HOLBÆK Land og by |
Roedsvej 15 / DK-4300 Holbæk |
5944 9938 |
Bent Hesselbjerg Jensen |
22.01.09 |
(BJ) |
NYKØBING SJ. land og by |
Fasan Allé 27 / DK-5400 Nykøbing Sj. |
5991 0877 |
Svend Åge Madsen |
26.01.09 |
(SÅM) |
Hvidovre Kommune / Nord |
Kærmark 67 / 2650 Hvidovre |
3675 3911 |
Lars Espenhein Sørensen |
18.02.09 |
(LES) |
Hvidovre Kommune / Syd |
Risholmen 17 / 2650 Hvidovre |
3649 0470 |
March Appelt Nielsen |
18.02.09 |
(MAN) |
Hvad er de typiske anmærkninger |
Sørg for at tørre brændet |
(BJ) |
Dem, der fyrer over om natten. Det afgiver tjæreklumper |
(SÅM) |
|
Hvis der er palletræ på grunden spørger vi dem om de brænder det – og fortæller dem at det ikke er hensigtsmæssigt. Paller er et kæmpe problem fordi der er masser af dem og fordi det ikke er til at vide, hvad de er sprøjtet med. |
(LES) |
|
Det er ikke så tit. Det kan være, hvis de brænder med for lidt luft. Det sætter sig som glas sod, men mest på de ældre brændeovne. |
(MAN) |
Sammenfattet |
|
|
Dårlig fyring – hvordan ses det |
Sod i skorstenen – Glans sod på glasset |
(BJ) |
Glas sod, glasset bliver sort skorstenen bliver tjæret og det giver risiko for skorstensbrand |
(SÅM) |
|
Sort røg for eksempel. Nogle gange kommer vi ud til en brændeovn, der er i gang. Så kan vi ikke gøre noget |
(LES) |
|
Fugtigt brænde, skidt i skorstenen |
(MAN) |
Sammenfattet |
|
|
Sikkerhedsfaktorer ved dårlig forbrænding |
Skorstensbrand, Kulilteforgiftning, Partikelforurening |
(BJ) |
Forurenende – afgivning af gul røg. |
(SÅM) |
|
Partikelforurening. Kulilteforgiftningen opstår ved at der er utætheder, at skorstenen er revnet f.eks. |
(LES) |
|
Der er ikke de store farer. Måske kan der opstå en skorstensbrand, men de fleste skorstene vil kunne klare det i dag. Hvis skorstenen er stoppet vil røgen finde andre veje og det er skidt. |
(MAN) |
Sammenfattet |
|
|
Svanemærkning – har den nogen effekt |
Den har effekt på den måde at det har åbnet alles bevidsthed om at der er problemer med miljøet når man ikke fyrer rigtigt – den har skærpet opmærksomheden. Brændeovnene har i det store hele ikke forandret sig og de synes i mange tilfælde at det er lidt overgearet at smide en 10 år gammel Morsø ud fordi den ikke har godkendelsen når det faktisk er en af de bedste ovne (eksempel) |
(BJ) |
Ja, kunderne går efter Svanemærkningen så de er helt klart blevet mere miljøbevidste ”der er noget der tyder på at almindelige mennesker endeligt har fattet at vi må gøre noget ved den globale opvarmning og miljøet”. Vi er kommet af med alle de gamle og dårlige brændeovne. |
(SÅM) |
|
Aner det ikke |
(LES) |
|
Nej egentligt ikke. Ovnen brænder ikke bedre fordi den er svanemærket. Det er nok vigtigst for producenterne og deres arbejdsmiljø vilkår. |
(MAN) |
Sammenfattet |
|
|
Hvordan deler I brændeovnsbrugerne op |
Folk, der har brændeovn fyrer næsten altid også med andre energikilder. De deler ikke deres kunder op i forskellige brugere og de synes ikke der er den store forskel på land og by. (de ligger i Holbæk) |
(BJ) |
Gennem antallet af fejninger. Vi har 14.000 sommerhuse, der skal fejes 1 gang årligt. Så har vi 3500 helårsboliger, der skal fejes 2 gange årligt og ca. 100 der skal fejes 3 gange årligt. |
(SÅM) |
|
Ikke på nogen måde. Jeg er skorstensfejer i en kommune, hvor alle brugere er helårsboliger. |
(LES) |
|
Ikke på nogen måde. Hele mit område er helårsboliger, villaer. |
(MAN) |
Sammenfattet |
|
|
Hvad er de vigtigste faktorer for ordentlig brænding |
”Fyrmesteren skal vide, hvad han/hun gør”. En dårlig fyrbøder skaber problemer for miljøet. Uanset, hvordan man vender og drejer det handler det hele om at man bruger de rigtige materialer og fyrer på den rigtige måde. |
(BJ) |
Træet skal være tørt og flækket. Hårdt træ som eg og frugttræ skal tørre i 4 år, bøg og ask i 3 år og blødt træ altså gran og fyr i 1 år. |
(SÅM) |
|
Godt og tørt brænde og at brugeren kender sin brændeovn og ved, hvad der skal til for at fyre ordentligt. Små stykker træ på størrelse med en ½ liters flaske – ca. 4 stykker og så godt med blus på. |
(LES) |
|
Tørt brænde, rent brænde og godt med luft. |
(MAN) |
Sammenfattet |
|
|
Hvad gør I for at rette op på dårlig brænding |
Vi ”Skælder dem ud”, Vi fortæller dem at de gør det forkert, at de bruger det forkerte brænde eller brænder på en forkert måde. Mange brugere har for store ovne til deres behov og skruer derfor ned for varmen. Følgevirkningen er tilsodning og ildelugtende røg. |
(BJ) |
De får skæld ud og er det meget meget slemt giver vi dem et tilhold på 14 dage til at gøre noget ved det. Vi havde for eksempel en der fyrede med gamle bildæk. Hvis ikke de gør noget ved situationen anmelder vi dem til kommunens miljøafdeling, der så tager affære. |
(SÅM) |
|
Vi fortæller dem det, hvis vi kan se at deres ovn er for stor, hvis brændet er for vådt eller hvis de har ukurant brænde liggende, som paller m.m. |
(LES) |
|
Der er ikke de store problemer. Folk her i Hvidovre får en rigtig god vejledning og er blevet meget bedre til at brænde i ovnene. |
(MAN) |
Sammenfattet |
|
|
Hvordan ser I jeres ansvar overfor jeres brugere |
Vi er skorstensfejere. Vi har et fagligt ansvar overfor vores kunder og vi gør, hvad vi kan for at vejlede dem bedst muligt. Udover det synes vi at vi er blevet miljøministeriets lange arm. Vi uddeler pjecer og fortæller og forklarer og bruger faktisk rigtigt mange ressourcer på det. Hvis vi f.eks. oplever at der ligger en bunke malede brædder og nogle flamingokasser ude i brændeskuret ved vi godt at vores klient også brænder det. Det siger vi til dem, men det er sjældent. De fleste har faktisk styr på det. |
(BJ) |
Vi prøver så godt vi kan, at være miljøministeriets forlængede arm. Hvis vi for eksempel kommer til et hus får at sætte en ny brændeovn op og vi kan se at den er for stor, kontakter vi forhandleren og siger ”det kan du ikke være bekendt” og beder ham om at lade handelen gå tilbage og sælge kunden en mindre. Det kan man på landet. |
(SÅM) |
|
Vi forsøger at vejlede dem – vi er miljøministeriets forlængede arm og er i klemme fordi vi også skal kunne komme igen næste gang, men vi gør, hvad vi kan. |
(LES) |
|
Her i Hvidovre er det ikke vores ansvar at være ”bussemænd” overfor vores kunder. Der er en klar fordeling mellem kommunens ansvar i den retning og skorstensfejerne. |
(MAN) |
Sammenfattet |
|
|
Hvad tror du er årsagen til partikelforureningen |
Igen og igen. Hvis ”fyrbøderen” er et fjols kan vi ikke gøre noget. Det er klart at det hænger sammen med volumen i forhold til behov og at der i visse tilfælde bliver brændt med de forkerte materialer, men der er også gået politik i det. Vores kunder er langt bedre end deres rygte. |
(BJ) |
Det kommer sig blandt andet af at der sælges for meget dårligt brænde. Det sælges som tørt brænde, men er det sjældent. Private mennesker har ikke fugtmålere og ikke den nødvendige viden til at gennemskue det.
Så fyrer folk over om natten. Det er et stort problem og det kan kun afhjælpes ved at informere brugerne og forklare dem at de skal stå op om natten og vedligeholde ilden i stedet for at skrue helt ned på laveste blus. |
(SÅM) |
Manglende kendskab til forbrændingen. Det er grotesk når man ved at stearinlys forurener meget mere end brændeovne. |
(LES) |
|
Lastbiler. Folk skal overholde reglerne og fyre rigtigt. |
(MAN) |
Sammenfattet |
|
|
Naboklager |
Jeg har ikke haft mange naboklager. |
(BJ) |
Jeg har ikke haft mange naboklager. Under 10 over en periode på 15 år. En naboklage kan typisk komme, hvis en af beboerne ved naboen har eksempelvis astma. Så foretager man en vurdering sammen med teknikafdelingen i kommunen for at komme overens. Det er ikke nok i de tilfælde at fyre med det rigtige brænde og nogle gange ikke nok at fyre rigtigt med det. Et meget svært problem.
Han har på 5 år haft 3 klager og her var astma (luftvejssygdomme) aktuel. |
(SÅM) |
|
Det kender jeg ikke noget til – der må du snakke med kommunen. |
(LES) |
|
Ja det har vi. Folk er meget veloplyste omkring brændeovnene her i Hvidovre kommune. |
(MAN) |
Sammenfattet |
|
|
Kommentarer / Statements |
Der skal være godt luftindtag i brændeovnen for at sikre en god forbrænding. Man kan tydeligt se det på glasset og er forbrændingen høj er der ikke problemer. Sørg for at få godt gang i ovnen. Luft godt ud og læg små stykker på ad gangen. Miljøministeriet er gået amok på dette område, men det er godt at vi har fået en dialog for der er sket rigtigt meget indenfor de sidste 8-10 år. |
(BJ) |
Da vi snakkede om kul og koks sagde han ”energikoks skulle forbydes ved lov”, det er fyldt med alt muligt lort, der ryger direkte ud gennem skorstenen. I dag skal der være prøvetest formular til alle brændeovne med underskrift. |
(SÅM) |
|
Nej, jeg har ingen forslag andet end at dette handler om information til brugerne om hvordan de skal bruge deres brændeovn. |
(LES) |
|
Snak med naboen. Vis godt naboskab og vær lydhør, hvis din nabo klager. Snak med hinanden og vis hensyn. |
(MAN) |
|
|
|
Forslag og ideer |
Ikke umiddelbart – Oplysning, oplysning og atter oplysning! |
(BJ) |
Ikke umiddelbart - Oplysning |
(SÅM) |
|
Almindelig god stil, vil være godt. At lade være med at tænde op i brændeovnen i stille vejr, hvor risikoen for røg nedslag er meget større for eksempel. |
(LES) |
|
Nej egentligt ikke – jeg synes det går rigtigt godt. |
(MAN) |
|
|
|