| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 2010

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009

Indholdsfortegnelse

Salg af bekæmpelsesmidler 2007, 2008 og 2009

LANDBRUGETS PESTICIDANVENDELSE

1 Indledning

2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere

• 2.1 Arealanvendelse
• 2.2 Klimaforhold
• 2.3 Skadegørere

3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed

• 3.1 Pesticidsalget i 2009
  • 3.1.1 Det samlede salg
  • 3.1.2 De enkelte grupper af midler
• 3.2 Behandlingshyppigheden i 2009
  • 3.2.1 Den samlede behandlingshyppighed
  • 3.2.2 De enkelte grupper af midler

Bilag 1: Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål, 2009

Teoretisk behandlede arealer i 2009 fordelt efter aktivstoffer og hovedafgrøder

• 2A: Ny metode
• 2B: Gammel metode

Bilag 3: Normaldoseringer for 2009 – Ny metode

Salg af bekæmpelsesmidler 2007, 2008 og 2009

I loven om kemiske stoffer og produkter er det i bilag 1 anført, hvad der skal godkendes efter lovens kapitel 7. For kemiske stoffer og produkter drejer det sig om følgende bekæmpelsesmidler:

1. Plantebeskyttelsesmidler

Bestemt til følgende formål:

• At beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb,
• At øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (f.eks. som vækstregulerende midler),
• At bevare produkter, som stammer fra planter, der er uforarbejdede eller er forarbejdede ved simple metoder såsom formaling, tørring eller presning, og for hvilke der ikke findes særlige Fællesskabsbestemmelser om konserveringsmidler,
• At ødelægge uønskede planter, at ødelægge plantedele, eller at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.

2. Biocidmidler

Af de i loven nævnte grupper er følgende godkendte p.t.

• Træbeskyttelsesmidler
• Algemidler
• Midler mod slim i papirmasse
• Rottemidler
• Insektmidler
• Utøjsmidler
• Afskrækningsmidler

De statistiske oplysninger vedrører salg af bekæmpelsesmidler i 2007-2009. Anvendelsesgrupperne fra Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler har dannet grundlaget for inddelingen. Hver af disse anvendelsesgrupper udgør en enhed, for hvilken der er givet oplysninger om den mængdemæssige omsætning.

Statistikken er opdelt i 2 hovedafsnit. Afsnit 1 omfatter en total-opgørelse med 12 anvendelsesgrupper samt bekæmpelsesmidlernes enkelte virksomme stoffer. I afsnit 2 er landbrugets pesticidanvendelse og behandlingshyppigheden opgjort.

De samme tal kommer til udtryk i de følgende 14 anvendelsesgrupper.

I den følgende liste over virksomme stoffer, som i 2007-2009 er indgået i bekæmpelsesmidler, er mængden angivet i kg.

En streg (-) angiver, at der ikke har været godkendt noget bekæmpelsesmiddel med stoffet det pågældende år. En stjerne (*) angiver at der er tale om salg under recept/kontrakt eller dispensationsordning.

Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler kan findes på internetadressen: "http://www.mst.dk".

[1] Den solgte mængde af MCPA i 2008 er blevet opjusteret siden sidste års opgørelse som følge af en manglende indberetning af ca. 118 tons MCPA, der først er blevet kendt efter, at opgørelsen for 2008 blev offentliggjort.

LANDBRUGETS PESTICIDANVENDELSE

1 Indledning

Anvendelsen af bekæmpelsesmidler i dansk landbrug, udtrykt som "behandlingshyppighed", er siden starten af 1990'erne blevet opgjort og publiceret af Miljøstyrelsen sammen med den årlige, mængdebaserede bekæmpelsesmiddelstatistik. Opgørelsen af behandlingshyppighed baseres på salgstallene for aktivstoffer og produkter, som hvert år indberettes af producenter/importører til Miljøstyrelsen.

Behandlingshyppigheden opgøres efter to metoder; den "gamle" (oprindelige) metode fra 1985, der blev anvendt i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I, og den "nye" metode, der er en opdateret udgave af denne (1998). Beregningerne efter den nye metode giver resultater, der ligger lidt højere end den gamle metode, og derfor beregnes behandlingshyppigheden fortsat efter begge metoder for at give mulighed for sammenligning med tidligere års resultater.

Vurderingen af de enkelte midlers anvendelsesmønstre er foretaget i samarbejde med det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg. Arealdata for de konventionelt dyrkede landbrugsarealer i 2009 stammer fra Danmarks Statistiks landbrugsstatistik, mens Plantedirektoratet har opgjort størrelsen af de økologisk dyrkede arealer. Beskrivelserne af klimaforhold og skadegørere er baseret på hhv. DMI og på "Oversigt over Landsforsøgene 2009", udarbejdet af Landsudvalget for Planteproduktion.

2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere

• 2.1 Arealanvendelse
• 2.2 Klimaforhold
• 2.3 Skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Behandlingshyppigheden med pesticider i dansk landbrug beregnes med udgangspunkt i den del af landbrugsarealet, der aktivt anvendes til planteavl, dvs. omdriftsarealet. Omdriftsarealet defineres her som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (191.500 ha i 2009), braklagte arealer (5.700 ha i 2009) og diverse mindre arealer med frugt- og bæravl, planteskoler og lignende (ca. 10.000 ha i 2009).

Gennem en årrække lå omdriftsarealet stabilt på ca. 2,26-2,28 mill. ha, men i 2008 steg det med ca. 100.000 ha som følge af braklægningsordningens ophør og i 2009 var størrelsen af omdriftsarealet 2,4 mill. ha.

Behandlingshyppigheden opgøres for den konventionelt dyrkede del af omdriftsarealet, altså den del af arealet, hvor der (må) anvendes pesticider. Arealstørrelsen beregnes ved at fratrække de relevante økologisk dyrkede arealer fra det samlede omdriftsareal. De økologiske arealer udgjorde i alt 127.500 ha (primært græs og kløver) i 2009, og det konventionelt dyrkede omdriftsareal havde dermed en størrelse på ca. 2,21 mill. ha sidste år.

Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i perioden 2006-2009 er vist i tabel 2.1.

¹ Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
² Inkl. ærter til konserves

Arealerne med vårsæd er fra 2008 til 2009 gået ned med 145.000 ha, altså noget mere end arealerne med vintersæd er steget (101.000 ha). Øvrige forskydninger mellem afgrødetyperne har ikke været markante, og det meste af forskellen mellem de to nævnte forskydninger synes derfor at skyldes en mindre nedgang i det samlede konventionelt dyrkede areal på 39.000 ha.

2.2 Klimaforhold

Klimaforholdene gennem året, især i vækstsæsonen, har betydning for både forbrug, valg af midler og disses anvendelsesmønstre. Derfor gives i det følgende en kort, overordnet beskrivelse af forholdene fra vinteren 2008/09 til og med efteråret 2009, mens specifikke data præsenteres i tabel 2.2.

Vinteren 2008-2009 kan kort karakteriseres som en smule varmere og med mindre nedbør (ca. 1/3) end normalt, men også færre solskinstimer.

Foråret 2009 var som helhed betydeligt varmere end gennemsnitligt og især april skilte sig ud ved at sætte varmerekord med en middeltemperatur på 9,4 grader, hvilket var ikke mindre end 3,7 grader over normalen. April satte også rekord mht. antal solskinstimer (272 mod normalt 162) og var tillige meget tør, mens der faldt en smule mere nedbør end normalt i marts og maj.

Juni havde en middeltemperatur tæt på gennemsnittet, men i øvrigt var sommeren lun og desuden solrig og med lidt mere nedbør end sædvanligt, især i juli.

Efteråret begyndte med lunt, ret tørt og solrigt vejr i september, mens oktober blev køligere end sædvanligt og med en gennemsnitlig nedbørsmængde. November var noget varmere end gennemsnittet for måneden og betydeligt vådere, og med kun halvt så mange solskinstimer som normalt.

2.3 Skadegørere

Kornafgrøder

Der var god vækst i vintersæden i efteråret 2008 og som helhed ikke problemer med udvintring. Græsukrudt er fortsat det dominerende problem i vintersæd, men der var god effekt af ukrudtsbehandlingerne i foråret.

I vinterhvede forekom meldug og septoria i mange marker, sidstnævnte dog gennemgående først ret sent. I byg var bygrust og meldug udbredt, mens der i triticale forekom kraftige angreb af gulrust og der i nogle rugmarker var sene, men kraftige angreb af brunrust. Der var generelt meget kraftige angreb af bladlus i hele landet, især i hvede.

I vårsæden forekom der kraftige angreb af bygrust og meldug i modtagelige sorter, og også i havre var der relativt meget meldug. I begge slags korn var der kraftige, men sene angreb af bladlus, dog ikke så kraftige som i vinterhvede.

Ukrudtsbekæmpelsen i vårsæd foregik planmæssigt og med god effekt.

Rodfrugter

I sukkerroer var der generelt god effekt af den kemiske ukrudtsbekæmpelse i maj, mens der var flere problemer i foderroerne pga. sen fremspiring og tørt vejr. Der var middelkraftige angreb af bederust fra august til optagning, mens meldug forekom ret sent, men lokalt kraftigt. Der var meget få angreb af skadedyr.

I kartofler var ukrudtsbekæmpelsen besværlig og flere steder med ikke helt tilfredsstillende effekt. Skimmel udviklede sig først sent, hvilket muliggjorde reduceret behandling mange steder. Kartoffelbladplet forårsagede den største skade i 2009. Trods flere fund højere mod nord i landet anses coloradobiller fortsat ikke at være et problem for dansk kartoffelproduktion.

Andre afgrøder

I majs var der problemer med effektiv ukrudtsbekæmpelse med de til rådighed værende midler.

I raps forekom der kun svage angreb af svampesygdomme og af skadedyr som skulpegalmyg og skulpesnudebiller, mens der var tidlige og kraftige angreb af glimmerbøsser.

Blandt frøgræsserne var der tidlige og ret kraftige angreb af kronrust i alm. rajgræs, dog primært i de sydlige dele af landet.

3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed

• 3.1 Pesticidsalget i 2009
  • 3.1.1 Det samlede salg
  • 3.1.2 De enkelte grupper af midler
• 3.2 Behandlingshyppigheden i 2009
  • 3.2.1 Den samlede behandlingshyppighed
  • 3.2.2 De enkelte grupper af midler

3.1 Pesticidsalget i 2009

3.1.1 Det samlede salg

Det samlede salg i 2009 af aktivstoffer til direkte udbringning i landbrugs-afgrøder ("sprøjtemidler") androg 2798 tons. Desuden blev der solgt små 20 tons til bejdsning af udsæd (korn, frøafgrøder og kartofler). Det er den laveste solgte mængde siden denne årlige opgørelse af pesticidanvendelsen i dansk landbrug blev påbegyndt i 1990. Salget faldt fra 2008 til 2009 med mere end 1300 tons aktivstoffer svarende til 32 %, især forårsaget af et fald på over 900 tons herbicider og 380 tons fungicider.^[2]

Antallet af aktivstoffer beregnet til direkte udbringning på friland i landbruget

har i flere år ligget ret stabilt, og i 2009 var det samlede antal 77 mod 76 i de to foregående år. De 77 aktivstoffer fordelte sig med 41 herbicider, 5 vækst-regulerende midler, 23 fungicider og 8 insekticider. Antallet af aktivstoffer i bejdsemidler lå uændret på 9 (8 fungicider og 1 insekticid).

Mængdemæssigt vejer herbiciderne traditionelt tungest i statistikken, vist i figur 3.1, således også i 2009, hvor 2012 tons svarende til 72 % af det samlede salg udgjordes af herbicider. Fungicidernes andel (484 tons) af det samlede salg på 2798 tons var lidt mindre i 2009 end i 2008, 17 % mod 21 % i 2008. Vækstregulerende midler udgjorde over 9 % af salget og insekticider 1,4 %, altså relativt set lidt mere end året før.

I tabel 3.1 gives en oversigt over den overordnede udvikling i salget af sprøjtemidler gennem de seneste fire år, mens en tilsvarende oversigt for bejdsemidler er vist i tabel 3.2. Bejdsemidlerne opgøres separat fordi de har en helt anden anvendelsesmåde og dosering end sprøjtemidlerne og derfor ikke indgår i opgørelsen af behandlingshyppigheden. En oversigt over fordelingen af salget på hovedgrupperne af sprøjtemidler for 2009 er vist i figur 3.1. Mængden af de enkelte aktivstoffer solgt til landbrugsformål i 2009 kan findes i Bilag 1.

Der gøres opmærksom på, at der er foretaget en mindre justering af salgstallene for 2008 siden sidste års opgørelse, jf. fodnote 1.

I øvrigt henvises der til den mere detaljerede beskrivelse af de enkelte midler i nedenstående afsnit 3.1.2.

* Opjusteret siden sidste års opgørelse, se fodnote 1 nederst på siden.
** Bejdsemidler ikke medregnet.

Figur 3.1
Fordelingen af salget af pesticider til markanvendelse i landbruget i 2009.

3.1.2 De enkelte grupper af midler

Herbicider

Forbruget af herbicider blev reduceret fra 2928 tons i 2008 til 2012 tons i 2009, altså en nedgang på over 31 %. Nedgangen skyldes frem for alt et betydeligt mindre salg af midler til bekæmpelse af græsukrudt, ikke mindst et drastisk fald i salget af glyphosat fra 1466 tons til 676 tons, altså mere end en halvering. Salget af glyphosat var ekstraordinært stort i 2008, og angiveligt skyldes en betragtelig del af nedgangen, at en del glyphosat har ligget på lager i detailleddet eller ikke blev anvendt i 2008.

Også forbruget af andre græsmidler som pendimethalin og propyzamid faldt markant fra 2008 til 2009. Græsmidlerne udgjorde relativt kun 38,5 % af herbicidsalget i 2009 mod 57 % året før (glyphosat alene små 34 % mod 50 % i 2008).

For første gang i mange år var det i 2009 dermed ikke glyphosat, der tegnede sig for det største salg af et enkelt aktivstof. Det var derimod prosulfocarb, der i flere år har været det næstmest solgte stof. I 2009 blev der solgt 715 tons prosulfocarb svarende til 35,5 % af salget af ukrudtsmidler. Det tredjemest solgte aktivstof blandt herbiciderne i 2009 var MCPA med små 207 tons svarende til lidt mere end 10 % (et fald på 13 % i forhold til 2008).

Salget af de tre vigtigste enkeltstoffer udgjorde således næsten 80 % af det samlede herbicidsalg, mens minimidlerne (12 aktivstoffer) fortsat kun tegnede sig for mindre end 0,5 % af det mængdemæssige salg af herbicider.

En oversigt over den relative fordeling af den solgte mængde herbicider i 2009 er vist på figur 3.2, mens udviklingen i salget af glyphosat (angivet som tons aktivstof) gennem de sidste 10 år er vist på figur 3.3.

Figur 3.2
Fordelingen af salget af Herbicider i 2009.

Figur 3.3
Udviklingen i salget af glyphosat, 2000-2009.

Vækstregulerende midler

Salget af vækstregulerende midler blev næsten fordoblet fra 2007 til 2008, men faldt lidt igen i 2009, med ca. 9 % til 262 tons, muligvis pga. lager-forskydninger. Salget af chlormequat-chlorid udgjorde 251 tons svarende til næsten 96 % af salget af vækstregulerende midler til landbruget. Trinexapac er nu det næstvigtigste stof inden for denne gruppe (6,5 tons = 2,5 %).

Fungicider

Fungicidsalget gik, i lighed med salget af herbicider, kraftigt ned fra 2008 til 2009; fra 864 tons til 484 tons svarende til 44 %. Faldet mere end modsvarede stigningen fra 2007 til 2008. Der er solgt mindre af næsten alle midler, men den samlede nedgang skyldes for en stor del, at salget af det vigtigste enkeltstof, mancozeb, blev reduceret med 47,5 % fra 511 tons til 268 tons svarende til 55 % af fungicidsalget. Boscalid var det næstmest solgte stof med 47,5 tons (små 10 %), mens tebuconazol med 38 tons tegnede sig for små 8 % af fungicidsalget og epoxiconazol og fenpropidin med hhv. 28 tons og 25 tons også begge stod for mere end 5 %.

Insekticider

I modsætning til de øvrige grupper af midler gik salget af insekticider frem fra 2008 til 2009 - med 2 tons til ca. 40 tons. Det er fortsat pyrethroiderne, der tegner anvendelsen inden for denne gruppe - 67,6 % af samtlige arealer i 2009 - og med cypermethrin (24 %) og alpha-cypermethrin (23 %) som de vigtigste enkeltstoffer. Øvrige vigtige stoffer var pirimicarb med 6,2 tons (15,6 %) og thiacloprid med 4,4 tons (11 %).

Bejdsemidler

Blandt bejdsemidlerne var pencycuron (9,1 tons) og imazalil (3,2 tons) de vigtigste i 2009. De tegnede sig til sammen for 73 % af salget. Imidacloprid var stadig det eneste insekticide bejdsemiddel, der blev solgt til anvendelse i danske afgrøder. Mængden (2,6 tons) var en smule lavere end i 2008.

3.2 Behandlingshyppigheden i 2009

3.2.1 Den samlede behandlingshyppighed

Omfanget af landbrugets anvendelse af pesticider er gennem mere end 20 år blevet opgjort i form den såkaldte behandlingshyppighed, dvs. et udtryk for det antal gange landbrugsarealet i gennemsnit bliver behandlet med pesticider i løbet af en vækstsæson. Opgørelsen foretages både efter en "gammel" og en "ny" metode.

Den "gamle" metode, som er baseret på doseringen af de anvendte produkter, blev udviklet i 1985 og benyttet ved evalueringen af Pesticidhandlingsplan I, mens den "nye" metode er en revideret udgave, der første gang blev benyttet til at opgøre pesticidanvendelsen i 1998. Den ny metode, som er baseret på en såkaldt normaldosering for hvert aktivstof (se bilag 3), blev indført for at tage højde for nye aktivstoffer og andre ændringer i landbrugets praksis mht. pesticidanvendelse, som var sket siden behandlingshyppighedsbegrebet blev introduceret. Opgørelsen efter gammel metode opretholdes indtil videre af hensyn til muligheden for sammenligning med tidligere års opgørelser.

For en nærmere beskrivelse af forskellene mellem ny og gammel metode henvises til "Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998" (afsnit 3.2).

I tabellerne 3.3 og 3.4 angives behandlingshyppigheden for 2006-2009^[3] opgjort efter hhv. den nye og den gamle beregningsmetode. Desuden er en oversigt over udviklingen i behandlingshyppigheden (ny metode) fra 2000-2009 vist i figur 3.4.

Den samlede behandlingshyppigheds fordeling på hovedafgrøder er estimeret og præsenteres i tabel 3.5 (ny metode) og tabel 3.6 (gammel metode).

Størrelsen af arealerne, der har kunnet behandles med den solgte mængde af hvert aktivstof, fremgår af Bilag 2A og 2B (hhv. ny og gammel metode).

* Opjusteret siden sidste års opgørelse, se fodnote 2 på foregående side.

* Opjusteret siden sidste års opgørelse, se fodnote 2 på foregående side.

Figur 3.4
Udviklingen i behandlingshyppigheden (ny metode), 2000-2009.

Som det ses af tabel 3.3 og figur 3.4 er behandlingshyppigheden (ny metode) efter et år med et meget højt niveau (3,19 i 2008) tilbage ca. på niveau med de foregående år (2005-2007), dvs. lidt over 2,5. Faldet ift. 2008 er på 0,61 enheder svarende til 20 %. Der er markante fald både for herbicider og fungicider, men også en stigning for insekticider. Faldet inden for herbicid-gruppen skyldes, som tidligere nævnt, langt hen ad vejen et betragteligt mindre salg af glyphosat, formodentlig forårsaget af lageropbygning i rekordåret 2008. Hvad angår fungicider kan en medvirkende årsag måske være et mindre behov for bekæmpelse af kartoffelskimmel (mancozeb) i 2009.

Tilsvarende er behandlingshyppigheden opgjort efter gammel metode (tabel 3.4) faldet med næsten 20 % ift. 2008 (0,58 enheder). Bevægelserne inden for de enkelte grupper efter gammel metode følger nogenlunde samme mønster som efter ny metode, dog med et fald inden for fungiciderne, der er en smule mindre markant, muligvis fordi normaldoseringen for mancozeb er en smule lavere efter ny metode.

Behandlingshyppigheden beregnet efter ny metode er altid højere end beregnet efter gammel metode, i 2009 således 0,19 enheder. I gennemsnit har forskellen fra 1998-2008 været lidt over 0,14 og 2009 var således i denne henseende lidt over et "normalår".

Klik her for at se Tabel 3.5 og 3.6

Behandlingshyppigheden opgøres desuden som løbende gennemsnit over tre år for at tage højde for de udsving i forbruget, der forekommer hvert år som følge af lagerforskydninger, klimatiske forhold, den aktuelle forekomst af sygdomme og skadedyr eller andet, som, hvis man betragter et enkelt år isoleret, kan overskygge den generelle udviklingstendens.

De seneste tre løbende 3-års gennemsnit er vist i tabel 3.7 (ny metode) og tabel 3.8 (gammel metode). Desuden er en oversigt over udviklingen i de løbende 3-års gennemsnit af behandlingshyppigheden (ny metode) siden 2000 vist i figur 3.5.

Det fremgår ved sammenligning af tabel 3.7 og 3.8 med henholdsvis tabel 3.3 og 3.4, at udviklingen i de løbende gennemsnit både er lidt mindre og mere jævn end når man sammenligner på basis af de enkelte år inden for en periode.

Figur 3.5
Udviklingen i behandlingshyppigheden (ny metode) som 3-års gennemsnit, 2000-2009.

3.2.2 De enkelte grupper af midler

Den følgende gennemgang af status og udviklingstendenser for de enkelte grupper af midler og specifikke aktivstoffer er baseret på beregningerne udført efter den nye metode.

Herbicider

Herbiciderne udgør den største gruppe blandt de aktivstoffer, der anvendes på friland i landbruget. Herbicidgruppen tegnede sig i 2009 for ca. 72 % (2012 tons) af den solgte mængde aktivstoffer, og 41 ud af det samlede antal stoffer på 77 var herbicider. Da flere af de vigtige herbicider har ret høje doseringer er gruppens arealmæssige betydning lidt mindre, men herbiciderne tegnede sig dog for ca. 50 % af det teoretisk behandlede areal i 2009 svarende til en behandlingshyppighed på 1,28 ud af samlet 2,58 (ny metode).

Gennem flere år har midlerne til bekæmpelse af kvik og andet græsukrudt været de arealmæssigt vigtigste, men dette var ikke tilfældet i 2009, hvor minimidlerne tegnede sig for næsten 27 % af det teoretiske areal behandlet med herbicider, mens græsmidlerne "kun" stod for 25,5 %. De arealmæssigt vigtigste enkeltstoffer blandt herbiciderne i 2009 var glyphosat (19 % af det herbicidbehandlede areal), fluroxypyr (9,2 %), prosulfocarb (9,0 %), iodosulfuron-methyl-Na (7,0 %) og tribenuron-methyl (5,8 %). Ingen andre enkeltstoffer tegnede sig for over 5 % af det herbicidbehandlede areal.

Gennemsnitsdoseringen for herbicidgruppen som helhed var 0,71 kg aktivstof (a.s.)/ha i 2009, hvilket er lidt lavere end i 2008 (0,76 kg a.s./ha). For græsmidlerne var gennemsnitsdoseringen 1,07 kg a.s./ha, mens den for minimidlerne var 0,013 kg a.s./ha.

Vækstregulerende midler

Arealerne behandlet med vækstregulerende midler udgjorde i 2009 5,5 % af det samlede pesticidbehandlede areal og var, som sædvanligt, domineret af anvendelsen af chlormequat-chlorid (252.500 ha ud af de i alt 312.000 ha behandlet med vækstregulerende midler svarende til 81 %). Behandlings-hyppigheden for gruppen på 0,14 var stort set uændret ift. 2008.

Fungicider

Behandlingshyppigheden med fungicider var 0,52 i 2009 mod 0,82 året før, et fald på 37 %. Gennemsnitsdoseringen for gruppen var 0,42 kg a.s./ha mod 0,46 kg a.s./ha året før. De arealmæssigt vigtigste midler i 2009 var epoxiconazol med 19,3 % (222.500 ha) af det teoretisk behandlede areal inden for gruppen, mancozeb (15,5 %), tebuconazol (12,6 %) og boscalid (12,3 %).

Insekticider

Det insekticidbehandlede areal, som steg stærkt fra 2007 til 2008, blev yderligere forøget i 2009 til nu 1,40 mill. ha svarende til en stigning på næsten 24 % ift. 2008. Behandlingshyppigheden for insekticider nåede dermed op på 0,63 mod 0,50 året før. Gennemsnitsdoseringen for insekticidgruppen var 0,029 kg a.s./ha, en reduktion på ca. 12 % ift. 2008 (0,033 kg a.s./ha). Det er især alpha-cypermethrin, der har oplevet en markant fremgang fra 2008 til 2009 og dette stof stod sidste år for 52 % af det samlede insekticidbehandlede areal (733.000 ha) mod små 38 % året før (427.000 ha). Cypermethrin var det arealmæssigt næstvigtigste stof i 2009 med 358.000 ha (25,5 %). Ingen andre stoffer tegnede sig for mere end 10 % af det insekticidbehandlede areal.

[2] Det skal bemærkes, at tallet for den solgte mængde herbicider i 2008 er blevet opjusteret siden sidste års opgørelse (2809 tons) som følge af en manglende indberetning af ca. 118 tons MCPA, der først er blevet kendt efter, at opgørelsen for 2008 blev offentliggjort.

[3] Det skal bemærkes, at tallet for behandlingshyppigheden med herbicider i 2008 er blevet opjusteret med 0,03 (ny og gl.) enheder siden sidste års opgørelse som følge af en manglende indberetning af ca. 118 tons MCPA (svarende til omkring 150.000 ha), der først er blevet kendt efter, at opgørelsen for 2008 blev offentliggjort. Den samlede behandlingshyppighed for 2008 er opjusteret tilsvarende.

Bilag 1: Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål, 2009

Teoretisk behandlede arealer i 2009 fordelt efter aktivstoffer og hovedafgrøder

• 2A: Ny metode
• 2B: Gammel metode

2A: Ny metode

2B: Gammel metode

Klik her for at se tabeller til Bilag 2A og 2B

Bilag 3: Normaldoseringer for 2009 – Ny metode

Klik her for at se tabel til Bilag 3

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 September 2010 • © Miljøstyrelsen.