|
Evaluering af virksomheders erfaringer med miljøtilsyn Sammenfatning og konklusioner
BaggrundMiljøstyrelsen ønsker at styrke miljøtilsynet af virksomheder på en måde, hvor tilsynet opleves effektivt og udviklende af virksomhederne uden at gå på kompromis med myndighedernes behov for at håndhæve gældende regler. Som led i dette arbejde har Miljøstyrelsen rekvireret nærværende projekt, som skal give styrelsen større forståelse af og indblik i virksomhedernes oplevelse af miljømyndighedernes kontrol og håndhævelser som led i det fysiske miljøtilsyn på virksomhederne. Projektet har i et bagudrettet perspektiv vurderet, hvorvidt miljøtilsynet har indflydelse på virksomhedernes miljøindsats samt en vurdering af brugen af egenkontrollen, og om denne har effekt for deres eget miljøarbejde. Endvidere er der foretaget en vurdering af virksomhedernes erfaring med miljøtilsynet, herunder en vurdering af tilsynsmyndighedernes kompetencer. I et fremadrettet perspektiv har projektet afdækket, hvilke ønsker de adspurgte virksomheder har til miljøtilsynet i fremtiden. Interviews, spørgeskemaer, workshops og andre kilderEvalueringen er gennemført som en kombination af telefoninterviews, elektroniske spørgeskemaer suppleret af gennemgang af øvrigt kildemateriale. Ved på denne måde at samle tre forskellige datasæt, som hver især belyser evalueringens hovedspørgsmål sikres det, at hovedspørgsmålene bliver belyst på flere måder og fra forskellige vinkler, hvilket giver bedre grundlag for at konkludere korrekt. De virksomheder, der har deltaget i evalueringen, er blevet udvalgt, så der er opnået et repræsentativt udsnit med hensyn til parametre som geografisk beliggenhed, virksomhedernes miljøpåvirkning, virksomhedsstørrelse, virksomhedens tilgang til miljøarbejdet og branche. Miljøstyrelsen har endvidere lagt vægt på, at der blev valgt virksomheder fra myndigheder med forskellig tilsynsfrekvens. I praksis er udvælgelsen af virksomheder sket ved, at Miljøstyrelsen har bedt en række myndigheder i tre udvalgte geografiske områder om at bidrage med lister over virksomheder, der har fået gennemført miljøtilsyn i 2009. Ud fra disse lister er virksomheder valgt, så førnævnte kriterier for repræsentativitet er efterlevet på bedst mulig vis. De modtagne lister rummede ikke navne på relevante kontaktpersoner eller emailadresser, som kunne anvendes ved fremsendelse af spørgeskemaer. Alle udvalgte virksomheder blev derfor kontaktet telefonisk for at få disse informationer. I forbindelse med denne indledende kontakt var der en række virksomheder, som gav udtryk for at de ikke ønskede at deltage i evalueringen. Som følge af det relativt store antal virksomheder (omkring 20 % af de kontaktede virksomheder), som aktivt frabad sig at deltage i evalueringen, skal projektets resultater tages med et vist forbehold. Evalueringen giver dermed ikke nødvendigvis et entydigt billede, da der er en række virksomheder, der måske har mere kritiske holdninger til miljøtilsynet, som vi ikke har været i dialog med. Resultat: Generel tilfredshed med mulighed for forbedringHelt overordnet giver både projektets respondenter og udsagn i supplerende datamateriale udtryk for positiv indstilling overfor miljøtilsyn, som de foregår i dag. Det er i forlængelse heraf vigtigt at notere sig, at dette er svaret fra de virksomheder, der ønskede at deltage i undersøgelsen. Der er ikke grundlag for at vurdere, hvordan det ville have påvirket resultatet, hvis der var kommet svar fra alle de virksomheder, der har modtaget henvendelser. Oplevelsen af miljøtilsynet er afhængig af virksomhedens størrelse og den miljøansvarliges faglige baggrund. For især mindre virksomheder, er det sammenfattende en oplevelse, at miljøtilsynet skærper deres opmærksomhed på miljøforhold, at tilsynet forebygger problemer, og at vejledningsaspektet ved tilsynet har stor værdi for virksomheden. For de større virksomheder med større miljømæssig faglig indsigt og egentlig miljøorganisation er det centrale i miljøtilsynet muligheden for dialog – inklusiv dialog om fremtiden og muligheden for igennem dialog at forebygge problemer, muligheden for at ”blive kigget efter i sømmene” og få legitimeret miljøarbejdet internt (både opad og ud i egen organisation) og eksternt. Virksomhederne opfatter ikke miljøtilsynet som hovedårsagen til at udføre arbejde på miljøområdet. Derimod er det en udbredt holdning, at virksomheden skal overholde lovkrav. Effekten af miljøtilsynet tilskrives, at virksomhederne under tilsynet bliver mere opmærksom på konkrete miljøforhold. De virksomheder, som har modtaget håndhævelser, har ikke givet udtryk for, at de i højere grad end andre er utilfredse med tilsynet. Som anført ovenfor er det her nok væsentligt at være opmærksom på, at en række virksomheder ikke ønskede at deltage i undersøgelsen og at der således ikke er grundlag for at vide, hvorvidt dette fravalg skyldes en mere kritisk holdning til tilsynet. Det er et gennemgående træk, at egenkontrol i den nuværende form ikke anvendes specielt aktivt i virksomhedens drift. De indsamlede data anvendes ikke som styringsparametre og betragtes primært som input til myndighedernes kontrolarbejde. Der bliver som hovedregel udtrykt tilfredshed med den tilsynsførendes faglige indsigt og forståelse for virksomhedens forhold. Der er dog stor variation i vurderingerne af dette. Tilsvarende er der stor variation i oplevelsen af, hvorvidt den tilsynsførende har evne til at tage beslutninger og hastigheden herfor. Faktorer med størst indflydelse på virksomhedernes miljøindsatsDe elementer i tilsynsprocessen, som har størst indflydelse på virksomhedernes konkrete miljøindsats er:
Endelig er der en klar tendens til, at miljøtilsynet som sådan er med til at fastholde mange virksomheders langsigtede fokus på miljøarbejdet. Der er imidlertid en forskel på, hvad store og små virksomheder lægger vægt på, især i forhold til indhold af den dialog, der foregår under miljøtilsynet. Mindre virksomheder uden særlige kompetencer på miljøområdet lægger vægt på dialogens karakter af vejledning. Det viser sig også, at bevidstheden, om at der kommer tilsyn, har en større indflydelse på miljøindsatsen i de små virksomheder sammenlignet med større virksomheder. Større virksomheder, hvoraf nogle har egne miljøkompetencer, lægger vægt på, at dialogen rummer en kritisk vurdering af virksomhedens miljøindsats foretaget af en kompetent besøgende. Nogle betragter miljøtilsynet som en ekstra audit, som derved giver virksomheden mulighed for at anvende udbyttet af tilsynet i den løbende udvikling af miljøindsatsen. Faktorer som tilfører mest værdi til virksomhederneFor de større virksomheder med større miljømæssig faglig indsigt ligger værdien af miljøtilsynet som tidligere nævnt i, at de gennem dialog kan forebygge problemer, får mulighed for at ”blive kigget efter i sømmene” og får legitimeret miljøarbejdet internt (både opad og ud i organisationen) og eksternt. For mindre virksomheder ligger værdien af miljøtilsynet i højere grad i at blive holdt opdateret vedrørende de miljøkrav, de skal overholde. For disse mindre virksomheder ligger værdien endvidere i at blive opmærksom på, hvor de bør gøre en (yderligere) indsats for at overholde miljøkravene. Fælles gælder det, at miljøtilsynet således giver tryghed i virksomheden i forhold til ubehagelige overraskelser på miljøområdet med risiko for skade på virksomhedens drift og image. Virksomhederne har gennem miljøtilsynet mulighed for at blive bekræftet i, at deres adfærd svarer til det niveau, myndighederne kan kræve eller at få rettet ind til dette niveau og herved forebygge problemer, som kan opstå som følge af at afvige fra den krævede tilstand. Endelig tillægges det en vis værdi, at alle virksomheder i en branche stilles over for sammenlignelige krav, som også bliver håndhævet ens for alle. Faktorer som har størst værdi for miljøetMiljøtilsynet får værdi for miljøet, når det fører til helt konkrete forbedringer af miljøtilstanden i virksomheder sammenlignet med, hvis der ikke havde fundet noget tilsyn sted. Det har derfor størst værdi for miljøet, når tilsynsmyndigheden opdager virksomheder, som ikke opfylder det krævede niveau og gennem relevante håndhævelser sikrer, at virksomheden kommer på det krævede niveau. Som tidligere nævnt er der en klar tendens til, at tilsynet som sådan er med til at fastholde mange virksomheders langsigtede fokus på miljøarbejdet, således at de til stadighed som minimum overholder gældende miljøkrav. Der er derimod hverken ud fra projektets egne respondenter eller de supplerende datakilder grundlag for en forventning om, at tilsynet bidrager til at forbedre miljøniveauet på virksomhederne ud over det krævede. Dette udelukker ikke, at visse myndigheder i visse situationer spiller en aktiv rolle i forhold til at hjælpe virksomheder til en indsats ud over lovkrav, men betyder alene at nærværende projekt ikke har kunnet dokumentere en sådan rolle. Udviklingspotentialer for et styrket, mere effektivt miljøtilsynProjektet peger på, at udviklingspotentialerne for et mere styrket og miljøeffektivt miljøtilsyn ligger indenfor disse områder:
Som uddybende eksempler på ovennævnte kan nævnes forslaget, om at der kan udformes branchespecifikke tjeklister til gennemførsel af tilsynet for at øge fokus på virksomhedens væsentligste miljøforhold, og i forhold til udvikling af den tilsynsførendes kompetencer, at den tilsynsførende mestrer auditteknikker. Mulige tiltag til videre udvikling af miljøtilsynetAfslutningsvist giver projektet en række uprioriterede forslag til tiltag, som kan sættes i værk for at forbedre miljøtilsynene i fremtiden. Der er tale om et idékatalog. Nogle forslag kan umiddelbart sættes i værk, eksempelvis at kommuner og miljøcentre kan opfordres til at indføre en frivillig evaluering i forbindelse med afslutning af det enkelte tilsyn. Dette kan enten være mundtligt eller skriftligt og sigte imod, at myndigheden får mulighed for hurtigt at agere på forhold, der konstateres uhensigtsmæssige. Andre forslag kræver nærmere bearbejdning og vurdering før en eventuel iværksættelse. Det drejer sig eksempelvis om, at det lovmæssigt bør gøres mere smidigt at revidere vilkår med henblik på at gøre vilkårene mere relevante og opdaterede i forhold til virksomhedens aktuelle aktiviteter. Systematikken i gennemførelsen af miljøtilsynet bør styrkes, så den i højere grad afspejler de ønsker, som er formuleret af virksomhederne. Dette indebærer blandt andet en forberedelse af tilsynene med tjeklister, bevidsthed om væsentlige fokusområder og tydelige opsummeringer ved afslutningen af det enkelte tilsyn. Et andet forslag er, at der kan udvikles og udbydes kurser, der håndterer andre emner end de emner, der traditionelt er fokus på ved kurser i miljøtilsyn. De nye kurser skal have fokus på de lidt mere ”bløde dele” af miljøtilsynet, herunder hvad der ligger i myndighedsrollen, håndtering af oplevet konflikt (eksempelvis håndhævelse) m.m.. Et sådant bredere miljøtilsynskursus kan også inkludere undervisning i auditteknik, som efterspørges af en række virksomheder, herunder systematik og spørgeteknik.
|