in the Chemical Sector"

[9] Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 25/2001: Membranfiltrering af afsletningsvand i tekstilindustrien - Laboratorieforsøg. Pilotskalaforsøg. Fuldskalaanlæg

[10] Genbrug af procesvand fra reaktiv farvning af bomuld, Miljøprojekt nr. 374, 1998.

[11] Azocolorants in Textiles and Toys - Environmental and Health Assessment, Miljøprojekt nr. 416, 1998

[12] Miljøstyrelsen: "Miljørigtig reaktiv farvning af bomuld i batch"

[13] Udvikling og dokumentation af kemikaliebesparende recept til skyl efter reaktiv farvning, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 60/1995

[14] Udtalelse fra Anders Toft, Midtjydsk Farveri A/S

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2010, © Miljøstyrelsen.