| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Dimensioneringsværktøj for brændeovne - Web baseret simuleringsværktøj for bestemmelse af den korrekte brændeovnsstørrelse til den specifikke bolig.
Forord
Denne rapport har til formål at beskrive det teoretiske grundlag for udvikling af et simuleringsprogram for dimensionering af brændeovne, i det følgende omtalt som programmet eller dimensioneringsprogrammet. Programmet beregner den optimale størrelse af en brændeovn i relation til en ønsket komforttemperatur i specifikke boliger samt boligers varmetab. Beregningsmodellen tager højde for, at boligens opvarmningsforhold er dynamiske.
Projektets formål er at tilskynde kommende og nuværende brændeovnsbrugere til at anskaffe en brændeovn, som passer til deres aktuelle bolig, for derigennem at fyre på en mere hensigtsmæssig måde. Dette vil resultere i en reduktion af miljøskadelige emissioner.
Projektet er udført af Teknologisk Institut, Division for Energi og Klima. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsens ”Tilskudsordning til miljøeffektiv brændefyringsteknologi”. Rapportens indhold er nødvendigvis ikke udtryk for Miljøstyrelsens holdninger, men styrelsen har støttet projektet, fordi man finder dets målsætning væsentlig og interessant. Projektets team ønsker at takke Miljøstyrelsen for et positivt og konstruktivt samarbejde.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 November 2010, © Miljøstyrelsen.
|