| Forside | | Indhold | | Forrige |

Laboratorieundersøgelser af luftrenseres effekt over for tetrachlorethylen

Bilag A: 1 Feltmålinger i 6 boliger

• 1.1 Evaluering af luftrensere

Dette bilag redegør for erfaringer og resultater af før- og eftermålinger i 6 boliger, hvor luftrensere har været anvendt. Bilaget er en gengivelse af et notat udarbejdet af Jacob Jensen, Skude & Jacobsen Rådgivende Ingeniører A/S, som har stået for målingerne. Målingerne i boligerne er gennemført forud for og uafhængig af hovedrapportens laboratorieundersøgelser, og målingerne er gennemført uden deltagelse af Statens Byggeforskningsinstitut.

1.1 Evaluering af luftrensere

Med fokus på tetrachlorethylen skal der i dette afsnit redegøres for erfaringer og resultater fra udførte før- og efter-målinger i boliger, hvor der, som følge af en konstateret uacceptabel påvirkning af indeklimaet fra en nærtliggende forurening med chlorerede opløsningsmidler, er opsat luftrensere indendørs, som en midlertidig, akut afværgeforanstaltning.

Storstrøms Amt har i perioden 2001-2003 udført indledende undersøgelser på 50 lokaliteter med tidligere eller nuværende renserivirksomhed. Af disse blev der på 6 lokaliteter registreret så høje koncentrationer af tetrachlorethylen i indeluft, at der blev opsat en eller flere luftrensere i beboelseslejligheder på adresserne.

Adresserne på de 6 lokaliteter med tidligere eller nuværende renserivirksomhed fremgår af Tabel A 1 nedenfor, hvoraf endvidere fremgår de 17 beboelseslejligheder, hvor der er konstateret så høje indhold i indeluften, at der er opsat luftrensere.

For Østergade 12 B, Næstved, gælder det, at der fortsat er renserivirksomhed i forhuset Østergade 12 A. Tilsvarende er der renserivirksomhed på Algade 28, Vordingborg, nabo til Algade 26. Det kan på baggrund af videregående undersøgelser på Algade 26-28 ikke afvises, at koncentrationen i indeluft på Algade 26 i måleperioden har været påvirket af luftafkastet fra det igangværende renseri på naboejendommen.

Storstrøms Amts skema over drift af luftrensere Østergade 12 B er vist i Tabel A 2.

* Fra den 21. dec. 2001 til den 31. jan. 2002 har der været placeret en luftrenser i det lille værelse. Den 31. jan. 2002 er luftrenseren flyttet til spisestuen.
Den 31. januar 2002 er luftrenserne i stuen th. udskiftet. Kulfilter skiftet i luftrenseren i kælderrummet.
Den 8. februar 2002 er luftrenserne i kælderlejligheden udskiftet.
Den 18. april 2002 er luftrenseren i den mindre opholdsstue 3 th. fjernet.

* Fra den 21. dec. 2001 til den 31. jan. 2002 har der været placeret en luftrenser i det lille værelse. Den 31. jan. 2002 er luftrenseren flyttet til spisestuen.
Den 31. januar 2002 er luftrenserne i stuen th. udskiftet. Kulfilter skiftet i luftrenseren i kælderrummet.
Den 8. februar 2002 er luftrenserne i kælderlejligheden udskiftet.
Den 18. april 2002 er luftrenseren i den mindre opholdsstue 3 th. fjernet.

Tabel A 3 på næste side angiver, for hver enkelt adresse, oplysninger om lokalet, hvor målingen er foretaget, målt udeluftreference samt måleperioder med tilhørende koncentrationer af tetrachlorethylen og trichlorethylen. Desuden fremgår dato for, hvornår og hvor mange luftrensere der er opsat. Hvor ikke andet er angivet, er opsamling af indeluft sket ved passiv opsamling over en periode på 1-2 uger på ATD-rør, som efterfølgende er analyseret ved akkrediteret laboratorium for indhold af tetrachlorethylen (PCE) og trichlorethylen (TCE).

1) Opsamling på kulrør, 100 minutter.
2) Rensetøj i måleperioden.
3) Ej genmålt samme sted.
4) Der er målt >1600 µg/m³.
5) Værdierne er gennemsnit af analyseresultater mellem 950-1200 µg PCE/m³ og 1,5-1,7 µg TCE/m³.

1) Opsamling på kulrør, 100 minutter.
2) Rensetøj i måleperioden.
3) Ej genmålt samme sted.
4) Der er målt >1600 µg/m³.
5) Værdierne er gennemsnit af analyseresultater mellem 950-1200 µg PCE/m³ og 1,5-1,7 µg TCE/m³.

Tabel A 4 sammenfatter datasættene fra de adresser, hvor der er foretaget målinger af koncentrationen i indeluften før og efter opsætning af luftrensere, og som udgør det egentlige grundlag for dette afsnit. Som det fremgår, findes der samhørende datasæt for i alt 8 adresser.

1) Opsamling på kulrør, 100 minutter.
2) Rensetøj i måleperioden.
3) Ej genmålt samme sted.
4) Der er målt >1600 µg/m³.
5) Værdierne er gennemsnit af analyseresultater mellem 950-1200 µg PCE/m³ og 1,5-1,7 µg TCE/m³.
6) 1. måling er højre end 2. måling

1) Opsamling på kulrør, 100 minutter.
2) Rensetøj i måleperioden.
3) Ej genmålt samme sted.
4) Der er målt >1600 µg/m³.
5) Værdierne er gennemsnit af analyseresultater mellem 950-1200 µg PCE/m³ og 1,5-1,7 µg TCE/m³.
6) 1. måling er højre end 2. måling

Da der ikke er foretaget kontrolmåling efter opsætning af luftrensere på adresserne på Storegade 71, Stege, samt på Østergade 12 B, 2. og 3. sal, er det ikke muligt at vurdere effekten af luftrenserne på disse steder. Hovedtendenser for de enkelte adresser, hvor der er foretaget kontrolmåling(er) fremdrages i Tabel A 5 nedenfor.

Den generelle tendens er et fald i såvel PCE- som TCE-koncentration gældende for målingen før opsætning af luftrenser i forhold til både kontrolmåling I og II. Der kan således påvises en effekt, som må tilskrives de opsatte luftrensere. Eneste undtagelse herfor er TCE-indholdet på Østergade 12 B, hvor de påviste indhold af TCE dog er meget små (lige over detektionsgrænsen) og derfor kan siges at være konstant i perioden og altså uden effekt af luftrenseren.

Der ses ingen generelle tendenser med hensyn til effekt afhængigt af udgangskoncentration, hvilket er søgt anskueliggjort på Figur A 1 og Figur A 2 nedenfor. Der er for hver adresse beregnet den %-vise reduktion i PCE-koncentration. Perioden mellem før-målingen og første kontrolmåling har varieret fra 1-7 måneder.

Figur A 1 viser plot af udgangskoncentration for PCE sammenholdt med den beregnede %-vise reduktion ved kontrolmåling I, mens det i Figur A 2 er valgt at indsætte den %-vise beregnede reduktion ved kontrolmåling II, hvor en sådan måling findes.

For Østergade 12 B, kælder th., foreligger der resultater af kontrolmålinger både før og efter en regulering af luftrenserens ydelse. Der er fra den 21. december 2001 startet ud med en volumenstrøm på 114 m³/h, som er opreguleret den 8. februar 2002 og siden neddroslet til 65 m³/h den 21. marts 2002. Målinger af PCE-koncentrationen i samme periode viser, at koncentrationen falder efter indsætning af luftrenser med høj volumenstrøm, og at koncentrationen stiger efter neddrosling af volumenstrømmen.

Figur A 1. Reduktion i procent, kontrolmåling I.

Figur A 2. Reduktion i procent, kontrolmåling II.

For at tilvejebringe et grundlag for en vurdering af effektens eventuelle sammenhæng med rumstørrelse/samlet forureningsmængde er der på Figur A 3 indtegnet samhørende værdier mellem mængden af PCE i rummet (beregnet som rumvolumen gange den målte koncentration) og den tidligere beregnede %-vise reduktion. Der fremstår ingen sammenhæng.

Figur A 3. Reduktion i procent i forhold til mængde PCE i udgangssituationen.

Da forureningsundersøgelserne er udført som indledende undersøgelser med det formål at påvise og lokalisere en eventuel forurening på de aktuelle lokaliteter, er forureningens kildestyrke og emissionsrate ikke bestemt, og det har ligget uden for rammerne for udarbejdelsen af dette afsnit at påvise disse. Der er derfor ikke foretaget vurdering af en eventuel effekt afhængigt af kildestyrke og emissionsrate.

Det er ikke forsøgt at vurdere effekten afhængigt af de klimatiske forhold, da datagrundlaget for denne vurdering ikke foreligger. Da opsamlingen af indeluft som nævnt er foretaget over en længevarende periode (fortrinsvis 2 uger) vurderes de klimatiske variationer dog ikke at have en væsentlig indflydelse på måleresultaterne.

Det kan sammenfattende siges, at der kan påvises en effekt af opsætning af luftrensere i beboelsesenheder udsat for en uacceptabel påvirkning med tetrachlorethylen. Dog er det for ingen af de undersøgte lokaliteter lykkedes at nedbringe koncentrationen til under afdampningskriteriet. En vurdering af sammenhængene mellem luftrensernes effekt og de ydre omstændigheder har på det foreliggende grundlag ikke kunnet foretages.

En sådan vurdering ville bl.a. kunne inddrage:

• Viden om forureningens kildestyrke og emissionsrate
• Viden om spredningsveje i bygninger
• Luftskiftemålinger før og efter installering af luftrenser
• Måling af bidrag fra en eventuel sinkeffekt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 September 2010, © Miljøstyrelsen.