Tabel/Figur – Miljøprojekt Nr. 1347 2010 – Erfaringsopsamling

Drift og monitering:

Driften af anlægget er opstartet i takt med at anlægget er etableret.

Umiddelbart efter anlæggets etablering er der gennemført nye indeklimamålinger i november 2006 /6/.

Indeklimamålingerne viser en markant stigning i koncentrationen af PCE og TCE i stueetagen til 83 μg/m³ og 6,8 μg/m³. Det er bemærkelsesværdigt set i lyset af de etablerede afværgeforanstaltninger.

Der er ikke gennemført måling af luftflowet ud af svanehalsene, og dermed en indirekte vurdering af luftskiftet i det kapillarbrydende lag.

Indeklimamålingerne er gentaget i maj og juni 2007. Målingerne i maj og juni 2007 har vist en yderligere stigning i indholdet af PCE og TCE /7/.

De gennemførte indeklimamålinger fremgår af nedenstående tabel.

Indeklimamålinger april 2006 – juli 2007. Fed: kvalitetskriterium for luft overskredet

Med udgangspunkt i de stigende koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i indeklimaet efter etablering af afværgeforanstaltningerne har Region Hovedstaden iværksat en række supplerende undersøgelser for at kortlægge mulige årsager til de stigende koncentrationer. For at nedbringe koncentrationsniveauet i indeklimaet har Region Hovedstaden desuden etableret et midlertidigt afværgetiltag, mens undersøgelserne gennemføres. Ved det midlertidige afværgetiltag ventileres aktivt under gulv i stueetagen og i kælderen.

De supplerende undersøgelser har omfattet /8/:

Pejling af grundvandsstand i sekundært magasin
Lokalisering af spredningsveje med sniffermetoden
Kortlægning af forureningsbillede i umættet zone med Gore-Sorber
Lokalisering af spredningsveje med sporgasmålinger

Pejling af grundvandsstand i sekundært magasin

Der er gennemført pejlinger i 4 udvalgte boringer placeret i området omkring Fasanvej X. Boringerne er alle filtersat i 2 niveauer i det sekundære magasin.

Grundvandsspejlet er pejlet for at kortlægge evt. variationer, der har kunnet medvirke til en øget afdampning af chlorerede opløsningsmidler til indeluften på Fasanvej X. En stigning i grundvandsspejlet vurderes således at kunne give anledning til en øget afdampning, dels fordi afdampningen fra forureningskomponenterne i det sekundære grundvand vil ske nærmere terræn dels fordi stigningen i vandspejlet vil kunne give anledning til, at forurenet poreluft langsomt presses op under fundamenter og gulvkonstruktioner og evt. strømmer igennem revner og andre utætheder i konstruktionen.

Ved de gennemførte pejlerunder ses vandspejlsvariationer på op til 25 cm. Da der ikke umiddelbart er observeret et markant stigende vandspejl i det sekundære magasin, vurderes de stigende koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i indeklimaet på Fasanvej X ikke at kunne skyldes et stigende vandspejl i det sekundære magasin.

Lokalisering af spredningsveje med sniffermetoden

For at lokalisere evt. spredningsveje for chlorerede opløsningsmidler efter etablering af afværgeforanstaltningerne på Fasanvej X er der gennemført en kortlægning af indtrængning af tetrachlorethylen PCE i kælder og stueetage ved sniffermetoden.

Der er konstateret indtrængning af PCE i 4 punkter i kælderen og i 2 punkter i det sydøstlige hjørne af ejendommen.

I de punkter, hvor der er lokaliseret indtrængning af PCE til kælderen, vurderes spredningsveje primært at være utætheder i støbeskellet mellem kældervægge og det nye kældergulv. I de punkter, hvor der er lokaliseret indtrængning af PCE i stueetagen, kan indtrængning langs vægge eksempelvis ske, hvis den diffusionshæmmende membran ikke er hæftet forskriftsmæssigt.

Kortlægning af forureningsbillede i umættet zone med Gore-Sorber

For at få et bedre billede af forureningsintensiteten af chlorerede opløsningsmidler i den umættede zone og dermed bl.a. et billede af, hvorfra der kan forventes den største afdampning til indeklimaet, er der gennemført en undersøgelse med Gore-Sorber^® Screening Survey.

Resultatet af undersøgelsen viser, at koncentrationsbilledet i store træk er i overensstemmelse med det billede, der tidligere er set i det sekundære grundvand og i poreluften. De højeste indhold af PCE er således påvist på den sydlige del af ejendommen. Derudover er der påvist relativt høje indhold af PCE ved kloakbrønden i Fasanvej.

Omkring bygningen på Fasanvej X er der ikke påvist særligt høje indhold af PCE. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den samtidige drift af midlertidig aktiv ventilation under gulv kan have påvirket mængden af chlorerede opløsningsmidler, der er adsorberet på Gore-Sorber modulerne omkring bygningen.

Lokalisering af spredningsveje med sporgasmålinger

For at få et billede af, hvor meget af bidraget af forureningskomponenter i stueetagen, der kan henføres fra spredning fra kælderen, har Region Hovedstaden gennemført sporgasmålinger ved PFT-metoden. Målingen er gennemført i en periode, hvor den midlertidige aktive ventilation under gulv og i kælder har været i drift. Lemmen til kælderen fra stueetagen har været lukket.

Resultatet af sporgasmålingerne viser, at der i gennemsnit er en luftoverføring fra stueetagen til kælderen på ca. 10 m³/time, mens der ikke forekommer luftoverføring fra kælderen til stueetagen.

Tilførslen af udeluft til kælderen er ca. 16 m³/time, svarende til et luftskifte i kælderen på ca. 0,8 gange/time, mens tilførslen af udeluft til beboelsen er ca. 118 m³/time, svarende til et luftskifte på ca. 0,27 gange/time. Der er således en samlet lufttilførsel til kælderen på 26 m³/time fra udeluft og luft fra stueetagen.

Midlertidig aktiv ventilation

Den midlertidige aktive ventilation under gulv er etableret ved at suge med en vakuumpumpe på det eksisterende drænsystem under gulvet. I kælderen er der opstillet et udsugningsanlæg for midlertidig aktiv ventilation af luften i kælderen. Luftafkastet fra vakuumpumpen og udsugningsanlægget er tilsluttet et kulfilter, hvor den opsugede luft renses inden det udledes til atmosfæren.

Fra drænsystemerne under gulv og fra kælderen er der samlet udsuget omkring 100 m³/time. I perioden fra den 14. september 2007 – 15. februar 2008 er der i alt udsuget omkring 250.000 m³ luft fra drænsystemerne under gulv. Fra kælderen er der i perioden 19. oktober 2007 – 15. februar 2008 i alt udsuget omkring 80.000 m³ luft.

Moniteringen af koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i udsugningsluften har givet følgende hovedresultater:

Koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i det eksisterende drænsystem under gulvet i stueetagen før opstart af den midlertidige aktive ventilation vurderes som udgangspunkt ikke at give anledning til en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i stueetagen på Fasanvej X.
Efter opstart af den midlertidige aktive ventilation ses en stigning af chlorerede opløsningsmidler i udsugningsluften fra det eksisterende drænsystem under gulvet i stueetagen. Stigningen vurderes at kunne hænge sammen med, at der ved den øgede ventilation trækkes luft til fra områder med højere koncentrationer.
Koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i udsugningsluften fra det eksisterende drænsystem under gulvet i stueetagen er efter ca. 2 måneders midlertidig aktiv ventilation faldet til niveauet før opstart af den aktive ventilation.
Koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i luften i kælderen efter etablering af afværgetiltag har været markant stigende, hvilket indikerer, at der ved ventilationen trækkes forurenet luft til kælderen ved den øgede ventilation.
For kontrol af luftbalancen blev lufttilstrømningen gennem luftindtaget til kælderen målt. Her blev det konstateret, at der strømmede under 5 m³/time ren udeluft til kælderen. Ved en udsugning på omkring 30 m³/time kommer der således 25 m³/time andet steds fra.
Det kan f.eks. være gennem revner i kældervægge og ved installationsgennemføringer. Da der er etableret et nyt kældergulv med difussionshæmmende membran, vurderes spredning gennem kældergulv ikke at være en væsentlig spredningsvej. Ved sniffermålingerne er der lokaliseret spredning af forurening i støbeskellet mellem kældervægge og det nye kældergulv.
Der blev lokaliseret et gammelt afløbsrør, der stak ud af kældervæggen. Afløbsrøret har ifølge grundejer tidligere været anvendt som afløb til et nedsivningsanlæg i haven, inden ejendommen blev tilsluttet offentlig kloak. Forureningen vurderes at kunne spredes fra poreluften under bygningen gennem utætheder i afløbsrøret til kælderen.
Afløbsrøret blev monteret med en prop og koncentrationen af PCE i udsugningsluften fra kælderen falder efterfølgende til under 40 μg/m³.
Det ikke afproppede afløbsrør vurderes således at være en væsentlig spredningsvej for forureningen under og omkring ejendommen til kælderen.

Ved den midlertidige aktive ventilation i perioden frem til 15. februar 2008 er der estimeret en fjernet mængde af chlorerede opløsningsmidler på omkring 1.750 gram.

Der er ikke påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler over detektionsgrænsen i den opsugede rensede luft, der udledes til atmosfæren.

I forbindelse med den midlertidige aktive ventilation er der gennemført 2 runder med indeklimamålinger i kælder og stueetage.

Den første runde er gennemført umiddelbart inden opstart af midlertidig aktiv ventilation i kælder for at vurdere effekten af en øget ventilation af ventilationssystemet under gulv alene. Målingen viser, at der ikke er den store forskel på koncentrationsniveauet i kælder og i stueetage. Grundejer har efterfølgende oplyst, at lemmen mellem kælder og stueetage periodevist har stået åben. Det vurderes derfor, at koncentrationsniveauet i stueetagen i høj grad har været påvirket af afdampning fra kælderen, hvorfor det ikke er muligt at vurdere effekten af en øget ventilation af ventilationssystemet under gulv alene.

Den anden runde er gennemført ca. halvanden måned efter opstart af den midlertidige aktive ventilation i kælder for at vurdere effekten af en øget ventilation under gulv kombineret med en ventilation af kælderen. Målerunden er gennemført efter afpropning af afløbsrør i kælder og samtidig med sporgasmålingerne. I perioden har lemmen mellem kælder og stuetage været lukket.

Resultatet af den anden runde viser, at koncentrationsniveauet af PCE og TCE i kælderen er nedbragt til et indhold på hhv. 23 og 5,1 μg/m³. I stueetagen er koncentrationsniveauet af PCE og TCE nedbragt til under kvalitetskriterierne.

Ventilation af kælderen kombineret med afpropning af afløbsrør har således medført en markant reduktion i koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i luften i kælderen. Kombineret med, at lemmen mellem kælder og stueetage har været lukket og aktiv ventilation under gulv, er afdampningsbidraget til stueetagen fra kælder og jorden under gulv i stueetagen reduceret til under kvalitetskriterierne for chlorerede opløsningsmidler.

Sporgasmålingerne har vist, at der i forbindelse med de sidste indeklimamålinger ikke har været luftoverføring fra kælderen til stueetagen. På den baggrund vurderes det, at de koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler, der er påvist i stueetagen ved den anden runde af indeklimamålinger (under kvalitetskriterierne), i høj grad alene kan henføres til spredning fra under gulv i stueplan. Mulige spredningsveje kan være langs vægge, eksempelvis hvis fastgørelse af den diffusionshæmmende membran på væg/sokkel ikke er tilstrækkelig tæt.

Efterfølgende er den midlertidige aktive ventilation stoppet i december 2008. Samtidig blev afløbsrøret i kælderen sløjfet permanent ved at kældervæggen blev opbrudt ved afløbsrøret og afløbsrøret afskåret uden for væggen og monteret med en permanent prop og væggen muret op igen. Ligeledes blev der opgravet uden for bygningen, hvor der blev gravet ned til afløbsrøret, hvor det blev afskåret og monteret med en permanent prop.

Efterfølgende er der i februar 2009 gennemført nye indeklimamålinger i en periode, hvor lemmen mellem kælder og stueplan har været åben.

Ved indeklimamålingerne er der påvist et meget ensartet indhold af PCE i kælder, stueplan og på 1. sal på 8 – 11 μg/m³. Der er ikke påvist indhold af TCE ved indeklimamålingerne.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Efter afpropning af gammelt kloakrør til kælderen er det lykkedes at nedbringe koncentrationerne af PCE i indeluften ved etablering af passiv ventilation under bygning til omkring afdampningskriteriet, mens der ikke detekteres andre chlorerede opløsningsmidler.

Økonomi:

Anlægsomkostning (entreprenør): DKK 800.000, excl. moms

Årlig drifts- og moniteringsudgift (estimeret): DKK 30.000, excl. moms

Konklusion:

Efter etablering af passiv ventilation under bygningen er det ikke lykkedes at nedbringe koncentrationen af PCE og TCE til under afdampningskriterierne i indeluften i bygningen. Tværtimod stiger koncentrationerne meget markant.

Supplerende undersøgelser retter fokus mod et gammelt afløbsrør, der stak ud af kældervæggen. Afløbsrøret har ifølge grundejer tidligere været anvendt som afløb til et nedsivningsanlæg i haven, inden ejendommen blev tilsluttet offentlig kloak.

Efter afpropning af afløbsrøret er det lykkedes at nedbringe koncentrationerne af PCE i indeluften ved etablering af passiv ventilation under bygning til omkring afdampningskriteriet, mens der ikke detekteres andre chlorerede opløsningsmidler.

Referenceliste:

/1/ Frederiksborg Amt. Vestergade 5, Skuldelev. Indeklimaundersøgelse. 11. april 2005. NIRAS

/2/ Frederiksborg Amt. Fasanvej Y og X, Skuldelev. Indeklima og poreluftmålinger.
November 2005. NIRAS

/3/ Frederiksborg Amt. Vestergade 5, Skuldelev. Poreluft- og indeklimaundersøgelse. Juli 2006. NIRAS

/4/ Frederiksborg Amt. Fasanvej X, Skuldelev. Poreluft- og indeklimaundersøgelse. September 2006. NIRAS

/5/ Frederiksborg Amt, Teknik og Miljø. Fasanvej Y og X, Skuldelev. Afværgetiltag. Særlige Betingelser (SB) og Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB). April 2007. NIRAS

/6/ Frederiksborg Amt, Teknik og Miljø. Fasanvej X, Skuldelev. Afværgeforanstaltninger. Afslutningsrapport. November 2006. NIRAS

/7/ Region Hovedstaden, Koncern Miljø. Fasanvej X, Skuldelev. Frederikssund Kommune. Supplerende indeklimaundersøgelse. 27. juli 2007. NIRAS

/8/ Region Hovedstaden, Koncern Miljø. Fasanvej X, Skuldelev. Frederikssund Kommune. Supplerende undersøgelser og midlertidig aktiv ventilation. 1. april 2008. NIRAS

Beskrivelse af forureningssituation:

På lokaliteten Vestergade 5, Skuldelev, har der i perioden 1969-1983 været en metalvirksomhed. Virksomhedens aktiviteter har givet anledning til en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært tetrachlorethylen (PCE) og trichlorethylen (TCE), af jord og grundvand på og omkring lokaliteten.

Forureningen har spredt sig i jord, poreluft og grundvand ind under en række ejendomme, herunder Fasanvej Y. Ud fra den kortlagte forurening i grundvandet er det vurderet, at der kan være en potentiel risiko for en uacceptabel afdampning fra grundvandet til indeluften i bygningen på Fasanvej Y.

I forbindelse med efterfølgende indeklimaundersøgelser /1,2,3,4/, er der påvist en uacceptabel påvirkning af indeklimaet på Fasanvej Y med PCE.

I stueplan på Fasanvej Y er der tidligere påvist koncentrationer af PCE på op til 33 μg/m³.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med etablering af anlægget med passiv ventilation er væsentligt at reducere transporten af forurenet poreluft med chlorerede opløsningsmidler fra jorden under bygningen til indeluften i bygningen.

Anlægget har karakter af en permanent afskærende foranstaltning ved et eksisterende byggeri.

Byggetekniske forhold:

Der er ikke gennemført en egentlig byggeteknisk gennemgang på ejendommen.

Bygningen er fra starten af 1900-tallet og er funderet på kampesten/syltsten.

Bygningen er i 2 etager og med stråtag.

For kortlægning af udgravningsgeometrien er der gennemført en geoteknisk undersøgelse.

Der er udført målinger af forureningskoncentrationerne under gulv inden etablering af anlæg /1,2,3,4/.

Der er ikke gennemført ventilationstest, tracertest eller lignende inden etablering af anlæg.

Beskrivelse af anlæg:

De etablerede afværgeforanstaltninger har omfattet etablering af en ny ventileret gulvkonstruktion i stueplan. Afværgeforanstaltningerne er etableret i perioden maj – oktober 2006.

Afværgeforanstaltningerne er beskrevet i /5,6/.

I forbindelse med etableringen er det eksisterende gulv opbrudt og bortskaffet.

Efter opbrydning af den eksisterende gulvkonstruktion er der gravet ud i hele husets areal til ca. 60-70 cm under det tidligere gulvniveau.

Det eksisterende fundament består primært af syltsten. Langs alle ydervægge samt langs bærende indervægge er der foretaget forstærkning af fundamentet i form af sektionsvis skrå støbning fra overkant af fundamentet til bund af gulvkonstruktion.

Der er udlagt et 200 mm kapillarbrydende lag i form af nøddesten. I det kapillarbrydende lag er der etableret et dobbelt drænsystem. Drænene (ø65/75 mm PVC rør) er lagt skiftevis for indsugning og udsugning. Drænene er forbundet i 2 systemer til 2 svanehalse (ø70 mm galvaniseret) hhv. på den sydlige og vestlige facade.

Over det kapillarbrydende lag er der udlagt 2x150 mm trykfast isolering, hvorover der er udlagt 140 mm armeret betondæk med gulvvarme. Mellem de 2 lag af isolering er der udlagt en R.A.C. membran. Membranen er svejst i samlingerne og fastgjort til væggene med fiberklemskinne fuget med Abokol. Steder, hvor væggen var ujævn, er der glatpudset inden etablering af membranen.

Ventilationen af det kapillarbrydende lag sikres ved naturlig ventilation gennem de etablerede svanehalse, hvor trykforskelle på de 2 facader af huset sikrer ventilationen.

Drift og monitering:

Driften af anlægget er opstartet i takt med at anlægget er etableret.

Umiddelbart efter anlæggets etablering er der gennemført nye indeklimamålinger i november 2006 /6/.

Indeklimamålingerne viser et fald i koncentrationen af PCE i stueetagen til 8,8 μg/m³. Koncentrationen er således ikke under afdampningskriteriet på 6 μg/m³.

Der er ikke gennemført måling af luftflowet ud af svanehalsene, og dermed en indirekte vurdering af luftskiftet i det kapillarbrydende lag.

Indeklimamålingerne er gentaget i maj 2007 /7/. Målingerne i maj 2007 har vist stigende indhold (ca. en faktor 5) af chlorerede opløsningsmidler (primært tetrachlorethylen PCE og trichlorethylen TCE) i indeluften i bygningen i forhold til målingen i november 2006. Det er bemærkelsesværdigt set i lyset af de etablerede afværgeforanstaltninger.

Nye indeklimamålinger er udført i juli 2007 og de gennemførte indeklimamålinger fremgår af nedenstående tabel. Målepunkterne fremgår af skitse af anlæg.

Indeklimamålinger august 2005 – juli 2007.

Fed: kvalitetskriterium for luft overskredet

Ved de seneste målinger i juli 2007 ses et fald i koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler i forhold til målingerne i maj 2007. På trods af faldet ved de seneste analyser, er indholdet af chlorerede opløsningsmidler i indeluften i køkken/stue stadig over en faktor 2 højere end Miljøstyrelsens luftkvalitetskvalitetskriterier for afdampning.

For at vurdere sammenhængen mellem koncentrationerne i indeluften på Fasanvej Y og koncentrationerne i poreluften i det kapillarbrydende lag er der efter etablering af afværgeforanstaltningerne gennemført målinger af indholdet af chlorerede opløsningsmidler i luften fra svanehalsene fra drænsystemet i det kapillarbrydende lag. Luften fra svanehalsene forudsættes at repræsentere poreluften i det kapillarbrydende lag under ejendommen. I nedenstående tabel er vist indholdet af chlorerede opløsningsmidler i luften fra svanehals PL-3 og PL-4. Svanehalsenes placering fremgår af skitse af anlægget.

*Analyseresultater for luftmålinger i svanehalse*
Fasanvej Y			Chloroform	1,1,1-TCA	TCM	TCE	PCE
		Rør	µg/m³	µg/m³	µg/m³	µg/m³	µg/m³
PL-3	November 2006 ³⁾	Kulrør	<1	<1	<1	12	1.100
	April 2007 ³⁾	Kulrør	<1	<1	1,2	410	4.300
	Juni 2007 ³⁾	Kulrør	<1	<1	<1	6	290
PL-4	November 2006 ³⁾	Kulrør	<1	<1	<1	<1	8
	April 2007 ³⁾	Kulrør	<1	<1	<1	<1	5,9
	Juni 2007 ³⁾	Kulrør	<1	<1	<1	<1	11

Analyselaboratorium: ¹⁾ AnalyCen ²⁾ Eurofins ³⁾ MILANA

Sammenhængen mellem de påviste koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i det kapillarbydende lag og i indeluften efter etablering af afværgeforanstaltninger svarer til en reduktionsfaktor på omkring 100 over gulvkonstruktionen. Det er på niveau med den reduktionsfaktor, der anvendes som tommelfingerregel for forholdet mellem forurening i luft umiddelbart under gulv og forureningen i indeluften for et betongulv.

De stigende koncentrationer i det kapillarbrydende lag efter etablering af afværgeforanstaltninger underbygger indikationen af, at der efter etablering af afværgeforanstaltningerne er mobiliseret en øget afdampning af chlorerede opløsningsmidler til det kapillarbrydende lag, der videre har øget den potentielle afdampning til indeluften på Fasanvej Y.

Region Hovedstaden har iværksat supplerende undersøgelser for at kortlægge mulige årsager til stigende koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i indeklimaet på Fasanvej Y på trods af de etablerede afværgeforanstaltninger.

For at nedbringe koncentrationsniveauet i indeklimaet har Region Hovedstaden desuden etableret et midlertidigt afværgetiltag, mens undersøgelserne gennemføres. Ved det midlertidige afværgetiltag ventileres aktivt under gulv i stueetagen.

De supplerende undersøgelser har omfattet:

Pejling af grundvandsstand i sekundært magasin
Lokalisering af spredningsveje med sniffermetoden
Kortlægning af forureningsbillede i umættet zone med Gore-Sorber

Pejling af grundvandsstand i sekundært magasin

Der er gennemført pejlinger i 4 udvalgte boringer placeret i området omkring Fasanvej Y. Boringerne er alle filtersat i 2 niveauer i det sekundære magasin.

Grundvandsspejlet er pejlet for at kortlægge evt. variationer, der har kunnet medvirke til en øget afdampning af chlorerede opløsningsmidler til indeluften på Fasanvej Y. En stigning i grundvandsspejlet vurderes således at kunne give anledning til en øget afdampning, dels fordi afdampningen fra forureningskomponenterne i det sekundære grundvand vil ske nærmere terræn dels fordi stigningen i vandspejlet vil kunne give anledning til, at forurenet poreluft langsomt presses op under fundamenter og gulvkonstruktioner og evt. strømmer igennem revner og andre utætheder i konstruktionen.

Ved de gennemførte pejlerunder ses vandspejlsvariationer på op til 25 cm. Da der ikke umiddelbart er observeret et markant stigende vandspejl i det sekundære magasin, vurderes de stigende koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i indeklimaet på Fasanvej Y ikke at kunne skyldes et stigende vandspejl i det sekundære magasin.

Lokalisering af spredningsveje med sniffermetoden

For at lokalisere evt. spredningsveje for chlorerede opløsningsmidler efter etablering af afværgeforanstaltningerne på Fasanvej Y er der gennemført en kortlægning af indtrængning af tetrachlorethylen PCE i stueetagen ved sniffermetoden.

Der er konstateret indtrængning af PCE i 2 punkter i det nordøstlige hjørne af ejendommen ved dørtrin mellem værelse og bryggers og på bryggersgulv.

I det punkt, hvor der er lokaliseret indtrængning af PCE ved dørtrin, kan indtrængning eksempelvis ske, hvis den diffusionshæmmende membran ikke er hæftet forskriftsmæssigt.

Indtrængning af PCE direkte gennem bryggersgulvet kan ikke umiddelbart forklares, da der er etableret en ny gulvkonstruktion med en diffusionshæmmende membran i bryggers.

Indtrængning af PCE er lokaliseret i den nordøstlige del af ejendommen, der er tættest på området omkring kloakken i Fasanvej, hvor der er kortlagt forhøjede koncentrationer af PCE ved undersøgelse af umættet zone med Gore-Sorber.

Kortlægning af forureningsbillede i umættet zone med Gore-Sorber

Derudover ses det, at der er påvist forhøjede indhold af PCE ved kloakbrønden i Fasanvej. De høje koncentrationer indikerer en kilde, der ikke er kortlagt ved de tidligere undersøgelser i poreluft og grundvand.

Omkring bygningen på Fasanvej Y er der ikke påvist særligt høje indhold af PCE. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den samtidige drift af midlertidig aktiv ventilation under gulv kan have påvirket mængden af chlorerede opløsningsmidler, der er adsorberet på Gore-Sorber modulerne omkring bygningen.

Midlertidig aktiv ventilation

Den midlertidige aktive ventilation under gulv er etableret ved at suge med en vakuumpumpe på det eksisterende drænsystem i det kapillarbrydende lag under gulv. Luftafkastet fra vakuumpumpen er tilsluttet et kulfilter, hvor den opsugede luft renses, inden det udledes til atmosfæren.

Fra drænsystemet under gulv er der udsuget omkring 30-35 m³/time. I perioden fra den 14. september 2007 – 15. februar 2008 er der i alt udsuget omkring 125.000 m³ luft fra drænsystemet under gulv.

Moniteringen af koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i udsugningsluften har givet følgende hovedresultater:

Koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i det eksisterende drænsystem under gulvet i stueetagen før opstart af den midlertidige aktive ventilation vurderes som udgangspunkt at kunne give anledning til en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i stueetagen på Fasanvej Y.
Efter opstart af den midlertidige aktive ventilation ses en stigning af chlorerede opløsningsmidler i udsugningsluften fra det eksisterende drænsystem under gulvet i stueetagen. Stigningen vurderes at kunne hænge sammen med, at der ved den øgede ventilation trækkes luft til fra områder med højere koncentrationer.
Koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i udsugningsluften fra det eksisterende drænsystem under gulvet i stueetagen er efter ca. 2 måneders midlertidig aktiv ventilation faldet til niveauet før opstart af den aktive ventilation.
Koncentrationsniveauet i luften i det kapillarbrydende lag er således ikke faldet på trods af den øgede ventilation.

Ved den midlertidige aktive ventilation i perioden frem til 15. februar 2008 er der estimeret en fjernet mængde af chlorerede opløsningsmidler på omkring 2.400 gram. Det svarer til en fjernelsesrate på omkring 5,5 kg chlorerede opløsningsmidler om året.

Fjernelsesraten er meget høj og er på niveau med hvad der ses i forbindelse med oprensninger af umættet zone med vakuumventilation. Det indikerer, at der ved den aktive ventilation under gulv trækkes luft til fra en kilde, sandsynligvis ved kloakbrønden i Fasanvej.

Der er ikke påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler over detektionsgrænsen i den opsugede rensede luft, der udledes til atmosfæren.

I forbindelse med den midlertidige aktive ventilation er der gennemført 2 runder med indeklimamålinger i stueetagen.

Den første runde er gennemført i oktober 2007 i en periode, hvor koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i udsugningsluften har været stigende til omkring 6.000 μg/m³ af PCE og 900 μg/m³ af TCE.

Den anden runde er gennemført i december 2007 i en periode, hvor koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler igen er faldet til omkring 1.500 μg/m³ af PCE og 250 μg/m³ af TCE.

Det ses, at koncentrationsniveauet af PCE og TCE i stueetagen ved den første målerunde er over kvalitetskriterierne for luft. Kvalitetskriterierne er overskredet med en faktor 2 for såvel PCE og TCE. Med en koncentration i det kapillarbydende lag på 6.000 μg/m³ af PCE og 900 μg/m³ af TCE svarer det til en reduktionsfaktor på op til 500. Det er noget højere end den reduktionsfaktor på 100 over gulvkonstruktionen, der er observeret inden igangsætning af den midlertidige aktive ventilation. Den øgede reduktionsfaktor kan evt. hænge sammen med, at den etablerede midlertidige aktive ventilation har reduceret den konvektive transport mellem det kapillarbrydende lag og indeluften yderligere.

Ved den anden målerunde er koncentrationsniveauet af PCE og TCE i stueetagen faldet til under kvalitetskriterierne for luft. Med en koncentration i det kapillarbydende lag på 1.500 μg/m³ af PCE og 250 μg/m³ af TCE svarer det til en reduktionsfaktor på op til 2.500. Der er således observeret en væsentligt større reduktionsfaktor ved den anden målerunde i forhold til ved den første.

Der er efterfølgende gennemført en undersøgelse af et muligt hotspot ved kloakbrønden i Fasanvej /9/. Undersøgelsen har ikke kunnet påvise et egentligt hotspot, men der er påvist 77 mg/m³ af PCE ved den østlige gavl ud mod Fasanvej.

Den midlertidige aktive ventilation pågår stadig i juni 2009.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Det er ikke lykkedes at nedbringe koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler i indeluften ved etablering af passiv ventilation under bygning fra udluftning gennem svanehalse. Efter etablering af en midlertidig aktiv ventilation er det lykkedes at nedbringe koncentrationen af PCE i indeluften til under afdampningskriteriet.

Økonomi:

Anlægsomkostning (entreprenør): DKK 400.000, excl. moms

Årlig drifts- og moniteringsudgift (estimeret): DKK 30.000, excl. moms

Konklusion:

Efter etablering af passiv ventilation under bygningen fra svanehalse er det ikke lykkedes at nedbringe koncentrationen af PCE til under afdampningskriteriet i indeluften i bygningen.

Der er noget, der indikerer, at der efter etablering af afværgeforanstaltningerne er mobiliseret en øget afdampning af chlorerede opløsningsmidler til det kapillarbrydende lag, der videre har øget den potentielle afdampning til indeluften på Fasanvej Y.

Efter etablering af en midlertidig aktiv ventilation som erstatning af den passive ventilation er det lykkedes at nedbringe koncentrationen af PCE i indeluften til under afdampningskriteriet. Den midlertidige aktive ventilation pågår stadig i juni 2009.

Referenceliste:

/1/ Frederiksborg Amt. Vestergade 5, Skuldelev. Indeklimaundersøgelse. 11. april 2005. NIRAS

/2/ Frederiksborg Amt. Fasanvej Y og X, Skuldelev. Indeklima og poreluftmålinger. November 2005. NIRAS

/3/ Frederiksborg Amt. Vestergade 5, Skuldelev. Poreluft- og indeklimaundersøgelse. Juli 2006. NIRAS

/4/ Frederiksborg Amt. Fasanvej Y, Skuldelev. Poreluft- og indeklimaundersøgelse. September 2006. NIRAS

/5/ Frederiksborg Amt, Teknik og Miljø. Fasanvej Y og X, Skuldelev. Afværgetiltag. Særlige Betingelser (SB) og Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB). April 2007. NIRAS

/6/ Frederiksborg Amt, Teknik og Miljø. Fasanvej Y, Skuldelev. Afværgeforanstaltninger. Afslutningsrapport. November 2006. NIRAS

/7/ Region Hovedstaden, Koncern Miljø. Fasanvej Y, Skuldelev. Frederikssund Kommune. Supplerende indeklimaundersøgelse. 28. august 2007. NIRAS

/8/ Region Hovedstaden, Koncern Miljø. Fasanvej Y, Skuldelev. Frederikssund Kommune. Supplerende undersøgelser og midlertidig aktiv ventilation. 16. maj 2008. NIRAS

/9/ Region Hovedstaden, Koncern Miljø. Skuldelev. Belysning af hotspots ved Fasanvej. April 2009. NIRAS

Beskrivelse af forureningssituation:

På Fredericiagade X er der påvist høje forureningskoncentrationer i poreluft, jord og grundvand med olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler. Den primære forureningskomponent udgøres af tetrachlorethylen, PCE.

Forureningen medfører risiko for indeklimaet i beboelserne i stueetagen, 1. og 2. sal.

Formål med etablering af anlæg:

Sikring af indeklimaet i beboelserne, som afskærende løsning.

Byggetekniske forhold:

Stuehus i rødt murværk i 3 etager med delvis kælder. En del af bygningen har fuld kælder, mens resten af bygningen har krybekælder. Bygget i 1987-1988 på tidligere renserigrund. Under gulvet er der under kældergulvet udlagt singels som kapillarbrydende lag, mens der under krybekældergulvet er udlagt sand. På det kapillarbrydende lag har der som udgangspunkt været et 10 cm lag af beton i kælderen, mens der i krybekælderen ikke har været afdækning af sandet.

Indretning af bygning fremgår af nedenstående situationsplan.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Der er gennemført en række forureningsundersøgelser i området omkring Fredericiagade, jf. /ref. 1 og 2/. I den forbindelse er der påvist forurening primært med chlorerede opløsningsmidler (TeCe, TCE, og nedbrydningsprodukter) og desuden med olieprodukter (benzen) i jord, poreluft og grundvand.

Der er gennemført en supplerende forureningsundersøgelse på Fredericiagade X i december 2004/januar 2005.

På Fredericiagade X er der i poreluften under gulv i kælderen og i krybekælderen under Fredericiagade X målt TeCE i koncentrationer mellem 4.500-40.000 µg/m³, mens TCE niveauerne er mellem 100-2.100 µg/m³. Der er kun påvist begrænsede koncentrationer af de øvrige chlorerede opløsningsmidler inklusiv nedbrydningsprodukter. Der er endvidere påvist benzen og C₉-C₁₀aromater på op til hhv. 6,7 og 62 µg/m³, jf. /ref. 1/.

Ved de gennemførte målerunder er der i indeklimaet i kælderen til Fredericiagade X målt TeCE på 120-240 μg/m³. I krybekælderen, hvor der ikke er gulv, er der målt TeCE på 170-500 μg/m³. Der er kun fundet lave koncentrationer af de øvrige chlorerede opløsningsmidler, mens der ikke er påvist indhold af vinylchlorid over detektionsgrænsen.

I stueetagen, Fredericiagade X, A – E, er der i de enkelte lejligheder målt TeCE mellem 11-350 μg/m³. De højeste værdier er fundet i lejlighederne, Fredericiagade X, A og B, som er beliggende over krybekælderen.

På 1. sal, Fredericiagade X, F – H, K og L, er der i de enkelte lejligheder målt TeCE mellem 5-94 μg/m³. Den højeste værdi er fundet i lejligheden, Fredericiagade X, G, som er beliggende over Fredericiagade X, B.

Ved målerunden i december 2004 er der i indeklimaet i kælder, krybekælder og stueetage påvist indhold af TeCE på niveau med de tidligere målinger, jf. /ref.1/. På baggrund heraf vurderes det, at der fortsat er risiko for arealanvendelsen i relation til indeluften på Fredericiagade A – E.

I december 2004 er der udført indeklimamålinger på 1. sal, dvs. Fredericiagade F-L, hvilket ikke er udført tidligere. Indholdet af TeCE i indeluften i Fredericiagade F, H, K og L ligger på niveau med afdampningskriteriet på 6 µg/m³, og det vurderes på baggrund heraf, at der ikke er risiko for den aktuelle anvendelse i relation til indeluften.

På Fredericiagade X, G er der påvist indhold på 94 µg/m³, hvilket overskrider afdampningskriteriet væsentligt. På baggrund heraf vurderes det, at der er risiko for arealanvendelsen i relation til indeluften på Fredericiagade G.

I udeluften er der i december 2004 påvist indhold af TeCE på 0,47 µg/m³, hvilket er under afdampningskriteriet. Endvidere er det, jf. /ref.1/, vurderet at de konstaterede indhold af TeCE i poreluften ikke udgør en risiko for arealanvendelse på Fredericiagade X i relation til udeluften.

Ved de tidligere undersøgelser er der i jorden påvist indhold af TeCE på 2.700 µg/kg 3,5 m u.t. og 29.000 µg/kg 5,5 m u.t. I forbindelse med byggeriets gennemførelse blev der udskiftet jord til 3,1 m u.t.

Forureningen er, jf. /ref. 1/, ikke afgrænset 16 m u.t.

I grundvandet er der påvist væsentlige indhold af TeCE. I boringer, som er filtersat i toppen af magasinet 2,5-4,5 m u.t. er der konstateret 850 - 210.000 µg/l TeCE. De 210.000 µg/l indikerer, at der kan forekomme fri fase TeCE i området. Dybere i magasinet er der påvist op til 190 µg/l. Der er ligeledes påvist indhold af chlorerede nedbrydningsprodukter.

I toppen af grundvandsmagasinet er der endvidere påvist total kulbrinter, herunder benzen på hhv. 200.000 og 4,4 µg/l, som kan stamme fra terpentin.

Det vurderes på baggrund af de gennemførte undersøgelser, at det konstaterede indhold af TeCE i poreluft og indeklima udgjorde en risiko for arealanvendelsen på Fredericiagade X i relation til indeklimaet i boligerne i bygningen. På baggrund heraf blev det anbefalet, at der blev iværksat afværgeforanstaltninger med henblik på at reducere indklimapåvirkningen på Fredericiagade X.

Beskrivelse af anlæg:

I kælderen er der skåret ca. 0,3 m brede render i det eksisterende kældergulv. Under det eksisterende gulv er der konstateret et kapillarbrydende lag, som består af singels. I det kapillarbrydende lag er der udgravet render i et tracé for ventilationsdrænet.

I krybekælderen var der ikke tidligere nogen gulvbelægning og planum bestod af sand tilkørt i forbindelse med boligbyggeriet tilbage i 1988. Der er derfor udgravet ca. 0,3 m brede render i planum i et tracé for ventilationsdrænet.

I de udgravede render, i både kælder og krybekælder, er der udlagt en fiberdug, hvorpå der er etableret et drænlag bestående af 150 mm letklinker. Heri er ventilationsdrænene, af typen Wavin Special, lagt i. For yderligere detaljer henvises til /ref. 3/.

I kælderen er ventilationsdrænene S1-S3 og I1 koblet til ø70 mm Loro-X rør (ventilationsledninger), som er ført op gennem membran, og gulv Loro-X rørene er udført med svejste samlinger.

Ventilationsdræn I2 er ført ind i krybekælderen og koblet til ø75 mm PVC trykrør (ventilationsledning), som er ført op gennem membran og gulv.

Ventilationsledningerne er ført op langs væggen i hhv. kælder og krybekælder og ud gennem fundament. Rørgennemføringen er tætnet med elastisk fugemasse af typen M20 fra Ljungdahl A/S.

To af ventilationsledningerne (tilkoblet dræn S1+S2 og S3) er af æstetiske hensyn afsluttet med en rist på ydersiden af fundament. To af ventilationsledningerne (tilkoblet dræn I1 og I2) er afsluttet med udluftningsstuds i galvaniseret stålrør (luftindtag), der er ført ca. 0,5 meter over terræn. For at hindre ukontrolleret udsivning af forurenet poreluft fra under gulv til udeluften er ventilationsledningerne midlertidig afproppet. Ventilationsledninger, der er afsluttet med en rist, er afproppet for enden af ventilationsledningen. Ventilationsledninger, der er afsluttet med udluftningsstuds, er afproppet i en 90-grader PVC-bøjning under terræn. Inde i krybekælderen er ventilationsdrænene (S4+S5, S6+S7, I3+I4 og I5) koblet til ø75 mm PVC trykrør (ventilationsledning), som er ført op gennem membran og gulv.

Ventilationsledningerne er ført op langs ydervæg og ud gennem fundament. Rørgennemføringen er tætnet med elastisk fugemasse af typen M20 fra Ljungdahl A/S.

Ventilationsdrænene er koblet til ventilationsledninger, som er ført op gennem membran og gulv og afsluttet med enten en rist i fundament eller en studs til luftindtag. For at hindre ukontrolleret udsivning af forurenet poreluft fra under gulv til udeluften er ventilationsledningerne midlertidig afproppet.

Herefter er de skårede render i det eksisterende kældergulv støbt til og oven på kældergulvet er der lagt diffusionstæt membran af typen RAC fra Monarflex (0,8 mm) med et lag af nålevævet fiberdug på begge sider. Oven på membranen er det støbt et ca. 3 cm lag af flydemørtel til beskyttelse af membranen.

I krybekælderen er der oven på planum lagt en diffusionstæt membran af typen RAC fra Monarflex (0,8 mm) med et lag af nålevævet fiberdug på begge sider. Oven på membranen er der støbt et ca. 5-6 cm lag af specialbeton til beskyttelse af membranen.

Drift og monitering:

Lukkede dræn:

Kælder

I kælderen (IK100) er der i november 2007 påvist indhold af TeCE på 210 µg/m³, hvilket er på niveau med indholdet påvist i kælderen før etablering af membranen (120-240 µg/m³). Det relativt lave indhold af TeCE, fundet ved den første målerunde efter etablering af membranen (7,0 µg/m³), genfindes således ikke.

Krybekælder

I krybekælderen (IK101 og IK208) er der november 2007 påvist indhold af TeCE på 540 - 810 µg/m³, hvilket er højere end indholdet påvist i krybekælderen før etablering af membranen (170-500 µg/m³). Det relativt lave indhold af TeCE, fundet ved den første målerunde efter udlægning af membranen (25,0 µg/m³), genfindes således ikke.

Stueetage

I lejlighederne i bygningens stueetage er der i november 2007 påvist indhold af TeCE på mellem 43-110 µg/m³. I lejligheden Fredericiagade XA er der således påvist 110 µg/m³ TeCE (IK103), hvilket er på niveau med det tidligere påviste indhold af TeCE på 110 - 260 µg/m³. I XB er der påvist TeCE på 75 µg/m³ (IK106), hvor der tidligere er påvist 19 – 350 µg/m³. I XC er der påvist TeCE på 87 µg/m³(IK104), hvor der tidligere er påvist 11 – 41 µg/m³. I XD er der påvist TeCE på 83 µg/m³ (IK105), hvor der tidligere er påvist indhold på 24 – 83 µg/m³. I F13E er der påvist et indhold af TeCE på 43 µg/m³ (IK107), hvor der tidligere er påvist 15 – 91 µg/m³.

Ved målerunden i november 2007 er der således påvist indhold af TeCE i indeklimaet, der ligger over Miljøstyrelsens afdampningskriterium på 6 µg/m³ i alle lejlighederne i bygningens stueetage. De påviste indhold af TeCE ligger på niveau med de tidligere påviste indhold før afværgeforanstaltningerne.

1. sal

I lejlighederne på bygningens 1.sal er der i november 2007 påvist indhold af TeCE på mellem 0,63 –45 µg/m³. I lejligheden XF er der således påvist indhold af TeCE i målepunktet IK300 på 2,3 µg/m³, hvilket er på niveau med de tidligere målte indhold på 1,1 – 9,9 µg/m³. I XG er der påvist et indhold af TeCE på 45 µg/m³(IK301), hvor der tidligere er påvist indhold på 9,1 – 94 µg/m³. I XH er der påvist TeCE på 13 µg/m³(IK302), hvor der tidligere er påvist 4,1 – 7,9 µg/m³. I XK er der påvist TeCE på 0,63 µg/m³(IK303), hvor der tidligere er påvist 1,3 – 5,0 µg/m³. I XL er der påvist indhold af TeCE på 15 µg/m³(IK304), hvor der tidligere er påvist 0,51 – 8,8 µg/m³.

Ved 3 ud af 5 målinger på 1. sal er der således påvist indhold af TeCE, der ligger over Miljøstyrelsens afdampningskriterium på 6 µg/m³. De påviste indhold af TeCE ligger på niveau med eller lidt over de tidligere påviste indhold.

Udeluft

I udeluftmålingen (UL101) er der truffet et indhold af TeCE på 0,26 µg/m³, dvs. på samme niveau som tidligere (0,15 – 0,47 µg/m³).

Poreluftforurening under gulv

Med henblik på at dokumentere poreluftforureningen under bygningens gulvkonstruktion efter etablering af membranen og inden åbning af ventilationssystemet er de 5 tidligere moniteringspunkter benævnt P1, P3 og P5 i den almindelige kælder og P6 og MP100 i krybekælderen blevet genetableret d. 2. april 2008. Placering af målepunkter fremgår af situationsplan u. ”byggetekniske forhold”.

Der er efterfølgende foretaget to runder poreluftmålinger fra de 5 målepunkter, med to ugers interval, hhv. d. 2. april og d. 14. april 2008.

Prøverne er udført samtidig med monitering af indeklimaet i bygningen.

Indeklima i kælder, krybekælder og lejligheder

Med henblik på at dokumentere indeklimakoncentrationerne i bygningen, inden åbning af ventilationssystemet under gulv, og effekten af de nu monterede ventilationsriste i lejlighederne, er der i perioden fra d. 1. april til d. 25. april 2008 foretaget en runde indeklimamålinger i samtlige målepunkter i kælder, krybekælder og lejligheder (stuen, 1. og 2. sal) samt en udeluftreference.

Prøverne er benævnt IK 100 og IK 500 (kælder), IK101 og IK 208 (krybekælder), IK 103-IK 107 (stuen), IK 300-IK 304 (1. sal), IK 501-IK 505 (2. sal), UL 1 (udeluftreference). Placering af målepunkterne fremgår af situationsplan u. ”byggetekniske forhold”.

Åbning af ventilationssystemet (etape 2a)

D. 14. april 2008 er propperne blevet fjernet fra ventilationssystemets terrænopføringer, således at det kapillarbrydende lag under gulv kommer i direkte forbindelse med udeluften.

Trykdifferencer mellem poreluft og indeluft vurderes således at kunne udlignes mere direkte gennem ventilationsstrengene også i situationer hvor topjorden er vandmættet og evt. frosset.

Åbningen af ventilationssystemet er fulgt op af en ny målerunde poreluft og indeklima i kælder og krybekælder efter ca. 1 måneds henstand.

Således er der i perioden fra d. 14. maj til d. 26. maj 2008 foretaget en runde indeklimamålinger i kælder (IK 100 og IK 500), krybekælder (IK 101 og IK 208) samt udeluftreference (UL 1).

I forbindelse med nedtagning af indeklimamålingerne er der foretaget poreluftmålinger i de 5 målepunkter (P1, P3, P5, P6 og MP100).

På baggrund af resultaterne af de ovenover nævnte målerunder blev det i juni 2008, i samråd med Region Nordjylland, besluttet at lave indeklima- og poreluftmålinger i kælder og krybekælder efter ca. 4 måneders henstand.

Således er der i perioden fra d. 7. august til d. 22. august 2008 foretaget indeklimamålinger i kælder (IK 100 og IK 500) og krybekælder (IK 101 og IK 208) samt udført udeluftreference (UL 1).

I forbindelse med nedtagning af indeklimamålingerne er der foretaget poreluftmålinger i de 5 målepunkter (P1, P3, P5, P6 og MP100).

Resultater:

Poreluft under gulv

Krybekælder

I poreluften under gulv (membran) i krybekælderen (MP100) er der i foråret 2008 i de 2 første målerunder påvist et indhold af TeCE på henholdsvis 240.000 og 300.000 µg/m³.

Efter ca. 1 måneds aktivering (maj 2008) af ventilationssystemet under gulv er der påvist indhold af TeCE på 360.000 µg/m³.

I august måned, ca. 4 måneder efter aktivering af ventilationssystemet, er der påvist indhold af TeCE på 370.000 µg/m³.

De påviste indhold ligger ca. 10 gange højere, end hvad der er målt i perioden fra 2003 til 2004, hvor membran og ventilationsdræn ikke var etableret. I denne periode blev der påvist indhold af TeCE på 30.000-40.000 µg/m³.

I målepunktet P6, ligeledes under gulv i krybekælderen, er der i de 2 første målerunder i foråret 2008 påvist indhold af TeCE på henholdsvis 16.000 og 29.000 µg/m³.

Efter 1 (26. maj 2008) og 4 måneders (22. august 2008) aktivering af ventilationssystemet er der påvist indhold af TeCE på henholdsvis 32.000 og 28.000 µg/m³.

Der er tidligere i årene 1996, 1998, 1999 og 2002-2004 blevet påvist indhold på 390-142.000 µg/m³ i de to målepunkter.

Indholdet af de øvrige komponenter af chlorerede opløsningsmidler udgør kun en lille andel af forureningen. Der er dog fundet TCE på 310-1.100 µg/m³.

Kælder

I poreluften under gulv (membran) i kælderen (P1, P3 og P5) er der i den første målerunde i foråret 2008 påvist indhold af TeCE på henholdsvis 1.300, 780 og 890 µg/m³.

I anden målerunde er der påvist indhold af TeCE på henholdsvis 540, 290 og 350 µg/m³.

Efter 1 måned med åbent ventilationssystem (26. maj 2008) er der i de 3 målepunkter (P1, P3 og P5) målt indhold af TeCE på henholdsvis 380, 310 og 460 µg/m³.

Efter 4 måneder med åbent ventilationssystem er der d. 22. august 2008 påvist indhold af TeCE i de 3 målepunkter på henholdsvis 550, 360 og 990 µg/m³.

Niveauerne under gulv før og efter aktivering af ventilationssystemet ligger således på samme niveau.

Før afværgeforanstaltningernes gennemførelse er der i 1996, 1998, 1999 og 2002-2004 i de 3 målepunkter påvist indhold på 167-174.000 µg/m³, hvor de højeste niveauer er målt i 1996.

Niveauerne under gulv efter etablering af membran og ventilationsrør er således markant lavere.

De øvrige komponenter af chlorerede opløsningsmidler, som er konstateret, udgør kun en lille andel af forureningen. Der er dog fundet TCE på 5,6 - 58 µg/m³.

Indeklimamålinger

Krybekælder

I indeklimaet i krybekælderen (IK 101 og IK 208) er der ved målerunden i april 2008 påvist indhold af TeCE på hhv. 640 og 610 µg/m³. De påviste indhold svarer nogenlunde til niveauet målt både før og efter afværgeforanstaltningernes gennemførelse i årene 2003-2007.

De højeste indhold af TeCE ses i krybekælderen, hvor der er påvist indhold på 640 og 610 µg/m³.

Efter ca. 1 måneds aktivering af ventilationssystemet er indeklimamålingerne gentaget i maj 2008, hvor der i krybekælderen (IK 101 og IK 208) blev påvist indhold af TeCE på henholdsvis 97 og 310 µg/m³. Dette er et fald i forhold til den foregående målerunde før aktivering af ventilationsdrænene.

I august 2008, 4 måneder efter aktivering af ventilationssystemet, er der i krybekælderen (IK 101 og IK 208) målt indhold af TeCE på henholdsvis 950 og 390 µg/m³, hvilket, for IK 101’s vedkommende er det højeste niveau, der er målt gennem årene.

Kælder

I indeklimaet i kælderen (IK 100 og IK 500) er der ved målerunden i april 2008 påvist indhold af TeCE på hhv. 230 og 120 µg/m³.

Efter ca. 1 måneds aktivering af ventilationssystemet (maj 2008) blev der i kælderen (IK 100 og IK 500) målt indhold af TeCE på henholdsvis 2,3 og 1,3 µg/m³. Dette er et kraftigt fald i forhold til målerunden i april 2008 og er under Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterium.

I august 2008, 4 måneder efter aktivering af ventilationssystemet, er der i kælderen (IK 100 og IK 500) målt et indhold af TeCE på henholdsvis 470 og 330 µg/m³, hvilket ligeledes er det højeste niveau, der er målt gennem årene.

Det har således ikke været muligt at genfinde de lave niveauer i krybekælderen og kælderen, som blev påvist i målerunden i maj 2008, svarende til 1 måned efter aktivering af ventilationsdrænene.

Stueetage

Med henblik på at dokumentere indeklimakoncentrationerne i stueetagen inden åbning af ventilationssystemet under gulv og effekten af de nu monterede ventilationsriste i lejlighederne er der foretaget indeklimamålinger i samtlige lejligheder i april 2008 (efter etablering af ventilationsdræn og membran).

Målepunkterne er benævnt IK 103-IK 107, og der blev påvist indhold af TeCE på mellem 15 og 86 µg/m³, hvilket er en overskridelse af Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterium på 6 µg/m³.

Niveauerne ligger under eller på niveau med tidligere målinger både før og efter afværgeforanstaltningernes gennemførelse i årene 2003-2007.

Således er der i lejlighed nr. X, A (IK 103) målt et indhold af TeCE på 22 µg/m³, hvor der tidligere er målt mellem 110-260 µg/m³.

Samtidig er der i lejlighed nr. X, D (IK 105) målt et indhold på 86 µg/m³, hvor der i den foregående målerunde blev påvist et indhold på 83 µg/m³.

De øvrige chlorerede opløsningsmidler, som er konstateret i målerunden fra april 2008, udgør kun en lille andel af TeCE forureningen og er alle under Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterier.

1. sal

Der er ligeledes foretaget en runde indeklimamålinger i samtlige lejligheder på 1. sal i april 2008.

Målepunkterne er benævnt IK 300-IK 304, og der blev påvist indhold af TeCE på mellem 2,3-18 µg/m³, se bilag 1.

Der er påvist overskridelser af Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterium på 6 µg/m³ i lejlighed nr. X, G (IK 301), X, H (IK 302) og X, L (IK 304).

De målte indhold ligger på niveau med, hvad der tidligere er påvist både før og efter afværgeforanstaltningernes gennemførelse i årene 2004-2007.

De øvrige komponenter af chlorerede opløsningsmidler, som er konstateret i målerunden fra april 2008, udgør kun en lille andel af forureningen og er alle under Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterier.

2. sal

I april 2008 er der ligeledes foretaget indeklimamålinger i samtlige lejligheder på 2. sal, hvor der ikke tidligere er blevet målt.

Målepunkterne er benævnt IK 501-IK 505 og der er påvist indhold af TeCE på mellem 4,3-19 µg/m³.

De målte niveauer, med undtagelse af niveauet i lejlighed 13P (IK 503), er en overskridelse af Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterium på 6 µg/m³.

Konklusion efter åbning af dræn:

Der er behov for aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag. Der er på den baggrund udført to ventilationstest, hvor effekten af ventilation af det kapillarbrydende lag er dokumenteret.

Konklusion efter ventilationstest:

Der er behov for aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag under krybekælderen.

Efter etablering af ventilationsdræn og membran i kælderen er der konstateret et indhold af PCE på 290 – 1.300 µg/m³. Før afværgeforanstaltningernes gennemførelse er der i 1996, 1998, 1999 og 2002-2004 i de 3 målepunkter påvist indhold på 167-174.000 µg/m³. Ved aktiv ventilation under krybekælderen er det således tilstrækkeligt med passiv ventilation af det kapillarbrydende lag under kælderen.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Reduktion i koncentrationen af PCE i indeklimaet i kælderen til Miljøstyrelsens afdampningskriterium for PCE (med samtidig aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag under kælderen)

Økonomi:

DKK 925.000, inkl. membran mv.

Konklusion:

Der er ikke længere risiko for indeklimaet fra den underliggende forurening med PCE. Der konstateres ikke nogen målbar effekt under kældergulvet fra den aktive ventilation af det kapillarbrydende lag under krybekælderen, hvorfor effekten i poreluften under gulv og i indeklimaet i kælderen sandsynligvis kan tilskrives den passive ventilation.

Referenceliste:

/1/ Nordjyllands Amt. Supplerende forureningsundersøgelse, nedlagt renseri, Fredericiagade, Aalborg. Lokalitetsnummer 851-117. NIRAS, oktober 2004.

/2/ Fredericiagade X, Aalborg. Vurdering af restforurening – risikovurdering, december 1996. Nordjyllands Amt. Nellemann, Nielsen & Rauschenberger A/S.

/3/ Dokumentationsrapport for afværgeforanstaltninger. Fredericiagade X, Aalborg. Lokalitetsnummer: 851-0117. Februar 2006, NIRAS for Nordjyllands Amt.

/4/ Nedlagt Renseri, Fredericiagade X, 9000 Aalborg. Statusnotat, monitering efter indbygning af membran. NIRAS for Region Nordjylland. 21. januar 2008.

Beskrivelse af forureningssituation (inden afværge):

Grundvand

Der er udført to filtersatte boringer (B2 og B5).

Der er konstateret en kraftig grundvandsforurening med PCE indhold fra 5.100 – 6.000 µg/l i B2 og B5. Forureningen er knyttet til et vandførende sandlag ca. 6,0 m u.t. Boringerne er meget lavtydende, og i de omkringliggende boringer B6-B9 er der ikke fundet vandførende lag. Det vurderes derfor, at der ikke er tale om et egentligt grundvandsmagasin. Det må dog forventes, at der periodevis foregår vandtransport i sandlaget ca. 6 m u.t. Denne strømning vil resultere i en vandbaseret spredning af forureningen.

Jord

Der er udført i alt 7 boringer (B1, B2 og B5-B9).

I kildeområdet under bygningen er der ved sudan IV påvist indhold af fri fase PCE. Der er ved analyse påvist indhold af PCE på op til 240 mg/kg TS.

Der er påvist relativt høje indhold af chlorerede opløsningsmidler i jordprøver fra 3 boringer i nærheden af kildeområdet (B1, B2 og B5) med koncentrationer af PCE fra 1,1 – 9,4 mg/kg TS. Forureningen er konstateret med en spredning til relativ stor dybde ned til 8,0 m u.t. I B2, som er ført til 8,0 m u.t., er bund af forureningen ikke påvist, og det må forventes, at forureningen i dette område er spredt vertikalt til mere end 8,0 m u.t.

B9 er placeret mod NNØ i større afstand af kildeområdet. Der er målt et indhold af PCE på 1,1 mg/kg TS over et fugtigt sandlag 6,0 m u.t. i boringen. Det vurderes, at forureningsindholdet i jorden skyldes, at der periodisk sker en vandbaseret spredning af PCE i denne dybde.

I B6-B8 er der ikke påvist forureningsindhold. Disse boringer angiver en afgrænsning af området med jordforurening mod øst til nordnordøst.

Poreluft

Der er udført i alt 18 poreluftmålinger under gulv (MP1-MP18) og 7 poreluftmålinger under udearealer (PL1-PL7).

I forbindelse med et poreluftprojekt for AVJ i 2007 er der genmålt i et enkelt målepunkt under gulv på Frederiksbjerg Torv 8.

Ved poreluftmålinger under gulv er der konstateret et kildeområde under Frederiksbjerg Torv X og Y med meget kraftige forureningsindhold af PCE fra 6.700 – 2.600.000 µg/m³. De kraftige forureningsindhold er fundet i MP1-MP3, MP4, MP5 og MP7-MP12. Kildeområdets udstrækning dækker næsten hele det bebyggede areal på de to ejendomme.

På de tilstødende ejendomme er der alene målt lave forureningsindhold i poreluften med indhold af PCE på op til 29 µg/m³. Disse forureningsindhold vurderes ikke at være af betydning for anvendelse af ejendommene.

Ved poreluftmålinger under udearealer er der målt et højt indhold af PCE i det kildenære målepunkt PL1 på 1.000 µg/m³. I de øvrige målinger under udearealer (PL2 – PL7) er der alene målt relativt lave værdier af PCE fra 8,3-150 µg/m³. Det skal bemærkes, at PL4-PL7 er udtaget meget terrænnært fra 0,5 – 0,7 m u.t. Prøverne kan derfor være fortyndet med falsk luft via nedtrækning af udeluft langs poreluftsonden. Den terrænnære prøvedybde skyldes sandsynligvis, at de underliggende lerlag er så lavpermeable, at poreluftprøver ikke kan udtages.

Figur 1 viser et udsnit af situationsplanen. Kildeområdets afgrænsning er skitseret i figuren.

Figur 1: Forurening i kildeområdet /ref. 2/. Situationsplanen er gengivet i fuld størrelse i bilag 2.

Indeklimamålinger

Der er udført indeklimamålinger 13 steder på Frederiksbjerg Torv X, 6 steder på Frederiksbjerg Torv Y og 7 steder på Schleppegrellsgade Z. På Frederiksbjerg Torv X er alle målinger udført 2-3 gange.

I forbindelse med et poreluftprojekt for AVJ i 2007 er en enkelt måling genmålt på Frederiksbjerg Torv X.

I figur 2 er de maksimale værdier fra indeklimamålinger vist for Frederiksbjerg Torv X, Frederiksbjerg Torv Y og Schleppegrellsgade Z.

Figur 2: Maksimale forureningskoncentrationer i indeklima (brønd placeret i fortovet)/ref. 2/

De målte koncentrationer i indeklimaet overstiger Miljøstyrelsens afdampningskriterium for PCE på 6 µg/m³ på alle etager i de 2 ejendomme. De højeste koncentrationer er målt i kælderetagen. På Schleppegrellsgade Z er der ingen overskridelser af afdampningskriteriet.

De målte indhold i indeklimaet er lavere end forventet ud fra de meget kraftige koncentrationer under gulv. Specielt i kælderetagen var højere koncentrationer forventet. Ved den byggetekniske gennemgang er der konstateret tegn på, at der konstant udluftes i kælderetagen via åbne vinduer, hvilket kan være en af forklaringerne på de lavere indhold.

Indeklimamålinger og måling over vandlåse (kulrør)

Der er foretaget indeklimamålinger ved kulrørsmålinger i afløbene lige over vandlåsen samt i de tilhørende badeværelser (3 lejligheder). Målingerne er udført for at verificere de målinger, der blev foretaget med ppbRAE’en i forbindelse med den byggetekniske gennemgang.

*Tabel 1: Indhold af PCE over afløbet og i indeklimaet, µg/m³*
	Frederiksbjerg Torv Y 3. sal		Frederiksbjerg Torv X 2. sal		Frederiksbjerg Torv X 3. sal
	Badeværelse IK101	Over vandlås IK201	Badeværelse IK103	Over vandlås IK 203	Badeværelse IK102	Over vandlås Ik202
Kulrør	29	33	44	56	1,2	31
PbbRAE	105-180	16-76	220-223	213-216	107-151	4--55

Miljøstyrelsens afdampningskriterium for PCE 6 µg/m³ /ref. 7/
i.m. Ikke målt
Raste Overskridelse af Miljøstyrelsens afdampningskriterium for følsom arealanvendelse /ref. 7./

Som det fremgår af ovenstående tabel 4, er der i alle de udførte målinger over vandlåsen i afløbet påvist indhold af PCE, der overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium for følsom arealanvendelse.

I de tilhørende badeværelser er der alle steder målt lidt lavere værdier. I IK101 og IK103 overskrider indholdene Miljøstyrelsens afdampningskriterium for følsom arealanvendelse.

Formål med etablering af anlæg:

Det overordnede formål med afværgetiltagene på lokaliteten er at nedbringe forureningspåvirkningen i lejlighederne i ejendommene Frederiksbjerg Torv X. Det er ikke et mål at nedbringe forureningsniveauerne i andre ejendomme.

Afværgeteknikkerne er således alene rettet mod den del af poreluftforureningen, der vurderes at trænge ind i bygningerne Frederiksbjerg Torv X.

Byggetekniske forhold:

Ejendommen på Frederiksbjerg Torv X er opført omkring 1901.

I 1985 blev stuelejligheden renoveret.

Kloakken i kælderetagen er delvist renoveret i 2006. Ved opbrydning af gulve blev det konstateret, at renoveringen var foretaget med ”grå kloakrør”, som udelukkende bør anvendes over terræn. Den resterende del af kloaksystemet var udført i betonrør og meget utæt.

Dele af kælderen anvendes til beboelse, med direkte adgang via en åben trappeopgang til stueetagen.

Ejendommen anvendes som beboelsesejendom. Hver etage (over kælderniveau) er indrettet med én lejlighed.

Gulvene i kæleretagen er de eksisterende uarmerede betongulve, som er støbt direkte på den intakte lerjord. Ejendommen er udført uden fundament.

Etageadskillelserne er udført i en let trækonstruktion.

Bygningen er opført i mursten, uden hulmur.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Undersøgelse af jord, grundvand, poreluft og indeklima. Se beskrivelse af forureningssituation

Beskrivelse af anlæg:

Efter afgravning af forurenet jord samt renovering af kloakkerne på lokaliteten er der udlagt ventilationsdræn (V1-V4), luftindtag (L1-L3) og målepunkter (Mp101A, MP101B og MP102-MP10x) i det kapillarbrydende lag.

Ventilationsdræn og luftindtag er udført som ø80 mm blind- og drænrør. Målepunkter er udført i ø6 mm kobberrør, som er afsluttet i det kapillarbrydende lag med et ca. 0,5 m drænrør, der er afproppet i begge ender.

Ventilationsdræn, luftindtag og målepunkter er udlagt på ca. 5-10 cm lecanødder. Ventilationsdræn og luftindtag er udlagt med bagfald, således at evt. kondens vil løbe ud mod drænenderne og ikke samles i blindrørene. Efter udlægning af ventilationsdræn, luftindtag og målepunkter er der efterfyldt med lecanødder, således at det kapillarbrydende lag i alt er ca. 25 cm.

Ventilationsdrænene er ført som blindrør igennem kældergulvet. Over gulvet er rørføringen udført i ø80 mm galvaniseret stålrør, som anvendes til afkastrør. Samlingen mellem PVC rør og galvaniseret stålrør er støbt ind i betonsoklen. Over gulvet bliver V1 og V2 samt V3 og V4 samlet til henholdsvis afkastrør 1 (A1) og afkastrør 2 (A2). Samlingen sker i moniteringskabet, hvor der ligeledes er placeret kuglehaner til prøvetagning, moniteringsstudser.

Afkastrørene bliver ført fra kælderetagen igennem trappeopgangen til 3. sal. På 3. sal bliver afkastrørene ført gennem tagkonstruktionen og afsluttet med 2 vindhætter over tagryggen.

Luftindtagene er som blindrør ført under soklen og er afsluttet over terræn i baggården med en afslutning i galvaniseret stål.

Målepunkterne er ført ubrudte gennem kældergulvet og afsluttet med en kuglehane i moniteringskabet placeret i vaskerummet.

Der er støbt 12 cm armerede betongulve og udlagt en R.A.C membran. Membranen er fastgjort på kældervæggen, og der er støbt en hulkel omkring.

Drift og monitering:

20 Resultater af indeklimamålinger efter etablering af passiv ventilation.

Resultater fra målinger under gulvet: Højeste påvist koncentration 110 µg/m³.

Resultater fra kloak: Højeste påviste koncentration i kloakken efter udførte foranstaltninger: 3,9 µg/m³ PCE.

Stadig direkte adgang mellem beboelse i kælder og stueetage. Der er limet gulvbelægning på i beboelsen i kælderetagen. Ifølge Eurofins kan det ikke udelukkes, at dette har haft en påvirkning af indeklimamålignerne.

Målingerne er udtaget efter ca. 1½ måneds drift. Der kan være sket en opkoncentrering i boligen under gravearbejdet af fri fase PCE.

Koncentrationer i afkastrør på op til 6.100 µg/m³ PCE.

Måling af thoron og radon med og uden drift af den passive ventilation viser en effekt på 99% overfor radon i det kapillarbrydende lag. I forbindelse med at ventilationsdrænene har været slukket, er der målt radon over og under gulvet i vaskekælderen. Vinduerne står ofte åbne i vaskekælderen, men i en periode på 3-4 dag har de været lukkede. Her er der påvist en tilbageholdelse af radon i indeklimaet på en faktor 50-100.

Der foretages endnu en målerunde i september 2009, hvor der også registreres flow i afkastrør.

Afværgeforanstaltninger i Frederiksbjerg Torv Y igangsættes i 2009.06.08

Opnået effekt ved passiv ventilation:

En reduktion i det kapillarbrydende lag på en faktor 20.000.

En reduktion i indeklimaet på en faktor 2 (mener at der kan være sinks samt påvirkning fra gulvbelægning, samt generelt forhøjede indhold se Frederiksbjerg Torv Y)

En reduktion i kloakkerne (over vandlåsen) på en faktor 11-18.

Økonomi:

Entreprenørudgifter: DKK 800.000, excl. moms

Honorar: DKK 200.000, excl. moms

Konklusion:

Ønsket effekt i det kapillarbrydende lag er opnået.

Effekt i indeklima er opnået, dog med forventning om lavere indhold ved 2. målerunde.

Referenceliste:

/1/ Tidligere renseri Frederiksbjerg Torv, Århus. Supplerende undersøgelser og afværgeprogram (revideret). Udført for Region Midtjylland af NIRAS. 18. januar 2008.

/2/ Afværgeforanstaltninger Frederiksbjerg Torv X, Århus. Passiv ventilation af kapillarbrydende lag mv. Særlige Betingelser (SB). Særlige Arbejdsbetingelser (SAB). Udført for Region Midtjylland af NIRAS. Maj 2008.

/3/ Dokumentationsrapport. Frederiksbjerg Torv X, Århus.

/4/ Diverse analyseresultater moniteringsrunde i marts 2009.

Beskrivelse af forureningssituation:

Matriklerne ligger på en tidligere losseplads, hvor der fortrinsvis er deponeret husholdningsaffald med fyldtykkelser på op til 5 meter, jf. nedenstående figur.

I forbindelse med tidligere udførte miljøundersøgelser er der konstateret forhøjede koncentrationer af lossepladsgas og tungmetaller, samt relativt begrænsede koncentrationer af smøre-/motorolie i jorden.

På matriklerne er der bygget parcelhuse og mindre skur-/carportkonstruktioner. Den resterende del af matriklerne er anlagt som have med flisebelagte og beplantede arealer. Parcelhusene med tilhørende haver anvendes til beboelse, og der er således følsom arealanvendelse på matriklerne. Parcelhusgrundene er anlagt, hvor der tidligere har ligget en sø og mose. Opfyldningen er foregået i perioden mellem 1954 og 1959 og igen omkring 1974.

De målte gaskoncentrationer ved tidligere udførte miljøundersøgelser blev vurderet til at udgøre en potentiel risiko ved evt. gasindtrængning i parcelhusene på depotet.

Formål med etablering af anlæg:

Afværgeprojektet har omfattet etablering af ventilationsgrøfter omkring 7 parcelhuse på Gravertoften.

Ventilationsgrøfterne er etableret for at afværge mod evt. indtrængende lossepladsgas. Herved undgås en ophobning af lossepladsgas under parcelhusene.

Byggetekniske forhold:

Afværgeforanstaltningerne blev etableret i 1997.

Ventilationsgrøften er gravet til 1,5 m.u.t. I bunden af ventilationsgrøften er der udlagt et skråtstillet lag af nøddesten, hvori der i en dybde af ca. 1 m.u.t. er udlagt et gasdræn. Der er endvidere etableret gasdræn, som er ført gennem husets fundament til ca. 2-3 m ind under gulvkonstruktionen.

Gasdræn i grøft og under gulv er forbundet til overjordiske udluftningsrør, der er ført op langs husmur og inde langs tagspær, og forbundet til udluftningshætter på hustaget. Der er etableret 2 udluftningshætter på hvert parcelhustag. Den ene hætte ventilerer udelukkende gasdræn i grøft og den anden hætte ventilerer udelukkende gasdræn under gulv.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Der blev foretaget undersøgelser af lossepladsgas på deponeringsområde samt registreringsundersøgelse i 1993.

Der blev foretaget miljøundersøgelser i 1995.

Beskrivelse af anlæg:

På en ejendom på Gravertoften er gasdrænene i grøften og drænene under gulv forbundet til 4 overjordiske udluftningsrør, der er afsluttet umiddelbart over terræn.

For de øvrige ejendomme på Gravertoften, hvor der er etableret passiv ventilation, er gasdræn i grøft og under gulv desuden forbundet til et overjordisk luftindtagsrør til evt. justering af luftstrømmen gennem gasdrænet.

På den ene ejendom på Gravertoften er der på den nordlige husgavl etableret ventilationshuller med rist i fundamentet, der på dette sted er næsten helt frit. Disse ventilationshuller, er etableret som alternativ til indskudte gasdræn, der blev vurderet til ikke at være påkrævet, idet forholdene på dette sted indikerede tilstedeværelse af et større hulrum under husets gulvkonstruktion.

Gasdræn i ventilationsgrøfter er tilsluttet rense-/spulebrønde for vedligeholdelse. Der er etableret i alt 17 rense-/spulebrønde.

Til monitering af gaskoncentrationer under de i alt 7 parcelhuse er der etableret i alt 26 gasmålesonder. På Gravertoften er der to forskellige steder etableret 2 målesonder, der er ført hhv. ca. 1 m ind under gulvkonstruktionen (H), og skråt ind under huset til en dybde på ca. 2 m.u.t (D).

Til monitering af gaskoncentrationer i gasdræn er der ca. 0,5 m.o.t på samtlige overjordiske udluftningsrør, der forbinder gasdræn med udluftningshætter på hustag, etableret en moniteringsstuds (AH og AG).

Drift og monitering:

Der blev foretaget en revurdering af afværgeforanstaltningerne i 2005, hvor der blev samlet op på moniteringsresultater fra perioden 1999-2003.

Der blev ikke registreret metan i de målesonder, som er etableret under parcelhusenes gulvkonstruktion, med undtagelse af en enkelt målesonde, hvor der er registreret en koncentration på 0,25 %, hvilket dog er under den vejledende grænse på 0,5 %. Der blev ligeledes ikke registreret metan i de overjordiske udluftningsrør, som forbinder gasdræn under gulvkonstruktion med udluftningshætter på hustag. I de overjordiske udluftningsrør, som forbinder gasdræn i grøfterne omkring husene med udluftningshætter på hustagene, blev der i målesonderne registreret metan-koncentrationer på 0-2 %, hvilket er under den vejledende grænse på 5 %. Der blev registreret metan (0,2-59,4 %) i 7 af de 13 målesonder, som er etableret 2 m.u.t. i lossepladsfyldet.

I samtlige af de 13 målesonder under gulv blev der registreret relativt små koncentrationer (maks. 0,8–12,7 %) af kuldioxid. I samtlige 12 overjordiske udluftningsrør blev der ligeledes registreret relativt små koncentrationer (0,1-6,9 %) af kuldioxid. Der blev registreret relativt høje koncentrationer af kuldioxid (maks. 1,7-47,9 %) i samtlige 13 målestationer, som er etableret 2 m.u.t. i lossepladsfyldet.

De registrerede metan- og kuldioxidkoncentrationer lå indenfor de vejledende intervaller, undtagen i målesonde H5-1 under gulv, hvor der i februar 1999 blev registeret en kuldioxidkoncentration på 12,7 %. Der blev vurderet, at der ikke er en risiko, selvom de vejledende intervaller blev overskredet. Det skyldes, at der kun var en enkelt måling for henholdsvis kuldioxid og metan, der overskred de opstillede intervaller, og at overskridelserne var små.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Konklusionen på revurderingen i 2005 var at afværgeforanstaltningerne er velfungerende og afværger risikoen for gasindtrængning i husene.

I 2007 blev der foretaget en tilstandsvurdering på Gravertoften X pga. beskadigede rørsamlinger på drænsystemet under gulv. Jorden synker på grund af sætninger i det underliggende lossepladsfyld. Parcelhusene, der er funderet på pæle, synker dog ikke. Dette giver risiko for brud på de omkringliggende kloak- og drænrør, der er fastgjort til huset.

Økonomi:

De samlede drifts- og vedligeholdelsesudgifter har været mellem DKK 24.500 og knap DKK 47.000 pr. år i årene 2000-2002.

Anlægsomkostningerne var ca. DKK 1 mio.

Konklusion:

På baggrund af de gennemførte tracerforsøg samt målinger af gaskoncentrationer i 2007 vurderes tilstanden af de eksisterende afværgeforanstaltninger at være god. Herudover har tracerforsøgene vist, at afværgeforanstaltningerne selv ved forholdsvis lave lufthastigheder i udluftningsrørene fungerer tilfredsstillende.

Referenceliste:

Københavns Amt, Gravertoften, Ledøje-Smørum Kommune, Afslutningsrapport, Afværgeforanstaltninger mod lossepladsgas, Nelleman, Nielsen & Rauschenberger A/S, december 1997.

Københavns Amt, Gravertoften, Ledøje-Smørum Kommune, Revurdering af afværgeforanstaltninger, NIRAS, oktober 2005.

Region Hovedstaden, Gravertoften X i Ledøje, Tilstandsvurdering af afværgeforanstaltninger, NIRAS, januar 2008.

Beskrivelse af forureningssituation:

Grunden var oprindelig strand.

Fra 1852 til slutning af 1970’erne har der været have, tilhørende Bogense Jernstøberi og maskinfabrik.

Fra ca. 1980 og 6-8 år frem blev grunden været anvendt til mekanisk værksted.

I marts 2003 /1/ er der etableret 2 boringer ved den tidligere benzinudskiller på den østlige del af grunden. I den ene boring konstateres en terrænnær forurening med tungere kulbrinter. Ingen tegn på forurening fra benzinudskilleren.

I maj 2003 /2/ er der udført en supplerende forureningsundersøgelse på grunden, dels omkring overfladeforureningen ved den tidligere benzinudskiller og dels i fyldjorden på resten af grunden. Kulbrinteforureningen omkring benzinudskilleren afgrænses. Der er derudover konstateret fyldforurening i 3 af 4 boringer (benz(a)pyren op til 0,61 mg/kg TS og bly op til 150 mg/kg TS).

I juni 2007 /3/ er der udført yderligere en forureningsundersøgelse til anvendelse i forbindelse med en ændring af arealanvendelsen til bolig. Der udføres 14 boringer på grunden. I en af boringerne blev der konstateret indhold af benz(a)pyren på 0,57 mg/kg TS i fyldjorden. I de resterende boringer er der ikke konstateret forurening i fyldjorden.

Ved undersøgelsen blev der ligeledes udtaget 5 poreluftprøver fra 0,9-1,3 m u.t. i det kommende byggefelt. I poreluften blev der konstateret indhold af kulbrinter (240-410 µg/m³) og benzen (0,47-1,8 µg/m³) i alle målepunkter. Derudover blev der i 3 af målepunkterne konstateret indhold af TCE (7,9-54 µg/m³).

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med anlægget er at sikre indeklimaet i nybygget boligbyggeri.

Der er tale om en permanent foranstaltning.

Byggetekniske forhold:

Bygningen er bygget i 2008 (ca. 500 m²). Bygningen er direkte funderet.

Drænene er ø63 PEH-drænrør med filtersok.

Drænene er udlagt i 0,3-0,4 m kapillarbrydende lag (ral) og bundet op i armeringsnettet. Over markeringsnettet er udlagt Sundolittplader.

Gulvet er 120 mm jernbeton.

Der er ikke etableret membran.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Der er ikke foretaget forudgående tests.

Beskrivelse af anlæg:

Der er etableret 7 ventilationsdræn under bygningen, i alt ca. 90 m Ø63 mm PEH-drænrør. Drænstrængene er placeret midt i et 0,3-0,4 m kapillarbrydende lag under gulvkonstruktionen.

Ventilationsdrænene er tilsluttet 3 vindrotorer af typen SupaVent 10” på tag. Drænene er samlet 2, 2 og 3 under terræn og ført via et Ø63 mm PE-rør blindrør via en skakt til tag og tilsluttet vindrotorer. Vindrotorerne er etableret 0,5 m over tagrende.

På loftsrummet er der på de enkelte rør, der skal føres til vindrotor, monteret en kobling til luftudtag for mulig udtagning af luftprøver, en stopkuglehane mellem luftudtag og afkast (vindrotor) samt en storz fastkobling med 2” gevind og storz slutdæksel mellem luftudtag og stopkuglehane. Princippet herfor er vist på nedenstående foto, der dog kun er et principfoto, idet materialer, placering mv. er anderledes i det aktuelle projekt. Alle 3 enheder er placeret så tæt som muligt.

Drift og monitering:

Der er udført kontrol med anlægget før ibrugtagning (sept. 2008) /4/, og 3 måneder efter ibrugtagning (feb. 2009) /5/. Næste monitering er i slutningen af 2009.

Der moniteres i de dertil etablerede koblinger til luftudtag.

Der er udtaget luft på kulrør til analyse for indhold af kulbrinter, BTEX’er og chlorerede opløsningsmidler /4/, /5/. Ved første målerunde /4/ er der ligeledes målt for indhold af chlorerede nedbrydningsprodukter.

Resultaterne er som følger:

Totalkulbrinter: <61-120 µg/m³ /4/ og <37-<38 µg/m³ /5/
Benzen: 0,89-1,2 µg/m³ /4/ og 1,2-1,4 µg/m³ /5/
PCE: under detektionsgrænsen /4/ og /5/
TCE: 0,17-0,25 µg/m³ /4/ og under detektionsgrænsen /5/

Der blev ikke påvist indhold af chlorerede nedbrydningsprodukter.

Der er ikke målt tryk og luftflow i anlægget, og der findes ingen vinddata.

Det blev vurderet, at det ikke var nødvendigt at udføre indeklimamålinger.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Formålet med ventilationsanlægget er at sikre indeklimaet i boligerne.

Der er i §8-tilladelsen stillet krav om monitering indtil 3 på hinanden følgende målinger viser, at koncentrationerne i poreluften under gulv ikke overstiger 100 x afdampningskriterierne.

Da de to første kontrolmålinger viser, at dette krav overholdes, vurderes anlægget indtil videre at virke efter hensigten.

Konklusion:

Anlægget virker, og det har ikke været nødvendigt at opgradere til et aktivt anlæg.

Referenceliste:

/1/ Carl Bro, Vestergade, Bogense, Begrænset forureningsundersøgelse, marts 2003.

/2/ Carl Bro, Vestergade, Bogense, Supplerende forureningsundersøgelse, maj 2003.

/3/ Grontmij | Carl Bro, Havnefronten, Bogense, Forureningsundersøgelse, juni 2007.

/4/ Grontmij | Carl Bro, Havnefronten, Bogense, Miljøtilsyn, okt. 2008.

/5/ Grontmij | Carl Bro, Havnefronten, Bogense, Monitering, februar 2009.

Beskrivelse af forureningssituation:

Der er konstateret indhold af PCE i poreluften under et tidligere renseri, samt under nabolejligheden i samme ejendom. I poreluften er der konstateret indhold af PCE på op til 51.000 μg/m³. Forureningsudbredelsen fremgår af vedlagte bilag.

I indeluften i det tidligere renseri og i nabobeboelsen er der konstateret indhold af PCE på op til hhv. 55 og 78 μg/m³.

Ref. /1/ og /2/.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med de byggetekniske foranstaltninger er at sikre indeklimaet i eksisterende beboelse, Hedeskovvej.

Byggetekniske forhold:

Ejendommen er på ca. 567 m² og omfatter adresserne Bystævnet X og Y samt Hedeskovvej A, B og C.

Bygningen er opført i 1968 og er en 2-etagers bygning med ydervægge af mursten og indervægge af beton. Under ejendommen findes en kælder, dog ikke under A og X, hvor der er konstateret indeklimaproblemer. Det tidligere renseri var beliggende i nr. X, i stueplan.

Bygningen fremstår i god stand. Etageadskillelser og skillevægge er af beton og har diverse rørgennemføringer. Det er ikke dokumenteret, hvorvidt der er et egentligt kapillarbrydende lag under gulvene.

Ref. /2/.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Der er udført orienterende og supplerende undersøgelser, inklusive en byggeteknisk gennemgang med bl.a. ppbRAE.

Ref. /1/ og /2/.

Beskrivelse af anlæg:

Der er under terrænniveau, igennem gavlfundament, monteret 2 stk. filterrør til luftindtag på bygningens østside, under beboelsen Hedeskovvej A. Filterrørerne er afsluttet med svanehals over terræn. Disse filterrør, der fungerer som ”luftindtag”, er alm. Ø63 mm PE filtre á 2 meter.

Under det tidligere renseri er der endvidere etableret 2 stk. filterrør under gulv. Disse er ført ud til afkastrør på sydvendt facade og afsluttes over tagudhæng med en vinddreven aftrækshætte. Igen er filtrene alm. Ø63 mm PE filtre á 2 meter, der er boret fra tilstødende kælder ind under tidligere renseri. Aftræksrør er Ø70 mm galvaniserede rør af samme type som eksisterende nedløbsrør på ejendommen (æstetisk hensyn).

Endeligt er der monteret 3 stk. poreluftsonder under tidligere renseri til monitering af anlægget. Her er anvendt alm. Ø10 mm aluminiumsporeluftsspyd, der er banket ca. 2 meter ind under tidligere renseri.

Ref. /3/

Skitse af anlæg:

Ref. /3/.

Drift og monitering:

Driften overvåges ved manuelle målinger af luftstrømningen i afkastet samt ved differenstryk målinger.

Efter ca. 5 måneder er første monitering af indeluften udført, hvorefter der ses en halvering af PCE-indholdet i det tidligere renseri, mens der kun ses ca. en 1/10 i beboelsen (fald fra 78 til 6,8 μg/m³).

Monitering af afkastluft viser efter 5 måneders drift samme PCE-indhold som ved opstart (1.100 μg/m³ ved begge moniteringer).

Moniteringen af poreluften viser endnu ingen entydig tendens i PCE-niveauet (430-3.300 μg/m³).

Der er pt. ikke aftalt et videre moniteringsforløb med regionen.

OBS: Af byggetekniske årsager er der ikke ”bagfald” på hele systemet. Der er derfor etableret en vandudskiller til kondensvand. Der er indenfor de første måneder af tappet 3,5 liter kondensvand herfra. Dette er aftaget til ca. 0,1 liter de seneste måneder.

Ref. /3/ og /4/.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Efter 5 måneder er indholdet af PCE i indeluften i beboelsen nedbragt fra 43-78 μg/m³ til 4,3-6,8 μg/m³.

Økonomi:

Anlægsudgifter incl. projektering = DKK 100.000

Monitering er ikke fastlagt, men anslås til DKK 25.000/år

Konklusion:

Formålet med at sikre indeklimaet i nabobeboelsen er opfyldt efter ca. 5 måneders drift af den passive ventilation under gulv.

Det anbefales at forsætte monitering i 1-2 år eller til at der tillige kan konstateres en tydelig faldende tendens i poreluftkoncentrationerne.

Referenceliste:

/1/ Orienterende forureningsundersøgelse. Lokalitet 751-4396 Bystævnet, 8520 Lystrup. Orbicon, 6/10 2006.

/2/ Rapport om supplerende undersøgelse. Bystævnet og Hedeskovvej, 8520 Lystrup. DGE- 0801180/2, april 2008.

/3/ Tilsynsrapport, udførelse af afværgeforanstaltninger. Bystævnet og Hedeskovvej , 8520 Lystrup. DGE-0801357, december 2008.

/4/ Moniteringsnotat 1, Bystævnet og Hedeskovvej, 8420 Lystrup. DGE-0801357/1, 11/6 2009.

Beskrivelse af forureningssituation:

Der er konstateret indhold af PCE i poreluften under et tidligere renseri, samt under tilstødende vaskekælder, depotrum mv. I poreluften er der konstateret indhold af PCE på op til 450.000 μg/m³. I en enkelt jordprøve under gulv er der konstateret et PCE-indhold på ca. 500.000 mg/kg TS. Forureningsudbredelsen fremgår af vedlagte ref. /1/ og /2/.

I indeluften i kælderen i det tidligere renseri er der konstateret indhold af PCE på op til 270 μg/m³. I beboelserne på hhv. stueetagen og 1. sal er der konstateret indhold af PCE på op til hhv. 130 og 100 μg/m³.

Ref. /3/.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med de byggetekniske foranstaltninger er at sikre indeklimaet i eksisterende beboelser i stueetagen og 1. sal, efter afgravning af hotspot og etablering af nyt kældergulv.

Byggetekniske forhold:

Ejendommen er en større beboelsesejendom med et tidligere renseri i kælderetagen i den sydlige ende af bygningen.

Ejendommen er opført i perioden 1942-1945. Bygningen fremstår i god stand. Etageadskillelser består af træ og 6 cm lerindskud. Ref. /4/.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Der er udført orienterende og supplerende undersøgelser, inklusive en byggeteknisk gennemgang med bl.a. ppbRAE.

Ref. /2/ og /4/.

Beskrivelse af anlæg:

Indledningsvist er udført en bortgravning af tilgængelig jordforurening under kælder gulv i efteråret 2006.

I forbindelse med genindbygning af rent sand, er der udlagt et drænsystem bestående af Ø63mm PEH filterrør. Drænsystemet ventileres via Ø100 m spirorør. Spirorøret er udvendigt forbundet til et Ø100 mm galvaniseret rør (Lurdex), der er ført over ejendommens tag, ca. 12 m over terræn. På afkastet er monteret en 10” supavent (vinddreven ventilation).

Et lignende system til ventilering af indeluften i kælderen er udført herefter. Dette system drives af en særskilt vindhætte over ejendommens tag.

Endvidere er der monteret 2 stk. poreluftsonder under tidligere renseri til monitering af anlægget. Her er anvendt alm. Ø25 mm poreluftsonder fra Rotek.

Ref. /5/

Skitse af anlæg:

Ref. /5/.

Drift og monitering:

Driften overvåges ved manuelle målinger af luftstrømningen i afkastet samt ved differenstryk- målinger.

Der måles én gang årligt i en 6-årig periode på indeluften i kælderen samt i 2 poreluftsonder i perioden frem til og med 2012.

I 2007, 2008 og 2009 er der konstateret indhold af PCE i kælderluften på hhv. 3, 1 og 0,5 μg/m³.

Moniteringen af poreluften viser endnu ingen entydig tendens i PCE-niveauet (94-1.400 μg/m³).

Ref. /6/ og /7/.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Ved første monitering er indholdet af PCE i indeluften ikke over Miljøstyrelsens afdampningskriterium.

Økonomi:

Anlægsudgifter incl. projektering = DKK 350.000

Monitering er ikke fastlagt men anslås til DKK 12.000/år

Konklusion:

Formålet med at sikre indeklimaet er opfyldt efter ca. 4 måneders drift af den passive ventilation under gulv.

Moniteringen fortsætter til 2012 år eller til at der tillige kan konstateres et tydelig faldende (eller stabil) tendens i poreluftkoncentrationerne.

Referenceliste:

/1/ Supplerende Miljøundersøgelse. Lokalitet 731-0094, Herman Stillingsvej, 8900 Randers. DGE-0601162/2, 7/4 2006.

/2/ Gennemgang af mulige afværgeløsninger. Herman Stillingsvej, 8900 Randers. DGE-0601326/1, 23/5 2006.

/3/ Opstilling af luftrensere og kontrol af effekt. Herman Stillingsvej, 8900 Randers. DGE-0401383/1, 1/12 2004.

/4/ Supplerende forureningsundersøgelse, Herman Stillingsvej, 8900 Randers. DGE-0401244/2, 7/6 2004.

/5/ Tilsynsrapport, Oprensning af forurenet jord og sikring af indeklima, Herman Stillingsvej, 8900 Randers. DGE-0601424/1, 24/11 2006.

/6/ Moniteringsnotat, Herman Stillingsvej, 8900 Randers. DGE-0701146/2, 30/3 2007.

/7/ Moniteringsnotat 2, Vedr. Herman Stillingsvej, 8900 Randers. DGE-0801554/2, 16/4 2009.

Beskrivelse af forureningssituation:

Hertalund er et villakvarter fra omkring 1970. Ejendommene er beliggende ved/på en gammel opfyldt lergrav, der efter endt graveaktivitet er anvendt som losseplads til blandt andet formalet husholdningsaffald.

Selve lossepladsen ligger under et dæklag på 0,5-3 m tykkelse. Dæklaget er hovedsagligt forurenet med tungmetaller og kulbrinter.

Den øverste meter dæklag er fjernet omkring de eksisterende bygninger.

Ref. Vestsjællands Amt. Supplerende forureningsundersøgelse. Hertalund Slagelse. Hedeselskabet 1995.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med ventilationssystemerne under bygningerne er at hindre ophobning af lossepladsgas (metan). Afværgeforanstaltningerne er udført således, at kriteriet for metan for følsom arealanvendelse (bolig) kan overholdes i forhold til afdampningen fra jorden.

Ventilationssystemerne er udført som afskærende foranstaltninger på eksisterende byggeri.

Byggetekniske forhold:

Der er etableret passiv ventilation under 8 parcelhuse opført omkring 1970. Da bygningerne er placeret på en losseplads, formodes det, at fundamenterne til alle 8 bygninger er piloteret ned til 7-8 m under terræn.

Det er anført i afrapporteringen af afværgeforanstaltningerne, at der under de 8 bygninger er kapillarbrydende lag under bygningernes gulv. Der er ingen beskrivelse af gulvopbygning eller kapillarbrydende lag.

Der er ikke udlagt membran.

Ref. Vestsjællands Amt, Afrapportering af afværgeforanstaltninger. Hertalund Slagelse. Hedeselskabet november 1997.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Formålet med ventilationssystemerne under bygningerne er at hindre ophobning af lossepladsgas (metan) under bygningerne, således at kriteriet for metan for følsom arealanvendelse (bolig) kan overholdes i forhold til afdampningen fra jorden.

Der er ikke udført indledende test i forbindelse med dimensioneringen af ventilationssystemerne.

Beskrivelse af anlæg:

Under hver bygning er der i forbindelse med udskiftning af dæklaget boret igennem bygnings-fundament i niveau med det kapillarbrydende lag. Der er udført mellem 10 og 15 gennemboringer af fundamenterne på hver bygning.

Der er etableret to separate systemer under hver bygning, henholdsvis ”luftindtag” og ”udluftning”.

”Luftindtagene” er samlet i et fælles rør, som er afsluttet med en svanehals.

”Udluftningssystemet” er ligeledes samlet til et fælles rør, som er ført ud til en brønd i skel.

I brøndene er der monteret en gasdetektor og en lille kanalventilator. Kanalventilatoren er monteret for at skabe et svagt undertryk i udluftningssystemet, således at der er en lille men konstant luftstrøm omkring gasdetektoren.

Skitse af anlæg:

Anlægget har siden opstart være koblet til En SRO-hovedstation placeret hos bygherre.

Der har været indsat alarmgrænser for metankoncentrationer (lav alarm 5%, høj alarm 20 % af LEL) samt alarm for manglende driftssignal fra ventilatorer.

Drift og monitering:

Der udført to faste årlige tilsyn med anlægget. Der er udført enkelte flowmålinger på udluftnings- systemerne. Flowet har været indreguleret til ca. 10 m³/h.

Der er udført årlig service på gasdetektorene, herunder kalibrering.

Herudover har der været udført tilsyn ved alarmer.

Der er ikke udført målinger af indeklima.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Der har siden anlægget blev sat i drift ikke været målt koncentrationer på mere end 20 % af LEL i udluftningssystemerne. Ved alarmer på høje gaskoncentrationer har det altid vist sig at være fejl på gasdetektorene.

Det vurderes derfor, at afværgeforanstaltningerne har virket efter hensigten. Dog er der ingen viden om, hvilke gaskoncentrationer, der kunne være opstået uden ventilationssystemerne.

Økonomi:

Da afværgeforanstaltningerne er udført tilbage i 1997, er der ikke arkivmateriale hos Orbicon, som viser noget om anlægsomkostningerne, som før nævnt også omfattede afgravning af 0,5 til 1 m dæklag og retablering af haver, indkørsler etc.

De årlige driftsomkostninger til energi, telefon, og service af gasdetektore vurderes til at være ca. DKK15.000 til 20.000. Hertil kommer udskiftning af ventilatorer og gasdetektorer på ca. 5-10.000.

Udgifter til rådgiver (tilsyn, service, afrapportering) andrager årligt ca. DKK 25.000.

Konklusion:

Det vurderes derfor, at afværgeforanstaltningerne har virket efter hensigten. Dog er der ingen viden om, hvilke gaskoncentrationer, der kunne være opstået uden ventilationssystemerne.

Referenceliste:

Afværgeforanstaltningerne er beskrevet i Drifts- og moniteringsmanual, Hertalund, Hedeselskabet, december 1997.

Afrapportering Hertalund, Slagelse, Hedeselskabet, december 1997.

Detailprojekt, Hertalund, Slagelse, Hedeselskabet, februar 1997.

Statusnotat 1998, Hertalund, Slagelse, Hedeselskabet, januar 1999.

Statusnotat 1999, Hertalund, Slagelse, Hedeselskabet, marts 2000.

Statusnotat 2000, Hertalund, Slagelse, Hedeselskabet, februar 2001

Statusnotat 2001, Hertalund, Slagelse, Hedeselskabet, december 2001

Statusnotat 2002, Hertalund, Slagelse, Hedeselskabet, januar 2003

Statusnotat 2003, Hertalund, Slagelse, Hedeselskabet, januar 2005

Beskrivelse af forureningssituation:

Oliefyret og olietanken står i kælderen. Mellem tanken og fyret var kobberrøret nedstøbt i gulvet. Forureningen er opstået fordi kobberrøret var tæret.

Efter en forureningsundersøgelse og en delvis oprensning blev der efterladt restforurening under kælderen. Restforureningen er beliggende fra ca. 1,0 til ca. 2,5 meter under gulvniveauet i kælderen, under et areal på ca. 40-60 m². Der er ca. 50-75 tons forurenet jord i området. Antages gennemsnitskoncentrationen af fyringsolie i jorden at være ca. 2.000 mg/kg TS, svarer dette til en samlet mængde fyringsolie på ca. 120-180 liter.

Reference:
Topdanmark Forsikring A/S, 2005
Statusrapport
Holmevej, Farsø
7. februar 2005
Dansk Miljørådgivning A/S

Formål med etablering af anlæg:

Formålet var at reducere risikoen for at restforureningen skulle give en uacceptabel afdampning til indeklimaet.

Anlægget er permanent og virker som afskærende foranstaltning.

Byggetekniske forhold:

Ejendommen er opført i 1916. Der er fuld kælder under huset. Der er betongulv i hele kælderen. Kælderen fremtræder tør og huset var i en god vedligeholdelsesmæssig stand.

De nye betongulve er opbygget således:

Klinker, hvor der langs væggene er der lagt en olieresistent fuge.
40 mm slidlag, hvor der langs væggene er der lagt en olieresistent fuge.
120 mm fiberarmeret beton, hvor der langs væggene er der lagt en olieresistent fuge.
160 mm Sundolitt.
Ventilationsdræn udlagt i 300-400 mm grus.

Der er ikke etableret membran. Ref 2.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Formålet var at reducere risikoen for at restforureningen skulle give en uacceptabel afdampning til indeklimaet.

Der er efterladt restforurening med totalindhold af kulbrinter på op til 7.200 mg/kg TS og sum af BTEX’er på op til 17 mg/kg TS.

Beskrivelse af anlæg:

Ventilationssystemet er lavet med 113 mm drænrør, som ligger i et gruslag på 30-40 cm.

Monitering fortages udendørs, hvor udluftningen er ført ud af huset.

Skitse af anlæg:

Eneste målepunkt er ”udluftning” på sydsiden af huset.

Drift og monitering:

Første monitering blev foretaget to måneder efter at ventilationsdrænene blev etableret. Ved denne monitering var TVOC på 780 μg/m³ og sum af BTEX’er på 65 μg/m³. Efter yderligere tre måneder var TVOC på 130 μg/m³ og sum af BTEX’er på 3,9 μg/m³. Herefter blev moniteringen indstillet.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Poreluftkoncentrationer reduceret væsentlig jf. ovenstående.

Økonomi:

Anlægsudgifter: DKK 6.000, excl. moms.

Ingen driftsudgifter.

Monitering og afrapportering: DKK 20.000, excl. moms.

Konklusion:

Tilfredsstillende effekt. Koncentrationen faldt hurtigt til et niveau, hvor moniteringen kunne afsluttes.

Referenceliste:

/1/ Topdanmark Forsikring, 2004. Forureningsundersøgelse, Holmevej, Farsø, 6. maj 2004. Dansk Miljørådgivning A/S

/2/ Topdanmark Forsikring A/S, 2005. Statusrapport, Holmevej, Farsø, 7. februar 2005. Dansk Miljørådgivning A/S

Beskrivelse af forureningssituation:

Undersøgelser og gravearbejdet har vist, at forureningen fra den utætte overjordiske tank har spredt sig nord for bygningen i nogle vandførende sandlommer beliggende 1,0-1,5 m u.t. Tæt på den utætte tank har forureningen ligeledes spredt sig i det øvre muldlag. På grund af det opfyldte materiale nord for bygningen har forureningsspredningen været meget inhomogen.

Under bygningen har forureningen spredt sig i et vandførende lag ca. 1,5-2,5 m.u.t. Forureningen har i samme vandførende lag spredt sig vest for bygningen i et mindre område. /Ref. 1/

Den forurenede jord uden for bygningen er i januar/februar 2003 afgravet til 1,2-1,6 m.u.t. Afgravningen er delvist foretaget i opfyld fra et tidligere gadekær bestående af en blanding af jord og affald, herunder gamle dunke, dåser m.v. Der er uden for bygningen opgravet og bortskaffet i alt 539 tons forurenet jord. /Ref. 1/

På baggrund af indeklimavurderingerne blev der iværksat en udskiftning af forurenet jord under køkken og siden hen under stue. I køkkenet er der gravet til ca. 2,0-2,5 meter under gulv. Ved køkkenets bagvæg er der efterladt en restforurening op mod skorstensfundamentet samt en mindre restforurening i hjørnet mod den lille entre.

I stuen er der gravet til ca. 2,4-2,5 meter under gulv. Der er gravet til rene gravefronter og bund, dog er der omkring skorstensfundamentet efterladt en restforurening. I værelset er der afgravet til ca. 0,6 meter under gulv for etablering af en gulvopbygning bestående af et kapillarbrydende lag, isolering og betongulv. Der er ikke afgravet yderligere forurening i dette rum. Der er under bygningen opgravet og bortskaffet i alt 150 tons forurenet jord. /Ref. 1/

Formål med etablering af anlæg:

Afskærende foranstaltning i eksisterende byggeri.

Byggetekniske forhold:

Der er etableret kapillarbrydende lag af nøddesten samt dræn under gulv i dele af den eksisterende bygning.

Drænrørene er ført til svanehalse over terræn.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Der er udtaget 18 stk. poreluftprøver til afklaring af forureningens påvirkning af indeklimaet (PL1-PL18). Poreluftmålingerne er udtaget inden opbrydning af gulve og afgravning af forurening og har dannet baggrund for den videre beslutning om afgravning. Analyseresultaterne fremgår af nedenstående tabel.


Prøve (poreluft)	PL1	PL2	PL3	PL4	PL5	PL6	PL7	PL8	PL9	PL10
Udtagningsdato/ Rum	5/2-03 Under bad	5/2-03 Under køkken	28/2-03 Under køkken	28/2-03 Under køkken	28/2-03 i køkken- skab	28/2-03 i køkken- skab	13/3-03 Under stue	13/3-03 Under stue	13/3-03 Under stue	13/3-03 Under bad
Prøvevolumen (liter)	110	100	20	20	125	124	20	20	20	50
Kulrørsanalyse (GC-MS)
Benzen	0,005	0,003	0,055	0,0026	0,002	0,0014	0,039	0,075	0,0016	0,0007
Toluen	0,7	0,3	0,46	0,0038	0,06	0,040	0,34	0,13	0,17	0,74
Ethylbenzen	0,07	0,05	0,035	0,05	0,007	0,015	0,65	0,024	0,004	0,003
Xylener	0,4	0,3	1,2	0,15	0,030	0,065	3,35	1,15	0,17	0,014
Napthalen	0,1	0,06	0,16	0,0055	0,002	0,079	<0,05	<0,05	<0,05	0,002
C9-C10 aromater	2,1	1,8	8,6	1,5	0,082	0,29	11	6,1	2,1	0,06
Total kulbrinter (GC-FID)	72	61	1000	305	17	17	1150	950	335	15


Prøve (poreluft)	PL11	PL12	PL13	PL14	PL15	PL16	PL17	PL18	Luftkvali-tetskriterie for af-dampning til ovenstå-ende luft	Accept-niveau for Afdamp-ning under betongulv til indeluft*
Udtagningsdato/ Rum	13/3-03 Under bad	9/4-03 Under entre	9/4-03 Under værelse	9/4-03 Under værelse	9/4-03 Under værelse	9/4-03 Under lille entre	9/4-03 Under entre	9/4-03 Under entre
Prøvevolumen (liter)	20	50	100	100	121	100	100	100
Kulrørsanalyse (GC-MS)
Benzen	<0,01	0,016	0,0037	0,00075	0,0005	0,0006	0,0004	0,0004	0,000125	0,0125
Toluen	0,1	0,038	0,014	0,87	0,19	1,55	0,34	0,79	0,4	40
Ethylbenzen	0,065	0,018	0,0025	0,0019	0,001	0,0036	0,002	0,0018
Xylener	0,55	0,42	0,045	0,0061	0,076	0,018	0,014	0,0075	0,1	10
Napthalen	0,017	0,006	<0,05	<0,05	0,003	0,0029	0,0009	0,001	0,04	4
C9-C10 aromater	5,1	1,56	0,037	0,0091	0,45	0,12	0,047	0,028	0,03	3
Total kulbrinter (GC-FID)	900	160	61	7,85	45	5,14	1,24	1,33	0,1	10

Analyseresultater for olieforbindelser i poreluft ved GC-MS og GC-FID. Analyseresultater er angivet i µg/l.(eller mg/m³) i.p.= ikke påvist. *Acceptniveau for afdampning til indeluft er 100 gange Miljøstyrelsens vejledende luftkvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft (værdier der overskrider dette acceptniveau er markeret med fed skrift). For PL5 og PL6 (udtaget i køkkenskab) er værdier, der overskrider luftkvalitetskriteriet, markeret med fed skrift.

Der er ikke gennemført ventilationstest, tracertest eller lignende inden etablering af anlæg.

JAGG-beregninger har vist, at poreluftforureningen kan give anledning til koncentrationer i indeklimaet, der overskrider luftkvalitetskriteriet. /Ref. 1/

Beskrivelse af anlæg:

Efter tilfyldning er gulvkonstruktionerne i køkken, stue og værelse opbygget af et ca. 20 cm kapillarbrydende drænlag bestående af nøddesten. I det kapillarbrydende lag er der udlagt slidsede ø63 PE-drænrør ca. 2-2,5 meter ind under bygningens gulve, målt fra ydervæggene. Der er udlagt 3 drænrør under stuen, 3 drænrør under køkkenet, 3 dræn under værelset samt 2 drænrør under badeværelset. Alle med en indbyrdes afstand på ca. 1 meter. Drænrørene er ført gennem en tæt gennemføring i fundamentet, hvor de via et uslidset ø63 PE-rør føres til en udluftningssvanehals med luftudtag til det fri. Der er etableret en udluftningssvanehals for hver 3 drænrør.

Under baderummet er der i krybekælderen ligeledes etableret 2 stk. udluftningssvanehalse. Da der ikke er afgravet i dette rum, er der ikke ført Ø63 PE- drænrør ind under gulvet. Udluftningssvanehalsene har dog kontakt til stabilgruslaget i krybekælderen.

Over det kapillarbrydende drænlag er der i køkken, stue og værelse udlagt 30 cm isolerende polyesterenplader.

Herover er der pladsstøbt et 10 cm armeret betongulv. Det indlagte armeringsnet har dimensionen 100x100x4 mm.

Afslutningsvis er der udlagt nye trægulve i køkken, stue og værelse.

/Ref. 1/

Drift og monitering:

Der er udført 2 moniteringsrunder på luften i svanehalsene efter etableringen af anlægget.

Monitering januar og november 2004

Tabellen viser kulbrinteindholdet i luftprøverne udtaget fra udluftningsdrænene under bygningen.


Prøve (luft) Udtagningsdato	Luft 1 (20/1-04)	Luft 1 (29/11-04)	Luft 2 (20/1-04)	Luft 2 (29/11-04)	Luft 3 (20/1-04)	Luft 3 (29/11-04)	Luftkvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft	Acceptniveau for Afdampning under betongulv til indeluft*
Rum	Under stue/ køkken	Under stue/ køkken	Under køkken/ bad	Under køkken/ bad	Under værelse	Under værelse
Prøvevolumen (liter)	100	100	103	75	100	100
Kulrørsanalyse (GC-MS)
Benzen	0,00026	0,0005	0,0005	0,0012	0,00017	0,0013	0,000125	0,0125
Toluen	0,0016	0,0019	0,023	0,018	0,5	0,17	0,4	40
Ethylbenzen	<00001	0,00015	0,004	0,0030	0,0012	0,00072
Xylener	0,00041	0,0006	0,023	0,015	0,0055	0,0027	0,1	10
Napthalen	<0,0005	<0,00050	<0,0005	0,0015	<0,0005	0,0025	0,04	4
C9-C10 aromater	0,0015	0,00052	0,019	0,015	0,009	0,025	0,03	3
Total kulbrinter (GC-FID)	<0,05	<0,050	0,055	0,067	4,4	0,88	0,1	10

Analyseresultater for olieforbindelser i luftprøver ved GC-MS. Analyseresultater er angivet i µg/l.(eller mg/m³). *Acceptniveau for afdampning til indeluft er 100 gange Miljøstyrelsens vejledende luftkvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft. (værdier der overskrider dette acceptniveau er markeret med fed skrift).

Der er i de analyserede luftprøver udtaget fra udluftningsdrænene den 20. januar og den 29. november 2004 ikke påvist indhold af kulbrinter, der overstiger acceptkriteriet for afdampning til indeklima (100 x luftkvalitetskriteriet). Acceptkriteriet er anvendt, da der i alle rum er nye betongulve med en tykkelse på minimum 10 cm.

/Ref. 2 og 3/

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Der måles ikke oliekomponenter i luften i det kapillarbrydende lag, der vurderes at kunne give anledning til indeklimaproblemer. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvorvidt dette skyldes den passive ventilation eller bortgravningen af jorden, da der ikke er udført poreluftmålinger umiddelbart efter bortgravning af jorden under bygningen.

Økonomi:

Anlægsomkostninger – entreprenør inkl. bortgravning af forurenet jord under og undenfor bygningen: DKK 1.500.000, excl. moms

Konklusion:

Det er vanskeligt at vurdere anlægget for passiv ventilation, da der både er udført bortgravning af forurenet jord under bygningen og etableret passive ventilationsdræn på samme tid.

Referenceliste:

/1/ Oliebranchens Miljøpulje. Højerup Bygade, St. Heddinge. Villaolietank – udførte foranstaltninger. NIRAS. Juli 2003. Incl. bilagsrapporter.

/2/ Oliebranchens Miljøpulje. OM sags. nr. 4660-80-449 Højerup Bygade, St. Heddinge. Monitering nr. 1 - indeklima og drænvand. NIRAS. Februar 2004.

/3/ Oliebranchens Miljøpulje. OM sags. nr. 4660-80-449 Højerup Bygade, St. Heddinge. Monitering nr. 2 - indeklima og drænvand. NIRAS. Januar 2005.

Beskrivelse af forureningssituation:

Poreluft- og indeklimaforurening fra gasolieforurening i jorden i forbindelse med spild fra en fyringsolietank. Udbredelse i poreluften i det meste af boligen.

Formål med etablering af anlæg:

Sikring af indeklimaet i beboelsen.

Byggetekniske forhold:

Stuehus i rødt murværk i 2 etager. Bygget i 1964 på tidligere møddingplads som en del af en tidligere landbrugsejendom. Ejendommen har et bebygget areal på 180 m². Bygningen er opført med stuegulv ca. 0,5 m over terræn. Under gulvet er der fyldt op med brokker og sand. På murbrokkerne er der støbt et 10 cm lag af cementblandet sand/grus. Laget har ikke karakter af beton og indeholder ikke armering. Herpå er der lagt et lag plastfolie inden der er lagt et klaplag af cementmørtel (ca. 2,5 cm). Trælægte langs kanter i stuen.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Kildestyrke: Der er inden afværgeforanstaltninger målt benzen i indeklimaet på 1,1 µg/m³ og TVOC på 130 µg/m³. Under gulvet er der påvist indhold af benzen og TVOC på hhv. 2,8 µg/m³ og 100.000 µg/m³.

Beskrivelse af anlæg:

Anlægget er udformet med to ventilationsdræn placeret i hele bygnings længde på hver side af den bærende hovedskillevæg. Langs ydermuren er der i hver side placeret luftindtag.

Ventilationsdræn og luftindtag under gulv udføres som ø80 mm PVC dræn, 1,5 mm slidser. Blinddør, som benyttes til ventilationsrør og luftindtagsrør, udføres som ø75 PE.

Skitse af anlæg:

Se tegning for nærmere beskrivelse.

Drift og monitering:

Flowmålinger i afkastrør: 0,2-2,9 m/s

Vindhastighed: 7-25 m/s


Målepunkt	C₉aromater [µg/m³]	C₁₀aromater [µg/m³]	TVOC [µg/m³]	Benzen [µg/m³]	Toluen [µg/m³]	Ethyl-benzen [µg/m³]	Xylener¹⁾ [µg/m³]
V1 (B)	27	28	3.100	11	1,9	91	430
V1 (C)	7,8	13	2.000	0,57	53	12	46
V2 (B)	7,1	9,7	2.000	1,0	1,1	67	315
V2 (C)	1,2	1,1	420	0,47	0,61	7,8	26
Afdampnigskriterium²⁾			100	0,13	400		100

" - " Under Detektionsgrænse.
"i.p." Ikke påvist.
"1)" Sum af o-, m- og p-xylen.
"2)" Vejledning fra Miljøstyrelsen, Nr. 6 1998, ”Oprydning på forurenede lokaliteter”.
Afkastluft


Målepunkt Før afværge/efter afværge/ målerunde		C₉ aromater [µg/m³]	C₁₀ aromater [µg/m³]	TVOC [µg/m³]	Benzen [µg/m³]	Toluen [µg/m³]	Ethyl-benzen [µg/m³]	Xylener¹⁾ [µg/m³]
IKG1 (før)	Køkken	i.m.	i.m.	50	1,2	5,6	1,1	4,1
IK1 (efter/A)		i.m.	i.m.	i.m.	0,63	i.m.	i.m.	i.m.
IK1(efter/B)		7,1	9,7	2.000	<0,20	2,5	23	113
IK1 (efter/C)		<0,50	<0,50	<80	0,20	<0,20	<0,20	<0,40
IKG2 (før)	Stue	i.m.	i.m.	28	1,1	2,5	0,69	2,77
IK2 (efter/A)		i.m.	i.m.	i.m.	0,71	i.m.	i.m.	i.m.
IK2 (efter/B)		8,7	4,8	1.400	0,83	5,4	23	127
IK2 (efter/C)		2,4	0,76	740	0,52	15	5,6	32,9
UL (før)	Have	i.m.	i.m.	<9,7	0,38	<0,49	<0,49	<0,51
UL1 (efter/A)		i.m.	i.m.	i.m.	0,50	i.m.	i.m.	i.m.
UL1 (efter/B)		<0,40	<0,40	<60	<0,20	0,30	<0,20	0,26
UL2 (efter/C)		<0,50	<0,50	<80	0,58	0,55	<0,20	<0,51
Afdampnigskriterieum²⁾				100	0,13	400		100

" - " Under Detektionsgrænse.
"i.p." Ikke påvist.
"1)" Sum af o-, m- og p-xylen.
"2)" Vejledning fra Miljøstyrelsen, Nr. 6 1998, ”Oprydning på forurenede lokaliteter”.
Indeklimamålinger


Målepunkt Før afværge/ efter afværge/ målerunde		C₉aromater [µg/m³]	C₁₀aromater [µg/m³]	TVOC [µg/m³]	Benzen [µg/m³]	Toluen [µg/m³]	Ethyl-benzen [µg/m³]	Xylener¹⁾ [µg/m³]
PL2 (før)	Stue	-	-	i.p	-	-	-	-
MP1 (efter/B)		2,9	<0,40	680	0,62	2,7	12	45
MP1 (efter/C)		<0,50	<0,50	200	0,53	0,74	2,8	5,4
MPL3 (før)	Gang	i.m.	i.m.	<0,11	0,1	i.m.	i.m.	i.m.
MP2 (efter/B)		1,8	<0,40	1.700	1,8	1,3	74	440
MP2 (efter/C)		<0,50	<0,50	330	0,52	0,73	3,7	17,9
PL1 (før)	Stue		-	i.p.	0,29	-	0,21	0,44
MP3 (efter/B)		1,4	<0,40	270	0,22	1,3	7,1	30,2
MP3 (efter/C)		i.m.³⁾	i.m.³⁾	i.m.³⁾	i.m.³⁾	i.m.³⁾	i.m.³⁾	i.m.³⁾
PL6 (før)	Køkken	-	12	230	<0,20	<0,10	<0,20	0,20
MP4 (efter/B)		0,50	<0,40	1.200	1,2	<0,98	22	91
MP4 (efter/C)		<0,50	<0,50	400	0,33	0,44	3,3	9,4
PL10 (før)	Fyrrum/ værelse	<95	<95	i.p.	1,3	<0,95	<0,19	<0,19
MP5 (efter/B)		1,6	0,55	380	0,17	1,4	7,2	29,2
MP5 (efter/C)		0,48	<0,50	130	0,41	1,6	1,3	2,78
Vejledende grænseværdi²⁾				10.000	13	40.000		10.000

" - " Under Detektionsgrænse.
"i.p." Ikke påvist.
”i.m.” Ikke målt.
"1)" Sum af o-, m- og p-xylen.
"2)" Grænseværdi for indhold under 100 mm betongulv (reduktionsfaktor 100)
”3)” Måleresultatet mangler pga. strømsvigt i måleboks
Målinger i det kapillarbrydende lag

Målerunder 2 og 6 måneder efter etablering.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

På baggrund af de gennemførte driftsmoniteringer er der nedenfor foretaget en sammenfattende vurdering.

Der er i målepunkterne under gulvet (målerunde B, målerunde med svagt flow) påvist indhold af TVOC og benzen, der ligger på niveau eller lidt højere end de tidligere målinger før udførelsen af afværgeforanstaltningerne, hvilket sandsynligvis delvist kan forklares ved, at der i forbindelse med anlægsarbejdet er sket en mobilisering af TVOC og benzen fra jordforureningen til poreluften.

Målinger i det kapillarbrydende lag er gennemført dels i en periode med svag vind (relativt lavt luftskifte i det kapillarbrydende lag) og dels i en periode med moderat blæst (moderat luftskifte). Effekten pga. bortventilering/fortynding/undertryk er derved undersøgt under varierende forhold.

Under gangen er der tidligere påvist et indhold af TVOC på 100.000 ug/m³ – hvilket er højere end de senest påviste indhold. Det nuværende ensartede kapillarbrydende lag kan bevirke, at ”lokale højere forureningskoncentrationer” nu lettere får mulighed for at sprede sig over et større ensartet område. De højere forureningsindhold i visse punkter kan derfor evt. skyldes dette fænomen. Endvidere skal det bemærkes, at der erfaringsmæssigt kan være meget store koncentrationsforskelle ved måling i forskellige målepunkter /ref. 5/ - selv over korte afstande. Det kan derfor være vanskeligt at sammenligne tidligere resultater med resultaterne fra de efterfølgende driftsmoniteringer, da målepunkterne ikke er ”ens placeret” i henholdsvis det gamle og det nye gulv.

De to drifts- og moniteringsrunder peger med en enkelt afvigelse (benzen, MP5) tydeligt i retning af jo højere luftskifte – jo lavere forureningskoncentration i poreluften under gulvet.

Indeklima

I indeklimaet er der efter etablering af afværgeforanstaltningerne sket en reduktion i indholdet af benzen, svarende til en reduktion på mellem 53 og 83 %. I stuen er der i indeklimaet (IK2, målerunde B) påvist et mindre koncentrationsfald. Sammenholdes indholdet i stuen med de påviste indhold under gulvet, ses der under gulvet dog et væsentligt lavere indhold end i indeklimaet. Dette kunne tyde på, at den påviste påvirkning i stuen ikke stammer fra den underliggende forurening, men evt. fra fyrrummet, hvor der er et idriftværende oliefyr.

I indeklimaet er der samtidig påvist indhold af TVOC, der overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium for følsom arealanvendelse. Indholdet af TVOC stammer dog hovedsageligt fra terpener og glycoler, der kan relateres til bl.a. de nye trægulve, maling mv. i forbindelse med renovering af huset. Indholdet af TVOC er endvidere højere i indeklimaet end under gulvet. Ved seneste målerunde (C) er indholdet påvist at være faldende i forhold til målerunde B.

Udeluft

Der er i alle udeluftmålinger påvist indhold af benzen, der overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium for følsom arealanvendelse. Det påviste indhold i udeluften vurderes at stamme fra almindelig baggrundspåvirkning (benzinmotordrift, forbrændingsgas mv.) uden påvirkning fra jordforureningen. Da der naturligt vil ske en stor lufttilførsel til boligen udefra, må det forventes, at noget af det indhold af benzen, der er påvist i indeklimaet, netop stammer fra udeluften.

Hulmur

I hulmurene påvises forureningsindholdet af benzen i målerunde B at være reduceret med op til 65 % i forhold til før etablering af en passiv ventilation. Ved seneste målerunde C blev modsat påvist stigende indhold (over ”før-niveauet”). Det ses dog ved sammenligning af benzenmålingerne med udeluften, at disse forureningskoncentrationer i hver målerunde stort set ligger på samme niveau, hvormed benzenmålingerne i hulmuren ikke kan forventes lavere end i udeluften.

I hulmuren påvises i perioder indhold af TVOC, der er højere end ”før-niveauet”, hvilket vurderes at skyldes, at vinduerne nær målepunkterne er udskiftet og tætnet med ekspanderende skum, der kan indeholde flygtige stoffer. Samlet set vurderes potentialet for spredning af forurening via hulmuren dog at være reduceret.

Økonomi:

DKK 600.000, excl. moms, 2006

Konklusion:

Ja, det virkede efter hensigten.

Referenceliste:

Moniteringsrapport: NIRAS. Januar 2007. Kolsnaplundvej

Beskrivelse af forureningssituation:

Der er tale om en gammel bylosseplads. Lossepladsen er udbredt over stort set hele grunden.

I 2000 /1/ er der udført en poreluftundersøgelse på grunden (10 målepunkter, hvor der er målt for indhold af metan (CH₄), kuldioxid (CO₂) og ilt (O₂), BTEX’er, chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter (vinylchlorid, 1,1-dichlorethylen, 1,2-trans dichlorethylen, 1,2-cis dichlorethylen, trichlorethylen (PCE), 1,1,1-trichlorethan og tetrachlorethylen (PCE)). Målingerne er foretaget med en felt GC.

Der er konstateret forhøjede indhold af CO₂ (1-9 vol%) og CH₄ (1-11 vol%) i flertallet af målepunkterne.

I et af målepunkterne er der påvist 0,12 mg/m³ PCE. Dette punkt ligger under den nuværende parkeringsplads.

Derudover er der ikke påvist indhold af de undersøgte komponenter over detektionsgrænsen.

I 2003 /2/ er der udført en forureningsundersøgelse på grunden. Der er ved denne undersøgelse konstateret indhold af slagger i den øverste 1-1,5 m fyldjord. Der er primært konstateret forurening med tungere kulbrinter, men også med PAH’er og bly. Der er dog også konstateret forurening med gasolie.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med anlægget er at sikre indeklimaet i nybygget dagligvarebutik.

Der er tale om en permanent foranstaltning.

Byggetekniske forhold:

Bygningen er bygget i 2005 (ca. 1.400 m²). Den er etableret på pæle og er med selvbærende gulvkonstruktion.

Drænene er ø63 PEH-drænrør med filtersok.

Drænene er udlagt i 0,5 m kapillarbrydende lag (ral) og bundet op i armeringsnettet. Over markeringsnettet er udlagt polystyrenplader.

Gulvet er 200 mm beton.

Der er ikke etableret membran.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Der er ikke foretaget forudgående tests.

En drænstreng vurderes at kunne fjerne op til 240 m³/h ved høje vindhastigheder og ved lave vindhastigheder ca. 6 m³/h. Med 11 drænstrenge svarer dette til, at der sker en luftudskiftning i det kapillarbrydende lag på omkring 2 gange pr. dag ved lave vindhastigheder og op til 70 gange pr. dag ved høje vindhastigheder. Gennemsnitlig luftudskiftning i det kapillarbrydende lag vurderes at være af størrelsesordenen 10-20 gange pr. dag.

Beskrivelse af anlæg:

Der er etableret 11 ventilationsdræn under bygningen, i alt ca. 300 m Ø63 mm PEH-drænrør. Drænstrængene er placeret midt i et 0,5 m kapillarbrydende lag under gulvkonstruktionen, i alt ca. 900 m³. Se vedlagte tegning 52 (3.305B).

Ventilationsdrænene er tilsluttet 6 vindrotorer af typen SupaVent 10” på tag. Drænene, undtagen dræn 3, samles parvis under terræn og føres via T-stykke over i et Ø50 mm PE-rør. Ø50 mm PE-rørene er ført til tag og tilsluttet vindrotor. Dræn 3 føres separat til taget af bygningen og tilsluttes vindrotor. Vindrotorerne er etableret 0,5 m over tagrende.

Tæt over terræn (ca. 0,2 m) monteres på de enkelte rør, der skal føres til vindrotor, en kobling til luftudtag for mulig udtagning af luftprøver, en stopkuglehane mellem luftudtag og afkast (vindrotor) samt en Storz fastkobling med 2” gevind og Storz slutdæksel mellem luftudtag og stopkuglehane. Princippet herfor er vist på nedenstående foto, der dog kun er et principfoto, idet materialer, placering mv. er anderledes i det aktuelle projekt. Alle 3 enheder placeres så tæt som muligt.

Drift og monitering:

Der er udført kontrol med anlægget 2 år efter ibrugtagningen (jan 2007)

Der moniteres i de dertil etablerede koblinger til luftudtag

Der er målt CH₄, CO₂ og O₂ med gasmåler og udtaget luft på kulrør til analyse for indhold af kulbrinter, BTEX’er og chlorerede opløsningsmidler /3/.
Resultaterne er som følger:
CH₄ 0-0,2 vol%
CO₂ 0-0,4 vol%
Totalkulbrinter 48-150 µg/m³
Benzen 0,23-0,51 µg/m³
PCE under detektionsgrænsen
TCE < 0,092-0,18 µg/m³

Der er ikke målt tryk og luftflow i anlægget, og der findes ingen vinddata.

Det blev vurderet, at det ikke var nødvendigt at udføre indeklimamålinger.

Der skal foretages endnu en kontrolmåling i jan. 2010.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Det umiddelbare formål med ventilationsanlægget er at sikre, at der ikke ophober sig metan under bygningen.

Da kontrolmålinger viser et lavt indhold af metan i den luft, der trækkes ud under bygningen, vurderes anlægget at virke efter hensigten.

Der er ikke opstillet kriterier for indeluften.

Konklusion:

Anlægget virker, og det har ikke været nødvendigt at opgradere til et aktivt anlæg.

Referenceliste:

/1/ Hedeselskabet Miljø og Energi as, Langebro, Aabenraa, geoteknisk og miljøteknisk undersøgelse, juni 2000.

/2/ Carl Bro as, Langebro, Aabenraa, Kombineret Miljø- og geoteknikundersøgelse, maj 2003.

/3/ Carl Bro, Langebro, Aabenraa, Afrapportering af poreluftundersøgelse, jan. 2007.

Beskrivelse af forureningssituation:

Projektet omfattede opførelse af nye boliger.

Lokaliteten har tidligere været anvendt til produktion af træbeskyttelsesprodukter (Goriværk). En del af lokaliteten har endvidere været anvendt til garageanlæg for DSB.

I 2007 blev der udført en miljøteknisk undersøgelse.

I forbindelse med undersøgelsen er der udført tre kombinerede miljø- og geotekniske boringer samt to miljøtekniske boringer.

Ved undersøgelsen er der konstateret jordforurening med diverse olieprodukter, herunder kulbrinter karakteriseret som petroleum, benzin og diesel-/fyringsolie.

I jordprøver er der konstateret indhold af totalkulbrinter på op til 2.200 mg/kg TS.

I grundvandsprøver blev der konstateret indhold af totalkulbrinter på op til 1.300 µg/l og mindre indhold af BTEX’er, herunder benzen og xylener på op til hhv. 2,8 og 9,1 µg/l.

Pga. højtstående grundvand kunne der ikke udtages poreluftprøver på lokaliteten. I stedet blev der udført en risikovurdering for indeklimaet på baggrund af målte koncentrationer i jord og vand.

Risikovurderingen viste, at afdampningen af benzen og kulbrinter kunne give anledning til en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i boligerne.
/1/ Grontmij | Carl Bro, Levisonsvej, Kolding, Forureningsundersøgelse, november 2007.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med anlægget er at sikre indeklimaet i nybygget boligbyggeri.

Der er tale om en permanent foranstaltning.

Byggetekniske forhold:

Bygningen er opført i 2008 (ca. 800 m²). Bygningen er pælefunderet.

Drænene er ø50 PVC-drænrør.

Drænene er udlagt i 0,3-0,4 m kapillarbrydende lag (ral).

Gulvet er 120 mm jernbeton.

Der er ikke etableret membran.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Der er ikke foretaget forudgående tests.

Beskrivelse af anlæg:

Der er etableret 5 separate drænsystemer under bygningerne, i alt ca. 200 m Ø50 mm PVC-drænrør.

Drænstrængene er placeret midt i et 0,15 m singles-lag under gulvkonstruktion og isoleringsplader (Sundolit).

Hvert drænsystem består af 2 strenge, som er samlet under gulvet og ført til taget af bygningen via et Ø50mm PVC-blindrør

Ventilationsdrænene er tilsluttet 5 vindrotorer over tag.

Mellem drænsystemet under gulvet og vindrotoren på taget er der monteret en stopkuglehane, et luftudtag samt en Storz fastkobling med 2” gevind og Storz slutdæksel.

Systemet er udført således, at det kan ændres til aktiv ventilation ved tilkobling på de monterede Storz koblinger.

Drift og monitering:

Der er udført fem faste prøvetagningsstudser gennem gulvet til udtagning af luftprøver fra det kapillarbrydende lag.

Der er udtaget luftprøver før og efter idriftsætning af ventilationsanlægget.

Næste moniteringsrunder planlægges udført i juni 2009 og december 2009.

Der er udtaget luft på kulrør til analyse for indhold af kulbrinter og BTEX’er.

Resultaterne er som følger:

Før idriftsætning af anlæg:
Totalkulbrinter: 200-37.000 µg/m³
Benzen: >0,1-4,8 µg/m³

Efter idriftsætning af anlæg:
Totalkulbrinter: 200-5.200 µg/m³
Benzen: >0,1-4,8 µg/m³

Der er ikke målt tryk og luftflow i anlægget, og der findes ingen vinddata.

Det blev vurderet, at det ikke var nødvendigt at udføre indeklimamålinger.

/2/ Grontmij | Carl Bro, Levisonsvej, Kolding, Miljøtilsyn og monitering, okt. 2008

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Formålet med ventilationsanlægget er at sikre indeklimaet i boligerne.

Der er i §8-tilladelsen stillet krav om monitering indtil 3 på hinanden følgende målinger viser, at koncentrationerne i poreluften under gulv ikke overstiger 100 x afdampningskriterierne.

Den første kontrolmåling viser, at dette krav overholdes.

Konklusion:

Anlægget virker, og det har ikke været nødvendigt at opgradere til et aktivt anlæg.

Referenceliste:

/1/ Grontmij | Carl Bro, Levisonsvej, Kolding, Forureningsundersøgelse, november 2007.

/2/ Grontmij | Carl Bro, Levisonsvej, Kolding, Miljøtilsyn og monitering, okt. 2008.

Beskrivelse af forureningssituation:

Fra 1969 og frem til 1993 har der været renseri på grunden. Ejendommen anvendes i dag til bolig.

Øvre grundvand

Der er konstateret en udbredt forurening med chlorerede opløsningsmidler i det terrænnære grundvand, som udgår fra kildeområdet ved den tidligere rensemaskine. Området, hvor der kan påvises koncentrationer på >100 μg/l, vurderes at udgøre ca. 250 m², hvoraf hotspot-området (>1000 μg/l) udgør ca. 25 m² sydøst for den tidligere rensemaskine, med en mindre del beliggende under huset. Vurderede udbredelser af grundvandsforureningen fremgår af bilag 9 /1/ sammen med GEOs skøn af udbredelsen af poreluftsforureningen. Ved en tidligere olietank nordvest for huset er der konstateret en kraftig olieforurening i det terrænnære grundvand ved den tidligere udførte boring B3.

Poreluft

Der er konstateret en udbredt poreluftsforurening med chlorerede opløsningsmidler, som udgår fra kildeområdet ved den tidligere rensemaskine. Området, hvor der kan påvises indhold i poreluften på mere end 10 mg PCE/m³, svarende til hotspot-området, vurderes at udgøre ca. 25 m², hvoraf kun en lille del er beliggende under huset. Omkring hotspot-området er der konstateret et område med kraftig poreluftsforurening i et niveau på mellem 1 og 10 mg/ m³. Udbredelsen af dette areal vurderes til ca. 75 m², primært under beboelsen på Lundtoftevej 17. Herudover må der til en vis grad forventes poreluftsforurening i samme område som den udbredte forurening i det sekundære grundvand.

Jord

I boring B1 ved den tidligere rensemaskine er der konstateret kraftig jordforurening med PCE til 4,0 á 5,0 m u.t. I boring/rammesondering 102 placeret tæt på skel mod Lundtoftevej 15 er der konstateret kraftig jordforurening med PCE fra 2,5 m u.t. og til afslutning af sondering 4,0 m u.t. Den kraftige forurening er ikke genfundet i boringerne 105 og 106 under beboelsen på Lundtoftevej 17. 105 står meget tæt på B1, som er forurenet fra terræn, og det vurderes derfor, at den terrænnære forurening er afgrænset til området udenfor beboelsen. Det kan dog ikke afvises, at der under den aktuelle boredybde for 105/106 kan konstateres højere indhold i tørve- og gytjeaflejringerne. Hotspot-området for jordforureningen vurderes at være afgrænset mod syd af sondering 107, hvor den kraftige forurening ikke er genfundet i prøverne udtaget mellem 2,5 og 4,0 m u.t. Det vurderes, at hotspot-området for jordforureningen følger udbredelsen af den kraftige poreluftsforurening (>10.000 μg/m³). Derudover må der forventes jordforurening omkring kloakken, der løber mellem skel mod Lundtoftvej 15 og boligen på Lundtoftevej 17. Ved en tidligere olietank nordvest for huset er der konstateret en kraftig olieforurening i jorden ved den tidligere udførte boring B3 /1/.

Indeklima

I indeklimaet er der ved målinger i 1999 og 2006 konstateret forurening med chlorerede opløsningsmidler, der overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft. I indeklimamålingerne 101-103 er der ved undersøgelsen i 2006 /2/ konstateret et indhold af vinylchlorid på mellem 0,22 og 0,44 μg/m³, hvilket overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft med mellem en faktor 6 og 11. I indeklimamåling 103 er der målt et indhold af PCE på 17 μg/m³, hvilket overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft med ca. en faktor 3. Indeklimamåling 103 er udtaget over det område, hvor der forventes kraftigst forurening i jord og terrænnært grundvand. Der er ikke påvist indhold af PCE i de øvrige indeklimamålinger, der overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft. Ved indeklimaundersøgelsen i 1999 er der i alle 3 indeklimamålinger påvist indhold af PCE, der overskrider Miljøstyrelsens nuværende kvalitetskriterie for afdampning til ovenstående luft med op til en faktor 10 /1/.

I 2008 gennemføres afværgeforanstaltninger omfattende:

Fjernelse af forurenet jord til mellem 4,5 og 7,0 m u.t. i hot spot området. Jorden er fjernet med storformatboringer (permafortrængningsboringer) og ved bortgravning.
Etablering af passiv ventilation under dele af boligen på Lundtoftevej 17. Ventilationsudtag er tilsluttet ventilationshætte.

Formål med etablering af anlæg:

At reducere kildestyrken i hotspot-området således, at forureningsfanen i det terrænnære grundvand reduceres og afdampningen til indeklimaet på Lundtoftevej 17 nedbringes.

Byggetekniske forhold:

Bygningen på Lundtoftevej 17 er funderet på betonfyldte brøndringe med et armeret betondække.

På baggrund af gennemboringerne af gulv i forbindelse med undersøgelserne kunne det konstateres, at huset står på en armeret betonplade, som i husets østlige del er mellem 25 og 35 cm tyk. Under den armerede betonplade er der et hulrum på ca. 25 cm, som sikkert skyldes sætninger på grund af bløde aflejringer.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Resultater af kemiske analyser af poreluftsprøver. Resultater fra indeklimamålinger fra tidligere undersøgelse (udtaget samme sted) er også medtaget. Enhed for resultater er μg/m³. **Fed** skrift markerer overskridelse af Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft.
Prøvenr.	101 2006/2007	Spisestue 1999	P105 2006	102 2006/ 2007	Stue Gl. renseri 1999	103 2006/ 2007	Toilet 1999	104 2006	Udeluft 1999	Kvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft /6/
Rørtype	ATD	ATD	Kulrør	ATD	ATD	ATD	ATD	ATD	ATD
Luftmængde (l)	Passiv/ 12	Passiv	47	Passiv/ 13	Passiv	Passiv/ 15	Passiv	Passiv	Passiv
Chloroform	<0,09	i.a.	4,5	<0,09	i.a.	<0,09	i.a.	<0,09	i.a.	20
1,1,1-Trichlorethan	<0,1	i.a.	<0,21	<0,1	i.a.	<0,1	i.a.	<0,1	i.a.	500
Tetrachlormethan	<0,09	i.a.	<0,21	<0,09	i.a.	<0,09	i.a.	<0,09	i.a.	5
Trichlorethylen (TCE)	<0,09	0,28	310	<0,09	0,20	<0,09	0,33	<0,09	<0,1	1
Tetrachlorethylen (PCE)	0,49	47	15.000	1,0	45	17	63	<0,09	<0,1	6
Vinylchlorid	0,44	i.a	i.a.	0,22	i.a	0,38	i.a	i.a.	i.a.	0,04

Fra GEO. Rapport 1 /2/. Vedlagt.

Dimensionering. Ikke dimensioneret da der kun er målt små overskridelser.
Der er ikke udført tests.

Beskrivelse af anlæg:

Til opsamling af forurening under den betonplade, som beboelsen på Lundtoftevej 17 er bygget på, er der etableret en delvis udluftning af rummet mellem betondække og fundamenter. Til sikring af udluftning er der etableret 2 luftindtag og 2 luftudtag. I forbindelse med etablering af luftindtag og luftudtag er fundament gennemboret ca. 0,3 m under terræn. Til gennemboringen for luftindtag er fastgjort en ø75mm PVC-rørføring, som er ført under terræn og afsluttet med svanehals over terræn. Det gælder for luftudtag på østvendt gavl, at de er samlet under terræn inden opførelse til tag.

Det lodrette ventilationsrør (Ø75mm rustfrit afløbsrør) er fastgjort til mur med rørholdere. Ventilationsrør er ført udenom tagryg og afsluttet med ventilationshætte (Rotek A/S, TurboVentura 6") ca. 0,3 m over tagryg. På ventilationsrør er der monteret prøvetagningsstuds. Prøvetagningsstudsen er monteret under den nederste rørholder (spændebånd).

Drift og monitering:

1 runde efter etablering

Resultater af kemiske analyser af poreluftsprøver. Resultater fra indeklimamålinger fra tidligere undersøgelse (udtaget samme sted) er også medtaget. Enhed for resultater er μg/m³. **Fed** skrift markerer overskridelse af Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft.
Prøvenr.	101 marts 2009	101 2006/ 2007	101/ spisestue 1999	102 marts 2009	102 2006/ 2007	102/ stue gl. renseri 1999	103 marts 2009	103 2006/ 2007	103/ toilet 1999	Kvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft /4/
Rørtype	Orsa	ATD	ATD	Orsa	ATD	ATD	Orsa	ATD	ATD
Luftmængde (l)	Passiv	Passiv	Passiv	Passiv	Passiv	Passiv	Passiv	Passiv	Passiv
Chloroform	<0,1	<0,09	i.a.	<0,1	<0,09	i.a.	<0,1	<0,09	i.a.	20
1,1,1-Trichlorethan	<0,1	<0,1	i.a.	<0,1	<0,1	i.a.	<0,1	<0,1	i.a.	500
Tetrachlormethan	<0,1	<0,09	i.a.	<0,1	<0,09	i.a.	<0,1	<0,09	i.a.	5
Trichlorethylen (TCE)	<0,1	<0,09	0,28	<0,1	<0,09	0,20	<0,1	<0,09	0,33	1
Tetrachlorethylen (PCE)	<1,0	0,49	47	<1,0	1,0	45	<1,0	17	63	6
Vinylchlorid	<0,04	i.a.	i.a.	<0,04	i.a.	i.a.	<0,04	i.a.	i.a.	0,04
1,1-Dichlorethylen	<0,1	i.a.	i.a.	<0,1	i.a.	i.a.	<0,1	i.a.	i.a.	10
1,2-trans-Dichlorethylen	<0,1	i.a.	i.a.	<0,1	i.a.	i.a.	<0,1	i.a.	i.a.	400
1,2-cis-Dichlorethylen	<0,1	i.a.	i.a.	<0,1	i.a.	i.a.	<0,1	i.a.	i.a.	400
1,1-Dichlorethan	<0,1	i.a.	i.a.	<0,1	i.a.	i.a.	<0,1	i.a.	i.a.	-
Rørtype	ATD	ATD		ATD	ATD		ATD	ATD
Luftmængde (l)	10	12		10	13		10	15
Vinylchlorid	<0,05	0,44	i.a	<0,05	0,22	i.a	<0,05	0,38	i.a	0,04

-: Intet kvalitetskriterium, i.a.: Ikke analyseret

I indeklimamålingerne 101-103 er der hverken i de passive eller aktive målinger påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler eller chlorerede nedbrydningsprodukter, der overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft.

2009-03-11 og 2009-03-25 er der målt et flow i det passive ventilationssystem. 2009-03-11 var flowet lavere end 0,1 m/s og 2009-03-25 var flowet mellem 0,05 og 0,12 m/s. Gennemsnitligt flow vurderes til omkring 0,1 m/s, svarende til ca. 38 m³/dag ved en diameter i rørsystemet på 75 mm.

Det passive ventilationssystem trækker luft fra et område under gulv på ca. 45 m². Sandsynligvis er det luften i det frie rum under gulv og i det første sammenfaldne opbygningsmateriale, der skiftes, svarende til 0,25-0,5 m under gulv. Hvis der regnes med 0,15 m frit rum og 0,25 m sammenfaldent grus med et luftvolumen på 0,3, svarer det til et luftskifte under gulv på ca. 4 gange dagligt.

Resultaterne af den analyserede prøve fra luften i det passive ventilationssystem fremgår af nedenstående tabel.

Resultater af kemiske analyser af luft fra passiv ventilationsanlæg. Enhed for resultater er μg/m³. **Fed** skrift markerer overskridelse af Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft.
	Passiv ventilation marts 2009	Kvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft /4/
Rørtype	kulrør
Luftmængde (l)	105
Chloroform	1,3	20
1,1,1-Trichlorethan	<0,095	500
Tetrachlormethan	<0,095	5
Trichlorethylen (TCE)	99	1
Tetrachlorethylen (PCE)	3.000	6
Vinylchlorid	<0,095	0,04
1,1-Dichlorethylen	<0,095	10
1,2-trans-Dichlorethylen	<0,095	400
1,2-cis-Dichlorethylen	65	400
1,1-Dichlorethan	<0,095	-

-: Intet kvalitetskriterium, i.a.: Ikke analyseret

Opnået effekt ved passiv ventilation:

I indeklimamålingerne er der ikke påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler eller chlorerede nedbrydningsprodukter, der overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for afdampning til ovenstående luft. De tidligere påviste indhold af PCE og vinylchlorid har således ikke kunne genfindes efter udførelsen af afværgeforanstaltningerne.

Det vurderes således, at restforureningen under bygningen på Lundtoftevej 17 ikke udgør en risiko for indeklimaet på Lundtoftevej 17, så længe anlægget til passiv ventilation er i drift.

Økonomi:

Etablering af passiv ventilation: ca. DKK 50.000, excl. moms.

Konklusion:

Kraftig jordforurening er delvis oprenset uden for bygning. Der er efterladt forurenet jord under bygning, som giver en fortsat poreluftforurening.

Påvirkningen af indeklimaet er reduceret til under MST’s afdampningskriterie.

Referenceliste:

/1/ Dianalund. Lundtoftevej. Tidligere renseri. Skitseprojekt. Rapport 2, 2007-12-03. GEO

/2/ Supplerende undersøgelse på Lundtoftevej, Tersløse. Rap. 1, 2007-04-23. GEO

Beskrivelse af forureningssituation:

På erhvervsejendommen Midtager i Brøndby er der konstateret en mindre olieforurening imellem et kælderfundament og en betonspuns samt under et kælderrum i den østlige del af bygningen.

Den væsentligste del af den konstaterede olieforurening er fjernet i forbindelse med et afværgeprojekt udført april til juni 2004, hvor en nedgravet olietank og alt forurenet jord omkring olietanken uden for bygningen blev opgravet og bortkørt. Uden for bygningen blev forurenet jord afgravet ned til 5,5 m u.t. Ind mod bygningen blev forureningen afgravet/opboret indtil 30 cm fra fundamentet.

En mindre del af olieforureningen havde spredt sig ind under et kælderrum i den østlige del af bygningen og kunne derfor ikke umiddelbart bortgraves. Forud for gennemførelse af afværgeprojektet i foråret/sommeren 2004 blev det estimeret, at der i et afgrænset jordvolumen er efterladt cirka 60-70 kg olie imellem kælderfundament og betonspuns samt under kælderrummet i den østlige del af bygningen. Forureningen bestod primært af kulbrinter >n-C10 – n-C25 og ikke i væsentligt omfang BTEX’er.

Formål med etablering af anlæg:

I foråret 2005 blev der etableret et in-situ afværgeprojekt med henblik på inden for nogle få år at nedbringe forureningen under kælderbygningen til et forureningsniveau, hvor myndighederne ikke vil V2-kortlægge ejendommen som forurenet på grund af den konstaterede olieforurening.

Projektets formål har altså ikke været at ventilere et kapillarbrydende lag under kældergulvet med henblik på at sikre indeklimaet, men at fjerne en mindre olieforurening i jorden ca. 1 m under kældergulvet.

Byggetekniske forhold:

Bygningen var en nyere fabriksbygning med intakt og ’tæt’ betongulv. Under gulvet var et mindre kapillarbrydende lag med legasten. Forureningen fandtes ca. 1 m under kældergulvet i sandet ler.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Det blev vurderet, at det var muligt passivt at bortventilere/reducere forureningen 1 m under kældergulvet.

I den forurenede jordmatrice blev der konstateret kulbrinter >n-C10 – n-C25 i koncentrationer fra 1.000 til 5.000 mg/kg TS.

Beskrivelse af anlæg:

I den forurenede jordmatrice mellem fundamentet og spunsen blev der etableret 4 vertikale passive dræn (B102-B105), som blev tilsluttet 2 vindrotorer over bygningens tag.

I den forurenede jordmatrice under kælderen er der etableret 6 luftbrønde (B109-B114) med indtag af frisk udendørs luft.

Drift og monitering:

I december 2006 er der udført boringer og udtaget jordanalyser af den forurenede jordmatrice. I 8 jordprøver blev der konstateret koncentrationer over acceptkriteriet, svarende til en gennemsnitlig koncentration på ca. 2.000 mg/kg TS, i et meget velafgrænset jordvolumen.

Sammenholdt med en gennemsnitlig koncentration på ca. 3.000 mg/kg TS ved opstart af anlægget 1,5 år tidligere i 2005 svarer det til en reduktion på ca. 33 %.

Ved monitering af afkastluften i december 2005 og november 2006 er der konstateret væsentligt indhold af kulbrinter i drænene, hvilket indikerer, at in-situ anlægget fjerner forurening fra den forurenede jordmatrix.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

På baggrund af ovennævnte målinger og forureningsreduktion vurderes det i april 2008, at restforureningen udgør 11-19 kg, hvilket ligger inden for det interval på 10-20 l, som Københavns Amt udmeldte som bagatelgrænse for V2-kortlægning ved in-situ afværgeprojektets start i foråret 2005. Afværgeprojektet blev afsluttet og grunden ikke V2-kortlagt.

Økonomi:

Anlægsomkostningen har samlet set været ca. DKK 100.000

Årlige driftsomkostninger som gennemsnit over 3 år ca. DKK 25.000

Konklusion:

Projektet formål blev opfyldt med henblik på at undgå V2-kortlægning af jordforureningen, fordi restforureningen blev reduceret til under Region Hovedstadens bagatelgrænse.

Beskrivelse af forureningssituation:

Forureningen omfatter chlorerede opløsningsmidler, primært PCE, under det tidligere renseri på grunden. Der er påvist en kraftig jordforurening i området under det tidligere renseri. I hotspot findes forureningen fra terræn til ca. 8 m u.t. i koncentrationer på op til 120 mg/kg TS PCE. Forureningen aftager i alle retninger, således at koncentrationen ca. 3 m fra centrum af hotspot er reduceret væsentligt ligesom forureningen er afgrænset til ca. 5 m u.t. Ca. 6 m fra centrum af hotspot har forureningen en vertikal udbredelse på ca. 1 m, ca. 4,5-5,0 m u.t., hvor gennemsnitskoncentrationen er ca. 6 mg/kg TS.

Kilden vurderedes at udgøre en trussel imod indeklimaet i bygningen og imod de nærliggende vandindvindingsboringer på Ullerslev Nordre Vandværk, idet der allerede er påvist en infiltration til det primære magasin i en boring, der er beliggende i skel ved den forurenede lokalitet i retning imod vandindvindigsboringerne.

Det blev anbefalet, at kilden fjernes ved kombineret boring/bortgravning af hot spot og at der etableredes ventilationsdræn under ejendommen til sikring af indeklimaet.

Formål med etablering af anlæg:

Afskæring af indsivning fra restforurening under den gamle renseribygning og op mod dele af beboelsens kælder, for sikring af indeklimaet. Anlægget er udlagt som passivt udluftningsanlæg, der dels er lagt under ny gulvkonstruktion i renseribygningen og dels udluftningsdræn, der er ført ind under eksisterende kældergulv i hovedbygningen. Anlægget er udlagt som en permanent passiv foranstaltning. Mulighed for at gøre det aktivt med vacuumpumpe.

Byggetekniske forhold:

Ejendommen er oplyst etableret i 1955 og har fungeret som privat beboelse og med tilhørende salg af olie- og benzinprodukter fra tilbygningerne. Desuden har der været renseri i en periode. Beboelsen er etableret i 2 plan og med kælder. Bygningstilstanden vurderes generelt som mellemgod. Kældergulve var i dårlig forfatning med svindrevner og manglende hæftninger ved ydermure mv.

Eksisterende gulvopbygning i kælder: ca. 4-10 cm på sand/ler
Ny gulvopbygning i renseriafsnit og del af beboelsens kælder: 100 mm beton på min. 100 mm lecanødder og afrettet komprimeret sand (min. 200 mm).

Der er ikke suppleret med membran.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Dimensioneringsgrundlaget baseres på vurdering af forureningsomfang og kildestyrkervurdering fra forundersøgelser i1999 og supplerende forureningsundersøgelser med henblik på specifik afværge, 2002.

Kildestyrkerne baseres primært på poreluftkoncentratioenerne i og op til hotspot området ved renseribygningen. Højeste registrerede koncentrationsniveau her var 13.000 mg/m³.

Dimensioneringen af afværgen er baseret på at sigte efter en homogen dækning af influens fra de enkelte afværgedræn, hhv. i nyt kapillærbrydende lag i renseribygningen og i den eksisterende underbygning af sand under hovedbygningens kælder.

Der er ikke foretaget indledende ventilationstests mv. Der er ikke udtaget materialeprøver ud over jordprøver til analyse for forurenende komponenter under gulv mv. Disse vurderet med henblik på skøn over jordtype under kældergulv.

Beskrivelse af anlæg:

Udluftningssystemet er udlagt som et passivt ventilationssystem. Systemet er forberedt på en evt. ombygning til aktiv udluftning ved påmontering af eldreven ventilator.

Drænene er placeret vandret hhv. under kældergulv i beboelsen samt i det kapillarbrydende lag under gulv i det tidligere renseriafsnit og værkstedet. Drænene er udført i ø63 mm PE-rør. Rørene er slidsede under gulvfladen indtil ca. 1,0 m fra fundamentskant. Slidsearealet på rørene udgør ca. 5 % af den samlede udvendige røroverflade. Rørene er ilagt filterstrømpe af vasket polyester.

Hvert af drænene henholdsvis under kældergulv og under gulv i det tidligere renseriafsnit og værksted er forbundet til en udvendig måle- og kontrolkasse, hvor de er samlet i et fælles afkastrør med ventilationshætte, som er ført over tag. På hvert af drænene er der monteret afspærringsventiler og envejsventil i måle- og kontrolskab på nordsiden af huset samt i hjørnet mellem værksted og det tidligere renseriafsnit. Envejsventilen består af en indsats i den enkelte sugestreng, hvori en bevægelig ventilplade sikrer, at luftstrømmen alene foregår mod de fælles afkastrør.

Renseriafsnittet:

I det tidligere renseriafsnit og værkstedet er drænene udlagt i forbindelse med retablering af betongulv og underbygning for dette. Drænene er her ilagt i underkant af det kapillarbrydende lag under isoleringen, ca. 40 cm under top-gulv. Drænene er ført igennem soklen via indstøbt forerør i denne. De 4 sugedræn under renseriafsnittet er ført ud til brønd, som er etableret på sydsiden af ejendommen, og afsluttet i tæt endeprop. I værkstedet er ventilationsdrænet afsluttet ved endeprop indenfor soklen. På nordsiden af renseriafsnittet er de enkelte drænledninger ført horisontalt i jorden langs med sokkel frem til kontrol- og målekassen, hvor de er ført lodret op gennem bunden af denne.

Kælder i hovedbygning:

Drænene er etableret under kældergulv ved retningsbestemt boring, udført fra nordsiden af boligen. Udborede materialer fra borehuller er ført væk fra borehullet via et spulemedie, der består af bionedbrydeligt polysaccharid, med typebetegnelsen Xanthan Gum. Drænene er afsluttet med tæt endeprop i brønd ved terræn på sydsiden af ejendommen. På den nordlige side af ejendommen er de enkelte drænledninger ført i jorden langs med sokkel frem til kontrol- og målekassen, hvor de er ført lodret op gennem bunden af denne.

Drift og monitering:

Udluftningssystemet er etableret i efteråret 2001 og indkørt primo 2002.

Systemet er udlagt som et passivt ventilationssystem. Ved vindpåvirkning af ventilationshætterne eller ved solindfald på de sorte afkastrør genereres en luftbevægelse i sugestrengene, og luften ledes til afkast ca. 1 m over tagniveau henholdsvis på den tidligere renseribygning og på beboelsesdelen.

Systemet kan ombygges til aktiv udluftning ved påmontering af eldreven ventilator.

Målepunkter, prøveudtag

I de to måleskabe er der på hver sugestreng mulighed for prøveudtagning samt registrering af flow. I de to afkastrør, TV₁ og TV₂, som er ført over tag, er der ligeledes etableret mulighed for registrering af flow, UA₁ og UA₂.

Umiddelbart under kældergulv er der etableret 3 prøveudtag til udtagning af poreluft, P1-P3, og umiddelbart under gulvet i det tidligere renseri er der tilsvarende etableret et prøveudtag til udtagning af poreluft, P4.

Prøveudtagene P1-P4 er samlet i en målebrønd, der er etableret umiddelbart vest for beboelsesdelen og nord for det tidligere renseri.

Opstart og indkøring

Systemet er opstartet primo 2002 og indkørt i april-maj 2002.

Under opstart og indkøring er der udtaget kontrolprøver af poreluften under henholdsvis kældergulv, P1, under gulv i det tidligere renseri, P4, samt i sugestrengene fra henholdsvis boligdelen, U_1,1-U_1,6, og sugestrengene under det tidligere renseri, U_2,1-U_2,4.


Måling	Målested	Måleperiode	TCE (µg/m³)	PCE (µg/m³)
Bolig med kælderafsnit
P1	Under beton 10 cm	14.02.02	12	7.900
	Under beton 10 cm	17.04.02	3,1	1.900
	Under beton 10 cm	24.05.02	4,3	1.600
	Under beton 10 cm	19.11.02	20	46.000
	Under beton 10 cm	10.04.03	2,9	6.300
	Under beton 10 cm	19.11.03	53	27.000
	Under beton 10 cm	20.10.04	62	26.000
	Under beton 10 cm	18.10.05	2,4	1.700
	Under beton 10 cm	31.10.06	20	7.800
	Under beton 10 cm	28.11.07	2,2	1.200
Kvalitetskriterie /7/			1	6

Samtlige resultater for målepunkt under kældergulv


Måling	Målested	Måleperiode	TCE (µg/m³)	PCE (µg/m³)
Tidl. renseriafsnit
P4	Under beton 10 cm	14.02.02	<0,25	13
	Under beton 10 cm	24.04.02	<0,24	20
	Under beton 10 cm	24.05.02	<0,25	16
	Under beton 10 cm	19.11.02	<0,23	8,1
	Under beton 10 cm	10.04.03	<0,23	3,7
	Under beton 10 cm	19.11.03	<0,25	8,1
	Under beton 10 cm	10.10.04	<0,25	12
	Under beton 10 cm	18.10.05	<0,25	13
	Under beton 10 cm	31.10.06	<0,25	12
	Under beton 10 cm	28.11.07	<1,0	13
Kvalitetskriterie /7/			1	6

Samtlige resultater for målepunkt under tidligere renserigulv


Måling	Målested	Måleperiode	TCE (µg/m³)	PCE (µg/m³)
Sugestrenge
U_1,1-U_1,6	Opr. boligafsnit	14.02.02	7,9	6.200
	Opr. boligafsnit	24.04.02	0,46	210
	Opr. boligafsnit	24.05.02	1,9	2.900
	Opr. boligafsnit	19.11.02	1,6	1.000
	Opr. boligafsnit	10.04.03	<0,37	84
	Opr. boligafsnit	19.11.03	5,9	2.500
	Opr. boligafsnit	10.10.04	5,4	2.300
	Opr. boligafsnit	18.10.05	0,3	120
	Opr. boligafsnit	31.10.06	2,8	1.200
	Opr. boligafsnit	28.11.07	<0,70	190
Kvalitetskriterie /7/			1	6

Samtlige resultater for sugestrengene under oprindeligt boligafsnit


Måling	Målested	Måleperiode	TCE (µg/m³)	PCE (µg/m³)
Sugestrenge
U_2,1-U_2,4	Tidl. renseriafsnit	14.02.02	<0,25	16
	Tidl. renseriafsnit	24.04.02	<0,25	15
	Tidl. renseriafsnit	24.05.02	<0,25	22
	Tidl. renseriafsnit	19.11.02	<0,25	13
	Tidl. renseriafsnit	10.04.03	<0,29	2,0
	Tidl. renseriafsnit	19.11.03	<0,25	25
	Tidl. renseriafsnit	10.10.04	<0,25	7,0
	Tidl. renseriafsnit	18.10.05	<0,25	0,62
	Tidl. renseriafsnit	02.11.06	<0,25	6,5
	Tidl. renseriafsnit	28.11.07	<1,0	<1,0
Kvalitetskriterie /7/			1	6

Samtlige resultater for sugestrengene under tidligere renseri


Måling	Målested	Måleperiode	TCE (µg/m³)	PCE (µg/m³)
Bolig med kælderafsnit
Indeluft	I kælder	31.01.02-14.02.02		15
	I kælder	17.04.02-24.04.02	<0,21	11
	I kælder	08.05.02-24.05.02	<0,09	8,1
	I kælder	28.03.03-10.04.03	<0,11	6,9
	I kælder	19.11.03-02.12.03	0,18	8,6
	I kælder	10.10.04-20.10.04	<0,15	5,5
	I kælder	18.10.05-01.11.05	<0,10	22
	I kælder	20.10.06-31.10.06	<0,14	16
	I kælder	28.11.07-12.12.07	<0,20	13
Indeluft	I stue	31.01.02-14.02.02		6,2
	I stue	17.04.02-24.04.02	<0,21	4,7
	I stue	08.05.02-24.05.02	0,19	1,8
	I stue	28.03.03-10.04.03	<0,11	1,3
	I stue	19.11.03-02.12.03	<0,11	15
	I stue	10.10.04-20.10.04	<0,15	6,5
	I stue	18.10.05-01.11.05	<0,10	7,1
	I stue	20.10.06-31.10.06	<0,14	8,4
	I stue	28.11.07-12.12.07	<0,20	3,4
Kvalitetskriterie /7/			1	6

Resultater for indeluftmålinger i boligafsnit med kælder


Måling	Målested	Måleperiode	TCE (µg/m³)	PCE (µg/m³)
Tidligere renseriafsnit
Indeluft	I mellemgang	31.01.02-14.02.02		5,9
	I mellemgang	31.01.02-14.02.02	<0,21	0,73
	I mellemgang	08.05.02-24.05.02	0,12	1,0
	I mellemgang	28.03.03-10.04.03	0,14	1,1
	I mellemgang	19.11.03-02.12.03	0,19	2,4
	I mellemgang	10.10.04-20.10.04	<0,15	1,3
	I mellemgang	18.10.05-01.11.05	<0,10	4,7
	I mellemgang	20.10.06-31.10.06	<0,14	4,0
	I mellemgang	28.11.07-12.12.07	<0,20	0,15
Udeluft
Udeluft		31.01.02-14.02.02	-	<0,11
		28.03.03-10.04.03	<0,11	<0,12
		19.11.03-02.12.03	<0,11	0,20
		10.10.04-20.10.04	<0,15	<0,15
		18.10.05-01.11.05	<0,10	0,2
		20.10.06-31.10.06	<0,14	0,66
		28.11.07-12.12.07	<0,20	<0,20
Kvalitetskriterie /7/			1	6

Resultater for indeluftmålinger i boligafsnit uden kælder samt udeluft

Opnået effekt ved passiv ventilation:

I stueetagen i det oprindelige boligafsnit er der påvist et indhold af PCE i indeluften på 3,4 μg/m³ ved den seneste monitering, hvilket er lavere end afdampningskriteriet på 6 µg/m³. Ved de 4 forrige moniteringer har indholdet af PCE i indeluften ligget over afdampningskriteriet.

I kælderen, som ikke er godkendt til bolig, er der ved den seneste monitering påvist indhold af PCE i indeluften på 13 µg/m³, hvilket svarer til ca. 2 gange afdampningskriteriet. På nær én gang tidligere, i oktober 2004, har indholdet af PCE i indeluften ligget over afdampningskriteriet ved de gennemførte moniteringer.

I poreluften under gulv samt i sugestrengene under det oprindelige boligafsnit ses faldende koncentrationer af PCE i forhold til 2006. Overordnet ses der gennem hele moniteringsperioden ingen faldende tendens i indholdet af PCE i poreluften under kældergulvet.

I sugestrengene under det tidligere renseri og i indeluften observeres faldende koncentrationer i forhold til moniteringen i 2006. Overordnet viser poreluftmålingerne under gulvet i renseriafsnittet imidlertid PCE-koncentrationer på stort set samme niveau gennem hele moniteringsperioden.

Udluftningssystemet under beboelsen vurderes kun at medføre en beskeden reduktion af restforureningen i jorden, idet det er langsomme diffusionsprocesser, der styrer stoftransporten i jorden. Udluftningssystemet må derfor forventes at skulle være i drift i en længere årrække.

Da koncentrationerne i indeluften i den del af ejendommen, der er godkendt til bolig, er mindre end afdampningskriteriet, vurderes der ikke at være en sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af boligdelen.

Økonomi:

Anlægsomkostninger: ca. DKK 125.000

Driftsøkonomi: Primært monitering, årligt ca. DKK 20 - 22.000

Konklusion:

Drænene under gulvet i beboelsen vurderes at have positiv virkning i forhold til udligning af trykforskelle mellem jorden under gulv og udeluften. Effekten i forhold til indeklimaet vurderes som positiv, men er vanskellig at kvantificere i forhold til udefra kommende faktorer som f.eks. regelmæssig udluftning, gennemtrængeligheden i kældergulve mv.

Effekten af drænene i forhold til en reduktion af forureningskilden vurderes som begrænset.

Beskrivelse af forureningssituation:

Undersøgelser har påvist en forurening med chlorerede opløsningsmidler (primært PCE) i den umættede zone (0-12 m u.t.). Undersøgelsesområde på ca. 100x100 m. Forureningen er forårsaget af en tidligere renseridrift i bygningen på Nørregade X i perioden 1966 til 1980.

Der er i okt. 1999 etableret aktiv vakuumekstraktion i den umættede zone omkring Nørregade X og Y samt aktiv ventilation under gulve på Nørregade XA, D-E og Y. Vakuumekstraktionen tændes fortsat jævnligt (ca. hvert 2. år i 3-4 uger).

Den aktive ventilation er i aug. 2006 erstattet af passiv ventilation – som fortsat kører i dag.

Formålet med afværgeforanstaltningerne er, at bygningerne på den tidligere renserigrund (Nørregade X) og nabogrunden (Nørregade Y) fortsat kan anvendes til følsom arealanvendelse som bolig uden risiko for indeklimaet. Det er ligeledes hensigten at reducere forureningsspredningen i den umættede zone til de øvrige naboejendomme. Endvidere ønskes en reduktion af forureningsspredningen til det sekundære grundvandsmagasin.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med etablering af den passive ventilation har ikke været at oprense poreluftforureningen under gulv, men i stedet at opretholde et lavt koncentrationsniveau af PCE i poreluften under gulv og dermed forebygge indeklimaproblemer på kort og lang sigt. Effektiviteten af den passive ventilation afhænger af de aktuelle vindforhold på lokaliteten samt af modtrykket i ventilationsledningerne.

Etablering af den passive ventilation har således haft en positiv effekt i forhold til koncentrationen af PCE i indeluften på Nørregade XE og Y, idet tilbageslaget ikke er sket med samme hastighed i forhold til de tidligere tilbageslag. Hvorvidt den passive ventilation er tilstrækkelig til at bibeholde et acceptabelt lavt indhold af PCE i indeluften på lang sigt, kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag.

Fra /ref. 3/.

Byggetekniske forhold:

Fundamentet gennembores, og der føres filterrør 1 meter ind under bygningen i det kapillarbrydende lag under gulvene.

I forbindelse med de tidligere undersøgelser træffes der lokalt sandet fyld til ca. 1 m u.t. Herunder træffes fin- til mellemkornet sand med varierende indhold af silt og grus til boringernes bund. Der er især fra 1,5 til 3,0 m u.t. truffet siltede-/lerede materialer. Ca. 12 m til GVS.

Nørregade X, A-B-C består af 3 lejligheder af ca. 50 m². Ca. 30 år. Ingen kælder. Kun dræn under XA, hvor gulvet består af 10 cm beton udlagt på 75 cm pladebatts.

Nørregade X E, stueplan, 2 lejligheder. I alt ca. 200 m². Ca. 50-70 år. Gulvkonstruktionen (betonlaget) er målt til 15 cm. Krybekælder under den østlige del (120 m²) af stueplanet på ca. 20 cm højde - ventileres direkte.

Nørregade Y på ca. 240 m². Ca. 50-70 år. Gulvkonstruktion er målt til 15 cm. Der er kælder under den vestlige del af bygningen. Lejlighed i kælder.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Nedenstående 2 figurer er fra /ref. 1/. De beskriver PCE-udviklingen i de dybe og højtliggende jordlag INDEN etablering af passiv ventilation.

Figur 1: Indholdet af PCE i de dybe vakuumekstraktionsboringer (8‑14 m u.t.)
(bemærk logaritmisk y‑akse).

Figur 2: Indholdet af PCE i poreluftsonderne (6 m u.t.) (bemærk logaritmisk y-akse).

Beskrivelse af anlæg:

Se skitse

Drift og monitering:

Nedenstående stammer fra side 1-12 i /ref. 3/ og beskriver udviklingen i indeklimakoncentrationer i de berørte bygninger.

Udførte undersøgelser og risikovurdering (Nørregade XE, Y og Z)

For dokumentation af effekten af den passive ventilation, er der gennemført en supplerende målerunde med måling under gulv samt i indeklimaet i Nørregade XE, Y og Z.

For en generel dækning er der udtaget poreluft under gulv fra de samme målepunkter som ved den seneste målerunde i september 2007. Det har dog ikke været muligt at udtage poreluftprøve fra MP23, da der her er etableret nyt gulv/gulvtæppe. Der er desuden ved denne undersøgelse udtaget poreluftprøver fra målepunkter under gulv i Nørregade Z. Der er således udtaget prøver fra MP1-MP3, MP7, MP9-MP11, MP16, MP20-MP22 - i alt 11 stk. Poreluftprøverne er udtaget den 30. og 31. oktober 2008.

Der er desuden udført 13 indeklimamålinger fordelt på Nørregade XE, Y og Z. Det har ikke været muligt at udføre indeklimamålingerne (IK5 og IK24) i kælderen i Nørregade Y, da denne lejlighed skulle udlejes på måletidspunktet og ejeren derfor ikke ønskede at der skulle udføres målinger. Der er udført en ekstra indeklimamåling (IK26) i kælderen (værkstedet) på Nørregade Z.

Der er som reference udført en udeluftmåling (UL20) umiddelbart vest for Nørregade XE (ved garagen).

Indeklima- og udeluftmålingerne er udført i perioden fra den 31. oktober til 12. november 2008.

Ved tilsyn den 12. november 2008 er samtlige synlige afkastrør gennemgået med henblik på at sikre, at alle samlinger er tætte. Enkelte samlinger er i denne forbindelse tætnet med vejrbestandigt silikone. Det er endvidere observeret, at den højest siddende vindhætte på Nørregade Y er lidt løstsiddende.

I det efterfølgende er de udførte undersøgelser, analyseresultater samt risikovurderinger opdelt på de tre ejendomme Nørregade XE, Y og Z.

Det skal bemærkes, at der som tidligere kun er gennemført målinger i stueplan i Nørregade XE, der består af to lejligheder beliggende hhv. th. og tv. Nørregade XD er beliggende på 1. sal over Nørregade XE og er derfor ikke medtaget i det efterfølgende.

Risikovurdering, Nørregade XE

Udførte undersøgelser og analyseresultater

Der er udtaget i alt 5 luftprøver på kulrør fra poreluften under gulv på Nørregade XE (MP1-MP3, MP20-MP21). Det skal bemærkes, at luftprøverne fra MP1 og MP21 er udtaget direkte fra krybekælderen, mens de øvrige luftprøver er udtaget fra poreluften under gulv.

Der er endvidere udført 6 indeklimamålinger ved Nørregade XE (IK6-IK8, IK20-IK22) samt 1 udeluftmåling (UL20). Målingerne er udført som passive opsamlinger på ATD-rør over ca. 13 døgn.

Analyseresultater fra denne samt tidligere undersøgelser er sammenfattet i tabel 1 og 2.

Samtlige poreluft- og indeklimamålinger er analyseret akkrediteret for chlorerede opløsningsmidler af Eurofins.

Tabel 1: Målte koncentrationer af PCE under gulv på Nørregade XE (enheder i µg/m³).
Nørregade nr.	XE,th	XE,tv
Målepkt nr.	MP1	MP2	MP3	MP20	MP21
15.12.97		470
18.06.98		2.690	3.420
08.01.99	5,12		4.800^*
08.02.99	25,6
28.10.99 ¹⁾	2,6	3.990	9.930
18.11.99	Opstart 1. driftsperiode, vakuumekstraktion
17.02.00 ²⁾	1,3	0,7	13,6
24.02.00	Stop 1. driftsperiode
20.11.00	Opstart 2. driftsperiode, vakuumekstraktion
04.01.01	Stop 2. driftsperiode
27.09.01 ⁴⁾	5	560	750
01.10.01	Opstart 3. driftsperiode, vakuumekstraktion
06.11.01	Stop 3. driftsperiode
04.04.02 ⁵⁾	2,3	230	140
14.08.02 ⁶⁾	14	380	310
29.08.03 ⁷⁾	11	540	660
01.06.04 ⁸⁾		540	270
29.11.05 ⁹⁾		170	610
09.08.06	Opstart af passiv ventilation
12.09.06 ¹⁰⁾	23^**	350	2600	420	46^**
17.10.06 ¹¹⁾	81^**	210	2600	390	20^**
01.12.06 ¹²⁾	180^**		2200
06.08.07	Opstart 4. driftsperiode, vakuumekstraktion
18.09.07	Stop 4. driftsperiode, vakuumekstraktion
26.09.07 ¹³⁾	1,3^**	66	75	29	1,3^**
30.10.08 ¹⁴⁾	4,6^**	40	500	41	4,1^**

* Prøver udtaget den 11. januar 1999.
** Luftprøver udtaget direkte fra krybekælderen.

1 måned før start af 1. driftsperiode.
1 uge inden stop af 1. driftsperiode.
Før stop af 2. driftsperiode.
Før start af 3. driftsperiode (vakuumekstraktionsanlæg har stået stille i 9 måneder).
5 måneder efter stop af 3. driftsperiode.
9 måneder efter stop af 3. driftsperiode.
22 måneder efter stop af 3. driftsperiode.
31 måneder efter stop af 3. driftsperiode.
48 måneder (4 år) efter stop af 3. driftsperiode.
1 måned efter etablering af passiv ventilation.
2 måneder efter etablering af passiv ventilation.
4 måneder efter etablering af passiv ventilation.
1 uge efter stop af 4. driftsperiode samt 14 måneder efter etablering af passiv ventilation.
1 år efter stop af 4. driftsperiode samt 2 år efter etablering af passiv ventilation.

Tabel 2: Målte indeklimakoncentrationer samt udeluft af PCE på og i Nørregade XE (enheder i i µg/m³).
Nørregade nr.	XE,tv				XE,th		XE
Målepktnr.	IK6	IK7	IK20	IK21	IK8	IK22	UL20
Dato	stue/ køkken	værelse	værelse	værelse	stue	køkken	vest for 27E, ved garage
01.06.04 ¹⁾	25	14
29.11.05 ²⁾	4,1	4,2			31
09.08.06	Opstart af passiv ventilation
17.10.06 ³⁾	2,7	5,3	5,2	4,1	9,0	9,0
01.12.06 ⁴⁾	3,3	3,3	3,4	3,9	22	19
06.08.07	Opstart 4. driftsperiode, vakuumekstraktion
18.09.07	Stop 4. driftsperiode, vakuumekstraktion
29.09.07 ⁵⁾	0,53	0,55	0,94	0,57	0,84	0,97
31.10.08 ⁶⁾	1,6	2,1	7,8	3,5	4,2	3,8	<0,20

31 måneder efter stop af 3. driftsperiode. Prøver udtaget på ATD-rør.
48 måneder (4 år) efter stop af 3. driftsperiode. Prøver udtaget på ATD-rør.
2 måneder efter etablering af passiv ventilation. Prøver udtaget på ATD-rør.
4 måneder efter etablering af passiv ventilation. Prøver udtaget på ATD-rør.
1 uge efter stop af 4. driftsperiode samt 14 måneder efter etablering af passiv ventilation (ATD-rør).
1 år efter stop af 4. driftsperiode samt 2 år efter etablering af passiv ventilation (ATD-rør).

Risikovurdering

Det skal bemærkes, at MP1 og MP21 er udtaget direkte fra luften i krybekælderen. Adskillelsen mellem krybekælderen og boligerne består af trægulv på ca. 3 cm.

Som det fremgår af analyseresultaterne, er der ved forrige målerunde i september 2007 i alle målepunkter konstateret et markant fald til 1,3-75 µg/m³ PCE i poreluften under gulv, umiddelbart efter stop af 4. driftsperiode med vakuumekstraktionsanlægget.

Ved denne målerunde, ca. 1 år efter stop af 4. driftsperiode, er niveauet i poreluften under gulv (i stueplan) steget til 4,1-41 µg/m³ PCE, når der ses bort fra MP3, der er taget i krybekælderen i køkkenet ved XE, tv. Det skal bemærkes, at der ved MP3 er konstateret en stigning fra 75 til 500 µg/m³ PCE i poreluften under gulv i samme periode.

Til sammenligning er niveauet i poreluften under gulv ved denne undersøgelse væsentligt lavere end ca. 9 måneder efter 3. driftsperiode i år 2001, hvor der er fundet 14-380 µg/m³ PCE i poreluften under gulv (i stueplan). Det vurderes, at den reducerede stigning skyldes effekten af den passive ventilation.

Ved Nørregade XE, tv. og XE, th. er der i 6 indeklimamålinger, 1 år efter stop af 4. driftsperiode, konstateret mellem 1,6-7,8 µg/m³ PCE i indeluften i stueetagen, hvilket er på niveau med Miljøstyrelsens afdampningskriterie for indeluft på 6 µg/m³.

Der er til sammenligning ikke konstateret chlorerede opløsningsmidler over detektionsgrænsen i udeluften (UL20).

Risikovurdering, Nørregade Y

Udførte undersøgelser og analyseresultater

Der er udtaget i alt 4 luftprøver på kulrør fra poreluften under gulv på Nørregade Y (MP7, MP9, MP10 og MP22). Der er endvidere udført 4 indeklimamålinger ved Nørregade Y (IK3-IK4, IK23 og IK25). Målingerne er udført som passive opsamlinger på ATD-rør over ca. 13 døgn. Samtlige poreluft- og indeklimamålinger er analyseret akkrediteret for chlorerede opløsningsmidler af Eurofins.

Tabel 3: Målte koncentrationer af PCE under gulv på Nørregade Y (enheder i µg/m³).
Nørregade nr.	Y, kælderplan			Y, stueplan
Målepkt nr.	MP7	MP9	MP22	MP10	MP23	MP24
13.07.98	39.700
03.12.98	177.000	76.400		93.700
08.02.99		3.780		13.600
28.10.99 ¹⁾	22.100	1.100		2.540
18.11.99	Opstart 1. driftsperiode, vakuumekstraktion
17.02.00 ²⁾	5,1	<0,5		1,9
24.02.00	Stop 1. driftsperiode
20.11.00	Opstart 2. driftsperiode, vakuumekstraktion
04.01.01	Stop 2. driftsperiode
04.01.01 ³⁾	<0,3	<0,3		<0,3
27.09.01 ⁴⁾	390	71		380
01.10.01	Opstart 3. driftsperiode, vakuumekstraktion
06.11.01	Stop 3. driftsperiode
04.04.02 ⁵⁾	140	39		120
14.08.02 ⁶⁾	170	36		480
29.08.03 ⁷⁾	1200	36		830
01.06.04 ⁸⁾	1600	37		270
29.11.05 ⁹⁾	6000	130		1100
09.08.06	Opstart af passiv ventilation
12.09.06 ¹⁰⁾	12000	780	280	1700	420	26
17.10.06 ¹¹⁾	18000	540	1200	2000	100	7,6
01.12.06 ¹²⁾	16000	230	540	4000		^*
06.08.07	Opstart 4. driftsperiode, vakuumekstraktion
18.09.07	Stop 4. driftsperiode, vakuumekstraktion
26.09.07 ¹³⁾	220	21	1,2	130	2,7	^*
30.10.08 ¹⁴⁾	360	42	0,63	270	^*	^*

* Ikke muligt at udtage pga. nyt gulv/gulvtæppe.

1 måned før start af 1. driftsperiode.
1 uge inden stop af 1. driftsperiode.
Før stop af 2. driftsperiode.
Før start af 3. driftsperiode (vakuumekstraktionsanlæg har stået stille i 9 måneder).
5 måneder efter stop af 3. driftsperiode.
9 måneder efter stop af 3. driftsperiode.
22 måneder efter stop af 3. driftsperiode.
31 måneder efter stop af 3. driftsperiode.
48 måneder (4 år) efter stop af 3. driftsperiode.
1 måned efter etablering af passiv ventilation.
2 måneder efter etablering af passiv ventilation.
4 måneder efter etablering af passiv ventilation.
1 uge efter stop af 4. driftsperiode samt 14 måneder efter etablering af passiv ventilation.
1 år efter stop af 4. driftsperiode samt 2 år efter etablering af passiv ventilation.

Tabel 4: Målte indeklimakoncentrationer af PCE på Nørregade Y (enheder i µg/m³).
Nørregade nr.	Y, stueplan			Y, kælderplan
Målepktnr.	IK3	IK4	IK23	IK5	IK24	IK25
Dato	værelse	værelse	stue	stue/ køkken	sove- værelse	vaske- rum
07.12.98	206			263
18.11.99	Opstart 1. driftsperiode, vakuumekstraktion
24.02.00	Stop 1. driftsperiode
20.11.00	Opstart 2. driftsperiode, vakuumekstraktion
04.01.01	Stop 2. driftsperiode
01.10.01	5,4			0,14
01.10.01	Opstart 3. driftsperiode, vakuumekstraktion
06.11.01	Stop 3. driftsperiode
04.04.02 ¹⁾	4,3			0,038
14.08.02 ²⁾	5,0			0,16
29.08.03 ³⁾	42			0,13
01.06.04 ⁴⁾	64	18		1,4
29.11.05 ⁵⁾	40	48		5,4
09.08.06	Opstart af passiv ventilation
17.10.06 ⁶⁾	6,9	5,5	7,2	0,57	0,70	3,9
01.12.06 ⁷⁾	18	9,0	20	<0,20	0,69	2,1
06.08.07	Opstart 4. driftsperiode, vakuumekstraktion
18.09.07	Stop 4. driftsperiode, vakuumekstraktion
17.10.07 ⁸⁾	0,83	0,51	1,2	<0,080	<0,080	<0,080
31.10.08 ⁹⁾	6,7	6,2	9,0	*	*	0,33

* Ikke muligt at udtage pga. udlejning af lejligheden.

5 måneder efter stop af 3. driftsperiode.
9 måneder efter stop af 3. driftsperiode.
22 måneder efter stop af 3. driftsperiode.
31 måneder efter stop af 3. driftsperiode. Prøver udtaget på ATD-rør.
48 måneder (4 år) efter stop af 3. driftsperiode. Prøver udtaget på ATD-rør.
2 måneder efter etablering af passiv ventilation. Prøver udtaget på ATD-rør.
4 måneder efter etablering af passiv ventilation. Prøver udtaget på ATD-rør.
1 uge efter stop af 4. driftsperiode samt 14 måneder efter etablering af passiv ventilation.
1 år efter stop af 4. driftsperiode samt 2 år efter etablering af passiv ventilation (ATD-rør).

Risikovurdering

Som det fremgår af analyseresultaterne, er der ved forrige målerunde i september 2007 i alle målepunkter konstateret et markant fald til 1,2-220 µg/m³ PCE i poreluften under gulv, umiddelbart efter stop af 4. driftsperiode med vakuumekstraktionsanlægget.

Ved denne målerunde, ca. 1 år efter stop af 4. driftsperiode, er niveauet i poreluften under gulv generelt steget til et niveau på 0,63‑360 µg/m³ PCE. Det skal bemærkes, at niveauet ved målepunkt MP22 er faldet fra 1,2 til 0,63 µg/m³ PCE i samme periode, hvilket skyldes, at målepunktet er beliggende umiddelbart ved siden af et filterrør.

Til sammenligning lå niveauet i poreluften (kun 3 målepunkter) under gulv 9 måneder efter 3. driftsperiode i år 2001 på 36-480 µg/m³ PCE, jf. tabel 3. Det vurderes, at den reducerede stigning skyldes effekten af den passive ventilation.

Det skal bemærkes, at det ved denne målerunde ikke har været muligt at udføre poreluftmålinger under gulv ved to målepunkter (MP23 og MP24) pga. hhv. nyt gulvtæppe og gulv.

Ved Nørregade Y er der i 4 indeklimamålinger 1 år efter stop af 4. driftsperiode konstateret mellem 0,33-9,0 µg/m³ PCE i indeluften, hvilket er en mindre overskridelse af Miljøstyrelsens afdampningskriterie for indeluft på 6 µg/m³.

Det skal bemærkes, at det ved denne målerunde ikke har været muligt at udføre de to tidligere udførte indeklimamålinger (IK5 og IK24) pga. udlejning af lejligheden. Der er dog ikke tidligere konstateret indhold af PCE over afdampningskriteriet (6 µg/m³) i disse indeklimamålinger.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Vurdering af den passive ventilation (Jf. side 13 i /ref. 3/).

Generelt er tilbageslagets størrelse af PCE i poreluften under gulv 1 år efter 4. driftsperiode mindre end tilbageslagets størrelse 9 måneder efter 3. driftsperiode. Denne forskel skyldes formentlig den passive ventilation, der har været i drift både før, under og efter 4. driftsperiode.

Det skal bemærkes, at drift med vakuumekstraktionsanlægget (containeren) ved alle driftsperioderne har medført et markant fald i poreluftkoncentrationen i området.

Økonomi:

Oprindelig etablering af aktiv ventilation i 1999 = DKK 500.000

Konvertering fra aktiv ventilation til passiv ventilation i 2006 = ca. DKK100.000

Konklusion:

Hvorvidt den passive ventilation alene er tilstrækkelig til at bibeholde et acceptabelt lavt indhold af PCE i indeluften på lang sigt, kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag. Det kan ikke afvises, at der på længere sigt igen vil blive behov for etablering af aktiv ventilation.

Referenceliste:

/1/ Statusrapport for forureningssituationen (lige inden etablering af passiv ventilation). Statusrapport, 31. marts 2006.

/2/ Statusrapport for passiv ventilation (flowtest mv.). Statusnotat, 13. februar 2008.

/3/ Statusnotat (seneste statusnotat), 6. april 2009.

Beskrivelse af forureningssituation:

På lokaliteten Nørregade Y, Køge, har der i perioden fra omkring 1939 til omkring 1968 været drevet renseri. Driften af renseriet har givet anledning til forurening af jord, poreluft og grundvand med chlorerede opløsningsmidler, primært trichlorethylen (TCE), i området omkring Nørregade Y, herunder Nørregade X, Køge /1/.

Umiddelbart nord for Nørregade X er der påvist op til 55 mg/m³ af TCE i poreluften.

Forureningsudbredelsen i poreluft er vist i nedenstående figur.

Ved indeklimamålinger i ejendommen Nørregade X er der påvist forhøjet indhold af TCE i indeluften. En forhøjelse, der vurderes at skyldes afdampning fra forurening under bygningen /2,3/.

Ved indeklimamålingerne er der målt indhold af TCE på 4,2 og 3,2 μg/m³, højest i den nordlige ende af bygningen ind mod kilden på Nørregade Y, Køge.

Grundejer er fraflyttet ejendommen pga. forureningsproblematikken og ejendommen er i dag udlejet til erhverv efter dispensation fra Køge kommune.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med etablering af anlægget med passiv ventilation er at reducere spredningen af forurenet luft til boligen /3/.

Anlægget har karakter af en permanent afskærende foranstaltning ved et eksisterende byggeri.

Byggetekniske forhold:

Beskrivelse af ejendommen

Ejendommen Nørregade X er beliggende i baggården til Nørregade X A.

Ejendommen består af én bolig på 72 m². Ejendommen er bygget om i 1951 med etablering af indvendige gasbetonvægge på bagsiden af de eksisterende murede vægge. Der er ingen kælder under bygningen. Husets gavl støder op til bagsiden af den gamle bygning i Nørregade nr. Y, hvor der i dag er dueslag (tidligere motorcykelværksted og renseri). Huset har sin egen gavl med brand-kam.

Fundamenter og terrændæk

Terrændækket er opbygget med 160 mm lecanødder (240 mm langs facader), 50 mm isolerende Rockwool terrænbatts og et 100 mm armeret betondæk med indstøbt gulvvarme. Der i forbindelse med ombygningen ikke udført nye fundamenter.

Terrændækket gennembrydes i køkken og baderum af vand- og afløbsinstallationer. Afløbet føres direkte fra boligen ud til kloak i gården.

Facader og hovedskillevægge

Bygningens gamle facader er helstensmure. Indvendige gasbetonmure er 7,5 cm tykke. Der er isoleret mellem de to vægge.

Der er ikke registreret nogen gennembrydninger i bygningens gavl ind til den gamle bygning i Nørregade Y (dueslaget).

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Der er ikke gennemført yderligere forundersøgelser ud over de tidligere refererede forureningsundersøgelser /1,2,3/.

Der er således ikke udført målinger af forureningskoncentrationerne under gulv, gennemført ventilationstest, tracertest eller lignende inden etablering af anlæg.

Der er således ikke udarbejdet et egentligt dimensioneringsgrundlag før etablering af anlæg.

Beskrivelse af anlæg:

For at reducere afdampningen til indeluften på Nørregade X er der etableret passiv ventilation af det kapillarbrydende lag under bygningen.

For etablering af passiv ventilation under bygningen er fundamentsbjælken mod gården gennembrudt 5 steder, og der er presset ventilationsrør (ø63 mm PE-filterrør PN10 med 0,3 mm slidsebredde) ind i det kapillarbrydende lag.

To af ventilationsrørene er via blindrør (ø63 mm PE PN10) forbundet til to svanehalse (ø63 mm stål) placeret op ad facaden for luftindtag.

De resterende 3 ventilationsrør er sammenkoblet med et udluftningsrør, der vha. nødvendige fittings er tilkoblet et udluftningsrør (ø63 mm PE PN10), som løber parallelt med fundamentet i en afstand af ca. 1,0 meter og i en dybde på ca. 0,6 meter under terræn.

Udluftningsrøret i jord er fremført til det sted, hvor det samles med overjordisk udluftningsrør (ø70 mm galvaniserede stålafløbsrør) for opføring til ventilationshætte (vinddreven ventilator som fa. SupaVent 10"). Det er vindhætten, der skaber en luftstrømning ud ad de 3 ventilationsrør.

Umiddelbart over terræn er der etableret moniteringsmulighed for luftflow i udluftningsrør og indhold af forureningskomponenter i udsugningsluften.

For aftapningsmulighed af kondensvand fra rørsystemet er der etableret en kondensbrønd.

Etablering af ventilation under bygningen er nærmere beskrevet i /4/.

Drift og monitering:

Efter ventilationsanlæggets etablering er der i februar/marts 2007 gennemført nye indeklimamålinger /5/. De nye indeklimamålinger indikerer, at koncentrationen af TCE i indeklimaet er steget i forhold til de tidligere målinger.

For kontrol af ventilationssystemets funktionsdygtighed har Region Sjælland i sommeren 2007 gennemført en tracertest af ventilationssystemet /6/.

Tracertesten identificerede et problem med opstuvning af kondensvand i ventilationssystemet. Problemet er løst ved i november 2007 at montere en "vandlås" i stedet for kuglehaneventil i kondensbrønden.

Tracertesten er gentaget i efteråret 2007 og resultatet af tracertesten viste, at der var en ventilationseffekt i det kapillarbrydende lag under hele bygningen. Der er i forbindelse med indkøringen af anlægget i februar/marts 2007 målt et samlet gennemsnitligt luftflow i systemet på omkring 2 m³/time, svarende til et luftskifte i det kapillarbrydende lag på en gang hver 3,5 time /5/.

Efter montering af vandlås i kondensbrønden er der i marts 2008 gennemført nye indeklimamålinger /7/. Resultatet af indeklimamålingerne viste indhold af TCE i indeluften på niveau eller svagt stigende i forhold til hvad der tidligere er målt før afværgeanlægget med passiv ventilation er etableret.

Der er således noget, der indikerer, at den opnåede ventilation i det kapillarbrydende lag ved den passive ventilation ikke er tilstrækkelig til at reducere afdampningen til indeluften til under afdampningskriteriet for TCE.

Region Sjælland iværksatte derfor supplerende undersøgelser med henblik på at optimere afværgeforanstaltningerne for sikring af indeklimaet på Nørregade X i Køge /8/.

De supplerende undersøgelser har omfattet følgende aktiviteter:

Målinger under gulv uden drift af afværgeanlæg
Indeklimamålinger uden drift af afværgeanlæg
Midlertidig aktiv ventilation

Målinger under gulv uden drift af afværgeanlæg

Der er gennemført monitering af koncentrationsniveauet af chlorerede opløsningsmidler i det kapillarbrydende lag under gulv uden drift af afværgeanlægget.

Moniteringen er gennemført med henblik på at belyse koncentrationsfordelingen og koncentrationsniveauet af chlorerede opløsningsmidler i det kapillarbrydende lag.

Målingerne i det kapillarbrydende lag har vist, at der er en betydelig variation i koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i det kapillarbrydende lag. Således er der påvist markant stigende koncentrationer i retning ind mod Nørregade Y.

I svanehals 1 længst væk fra Nørregade Y er der påvist 16 μg/m³ af TCE, mens der i svanehals 2 tættere på Nørregade Y er påvist 200 μg/m³ af TCE. Umiddelbart ind mod Nørregade Y er der påvist 1.100 μg/m³ af TCE i det kapillarbrydende lag.

Indeklimamålinger uden drift af afværgeanlæg

For at få et aktuelt billede af koncentrationsniveauet af chlorerede opløsningsmidler i indeluften uden drift af afværgeanlæg er der efter frakobling af anlægget med passiv ventilation gennemført indeklimamålinger.

Indeklimamålingerne har vist, at koncentrationsniveauet i indeluften er uændret i forhold til de tidligere målinger, hvor anlægget med passiv ventilation har været i drift.

Der er således noget, der indikerer, at den opnåede ventilation i det kapillarbrydende lag ved passiv ventilation ikke er tilstrækkelig til at reducere afdampningen til indeklimaet til under kvalitetskriteriet for TCE.

Midlertidig aktiv ventilation

For at vurdere, om en evt. kraftigere aktiv ventilation kan reducere afdampningen til indeluften på Nørregade X er anlægget efterfølgende tilsluttet aktiv ventilation i en periode på ca. 1 måned.

Under driften af den midlertidige aktive ventilation er der udsuget ca. 35 m³/time, hvilket svarer til, at luftskiftet i det kapillarbrydende lag er øget med en faktor 15 ved den midlertidige aktive ventilation i forhold til under den passive ventilation.

Under driften af den midlertidige aktive ventilation er der ikke noget, der indikerer, at der trækkes forurening til fra mere forurenede områder (Nørregade Y) ved at konvertere anlægget fra passiv til aktiv ventilation.

Under driften af den midlertidige aktive ventilation er der opnået en reduktion i koncentrationen af TCE i indeluften på op til en faktor 5. Der ses imidlertid stadig en mindre overskridelse af kvalitetskriteriet for TCE med op til en faktor 2.

Den opnåede effekt ved aktiv ventilering er noget mindre end forventet. Til sammenligning vil der ved oprensning ved vakuumventilation kunne forventes en reduktion i koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i det kapillarbrydende lag på >90 %. En reduktion, der vurderes at ville resultere i overholdelse af kvalitetskriteriet for luft på Nørregade X.

Der er således noget, der indikerer, at der lokalt i det kapillarbrydende lag kan være et område(r) med høje poreluftkoncentrationer, der ventileres dårligt. Område(r), der med udgangspunkt i det kortlagte forureningsbillede i det kapillarbrydende lag, må kunne forventes at være i området ind mod Nørregade Y. I kombination hermed kan der evt. være nogle ukendte spredningsveje, der ikke har kunnet kortlægges i forbindelse med den byggetekniske gennemgang.

Eventuelle ukendte spredningsveje er efterfølgende forsøgt kortlagt ved anvendelse af en termografisk metode. Ved termografi anvendes et infrarødt kamera, hvor temperaturforskelle på overflader kan registreres. Kameraet kan vise temperaturudsving ned til 0,2 grader celsius. Ved at påtrykke et vakuum på bygningen, kan termografi med stor sandsynlighed gøre det muligt at registrere utætheder og derved potentielle spredningsveje til indeluften i bygningen på Nørregade X.

Ved den termografiske metode blev der påvist en potentiel spredningsvej fra det kapillarbrydende lag gennem hulmur til utætheder ved vindueskonstruktioner. Ligeledes blev der påvist potentielle spredningsveje fra det kapillarbrydende lag gennem utætheder ved gulv og ved elinstallationer. /9/

Sagen er uafsluttet. I øjeblikket afventer tilbagemelding fra grundejer om at ejendommen permanent kan anvendes og udlejes til erhverv.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Det er ikke lykkedes at nedbringe koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler i indeluften ved etablering af passiv ventilation under bygning. Selv med etablering af en midlertidig aktiv ventilation er det ikke lykkedes at nedbringe koncentrationen af TCE i indeluften til under kvalitetskriteriet for luft.

Økonomi:

Anlægsomkostning (entreprenør): DKK 300.000, excl. moms

Årlig drifts- og moniteringsudgift (estimeret): DKK 30.000, excl. moms

Konklusion:

Efter etablering af passiv ventilation under bygningen er det ikke lykkedes at nedbringe koncentrationen af TCE til under afdampningskriteriet i indeluften i bygningen.

Der er noget, der indikerer, at der lokalt i det kapillarbrydende lag kan være et område(r) med høje poreluftkoncentrationer, der ventileres dårligt. Område(r), der med udgangspunkt i det kortlagte forureningsbillede i det kapillarbrydende lag, må kunne forventes at være i området ind mod Nørregade Y.

I kombination hermed kan der evt. være nogle ukendte spredningsveje, der ikke har kunnet kortlægges i forbindelse med den byggetekniske gennemgang.

Referenceliste:

/1/ Roskilde Amt. Nørregade Y, Køge. Supplerende undersøgelser og risikovurdering. December 2004. NIRAS.

/2/ Roskilde Amt. Nørregade Y, Køge. Indeklimamålinger. Januar 2005. NIRAS.

/3/ Roskilde Amt. Nørregade Y, Køge. Indeklimamålinger og byggeteknisk gennemgang, Nørregade X. Juni 2005. NIRAS.

/4/ Roskilde Amt. Udbudsmateriale. Nørregade X, Køge. Afværgetiltag over for indeklima. Juni 2006. NIRAS.

/5/ Region Sjælland. Indeklimamålinger og anbefalinger. Nørregade X, Køge. Marts 2007. NIRAS.

/6/ Region Sjælland. Tracertest. Nørregade X, Køge. Juli 2007. NIRAS.

/7/ E-mail fra NIRAS til Region Sjælland dateret 22. april 2008.

/8/ Region Sjælland. Supplerende undersøgelser med henblik på optimering af indeklimasikring. Nørregade X, Køge. 17. oktober 2008. NIRAS.

/9/ Nørregade X, Tæthedsvurdering af indeklimasikring. BMT, Bygge- og Miljøteknik A/S. 25. August 2009.

Beskrivelse af forureningssituation:

Ejendommen er beliggende op til den tidligere nu nedlagte Stengårdens losseplads.

Der er ikke foretaget opfyldning på selve ejendommen, men på grund af meget sandede aflejringer siver lossepladsgassen (CH₄ og CO₂) ind på ejendommen. I moniteringsboringer, som er placeret tæt på bygningerne, er der i poreluften målt moderat høje koncentrationer af lossepladsgas (op til 36% CH₄ og 31% CO₂). /1/.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med anlægget er, at opsivende gas under bygningen kan bortventileres, således at der ikke vil ske indsivning af kritiske gaskoncentrationer i den eksisterende bygningen.

Foranstaltningen er en permanent foranstaltning.

Udover selve ventilationsløsningen er der opsat gasalarm i bygningen.

Byggetekniske forhold:

Ejendommen består af et fritliggende enfamiliehus opført i 1931. Boligarealet er på ca. 80 m², og bygningen er i et plan.

Cirka 45 m² af bygningen er opbygget på traditionel vis med en krybekælder med en højde på ca. 30-50 cm. Denne del af bygningen indeholder stue og 2 værelser. Krybekælderen har intet gulv. Etageadskillelsen mellem krybekælder og beboelse er af træ. Udluftningen af krybekælderen sker ved riste i fundamentet.

De resterende ca. 35 m² er en tilbygning (opførelsesår er ukendt), som er etableret med støbt betondæk. Denne del af bygningen indeholder køkken, toilet, fyrrum og entre. Ejendommen ligger i et område med grusgravning. Der er mere end 10 m umættet zone under bygningen. Det må derfor formodes, at der ikke er etableret kapillarbrydende lag, men at betondækket er etableret på en afrettet overflade af oprindelige sandede/grusede aflejringer. /2/

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Det fremgår ikke af det materiale, som COWI er i besiddelse af, hvad der præcist er dimensioneringsgrundlaget for anlægget. (Watertech, og Arkil har dimensioneret anlægget).

Der er udført poreluftmålinger i januar 2006. Resultatet af disse målinger er ikke nærmere refereret i det materiale, som COWI er i besiddelse af. Nye moniteringsboringer omkring bygningen er etableret samtidigt med etableringen af afværgedrænene. /2/

Beskrivelse af anlæg:

Anlægget er inddelt i tre dele:

Omfangsdrænet har en samlet længde på ca. 50 m Drænet er udlagt i en dybde af ca. 70 cm u.t.
Det består af to strenge (en for hver halvdel af huset), som samles i en vindhætte (turbohætte).
En udluftning af krybekælderen. Fra krybekælderen under hvert af de tre rum (stue, og 2 værelser) er der etableret et udluftningsrør. De tre udluftningsrør er ført i frostfri dybde, og samles til et enkelt rør, der fører til en vindhætte.
Udluftning af gruslaget under tilbygningen. I tre punkter under tilbygningen er der etableret en et udluftningsrør. Udluftningsrørene skal udlufte gruslaget under betongulvet. De tre udluftningsrør er ført i frostfri dybde, og samles til et enkelt rør, der fører til en vindhætte.

Omfangsdrænet og andre drænstrenge er udført i almindelig ø80 mm drænslange. Rørforbindelsen mellem krybekælderen og udluftningen er etableret i bløde korrugerede rør (røde kabelrør), ø90 mm udvendig diameter. Det samme er rørforbindelsen fra tilbygningen til udluftningen.

Udluftningerne er udført i LindabSafe rør ø80mm. Herpå er monteret 10'' turbohætte af typen SuperVent forhandlet af ROTEK. De tre vind-/turbohætter er placeret ved siden af hinanden. Alle tre vindhætter er placeret over tag.

Anlægget er etableret uden at foretage opbrydning af gulve i bygningen. /2/

Drift og monitering:

Der sker ingen egentlig drift af anlægget. Drift sker udelukkende ved vindens påvirkning af anlæggets vindhætter. Anlægget er sat i drift november 2006.

Der er udarbejdet en moniteringsinstruks, som foreskriver, at der foretages fire moniteringer i 2007, hvor der måles luftflow i anlægget, og poreluftkoncentrationer i boringerne omkring bygningen.

Første monitering efter effektkontrollen i november 2006 blev foretaget i september 2007. Denne kontrol viste, at der ikke var luftflow i nogen af de tre dele af anlægget.

En TV-inspektion af samlestrengene viste, at strengene var fyldt med vand således, at der ikke længere var fri luftpassage.

I sommeren 2008 blev strengene udbedret med montering af vandudskillere i hver streng.

Figur1: Illustration af vandlås og dræn til bortledning af kondensvand fra samlestrengene.

Figur1: Illustration af vandlås og dræn til bortledning af kondensvand fra samlestrengene.

Regionen har først ønsket, at der skulle foretages monitering på foranstaltningen i sommeren 2009. Moniteringen har vist, at der er luftgennemstrømning i omfangsdrænet og i udluftningen fra krybekælderen, mens der ikke er luftflow i udluftningen af gruslaget under tilbygningen. Årsagen hertil kendes ikke.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Af Watertech's materiale fremgår det, at der i 2006 blev målt, at ved en moderat vindhastighed på 2,66 m/s, kunne turbohætterne levere et flow på mellem 3,6 og 12,1 m³ pr. time, ved et modtryk på mellem ÷39 og ÷73 Pa. (se tabel 1) Ved den første kontrolmåling COWI udførte, var det muligt at måle luftflow på grund af tilstopning og vand i drænene, men turbohætterne kan heller ikke levere et undertryk, som modsvarer det Watertech har målt. Ved COWI's målinger er ved en vindstyrke på ca. 1,0 m/s målt modtryk på kun ÷1 til ÷2 Pa. Hvorfor ydelsen på turbohætterne tilsyneladende er faldet, vides ikke. Ved COWI’s anden måling blev der i omfangsdrænet og i drænet fra krybekælderen målt samme flow som ved Watertech's målinger, mens der ikke kunne måles flow fra tilbygningen. De modtryk, som kunne måles, var også væsentligt lavere, maksimalt ÷12 Pa.

*Tabel 1. Målte lufthastigheder.*
	Watertech (nov 2006)		COWI (august 2009)
	Lufthastighed (m/s)	Luftflow (m³/time)	Lufthastighed (m/s)	Luftflow (m³/time)
Omfangsdræn	0,67	12,1	0,66	11,9
Krybekælder	0,38	6,9	0,39	7,1
tilbygning	0,20	3,6	0	0
Vindhastighed	2,66	-	7,2	-

Udluftning af krybekælderen

Krybekælder under den ældre del af bygningen har et areal på ca. 45 m². Krybekælderen har sandsynligvis en højde på ca. 30 cm, hvilket giver et samlet luft volumen i kælderen på ca. 13 m³. COWI har for Oliebranchens Miljøpulje foretaget sporgasmålinger af luftstrømmen i et hus med samme gulvopbygning som den ældre del af huset på Roskildevej. Undersøgelserne viste, at ca. 1/3 af luften i boligen stammede fra krybekælderen, og at den luft, der passerer gennem ristene til krybekælderen, fortsætter fra krybekælderen til beboelsesdelen. Hvis man overfører denne erfaring til huset på Roskildevej, kan det beregnes, at der passerer ca. 12 m³ pr. time fra krybekælderen og ind i bygningen, svarende til at luftskiftet i krybekælderen er på ca. 1 gang i timen.

Det antages, at luftskifte i bygningen på 1/3 gang i timen, (som er det luftskifte man anvender ved JAGG beregninger) så har man et luftskifte i den gamle del af bygningen på ca. 37,5 m³ pr timen.

45m² · 2,5m · 1/3gang/time= 37,5m³/time

Cirka 1/3 af denne luft stammer fra krybekælderen, svarende til 12 m³ pr. time. Luftvolumen i krybekælderen er ca. 13 m³, hvorfor luftskiftet i krybekælderen er ca. 1 gang i timen.

Af tabel 1 fremgår det, at afværgeforanstaltningen giver et sug fra krybekælderen på ca. 6 m³ pr. time, hvilket bevirker, at luftskiftet i krybekælderen øges fra 12 m³ til 18 m³ pr. time. Selv når turbohætten virker efter hensigten, har foranstaltningen kun en moderat effekt. Luftskiftet i en bygning varierer både over døgnet og over året. Turbohætten har derfor en effekt i og med, at den skaber et luftskifte i krybekælderen, specielt i de perioder, hvor luftskiftet i krybekælderen er lavt. Afværgeforanstaltningen er med til at sikre, at der til stadighed er et luftskifte i krybekælderen, også i perioder hvor luftskiftet i krybekælderen ellers ville være minimalt. Foranstaltningen er derved med til at sikre, at eventuelt opsivende metan fortyndes og bortventileres, også i perioder der ellers kunne være kritiske.

Udluftning under tilbygningen

Tilbygningen, der er ca. 30 år gammel, har et areal på ca. 18 m². Tilbygningen har et terrændæk af beton, men det er i denne del af bygningen, at de fleste rør og ledningsføringer er, som giver mulighed for revner og sprækker, hvor rør og ledninger er ført gennem gulvet. Hovedparten af luftskiftet i denne del af bygningen må forventes at stamme fra udeluft og fra den ældre del af bygningen, men en mindre del kan stamme fra indsivning langs sprækker i betongulvet. I JAGG sammenhæng anvendes ofte en faktor 100 som fortyndingsfaktor over et ikke opsprækket betongulv. En faktor 100 betyder, at den luft, der kommer via sprækker i gulvet, udgør en hundrededel af luftskiftet i bygningen. Luftskiftet i tilbygningen udgør ca. 15 m³ pr. time, hvis der regnes med et luftskifte på 1/3 gang i timen. Med en reduktion på en faktor 100 giver dette et luftskifte på 0,3 m³ pr. time i det kapillarbrydende lag under gulvet, svarende til et luftskifte på ca. 1/8 gang i timen.

Det antages, at luftskifte i bygningen på 1/3 gang i timen, (som er det luftskifte man anvender ved JAGG beregninger) så har man et luftskifte i tilbygningen på ca. 30 m³ pr timen.

35m² • 2,5m • 1/3gang/time= 30m³/time

Cirka 1/100 af denne luft stammer fra det kapillarbrydende lag under gulvet, svarende til 0,3 m³ pr. time. Luftvolumen i kapillarbrydende er ca. 2,3 m³, hvis der regnes med en højde af laget på 0,2 m og en porøsitet på 1/3.

35m² • 0,2 m • 1/3m³/m³ = 2,3 m³

Luftskiftet i det kapillarbrydende lag er 0,128 gange i timen (0,3 m³/time delt med 2,3 m³).

Af Watertech's målinger fremgår det, at afværgeforanstaltningen giver et sug fra det kapillarbrydende lag på ca. 3,6 m³ pr. time, hvilket bevirker, at luftskiftet øges fra 0,15 m³ til 3,7 m³ pr. time eller en forøgelse på ca. 20 gange. Når turbohætten virker efter hensigten, har foranstaltningen derfor en tydelig effekt. Dette kræver dog, at luftskiftet fordeles jævnt under bygningen, og at der ikke er døde punkter. I ingen af COWI’s målinger er der målt flow fra denne del af afværgeforanstaltningen.

Omfangsdrænet

Af både Watertech's og COWI’s målinger fremgår det, at afværgeforanstaltningen giver et sug fra drænet på ca. 12 m³ pr. time, hvilket svarer til ca. 0,24 m³ pr. time pr. meter dræn, hvis suget er jævnt fordelt. Dette svarer til at poreluften bliver skiftet i en afstand af 0,5 m fra drænet.

Hvis det i stedet antages, at flowet falder jævnt fra maksimum tæt ved udluftningen til nul for enden af drænet, så vil flowet nær udluftningen være det dobbelte, ca. 0,5 m³ pr. time pr. meter dræn, hvilket svarer til at poreluften bliver skiftet i en afstand af ca. 0,68 m fra drænet.

Når turbohætten virker efter hensigten, kan omfangsdrænet lede terrænnær lossepladsgas bort. Drænet har dog en begrænset indflydelsesradius, men specielt i situationer, hvor overfladen er lukket af vand og/eller frost, har drænet en berettigelse.

Økonomi:

Anlægsomkostninger kendes ikke, men har sandsynligvis været omkring kr. 100.000

Driftsomkostninger: DKK 0 pr. år

Monitering: DKK 30.000 i 2007 og 2009, og DKK 0 i 2008

I 2008 blev der foretaget udbedringer af anlægget for DKK ca. 60.000

Konklusion:

Der var helt klart problemer med kondensvand i forhold til anlæggets form med U-formede rørføringer. Og anlægget var pga. kondensvand lukket til i løbet af mindre end 1 års drift.

Der er fortsat problemer med den ene del af anlægget. Desuden kan man godt rejse tvivl om, hvorvidt anlægget giver den ønskede sikkerhed.

Referenceliste:

/1/ Notat til Region Sjælland. Københavnsvej, Hvalsø. TV-inspektion af dræn og afværgeforanstaltning. COWI, 7. december 2007.

/2/ Dokumentationsrapport til Roskilde Amt. Roskildevej, Hvalsø. Etablering af gasafværgeforanstaltnminger. Watertech, november 2006.

Beskrivelse af forureningssituation:

Forurening af grundvand, jord og poreluft med tetrachlorethylen (perchlor PCE) fra tidligere renseri. Desuden forurenede bygningsdele, murværk og fundament. Forureningen har medført forurening i ejendommens indeklima. Beboelse i stue og 1. sal.

Oplag af renseriaffald kilde til forureningen.

Formål med etablering af anlæg:

Sikring af indeklimaet i beboelserne.

Byggetekniske forhold:

Bygningen er en byejendom, hvor flere boligenheder er bygget sammen i en karré. Bygningen er opført af mursten funderet på sylsten. Bygningen er formentlig opført før 1900. Bygningen indeholder beboelse i stueetage og 1. sal. Oprindelig gulvopbygning: Trægulv på strøer på jord. Etageadskillelse: Bærende bjælker med trægulv over og gipsloft under.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Ved renovering af bygningen i 1988 konstateredes kraftig forurening i jord og bygningsdele. Der blev ikke foretaget indledende undersøgelser, men iværksat bortgravning af forurenet jord og udskiftning af forurenede bygningsdele.

Efter etablering af afværgeanlægget er der i 2003, 2005 og 2007 foretaget supplerende undersøgelser, herunder undersøgelser af indeluftens indhold af PCE. Undersøgelsen i 2005 omfatter screening af gulvareal samt hulrumsmålinger for identificering af evt. ukendte spredningsveje for PCE.

Beskrivelse af anlæg:

Afværgeanlæg etableret i 1989. Forurenet murværk er fjernet. Bygningens indvendige beklædning, herunder gulv og etageadskillelse er brudt op og fjernet. Der er afgravet forurenet jord i begrænset omfang. Der er genopfyldt med lecanødder og ilagt et ventilationsdræn og et luftindtagsrør. Luftudskiftning ved trykforskel og termisk drift.

Afslutningsvis er der udstøbt nyt betongulv samt udlagt diffusionshæmmende membran under betongulvet.

På baggrund af de supplerende undersøgelser i 2005 suppleres afværgeanlægget i 2007 med indboring af luftindtagsrør, således at en større del af gulvfladen kan udluftes.

Drift og monitering:

Luftflow i indtagsrør: 35- 40 m³/t. (afkastrør er skjult i indervæg, derfor måling i indtagsrør).

Indhold af PCE i afkastrør.

Indhold af PCE og TCE i ventilationsrør (afkastrør) på Skattergade.


Målepunkt	Målested	Marts 2007 PCE (µg/m³)	Maj 2005 PCE (µg/m³)	Juni 2004 PCE (µg/m³)	Februar 2003 PCE (µg/m³)
IK13	Stueetage tv., soveværelse	1,7			17
IK1	Stueetage, stue		5,5	4,9
IK2	Stueetage, køkken		6,5
IK3	Stueetage, soveværelse		14	5,3
IK4	Stueetage, toilet		9,9
IK5	Stueetage, bad/håndvask		10
IK6	Stueetage, bad/GA		8,9
IK7	Trappeopgang		2,8
IK14	1. sal, køkken	1,5			14
IK8	1. sal, stue/køkken		1,9	9,2
IK9	1. sal, soveværelse		2,1
IK10	1. sal, entre		1,7	12
IK11	1. sal, bad/håndvask		1,9
IK12	1. sal, bad/GA		1,7
Ref 1	1. sal, ude, vindue		<0,2
Ref 2	Ude, gård		<0,2	0,8
Ref 3	Ude, gård	0,32
Kvalitetskriterier for PCE i indeluft		6

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Udgangspunktet for iværksættelse af afværgeforanstaltningen i form af indeklimamålinger før oprensning foreligger ikke. Målinger udført 14 år efter etablering af afværge viste indhold af PCE i indeklimaet på op til en faktor 3 over kvalitetskriteriet for PCE og en faktor 2 for TCE.

Opfølgende kontrolmålinger har vist en aftagende effekt på indholdet af PCE i indeluften til et niveau, der er mindre end kvalitetskriteriet for indeluft.

Økonomi:

Etableringsomkostninger ukendte.

Tilsyn og monitering: kr. 200.000 ekskl. moms

Konklusion:

Kombinationen af en omfattende restaurering af bygningen med fjernelse af bygningsdele, der i mange år kunne have givet sinkeffekt samt etablering af nyt betongulv med ventilation under området med forventet kraftigst jord og poreluftforurening har samlet medført, at påvirkningen af indeklimaet med PCE holdige dampe er bragt ned til et acceptabelt niveau.

Referenceliste:

/1/ Forureningsundersøgelse på renserigrund, Korsgade /Skattergade, Svendborg. N&R Consult, November 1988.

/2/ Udbudsprojekt. Skattergade, Svendborg. N&R Consult. April 1989.

/3/ Supplerende forureningsundersøgelse. Korsgade/ Skattergade , Svendborg Kommune. Forurenet lokalitet nr. 479-28. Hedeselskabet, Fyns Amt. Juli 2003.

/4/ Afklaring af indeluftpåvirkning. Skattergade, Svendborg. NIRAS og Fyns Amt. Februar 2005.

/5/ Vurdering af afværgeanlæg. Skattergade, Svendborg. NIRAS og Region Syddanmark. April 2008.

Beskrivelse af forureningssituation:

Der er udført forureningsundersøgelser på ejendommene Spedalsø, Horsens, og omliggende ejendomme.

Der er jordforurening med bly, PAH’er og chlorerede opløsningsmidler.
Der er udført en opgravning i 1996 til 1997.
Der er opført en ny beboelse på Spedalsø. Efterfølgende er der etableret et anlæg til passiv ventilation af det kapillarbrydende lag på ejendommen.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med anlægget er at forhindre forureningsdampe i jorden i at sive ind i huset og give indeklimaproblemer.
Anlægget er tiltænkt at være en permanent foranstaltning.

Byggetekniske forhold:

Bygningen er en bygning opført i 1990’erne.
Bygningen er etableret på sandpude, der formodentlig også udgør det kapillarbrydende lag. Terrændæk er beton, tykkelse ukendt. Det vides ikke, om der er udlagt membran.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Forundersøgelser ikke umiddelbart tilgængelige. Dog kendes en måling under gulv fra juli 1997 (TCE 1,5 µg/l, PCE 37 µg/l).
Herunder er vist indeklimamålinger i stue og værelse før etablering.

Beskrivelse af anlæg:

Anlæg er etableret i sandpude 0,9 m under overkant af gulv i bygningen. Rør er boret ind under bygning i eksisterende kapillarbrydende lag.

Der er anvendt 5 ø63 PE filterrør med slidsediameter 0,3 mm og 4 slidser pr. røromgang. Rørene er betrukket med polyesterstrømpe før indboring. 1 m ud mod fundament er blindrør.

Alle ventilationsdræn er samlet i brønd udenfor bolig. Herfra er afkast ført i 6’’ rør til turboventuar 0,5 m over tagryg.

Drift og monitering:

Moniteringsresultater

Opsamling i 4 uger på 3M kapsler fra Teknologisk Institut.

Måling udføres i stue og værelse.

Anlægget har i perioder været lukket. Oplysninger om drift fremgår af skema herover.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Generelt ses et markant fald i koncentrationen af PCE og TCE i indeklima efter opstart af anlæg. Koncentrationen i indeklima er under MST afdampningskriterier.

Ovenstående ses også i perioder, hvor anlægget ikke er i drift.

Økonomi:
Anlægsøkonomi kendes ikke.

Moniteringsøkonomi pr. år ca. DKK 25.000, excl. moms.

Konklusion:

Ventilation har virket. Det undersøges pt. om anlægget kan nedtages.

Referenceliste:

Beskrivelser og betingelser for hovedentrepriseudbud
Drift og moniteringsinstruks

Beskrivelse af forureningssituation:

Der har på lokaliteten Stevneskovvej X tidligere ligget en destruktionsanstalt (kødfoderfabrik), hvor der i produktionen er benyttet både benzin og tetrachlorethylen (PCE). Fabrikken har afstedkommet en forurening med PCE i området.

Der er på store dele af grunden påvist forhøjede koncentrationer af PCE i den terrænnære poreluft, mens der er påvist et hotspot placeret ved garagerne tilhørende Stevneskovvej X B og X C. PCE forureningen under bygningerne medførte, at der i 2006 i fire af boligerne på Stevneskovvej (XA, XB, XC og XF) blev påvist PCE i indeluften i koncentrationer, der overskrider Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterium på 6 μg/m³.

Formål med etablering af anlæg:

PCE forureningen medfører en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i boligerne på Stevneskovvej XA, XB, XC og XF. Formålet med etablering af passiv ventilering under gulv i boligerne er at foretage en afskæring af forureningen og dermed sikre boligerne mod en uacceptabel afdampning med PCE til indeluften.

Anlægget er etableret i eksisterende byggeri som en permanent foranstaltning. Moniteringen af anlægget er dog midlertidig, da denne vil stoppe, når forureningen under boligerne ikke længere udgør en risiko i forhold til afdampning til indeluften.

Byggetekniske forhold:

I 2002-2003 blev der opført 6 nye huse på Stevneskovvej X A-F. Husene blev opført på området nord for den tidligere fabriksbygning. Syd for husene blev terrænet reguleret, dvs. der blev påfyldt ca. 1 m jord. Umiddelbart syd for husene er der opført garager. Under garagerne samt under belægningen (skærver) syd herfor er der udlagt en membran (ligger nu ca. 0,8 m u t.) for at hindre, at nedsivende regnvand udvasker den tilbageblevne jordforurening. Endvidere er der nedlagt dræn på den sydlige side af husene.

Alle skitser af bygningskonstruktioner ses under afsnit ”Skitse af anlæg”

Husene på Stevneskovvej X er bygget ind i skråningen, således at man fra syd går ind i køkken og bryggers med gulv kote ca. 42,5. Herfra er der trappe ned til stue mod nord med gulv i kote ca. 41, dvs. i niveau med terrænet nord for bygningen.

I midten af boligen er etableret et fundament, hvorpå der er en skillevæg bestående af 100 mm letbeton. Skillevæggen adskiller gulvet i krybekælderen fra gulvet under den øvrige (nordlige) del af boligen. Rummet i krybekælderen er ca. 1,2 m højt. Etageadskillelsen mellem køkken/bryggers og krybekælderen består af en trækonstruktion med isolering. Adgang til krybekælderen sker via en dør placeret under trappen centralt i huset.

Huset på Stevneskovvej XF afviger fra de øvrige ved, at der på den østlige facade er foretaget en mindre udbygning med tilhørende underliggende depotrum.

Gulve:

Bygningerne er bygget med svømmende gulve. Det betyder, at gulvene ikke er fæstnet til fundamenterne, men kun hviler ovenpå underlaget. På Stevneskovvej X er bygningerne placeret på fyldjord i det tidligere gårdareal bag den tidl. fabriksbygning. Der er her udlagt et afretningslag bestående af komprimeret grusfyld, med en mægtighed på ca. 1 meter (ventileret lag ved etablering af passiv ventilation). Ovenpå gruset er der i krybekælderen udlagt 160 mm G 60 polystyren (flamingo) terrænbats, hvorpå der er støbt et 80 -100 mm betongulv. Under den øvrige (nordlige) del af boligerne er der oven på gruslaget udlagt 225 mm G 60 polystyren (flamingo) terrænbats, hvorpå der er støbt et 100 mm betongulv med gulvvarmerør. Herover er der udlagt en 20 mm trægulvbelægning. Der er ikke udlagt nogen former for membraner i gulvkonstruktionen.

Andet:

I forbindelse med opførelsen af byggeriet er der i krybekældrene etableret en passiv ventilation i form af to 70 mm PVC-rør, som er ledt op i et afkast under tagkonstruktionen. Ventilationen er en selvstændig rørføring, som er ført op gennem hulmuren, og således kan anvendes direkte i forbindelse ventilationsløsning i kælderen.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Resultater fra under gulv målinger

Ved undersøgelsen af forureningen i poreluften under gulv i krybekældrene den 27. januar 2006 er der i boligerne XA, XC, XD og XE foretaget to målinger, mens der i XF kun er foretaget en måling. Der er ikke foretaget under gulv målinger i boligen XB. Prøverne er analyseret på GC i mobillaboratorium for indhold af chlorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter i form af cis-DCE. Tetrachlorethylen (PCE) er påvist som den dominerende forureningskomponent. Endvidere blev der noteret målt modtryk (ca. 200 mbar ved samtlige målinger) i forbindelse med udtagningen af poreluftprøverne under gulv.

Der er ved målingerne under gulv påvist indhold af PCE i boligerne XA, XC, XD, XE og XF på op til hhv. 4.000, 700, 200, 70 og 100 µg PCE/m³. Der er således i alle boligerne påvist højere forureningskoncentrationer under gulv end i indeluften i kælderen, hvilket også var forventet, grundet betongulvets reducerende effekt. Reduktionsfaktoren over kældergulvet er dog i flere af boligerne forholdsvis beskeden (der er beregnet en reduktionsfaktor på 1,5-50 i boligerne). Et betongulv af den type og alder forventes erfaringsmæssigt at have en reduktionsfaktor på omkring 100. Ved besigtigelsen af krybekældrene blev der observeret en del svindrevner i betonen, hvilket kan være en del af forklaringen på den beskedne forureningsreduktion over betongulvet.

Resultater fra indeluftmålinger (ATD-rør)

Der er af to omgange i hhv. august 2005 og januar 2006 ophængt ATD-rør i boligerne Stevneskovvej X. Som udgangspunkt er der i hver af boligerne ophængt fire ATD-rør placeret i hhv. krybekælder, soveværelse, stue og køkken.

Ved begge målerunder er rørene eksponeret over en periode på omkring to uger og efterfølgende analyseret for indhold af chlorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter. Tetrachlorethylen (PCE) er ved begge målerunder påvist som den dominerende forureningskomponent.

Ved de udførte indeklimamålinger i bygningerne i august 2005 er der ikke konstateret indhold af forureningskomponenter i de rum, der anvendes til beboelse i koncentrationer, der overskridelser af kvalitetskriteriet.

Med undtagelse af målingerne Stevneskovvej XD er der generelt en tendens til at indholdet af PCE er større i krybekældrene end i de øvrige undersøgte rum. De højeste indhold af PCE er påvist i krybekældrene på Stevneskovvej XA, XC og XF (hhv. 180, 12 og 12 µg/m³), hvilket er en overskridelse af kvalitetskriteriet for PCE på 6 µg/m³.

Ved de udførte indeklimamålinger i bygningerne i januar 2006 er der målt forhøjede indhold af forureningskomponenter i boligerne XA, XB, XC og XF. De højest indhold af PCE er målt i krybekældrene, hvor der er påvist koncentrationer i intervallet fra 27 til 82 µg/m³. Til forskel fra målerunden i august 2005 er der ved målerunden i januar 2006 i boligerne XA, XB, XC og XF påvist overskridelser af kvalitetskriteriet for PCE i rummene, der anvendes til beboelse. Der er i rummene, der anvendes til bolig, XA, XB, XC og XF, således målt koncentrationer af PCE på op til hhv. 20, 53, 9,5 og 24 µg PCE/m³.

Dimensioneringsgivende test mv.

Der er ikke udført nogen egentlige former for dimensioneringsgivende tests før etablering af afværgeforanstaltningerne. Feltdata (modtryk ved udtagning af poreluftsprøver under gulv) er dog anvendt i vurderingen af, om ventilering af gruslaget kunne være en brugbar afværgeløsning.

Med baggrund i ovenstående forholdsvis beskedne overskridelser af afdampningskriterierne for PCE i indeluften, samt feltdata og observationer fra udførelse af under gulv målinger, blev det valgt at foretage etablere en passiv ventilation af gruslaget under bygningerne, da denne afværge vurderes som tilstrækkelig. Afværgen er etableret, så den senere nemt kan gøres aktiv, såfremt der opstår behov herfor.

Beskrivelse af anlæg:

Den passive ventilation i boligen XF er færdigetableret d. 20. juni 2006 og foregår ved, at luften i krybekælderen via 5 nordligt placerede ventilationsboringer suges ned under gulvet i krybekælderen, hvorfra luften trækkes under hele kældergulvet til 3 sydligt placerede ventilationsboringer (V1-V3). Fra de 3 sydligt placerede ventilationsboringer ledes luften op til afkast i form af en vindhætte, som er placeret over taget af huset. Der er endvidere etableret to ventilationsboringer gennem boligens fundament langs den nordlige facade. Boringerne ar afsluttet med en svanehals, og drives ligeledes ved passiv ventilation.

De 5 boringer langs den nordlige væg etableres med kugleventil, prøvetagningshane og kontraventil som af typen ”baroball”.

Løsningerne i boligerne XA og XC er færdigetableret d. 1. juni 2007 med baggrund i erfaringerne fra indeklimasikringen af boligen Stevneskovvej XF, idet der er foretaget enkelte tilpasninger. I boligerne XA og XC er det, af hensyn til de mange gulvvarmerør, som er indstøbt og fremført i gulvet i krybekælderen, undladt at etablere de 5 ventilationsboringer midt i bygningen,. Ventilationsboringerne på den nordlige facade er etableret som beskrevet for boligen XF.

Samtlige ventilationsboringer i XA, XC og XF er etableret med Ø90 mm PE filter med kontakt til det underliggende gruslag.

De 3 boringer langs den sydlige væg i kælderen er etableret med T-stykke (mulighed for at åbne til boringen via T-stykke), prøvetagningshane og kugleventil og er via en rørføring (120 mm ventilationsrør) koblet sammen i en samlet rørføring, idet der efter sammenkoblingen etableres et langt lige rørstykke, hvor det efterfølgende er muligt at koble en kanalventilator ind, hvis det under indkøringen vurderes at være nødvendigt at gå fra passiv til aktiv ventilering. Endelig kobles den samlede rørføring på den eksisterende rørføring i form af et 70 mm PVC-rør, som i hulmuren er ledt op i et afkast over tag afsluttet med en vindhætte.

Der er på den nordlige side af bygning etableret to skrå ventilationsboringer ind under bygningen. Boringerne er afsluttet med svanehalse. Ventilationsboringerne er etableret, så de har kontakt til gruslaget under gulvet i den nordlige del af bygningen. Materialerne til svanehalse er valgt, så de passer ind med de eksisterende byggematerialer ”galvaniseret jern”.

I boligen XA er der i august 2008 etableret en ekstra udluftning af krybekælderen som følge af, at der ved de tidligere moniteringer er påvist en fortsat uacceptabel påvirkning af indeklimaet i boligen. Udluftningen i krybekælderen er etableret med rørføring gennem kældervæg, således at rørføringen er ført direkte op langs endevæg, hvor den udvendigt er afsluttet med en svanehals med gitter.

Skitse af anlæg:



F1: Stevneskovvej X	F2: Stevneskovvej XF

F3: Borearbejde, krybekælder	F4: Gennemboring af gulv i krybekælder

F5: Ventilationsboring med prøvetagningshane, kugleventil og kontraventil	F6: Ventilationsboring med prøvetagningshane, kugleventil og kontraventil

F7: Ventilationsboring med prøvetagningshane, kugleventil og kontraventil	F8: Ventilationsboring, ind, færdigetableret.


F9: Ventilationsboring 1, ud, samt rørføring, prøvetagningshane og kugleventil	F10: Ventilationsboring 2, ud, samt rørføring, prøvetagningshane og kugleventil

F11: Ventilationsboring 3, ud, samt rørføring, prøvetagningshane og kugleventil	F12: Afkast fra ventilationsboringer i krybekælder

F13: Afkast fra krybekælder over tag, færdigetableret	F14: Udgravning til svanehals ved nordligt fundament

F15: Udgravning til svanehals ved nordligt fundament	F16: Rørføring gennem fundament ved svanehals

F17: Svanehals	F18: Svanehalse, færdigetablerede



A1: Etablering af svanehals ved nordligt fundament	A2: Rørføring gennem fundament ved svanehals

A3: Etablering af svanehals ved nordligt fundament	A4: Svanehalse, færdigetablerede

A5: Ventilationsboring 1, ud, samt rørføring, prøvetagningshane og kugleventil	A6: Ventilationsboring 2, ud, samt rørføring, prøvetagningshane og kugleventil

A7: Ventilationsboring 3, ud, samt rørføring, prøvetagningshane og kugleventil	A8: Krybekælder ved ventilationsboring 2, ud



C1: Etablering af svanehals ved nordligt fundament	C2: Rørføring gennem fundament ved svanehals

C3: Etablering af svanehals ved nordligt fundament	C4: Rørføring gennem fundament ved svanehals

C5: Ventilationsboring 1, ud, samt rørføring, prøvetagningshane og kugleventil	C6: Ventilationsboring 2, ud, samt rørføring, prøvetagningshane og kugleventil

C7: Ventilationsboring 3, ud, samt rørføring, prøvetagningshane og kugleventil	C8: Afkast fra ventilationsboringer i krybekælder

Drift og monitering:

Der er ikke gennemført målinger af tryk og luftflow i anlægget i de tre boliger Stevneskovvej XA, XC og XF og der findes ingen vinddata for anlægget. Luften renses pt. ikke før udledning til atmosfæren.

Indeklimaet og luften i ventilationsanlægget (ventilationsboring V1, V2 og V3) i de tre boliger XA, XC og XF er moniteret ved ophængning af ATD-rør. Der er som udgangspunkt foretaget to målinger i boligerne (sommer og vinter) for at monitere på årstidsvariationen med stor ventilering af boligerne (åbne døre og vinduer) i sommerperioden, mens det modsatte er tilfældet i vinterperioden. Analyseresultaterne for PCE er samlet i nedenstående grafer for de tre boliger. Samtlige ATD-rør er sendt til analyse hos akkrediteret analyselaboratorium ”Eurofins ” for indhold af chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf.

Ejeren af boligen XB har ikke ønsket at få etableret afværgeforanstaltninger. Der er udført flere indeluftmålinger i boligen XB, men disse er ikke medtaget her.

Boligen Stevneskovvej XA

Nedenstående tabel viser en oversigt over målepunkter ved moniteringerne. Der er dels hængt rør op i selve boligen og krybekælderen, dels i de tre ventilationsboringer. Placering af punkterne fremgår af oversigtsplan vedlagt under skitse af anlæg.

Boligen XA
Måleperioder, 2008: 20. maj – 3. juni 8. – 22. december
Soveværelse
Krybekælder
Stue
Køkken
V1 (ventilationsboring, ud)
V2 (ventilationsboring, ud)
V3 (ventilationsboring, ud)

Oversigt over målepunkter for ATD-rør samt måleperiode ved de to indeklimamålinger i boligen XA

Som det ses af nedenstående graf over målingerne i de tre ventilationsboringer i boligen XA, observeres for V2 og V3 et fald i forureningskoncentrationen fra december 2007 til juni 2008, mens der i samme periode sker en svag stigning i V1. Fra juni til december 2008 observeres et fald i V1, en stagnering i V2 og en stigning i V3. At der ikke ses en markant stigning fra juni til december 2008 i alle boringerne, kan skyldes, at der i moniteringsperioden i december 2008 ikke var samme grad af frost som i moniteringsperioden i 2007. Frost kan, som nævnt i forbindelse med moniteringen i 2007, giver højere værdier, da jorden bliver mindre permeabel i vintermånederne, og dermed er vanskeligere at ventilere, fordi udvaskningen/lækagen til terræn bliver mindre.

Stevneskovvej X A, PCE-koncentration målt i de tre ventilationsboringer V1, V2 og V3.

Nedenstående figur viser moniteringsresultaterne for luftmålingerne inde i boligen XA. Figuren viser generelt en højere PCE-koncentration i indeluften ved vintermoniteringerne i forhold til sommermoniteringerne, hvilket er forventet og skyldes en generel mindre udluftning af boligen i vintermånederne. Endvidere viser resultaterne, at PCE-niveauet i indeluften er faldet efter etableringen af den passive ventilering i maj/juni 2007.

PCE forureningen i indeluften i boligen XA.

Den nyligt etablerede ekstra ventilering af krybekælderen ser ud til at have haft en positiv effekt på reduktionen af PCE-koncentrationerne i krybekælderen og boligen. Sammenlignes målingerne fra december 2008 med dem fra december 2007, ses det, at afdampningskriteriet på 6 μg/m³ nu overholdes for boligen i vintermånederne, hvilket hidtil kun har været tilfældet i sommermånederne. I hele 2008 har forureningsniveauet overalt i boligen XA således ligget under Miljøstyrelsens kvalitetskriterium på 6 μg/m³.

For målingen i krybekælderen ses det, at koncentrationen ikke er steget fra juni til december 2008, men tværtimod er faldet til det laveste niveau siden august 2005. Det til trods for, at der i samme periode er observeret en stagnering/stigning i PCE-koncentrationen under gulv repræsenteret ved de to ventilationsboringer V2 og V3.

Boligen Stevneskovvej XC

Nedenstående tabel viser en oversigt over målepunkter for ATD-rør ved moniteringerne i Stevneskovvej XC. Der er dels hængt rør op i selve boligen og krybekælderen, dels i de tre ventilationsboringer. Placering af punkterne fremgår af oversigtsplan vedlagt under skitse af anlæg.


Boligen XC
Måleperioder, 2008: 20. maj – 3. juni 8. – 22. december
Soveværelse
Krybekælder
Stue
Køkken
V1 (ventilationsboring, ud)
V2 (ventilationsboring, ud)
V3 (ventilationsboring, ud)

Oversigt over målepunkter for ATD-rør samt måleperiode ved de to indeklimamålinger i boligen XC

I nedenstående figur ses en graf over målingerne i de tre ventilationsboringer i boligen XC. Figuren viser, at forureningsniveauet i V1 er forholdsvis konstant og således ligger på samme niveau som i december 2007. I perioden fra juni til december 2008 observeres der for V2 en kraftig stigning fra 5.000 til 15.000 μg/m³ og for V3 et kraftigt fald fra 15.000 til 6.600 μg/m³. Det kunne se ud til, at både V2 og V3 har kontakt til det kraftige forureningsområde, der giver koncentrationerne på 15.000 μg/m³.

Stevneskovvej X C, PCE-koncentrationen målt i de tre ventilationsboringer V1, V2 og V3.

Nedenstående figur viser en graf over resultatet af den passive ventilering i boligen XC. Som det fremgår af figuren, ses forureningsniveauet at falde efter etableringen af den passive ventilering i krybekælder og under gulv i maj/juni 2007. Ved målingen i juni 2008 observeres dog en markant stigning i forureningsniveauet i krybekælderen, hvor der i de andre moniteringspunkter observeres et fald, således som det vil forventes ved en sommermonitering. Stigningen i forureningsniveauet i krybekælderen kan muligvis forklares med stigningen i forureningsniveauet under gulv i V3 påvist ved samme monitering.

PCE forureningen i indeluften i boligen XC

I december ses forureningsniveauet i krybekælderen igen at falde markant, mens der observeres en stagnering i niveauet i boligen.

Siden etablering af afværgeforanstaltningerne i boligen har forureningsniveauet overalt i boligen ligget under miljøstyrelsens kvalitetskriterium på 6 μg/m³, mens der i krybekælderen fortsat måles værdier, der ligger lidt over kvalitetskriteriet.

Boligen XF

Nedenstående tabel viser en oversigt over målepunkter for ATD-rør ved moniteringerne. Der er dels hængt rør op i selve boligen og krybekælderen, dels i de tre ventilationsboringer. Placering af punkterne fremgår af oversigtsplan vedlagt under skitse af anlæg.


Boligen XF
Måleperiode, 2008: 8. – 22. december
Soveværelse
Krybekælder
Stue
Køkken
V1 (ventilationsboring, ud)
V2 (ventilationsboring, ud)
V3 (ventilationsboring, ud)

Oversigt over målepunkter for ATD-rør samt måleperiode ved moniteringen i boligen XF

Nedenstående figur viser en graf over målingerne i de tre ventilationsboringer i boligen XF. Som det ses af figuren, observeres en svag stigning i forureningsniveauet fra december 2007 til december 2008 i V2 og V3, mens niveauet i V1 er konstant. Forureningskoncentrationen er dog fortsat langt under de niveauer, der observeres i boligerne XA og XC, og langt under de koncentrationer, der blev påvist i august 2006 kort efter afværgens opstart.

Stevneskovvej X F, PCE-koncentration målt i de tre ventilationsboringer V1, V2 og V3.

Nedenstående figur viser en graf over resultatet af den passive ventilering i boligen XF. Figuren viser, at forureningsniveauet er steget svagt fra december 2007 til december 2008. I krybekælder og køkken måles i december 2008 værdier på henholdsvis 7,6 og 7,1 μg/m³, hvilket er en lille overskridelse af Miljøstyrelsens kvalitetskriterium på 6 μg/m³. Forureningskoncentrationerne må dog siges at ligge på samme niveau som ved moniteringen i december 2007. Målingerne i soveværelse og stue viser fortsat et forureningsniveau under miljøstyrelsens grænseværdi. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på stigningen i forureningsindholdet for målingen i køkkenet. Fremtidige moniteringer i 2009 vil afklare, om det er en permanent stigning, eller om der er tale om et enkeltstående tilfælde.

PCE forureningen i indeluften i boligen XF.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Resultater af den passive ventilering i de tre boliger Stevneskovvej XA, XC og XF viser, at det, med undtagelse af nogle enkelte meget meget beskedne overskridelser, er lykkedes at nedbringe forureningskoncentrationerne i boligerne til under Miljøstyrelsens kvalitetskriterium på 6 μg/m³.

Økonomi:

Omkostninger for etablering og drift af passiv ventilering på Stevneskovvej XA, XC og XF angivet i DKK, excl. moms.

Etablering af afværge i XF: 100.000

Etablering af afværge X A og XC: 210.000 (inkl. dokumentationsrapport)

Ca. årlige driftsudgifter alt inkl.: 120.000 (inkl. rapportering)

Konklusion:

Det etablerede anlæg i de tre boliger har virket fint, og der er opnået den ønskede effekt og dermed sikring af indeklimaet i de tre boliger. Det var dog forventet, at koncentrationerne i de tre ventilationsboringer i de tre anlæg ville falde med tiden, og ikke stige som det er tilfældet for ventilationsboringerne på Stevneskovvej XA og XC. Dette har medført en beslutning om at indsætte et kulfilter på anlægget, så luften renses før udledning til det fri. Grundet forventet tryktab over kulfilteret er det valgt at gøre ventilationen aktiv i forbindelse med etableringen af kulfilter.

Referenceliste:

/1/ Fyns Amt. Supplerende forureningsundersøgelser på Stevneskovvej X A-F. Rapport udarbejdet af Rambøll, 2005.

/2/ Fyns Amt. Afværgeforslag i forhold til sikring af indeklima, Stevneskovvej X, Svendborg. Notat udarbejdet af Rambøll, 22. marts 2006.

/3/ Fyns Amt. Beskrivelse af afværgeløsninger i forhold til sikring af indeklima, Stevneskovvej X, Svendborg. Notat udarbejdet af Rambøll, 24. april 2006.

/4/ Fyns amt. Status for afværgeforanstaltningerne på adressen Stevneskovvej XF, Svendborg. Rambøll, 9. januar 2007

/5/ Fyns Amt. Beskrivelse af afværgeløsninger i forhold til sikring af indeklima, Stevneskovvej XA og XC, Svendborg. Notat udarbejdet af Rambøll, 23. marts 2007.

/6/ Region Syddanmark. Stevneskovvej X, Svendborg. Samlet dokumentationsrapport for etablerede afværgeforanstaltninger. Rambøll, marts 2008.

/7/ Region Syddanmark. Stevneskovvej X, Svendborg. Moniteringsrapport 2008. Rambøll, maj 2009.

Beskrivelse af forureningssituation:

På lokaliteten har der i perioden 1978 - 1986 været renseri i Storegade X, A. Der er ved de udførte undersøgelser i 2000 påvist koncentrationsniveauer på op til 240.000 mg/m³ tetrachlorethylen i poreluften under bebyggelsen. Forureningen har spredt sig under Storegade Y til Z.

Storegade Y: Påvist mellem 2,7 og 150 µg/m³ i indeklima og mellem 1,0 og 70.000 µg/m³ i poreluft under gulv.

Storegade X, A: Påvist mellem 270 og 29.000 µg/m³ i indeklima og 6.400.000 µg/m³ i poreluft under gulv. Der er derudover påvist 11.000 mg/kg TS i en jordprøve 0,5 m u.t.

Storegade Z: Påvist mellem 0,95 og 13 µg/m³ i indeklima og mellem <0,43 og 33 µg/m³ i poreluft under gulv.

Resultater for jord, vand og poreluft kan ses i vedlagte tegninger.

Reference: /1/, /2/ og /3/

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med afværgeforanstaltningerne er akut at afskære forureningen, der afdamper til indeklimaet fra jorden under bygningerne.

Byggetekniske forhold:

Storegade Y er opført i 1960.

Storegade X er opført i 1898 med senere tilbygninger og ændringer. Seneste ændring er sket i 1988 (jf. www.ois.dk).

Storegade Z er opført i 1905 (hovedbygning) med tilbygninger i 1960.

Ved de gennemførte undersøgelser er der foretaget en registrering af kælder og krybekælderarealer, gulvbelægninger etc. Tværsnit er vedlagt.

Ved undersøgelse af krybekældrene under Storegade Z og X, B blev følgende observeret:

”Gulv” i krybekældrene udgøres af sand og diverse fyldmaterialer.
Fundamenter til bærende vægge i bygningerne er synlige i krybekældrene. Generelt er de udført af granitsten.
Der er trægulve over krybekældrene. Trægulvenes bjælker understøttes af søjler udført i mursten.
Det er muligt at komme ind i alle krybekældre via smalle passager i den bærende konstruktion. Dog er krybekælderen under Storegade X, A ikke inspiceret. Det antages, at forholdene er tilsvarende Storegade X, B og Z.
Rørføringer er generelt ophængt under trægulvene. Enkelte rørføringer ligger på sandbunden.

Kælderarealet under Storegade Z har betongulv og etageadskillelsen udgøres af et trægulv, som er beklædt med gipsplader (ca. 0,5 cm tykke) eller pudset.

Kælderarealet under Storegade X, A har betongulv og etageadskillelsen udgøres af et trægulv, som er pudset.

Der er generelt truffet mellemkornet sand, stedvist gruset, til 2-3 m under terræn. Herunder er der truffet moræneler, der ikke er gennemboret i de udførte boringer, ca. 6 m under terræn. I 2 boringer er der truffet et interglacialt tørvelag.

Det terrænnære grundvandsspejl er den 16. oktober 2001 pejlet til at være beliggende 2-3 m under terræn. Der er tale om et sekundært vandspejl som følge af den lavpermeable leroverflade. Vandspejlet må således forventes at kunne være stærkt varierende, afhængig af årstid og nedbørsmængder.

Grundvandets strømningsretning vurderes at være syd til sydsydøstlig.

Efter afværgeforanstaltningerne er der lagt betondæk (mellem 0,1 og 0,3 m) i krybekældrene.

Reference: /3/

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Koncentration i kapillarbrydende lag: 6.400.000 μg/m³ tetrachlorethylen ved hotspot i Storegade X, A.

Koncentration i indeklima: 240 μg/m³ tetrachlorethylen i indeklima og 1.700 μg/m³ tetrachlorethylen i krybekælder.

Der er ikke foretaget indledende test i det kapillarbrydende lag.

Referencer: /1/, /2/, /3/

Beskrivelse af anlæg:

Ved Storegade Y etableres ventilationsdræn under bygningen, der tilsluttes aktiv ventilering ved anvendelse af low flow vakuumpumpeanlæg (QC-standard).

Ved Storegade X bortgraves den stærkt forurenede jord i hotspot (kildereduktion). Derudover etableres ventilationsdræn under bygningen, der tilsluttes aktiv ventilering ved anvendelse af QC-standard-driftsenhed. Der udstøbes beton i krybekældrene for at effektivisere afskæringen mod beboelsen.

Ved Storegade Z etableres ventilationsdræn under bygningen, der tilsluttes passiv ventilering ved anvendelse af vindrotor. Der udstøbes beton i krybekældrene for effektivisering af afskæringen mod boligen.

Detaljeret beskrivelse

Ventilationsdrænene er etableret ved retningsstyret underboring, hvor en mindre boreenhed er placeret i en pressegrube på ca. 1 x 1 x 1 m. Gennemføring af fundamenter er udført ved hulboring. Efter gennemboring og fremføring af borehoved (ø150), er der påmonteret et forerør (ø110/70), som er trukket med tilbage fra modtagergruben for beskyttelse af filterrør og sok. Herigennem er filterrøret trukket, og til sidst er forerøret trukket ud igen. Forerøret er anvendt for at sikre, at der ikke sker skader på filtersokken på drænrøret.

Der er anvendt en selvnedbrydende borevæske, således at gennemstrømmeligheden i jorden ikke er blevet forringet.

Drænene er generelt lagt med bagfald, dvs. fald væk fra driftsenhederne for at forhindre lunker og dermed, at der forekommer vandlommer umiddelbart inden pumperne.

Hovedparten af drænene er ført frem til de standardiserede driftsenheder (QC-standard), der består af vakuumpumpe, vandudskiller, kulfilter og måleudstyr i form af manometer og flowmåler. Efter de enkelte dræn har passeret måleudstyr, samles de i en manifold og ledes via aktiv kul til afkast.

Opgravet muldjord fra presse- og modtagergruber er ikke genindbygget. Der er udtaget en blandeprøve som dokumentation for, at jorden er ren.

Storegade Y

Ved Storegade Y er der udført ca. 60 m ventilationsdræn, som slidsede ø63 mm drænrør med filtersok.

Der er udført 2 dræn under Y, B, V12 - V13. Drænene er placeret under hensyntagen til kloakledninger mv. under bygningen. V13 er placeret 0,6 á 0,8 m under overside af gulvkonstruktion (m u.o.g.), mens V12 er placeret 0,5 á 0,6 m u.o.g. Drænene er ført frem til en driftsenhed P4, som er placeret på nordsiden af huset.

Der er udført 3 dræn under Y, C/D, V9 – V11, der ligeledes er placeret under hensyntagen til eksisterende kloakledninger mv. Drænene er placeret ca. 0,6 á 0,8 m u.o.g. Drænene er ført frem til driftsenheden P3 på vestsiden af bygningen.

Langs hele bygningen er det observeret, at denne er funderet på store kampesten. Det har derfor været nødvendigt at fjerne nogle af disse for at få borehovedet igennem.

Efter tilbagetrækningen af drænene er hullerne i fundamenterne på sydsiden af bygningen lukket med beton for at opnå en optimal effekt af drænene.

Der er endvidere udført kloakinspektion under bygningen inden etablering af dræn, idet eventuelle brud på kloakken vil kunne give vand i drænene. Inspektionen viste dog, at der ikke er større utætheder ved kloakrørene. Mindre utætheder ved samlinger kan dog ikke afvises, men vil næppe resultere i, at drænenes effektivitet påvirkes.

Storegade X

Ved Storegade X er der udført ca. 52 m ventilationsdræn under krybekældrene. Drænene er udført som slidsede ø60/50 mm drænrør med filtersok.

Drænene V7 og V8 er udført fra kælderen, Storegade X, mens drænene V5 og V6 er udført fra pressegruber placeret ved sydsiden af nr. X.

Drænene V5 og V6 er lagt ca. 0,7 á 1,1 m u.o.g., mens drænene V7 og V8 er lagt 1,0 á 1,3 m u.o.g. Drænenes vertikale placering er bestemt under hensyntagen til opfyldningsniveauer i krybekældrene mv.

Drænene V5 – V6 er ført til driftsenheden P2, placeret ved det sydvestlige hjørne af huset, mens drænene V7 – V8 er ført til P1 placeret ved østsiden af bygningen.

Efter etablering af drænene er der udstøbt mellem 0,1 og 0,3 m beton i krybekældrene. Betonen skal mindske afdampningen op gennem gulve og maksimere drænenes effekt, dvs. sikre, at der kan etableres en nedadrettet luftstrømning fra krybekælder til dræn. En del af krybekælderen umiddelbart under tandklinikken er dog ikke udstøbt med beton, dels var denne sandfyldt, dels er der betongulv over krybekælderen.

Efter endt udstøbning af krybekælder er der opsat affugtere, der skal hindre, at overliggende trægulve tager skade.

Efter tilbagetrækningen af drænene er hullerne i fundamenterne på sydsiden af bygningen lukket med beton for at opnå en optimal effekt af drænene.

Storegade Z

Ved Storegade Z er der udført ca. 40 m ventilationsdræn, som slidsede ø60/50 mm drænrør med filtersok. Drænene er udført samtidig med drænene under nr. X, dvs. eksempelvis er V1 og V5 udført i samme boring, hvorefter 2 adskilte drænslanger er trukket på plads. Drænene V1 - V4 er lagt ca. 1,0 á 1,2 m u.o.g. under hensyntagen til eksisterende forhold, herunder opfyldningsniveauer i krybekældrene.

Drænene er ført gennem væggene til de egentlige kælderrum, hvorfra de er samlet i ét rør og ført til vindrotor på taget af bygningen.

Krybekældrene er efterfølgende udstøbt med beton – dog med undtagelse af rum J, som var opfyldt med sand. Efter endt udstøbning er der opsat affugtere.

Opstart af ventilationsanlæg

Samtlige dræn, der er ført til driftsenheder, er slamsuget den 8. januar 2002. Alle drænene er suget tomme for vand mv. – der var dog ingen vand i V7 og V8. Ved påsætning af vakuum på drænene kunne det observeres, at der ved sug på ét dræn ligeledes kunne mærkes sug på de nærmest liggende dræn. Drænene har således den forventede effekt.

Efter slamsugning af samtlige dræn er disse koblet til driftsenhederne, og ventilationsanlæggene er opstartet den 4. januar 2002.

Retablering

Efter udførelsen af afværgeprojektet er alle arealer retableret.

Udendørsarealer er generelt retableret som eksisterende.

Pumpesumpen i kælderen er retableret, og der er isat et lufttæt dæksel, således at der ikke kan trænge flygtige stoffer op gennem dette. Boring B7 er bibeholdt i kælderen for eventuel senere udtagning af vandprøver.

Ved Storegade Z er det aftalt med grundejeren, at vægge i kælderen ikke pudses op, ligesom fundamenter udvendigt ikke retableres yderligere.

Det er muligt at monitere gennem permanente poreluftmålepunkter udført til det kapillarbrydende lag. Derudover kan der moniteres på drænledningerne.

Reference: /4/

Drift og monitering:

Der er moniteret på indeklima, poreluft i de permanenter poreluftspunkter, afkast, tryk og flow fra drænrør.

Der er moniteret i 2002, 2004 og 2005. Efter dette overtog Ribe Amt anlægget, og det vides ikke hvorledes moniteringen er sket herefter.

Opsummering af moniteringerne kan ses i /5/.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Sammenfatning indeluft

I bygningen mod syd, Storegade Y, A-D, har der i perioden fra oktober 2001 til februar 2005 generelt været en reduktion i indholdet af PCE i indeklimaet, som en følge af det igangværende afværgeanlæg. Der ses generelt reduktioner i indholdet af PCE, således at afdampningskriteriet kan overholdes i disse boliger. Dog påvises der i Storegade Y, A fortsat en mindre overskridelse af afdampningskriteriet på seneste målinger, svarende til en overskridelse af afdampningskriteriet for PCE med en faktor 1,5. Gennemsnitskoncentrationen af 6 akkrediterede målinger efter idriftsættelse af afværgeanlægget er 3,36 µg/m³, hvilket vurderes at være tilstrækkelig dokumentation for, at afdampningskriteriet gennemsnitligt er overholdt.

Ved forureningens centrum, Storegade X, A-B og Storegade X, 1. sal th. og tv., har der i perioden fra oktober 2001 til februar 2005 generelt været en væsentlig reduktion i indholdet af PCE i indeklima som følge af det igangværende afværgeanlæg. Det påviste indhold af PCE overskrider dog afdampningskriteriet på 6 µg/m³. Afdampningskriteriet overskrides med op til en faktor 3,5 ud fra de seneste akkrediterede analyser.

I Storegade Z er der ligeledes påvist en reduktion i indholdet af PCE baseret på de akkrediterede målinger udført ved opstart i oktober 2001 og i februar 2005. Afdampningskriteriet har ikke været overskredet i denne bolig siden oktober 2001, baseret på de udført akkrediterede målinger.

Sammenfatning poreluft

De udførte poreluftmålinger viser, at der fortsat er højere poreluftmålinger under gulv ved forureningens centrum under Storegade X, A og X, B. Der er således en overskridelse af Miljøstyrelsens risikovurderingsmodel under kælder- og krybekældergulvet i ejendommen. JAGG-beregninger viser ligeledes, at der teoretisk vurderes fortsat at være en påvirkning fra forureningen til indeklimaet i stueplan og på 1.sal.

Der er et varierende, men faldende koncentrationsniveau i poreluften under gulv. De varierende koncentrationsniveauer kunne tyde på, at QC-anlægget (lowflow-anlægget) har vanskeligt ved at skabe en tilstrækkelig barriere i forhold til den afdampning, der er fra den efterladte restforurening under kælderen af Storegade X, A og X, B. Ved at øge antallet af poreluftgennemstrømninger under gulv opnås en bedre nedbringelse af den akkumulerende poreluftforurening under gulv.

Dette afspejler sig også i de udførte indeluftmålinger udført i hele ejendommen ved Storegade X, hvor der ikke er tilstrækkelig reduktion af PCE i forhold til afdampningskriteriet på 6 µg/m³.

Poreluftkoncentrationerne under ejendommen Storegade Y, A-D viser et faldende indhold af PCE. Det vurderes, at QC-anlægget under denne ejendom har skabt en tilstrækkelig barriere i forhold til afdampningen fra restforurening, så anlægget hindrer en afdampning til indeklimaet i hele ejendommen. Dette afspejler sig i indeluftkoncentrationerne for PCE, idet der ikke kan påvises en overskridelse af afdampningskriteriet på 6 µg/m³. Dog er der i Y, A en mindre stigning i koncentrationsniveau, hvilket primært vurderes at skyldes bidrag gennem vægge og lignende. Idet denne ejendom er opbygget med gipsplade vægge, må der forventes en koncentrationsudligning i indeklimaet på tværs af lejlighederne.

Driftsenhederne

Driftsenhed P1 og P2

Driftsenhederne P1 og P2 er knyttet til ejendommen Storegade X, A-B. De målte koncentrationsniveauer i drænene (V7, V8, V5 og V6) er reduceret fra 4.300-6.200 µg/m³ i januar 2002 til 1.100-1.300 µg/m³ i driftsenhed P1 og P2. Gennemsnitskoncentrationen under bygning Storegade X, A-B vurderes at være på niveau med niveauet i drænstrengene på ca. 1.000 µg/m³.

Driftsenhed P3 og P4

Driftsenhederne P3 og P4 er knyttet til ejendommen Storegade Y, A-D. De målte koncentrationsniveauer i drænene (V9, V11, V12 og V13) er reduceret fra op til 5.800 µg/m³ i januar 2002 til niveauer mellem 32-350 µg/m³ i nogle af drænene ved driftsenhed P3 og P4. Et enkelt dræn adskiller sig (V10), hvor der er påvist op til 9.100 µg/m³ ved anlæggets opstart, og hvor der fortsat påvises 6.300 µg/m³ ved seneste monitering. Det tyder på, at dette dræn har kontakt til jordforurening ved forureningens centrum i indkørslen og ved Storegade X, A-B.

Gennemsnitskoncentrationen under bygning Storegade Y, A-D vurderes at være på niveau med niveauet i gennemsnitsniveauet i drænstrengene på ca. 200 µg/m³. Dog adskiller V10 sig i dette dræn ved at have et væsentlig højere koncentrationsniveau.

Der observeres fortsat kondensvandsdannelse i drænene, hvilket tilskrives de intakte jordlags indhold af silt.

Ud fra de målte poreluftkoncentrationer og indeluftkoncentrationer vurderes der at være etableret en tilstrækkelig barriere ved drift af anlæggene P3 og P4.

Ved drift af anlæggene P1 og P2 etableres der en barriere, og der vurderes at være en fortsat reduktion af koncentrationsniveauet. Den etablerede barriere er dog ikke tilstrækkelig til at nedbringe koncentrationen af PCE i indeluften i stueplan til et niveau omkring afdampningskriteriet.

Dette kan skyldes,

at der er efterladt væsentlig mere restforurening under kældergulv end antaget efter etablering af afværgeanlægget
at det højtliggende grundvand også giver et bidrag til indeklimaet
at der foregår en transport gennem fundamenter og op gennem husets vægge til indeklimaet i stueplan

For at nedsætte koncentrationsniveauet ved Storegade X, A og X, B vurderes der at være behov for at øge det antal gange, jordens porer gennemstrømmes med luft.

Dette kan gøres ved at koble yderligere en membranpumpe på de to anlæg P1 og P2, eller der kan tilkobles en slamsuger, som ad hoc øger gennemstrømningen af det forurenede poreluftvolumen.

Afkast

Der er i februar 2005 i afkastene på anlæggene ikke målt indhold af PCE over 0,32 µg/m³. På baggrund heraf er der ikke tegn på gennembrud, og det vurderes derfor, at kullene pt. stadig er funktionsdygtige.

Reference: /5/

Økonomi:

Økonomien alt incl.: DKK 795.000

Konklusion:

Der vurderes at være en god effekt af det etablerede afværgeanlæg på dele af arealet ved Storegade Y, A - Storegade Z.

Der vurderes at være opnået en god barriereeffekt ved ejendommen Y, A-Y, D.

Ved forureningens centrum Storegade X, A-X, B vurderes der ikke at være opnået en tilstrækkelig reduktion af de målte poreluft- og indeluftkoncentrationer. Der vurderes at være en barriereeffekt af afværgeanlægget, men barrieren er ikke tilstrækkelig til at hindre afdampning op gennem bygningen til boligerne i stueplan og på 1. sal.

Der kan være tale om, at de væsentligste transportveje til stueplan og 1. sal er gennem vægge og fundamenter af dårlig beskaffenhed, der har direkte kontakt til restforureningen i jord og grundvand eller afdampning fra grundvand, der stiger op i væggene ved kapillarkræfter, eller at den restforurening, der er efterladt under bygningen, er væsentlig mere omfattende end antaget, og at grundvandets naturlige fluktuationer bevirker, at restforureningen lejlighedsvis fritlægges, og at der dermed skabes en større umættet zone, og øget afdampning.

Referenceliste:

/1/ Kortlægningsundersøgelse ved renseri T.S. Jeppesen, matr. nr. 10aq, Sdr. Holsted by, Storegade X, Holsted. Lok. nr. 56978002. Rambøll, september 2000.

/2/ Supplerende indeklimamålinger i forbindelse med kortlægningsundersøgelse ved renseri T.S. Jeppesen, matr. nr. 10aq, Sdr. Holsted by, Storegade X, Holsted. Lok. nr. 56978002. Rambøll, november 2000.

/3/ Storegade Y-Z, Holsted – Supplerende undersøgelser og afværgestrategi. Carl Bro, oktober 2001.

/4/ Gennemførte afværgeforanstaltninger – Storegade Y-Z, Holsted. Carl Bro, maj 2002.

/5/ Resultater af moniteringsrunde februar 2005. Grontmij | Carl Bro, 2005.

Beskrivelse af forureningssituation:

På ejendommen Søndergade i Viby Sjælland, er der ved tidligere gennemførte forureningsundersøgelser, jf. /1-6/, konstateret en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler (primært tetrachlorethylen, PCE) af jord, poreluft og sekundært grundvand. Forureningen vurderes at stamme fra driften af et renseri i perioden fra 1967-1985.

Som konsekvens af forureningen er der konstateret overskridelse af Miljøstyrelsens afdampningskriterium for PCE i indeklimaet i beboelsen. Der er således målt indhold i indeluften op til 11 μg/m³.

Formål med etablering af anlæg:

Anlægget har karakter af en permanent afskærende foranstaltning ved et eksisterende byggeri.

Byggetekniske forhold /5/:

Der er den 18. august 2006 gennemført en byggeteknisk gennemgang med henblik på at vurdere muligheden for at nedsætte afdampning af chlorerede opløsningsmidler fra jorden til boligen /5/.

Generelt

Ejendommen er opført ca. 1912, med senere tilbygning af en havestue med overliggende altan. Karnappartiet mod gaden er ligeledes en senere tilbygning.

Bygningen er forsynet med et baghus, som oprindelig har været vaskehus m.m., og som nu indeholder bad og fyrrum. Der er udført en overdækning langs baghusets ene side, mod haven.

Bygningens facader er murede med puds og maling og bygningens sokler er udført i beton.

Desuden er der gennemføring for afløb fra køkken samt varme- og vandinstallation fra baghuset.

Der er etableret krybekælder under hele bygningen, inklusive havestue-tilbygningen. Der er dog ikke krybekælder under baghuset.

Indvendige skillevægge er murede og murværk er ført helt til jord.

I stuen mod Sdr. Gade er der placeret et stort støbt fundament, antagelig for tidligere renserimaskine. Fundamentet er udstøbt i beton, med ”vægge” af mursten.

Igangværende renovering

Der pågår på nuværende tidspunkt (august 2006) en større renovering af ejendommen. Renoveringen omfatter bl.a. optagning af alle gulve i stueetagen, og krybekælderen var ved besigtigelsen således blotlagt over alt, undtagen i køkken og entré.

Det er ejers plan, at krybekældre nedlægges i hele stueetagen, og erstattes med nye støbte terrændæk på polystyrenisolering og afretningslag af grus. Der indlægges gulvvarme i de nye dæk.

Installationer for varme, vand og afløb udskiftes over alt, og føres i jorden under terrændækket.

Baghuset vil fremover ikke indeholde opholdsrum, men stadig bad og fyrrum. Det nuværende badeværelse renoveres. Fyrrum bibeholdes stort set uændret. Overdækningen langs baghusets haveside fjernes.

Dørhullet i baghuset mod indkørslen opmures / blændes.

Krybekælder

Krybekælderens højde har været ca. 55 cm i stue og entré, og er ca. 45 cm i køkken.

Bjælkelaget understøttes af punktfundamenter af mursten, og har vederlag i sokler og tværgående skillerumsfundamenter.

Der er desuden et tværgående fundament for den oprindelige gavl mod haven. Gavlen er fjernet i forbindelse med etablering af havestuen, men fundamentet er bevaret.

Krybekælderen har været ventileret med udluftningsriste i soklen. Der er placeret 2 riste på gadeside, men ristene er delvist lukkede. På haveside er der placeret en udluftningsrist ved siden af afløbsgennemføring fra køkken. Eventuelle andre udluftningsriste er ikke observeret. Havesiden var ikke tilgængelig pga. oplag af byggematerialer.

Ventileringen har været mangelfuld, og endvidere forværret af de tværgående fundamenter for skillerum og den tidligere gavl ved havestuen.

Sokler

Sokler ved ydervægge er udført i beton, støbt mod forskalling ind mod krybekælderen. Soklerne fremstår derfor med relativt jævne og rette overflader.

Der ses ingen særlige afskalninger eller forvitringer af betonen. Dog er der enkelte sætningsrevner.

Sokler i krybekælder under entré og køkken er ikke besigtiget.

Baghus, terrændæk

Baghuset er udført med støbt terrændæk. Alderen taget i betragtning, må det antages, at betonlaget er udstøbt direkte på jord, og af en tykkelse på 8-10 cm. Betonkvaliteten er antagelig ikke særlig god.

I gangarealet lige ud for køkkenet er betongulvet malet. Der ses revne ved støbeskel ved døråbning. I bad er gulvbelægningen fliser. I fyrrum er gulvbelægningen mosaikstifter, og der er et parti med fritlagt beton. Gennemføringer for installationer og gulvafløb vurderes ikke at være tætte. I det overdækkede areal langs baghuset er belægningen havefliser.

Plantegning af stueplan af bygningen.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Der er udført målinger af forureningskoncentrationerne under gulv inden etablering af anlæg /1,2,3,4/.

Der er ikke gennemført ventilationstest, tracertest eller lignende inden etablering af anlæg.

Beskrivelse af anlæg /6/:

Etableringen af byggetekniske afværgetiltag blev gennemført i september og oktober 2006. På tidspunktet for etableringen var grundejer i gang med en større renovering af ejendommen, der bl.a. omfattede, at den eksisterende krybekælder skulle sløjfes og erstattes af et nyt støbt terrændæk i hele bygningens stueplan, bortset fra baghuset.

Grundejeren forestod derfor selv opbrydning og bortskaffelse af eksisterende gulve, udlægning af grus-/afretningslag, isolering og udstøbning af beton.

Gulvkonstruktionen blev opbygget som støbt betongulv med indbygget diffusionshæmmende og kemikalieresistent membran og et underliggende kapillarbrydende lag med et ventilationssystem for passiv ventilering. En principtegning for opbygningen af gulvkonstruktionen fremgår af nedenstående figur.

Ventilationssystem

I forbindelse med udlægning af grus-/afretningslag forestod entreprenørfirmaet Arkil Miljøteknik udlægning af et ventilationssystem i det kapillarbrydende lag, gennemboring af indvendige og udvendige fundamenter for rørgennemføringer samt opsætning af udvendige svanehalse.

Ventilationssystemet, der blev etableret, består af et drænsystem af henholdsvis PE-drænrør ø63 mm og PE-blindrør ø63 mm. Ventilationsrørene blev ført gennem fundamenter til udvendige svanehalse af galvaniseret stål.

Ventilationssystemet blev etableret ud fra det princip, at den trykforskel, der dannes på modstående facader af en bygning som følge af vindpåvirkning, vil drive ventileringen. Systemet er dog ligeledes etableret således, at der på et senere tidspunkt kan etableres aktivt sug i en del af drænledningerne for derved at øge luftudskiftningen i det kapillarbrydende lag, hvis det skønnes nødvendigt.

Aktivt sug kan etableres ved at føre afkastrøret op udvendigt langs huset og afslutte det over taget med en vinddreven ventilator (aftrækshætte). Viser det sig, at forholdene ikke er gunstige for ventilation med ventilationshætte, kan en elektrisk ventilator desuden relativt nemt og billigt monteres til systemet.

Diffusionshæmmende membran

Mellem isoleringen af polystyren og betongulvet blev der udlagt en diffusionshæmmende og kemikalieresistent membran, jf. ovenstående figur. Udlægningen af membranen blev foretaget af firmaet Aug. Olsen’s eftf. A/S.

Membranen der blev anvendt er en specialmembran bestående af armeret geomembran, aluminiumsfolie og polyethylen film (til anvendelse ved byggeri på forurenet jord) med en tykkelse på 0,81 mm, af fabrikatet Monarflex R.A.C. membran. Membranen tjener desuden som Radonsikring.

Membranen blev beskyttet ved udlægning af en geotekstil inden udlægning af armeringsnet og udstøbning af beton.

Fastgørelse mod sokler og andre lodrette afgræsninger blev udført med 4x40 mm fiberklemskinner, som fastholdes med rustfrie slagdubler. Tætning/forsegling ved klemskinnen udføres med diffusionshæmmende fugemasse.

Baghus

Der er hverken i forbindelse med etableringsarbejderne i efteråret 2006 eller senere foretaget afværgetiltag i baghuset.

Drift og monitering /7,8/:

Driften af anlægget er opstartet umiddelbart efter anlæggets etablering i oktober 2006.
Efter etablering af de byggetekniske afværgeforanstaltninger er der i marts, juni og august 2008 samt i februar og marts 2009 gennemført en monitering for at belyse effekten.

I forbindelse med moniteringen er der gennemført indeklimamålinger og målinger af luften under gulv.

Indeklimamålinger

Resultaterne af de gennemførte indeklimamålinger fremgår af nedenstående tabel. Da det alene er PCE, der er påvist over kvalitetskriteriet for luft ved de tidligere indeklimamålinger, er kun PCE-indholdet angivet i tabellen.

I tabellen er desuden vist indholdet af PCE i indeluften i ophængningspunkterne ved de tidligere gennemførte målinger inden etablering af de byggetekniske afværgeforanstaltninger samt ved moniteringen efter etablering af de byggetekniske afværgeforanstaltninger.

*Tabel Indeklimamålinger. Indhold af PCE μg/m³*
Opsætning	Nedtagning	Punkt 1 (Ude ref.)	Punkt 2 (Stue)	Punkt 3 (Køkken)	Punkt 4 (Renseri/ soveværelse)	Punkt 6 (Tilbygning)
17/6-2002	4/7-2002	<0,11	2,7	2,8	1,4	i.m.
11/4-2005	18/4-2005	<0,30	4,8	5,0	3,9	i.m.
24/11-2005	1/12-2005	1,6	11,0	11,0	1,6	i.m.
10/3-2008	25/3-2008	<0,10	2,0	7,9	2,3	6,9
4/6-2008	18/6-2008	<0,10	65	72	82	120
24/7-2008	7/8-2008	<0,10	2,8	2,6	9,7	3,9
2/2-2009	16/2-2009	<1,0	<1,0	<1,0	<1,0	<1,0
16/3-2009	30/3-2009	<1,0	<1,0	<1,0	<1,0	<1,0

i.m.: ikke målt
fed:overskridelse af kvalitetskriterium for PCE på 6 μg/m³
Raster: målinger før afværge

Som det fremgår af tabellen, er der før etablering af de byggetekniske afværgeforanstaltninger påvist en overskridelse af luftkvalitetskriteriet for PCE på 6 μg/m³ i stue og køkken.

Efter etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger i efteråret 2006 ses ved indeklimamålinger i marts 2008 stadig en mindre overskridelse af kvalitetskriteriet for PCE i 2 af punkterne (køkken og tilbygning).

Målingerne er gentaget i juni 2008. Ved målingerne i juni 2008 ses en markant stigning i koncentrationen af PCE i indeluften med op til en faktor 35 i alle 4 punkter. I alle 4 punkter ses således en betydelig overskridelse af kvalitetskriteriet på 6 μg/m³ med op til en faktor 20.

På den baggrund er mulige fejlkilder til indeklimamålingerne i juni 2008 efterfølgende undersøgt. Det er imidlertid ikke lykkedes at identificere mulige fejlkilder. Ved målingerne i juli/august 2008, er der påvist koncentrationer af PCE i indeluften på niveau med de tidligere målinger (målinger juni 2008 undtaget). Således er der alene ved målingen i punkt 4 (renseri/soveværelse) påvist en mindre overskridelse af luftkvalitetskriteriet for PCE på 6 μg/m³.

Ved de seneste målinger i februar og marts 2009 er der i modsætning til ved de tidligere målinger ikke påvist chlorerede opløsningsmidler over detektionsgrænsen i nogle af ophængningspunkterne. Grundejer har oplyst, at der under målingerne i februar 2009 dagligt er gennemført en betydelig udluftning i 15 - 60 minutter. Grundejer er derfor forud for målingerne i marts 2009 blevet informeret om kun at udlufte i normalt omfang.

Luftmålinger under gulv af hovedbygning

For at vurdere koncentrationsniveauet af chlorerede opløsningsmidler under gulvet af hovedbygningen er der udtaget luftprøver fra svanehalsene, der er tilsluttet drænsystemet i det kapillarbrydende lag under gulvet. Luftprøverne er udtaget som punktmålinger på kulrør, der er sendt til akkrediteret analyse. Inden udtagning af luftprøverne er drænsystemet renpumpet. Luften fra svanehalsene forudsættes således at repræsentere luften under gulv af hovedbygningen under drift af anlægget med passiv ventilation. Resultatet af luftprøverne er imidlertid et gennemsnit af den luft/koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler, der findes langs drænene. Resultatet af luftprøverne må derfor forventes at kunne afspejle betydelige variationer i koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler langs drænene.

Resultaterne af luftprøverne udtaget i juli 2008 samt februar og marts 2009 er gengivet i nedenstående tabel.

*Tabel Chlorerede opløsningsmidler i luft under gulv i hovedbygning*
Pkt.	Tidspunkt	Rør	Chloroform	1,1,1-TCA	TCM	TCE	PCE
Pkt.	Tidspunkt	Rør	μg/m³	μg/m³	μg/m³	μg/m³	μg/m³
Svanehals 1	24/7 2008	Kulrør	2,4	<1,0	<1,0	<1,0	67
	2/2 2009	Kulrør	5,3	1,4	<1,0	5,1	230
	16/3 2009	Kulrør	6,1	<1,0	<1,0	<1,0	14
Svanehals 2	24/7 2008	Kulrør	<1,0	<1,0	<1,0	<1,0	12
	2/2 2009	Kulrør	<1,0	5,0	<1,0	3,4	3
	16/3 2009	Kulrør	<1,0	<1,0	<1,0	<1,0	12
Svanehals 3	24/7 2008	Kulrør	4,9	<1,0	<1,0	<1,0	140
	2/2 2009	Kulrør	<1,0	<1,0	<1,0	<1,0	51
	16/3 2009	Kulrør	<1,0	<1,0	<1,0	<1,0	11
Kvalitetskriterium for luft			20	500	5	1	6

Fed: overskridelse af kvalitetskriterium for luft

Af tabellen fremgår det, at der er ved målingerne er en betydelig variation i koncentrationen af PCE i luften fra hhv. svanehals 1, 2 og 3.

Der er således ikke noget entydigt billede af koncentrationsfordelingen af PCE i det kapillarbrydende lag, da koncentrationen i svanehalsene varierer mellem målerunderne.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er usædvanligt at observere betydelige variationer i koncentrationen af forureningskomponenter selv inden for små afstande i homogene kapillarbrydende lag.

Ved de sidste målinger i marts 2009 er der ikke påvist koncentrationer af PCE over 15 μg/m³ i de 3 svanehalse. Ved de tidligere målinger er der i svanehals 1 og 3 påvist koncentrationer af PCE på op til hhv. 230 og 140 μg/m³.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Efter etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger viser indeklimamålinger indhold af PCE i indeluften i hoved- og tilbygningen på Søndergade lige omkring kvalitetskriteriet for luft på 6 μg/m³ (målinger juni 2008 undtaget). Således viser nogle af målingerne indhold lige over kvalitetskriteriet, mens andre viser indhold lige under kvalitetskriteriet.

Ved de seneste 2 moniteringsrunder i februar og marts 2009 er der imidlertid ikke påvist indhold af PCE over detektionsgrænsen i hoved- og tilbygningen på Søndergade.

Økonomi:

Anlægsomkostning (entreprenør): DKK 70.000, excl. moms

Årlig drifts- og moniteringsudgift (estimeret): DKK 30.000, excl. moms

Konklusion:

Efter etablering af passiv ventilation under bygningen fra svanehalse er det lykkedes at nedbringe koncentrationen af PCE til under afdampningskriteriet i indeluften i bygningen.

Det kan ikke udelukkes, at koncentrationsfaldet i indeluften kan hænge sammen med en reduceret afdampning til det kapillarbrydende lag fra den forurenede jord under bygningen.

Referenceliste:

/1/ Roskilde Amt, Søndergade, Viby Sj. Kortlægnings-undersøgelse, Dansk Miljørådgivning A/S, Maj 2003.

/2/ Roskilde Amt, Notat over indeklimaundersøgelse, Dansk Miljørådgivning A/S, Juli 2003.

/3/ Roskilde Amt, Søndergade, Viby Sj., Værditabssag, Supplerende undersøgelser, Erik K. Jørgensen A/S, Oktober 2005.

/4/ Roskilde Amt, Søndergade, Viby Sj., Supplerende undersøgelser, Erik K. Jørgensen A/S, Maj 2006.

/5/ Roskilde Amt, Sdr. Gade Viby Sj., Ramsø Kommune, Afværgeforanstaltninger, Notat vedr. skitsering af afværgedesign, NIRAS A/S, August 2006

/6/ Roskilde Amt, Søndergade Viby Sjælland, Notat vedr. etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger, NIRAS A/S, 31. januar 2008

/7/ Region Sjælland, Søndergade Viby Sjælland, Notat vedr. monitering efter etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger, NIRAS A/S, 18. november 2008

/8/ Region Sjælland, Søndergade Viby Sjælland, Notat vedr. monitering i februar og marts 2009 efter etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger, NIRAS A/S, 21. april 2009

Beskrivelse af forureningssituation:

Resultater af tidligere gennemførte forureningsundersøgelser viser, at driften af renseriet på Søndergade har medført en forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært PCE (tetrachlorethylen). Forureningen er påvist i både jord, poreluft, terrænnært grundvand og det øvre grundvandsmagasin.

Det vurderes, at forureningen kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for indeklimaet i boligen. Det vurderes endvidere, at der kun er en meget lille risiko for, at forureningen vil spredes til dybereliggende primære grundvandsmagasiner, hvorfra der foregår vandindvinding.

Forureningens kildeområde er afgrænset til et ca. 90 m² stort område under og omkring det nordvestlige hjørne af den tidligere renseribygning. Forureningen er spredt med terrænnært grundvand i en betydelig afstand nedstrøms (nordøst) for Søndergade.

I boringer udført under den vestlige ende af den tidligere renseribygning er der i et muldlag 0,8-1,3 m under gulvniveau påvist indhold af PCE på op til 79 mg/kg TS. Herunder aftager forureningsintensiteten hurtigt. I 3,2 meters dybde er indholdet af PCE således kun 1,8 mg/kg TS.

I større dybder (4 - 8 m under gulvniveau i den tidligere renseribygningen) er der dog atter påvist stigende indhold af PCE i jorden – op til 35 mg/kg TS.

I boringer udført udenfor den tidligere renseribygnings nordvestlige hjørne er de højeste forureningskoncentrationer registreret fra ca. 3,5 - 14 meters dybde. Her er der påvist indhold af PCE i koncentrationer på 180 mg/kg TS 5,5 m u.t. og 8,4 mg/kg TS 14 m u.t. Jordbundsforholdene (moræneler med et varierende indhold af sandstriber og -linser) betyder, at der selv over korte afstande må forventes at være store variationer i jordens indhold af chlorerede opløsningsmidler.

Det vurderes, at forureningen i jorden umiddelbart under gulvet i den tidligere renseribygning skyldes spild fra rensemaskinen og aktiviteter i selve renseribygningen. Forureningen vurderedes overvejende at være sorberet i muldlaget 0,8-1,3 m under gulvet. Den dybereliggende forurening under og udenfor den tidligere renseribygning vurderes derimod at hidrøre fra udsivning fra en utæt kloak samt spild på jordoverfladen og evt. nedgravet renseriaffald ved det nordvestlige hjørne af den tidligere renseribygning.

Formål med etablering af anlæg:

Afskæring af indsivning fra restforurening under den gamle renseribygning og op mod dele af beboelsen, for sikring af indeklima. Anlægget er udlagt som passivt udluftningsanlæg, der dels er lagt under ny gulvkonstruktion i den del af bygningen, der tidligere var renseri.

Byggetekniske forhold:

I en del af bygningerne på ejendommen har der i en periode indtil ca. 1970 været drevet renseri. Driften af renseriet har medført en forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært PCE (tetrachlorethylen). Forureningen er påvist i både jord, poreluft, terrænnært grundvand og det øvre primære grundvand 25 m under Søndergade.

Ejendommen er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser, hvorfra Toftlund Vandværk indvinder. I ejendommen er der konstateret forhøjede indeluftkoncentrationer af primært PCE.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Dimensioneringsgrundlaget baseres på vurdering af forureningsomfang og kildestyrkervurdering fra forundersøgelser i 1999 og supplerende forureningsundersøgelser med henblik på specifik afværge i 2002.

I større dybder (4 - 8 m under gulvniveau i den tidligere renseribygning) er der dog atter påvist stigende indhold af PCE i jorden – op til 35 mg/kg TS.

I boringer udført udenfor den tidligere renseribygnings nordvestlige hjørne, er de højeste forureningskoncentrationer registreret fra ca. 3,5 - 14 meters dybde. Her er der påvist indhold af PCE i koncentrationer på 180 mg/kg TS, 5,5 m u. t. og 8,4 mg/kg TS, 14 m u. t. Jordbundsforholdene (moræneler med et varierende indhold af sandstriber og -linser) betyder, at der selv over korte afstande må forventes at være store variationer i jordens indhold af chlorerede opløsningsmidler.

Der er ikke foretaget indledende ventilationstests mv., idet gulvet udskiftes.

Ud fra de registrerede fysiske forhold blev der valgt en afværgestrategi omfattende en kombineret opgravning og opboring af forurenet jord ned til ca. 9,0 m u. terræn i kildeområdet udenfor renseribygningen og opgravning af forurenet jord indtil ca. 1,5 m under gulv i selve renseribygningen.

Oprensningen udenfor bygningen suppleres med tilsætning af oxidationsmidlet kaliumpermanganat i indbygningsmaterialerne i den mættede zone. Formålet hermed er, at oxidationsmidlet vil reagere med og nedbryde den omkringliggende restforurening.

Der indbygges desuden en R.A.C membran i gulvkonstruktionen samt et passivt ventilationssystem under hele gulvfladen i renseriafsnittet. Sidstnævnte med henblik på, at der så vidt muligt ikke etableres mekaniske anlæg, der kræver aktiv drift.

Beskrivelse af anlæg:

Udluftningsanlægget

Udluftningssystemet er udlagt som et passivt ventilationssystem. Systemet er forberedt på en evt. ombygning til aktiv udluftning, ved påmontering af eldreven ventilator.

Der er etableret et udluftningssystem bestående af hhv. 3 parallelle horisontale udluftningsdræn og 2 ventilationsdræn. Udluftningsdrænene er benævnt U1-3 og ventilationsdrænene V1-2.

Udluftnings- og ventilationsdrænene under gulvfladen er udført dels som ø 63 mm slidsede PEH rør, dels i glatrør. Rørene er udlagt i undersiden af det kapillarbrydende lecalag. Hvert af de 3 udluftningsdræn er ført enkeltvis gennem soklen, mens de 2 ventilationsdræn er samlet i et fælles rør indenfor soklen. Sokkelgennemføringerne er udført som tætte gennemføringer i forborede huller og tætning med gummiring, indstøbt i beton.

Glatrørene fra udluftningsdrænene er samlet i fælles ø 75 mm PEH afgangsrør udenfor soklen og ført til en måle- og kontrolbrønd. I måle-kontrolbrønden er der monteret separat afspærringsventil samt prøvestuds (S1) for prøveudtagning og evt. flowmåling på afgangsrøret. I brønden er desuden monteret prøvestuds for en separat prøvesonde fra hvert af de 3 udluftningsdræn. Disse er benævnt PU1-3. Afgangsrøret er ført frem til det eksisterende ø 75 mm afkastrør m. vindhætte, monteret på nordvesthjørnet af bygningen.

Afgangsrøret fra ventilationsdrænene er ligeledes ført til brønden og påmonteret en afspærringsventil i denne. Røret er herfra ført videre til nyt ø 75 mm opføringsrør m. svanehals, der er placeret i skel.

Systemet er udlagt som et passivt udluftningssystem. Ved vindpåvirkning af ventilationshætten eller ved solindfald på det lodrette afkastrør genereres en luftbevægelse i drænene og luften ledes til afkast ca. 1 m over tagniveau på den tidligere renseribygning.

Der er udlagt 2 stk. 12 mm PEH poreluftsonder mellem udluftnings- og ventilationsdrænene i det kapillarbrydende lag. Indtagene til sonderne er udlagt i niveau med overkant af udluftnings- og ventilationsdrænene. Prøveudtag for hver sonde, benævnt hhv. P1 og P2, er placeret i måle- og kontrolbrønden.

Systemet er forberedt på en evt. ombygning til aktiv udluftning ved påmontering af eldreven ventilator i moniteringsbrønden.

Gulvkonstruktionen

Gulvkonstruktionen er genopbygget, i omfang og dimensioner, som angivet i retningslinjerne i /5/, med den ændring, at isoleringsmaterialet Sundolitt samt Fibertex fiberdugen er erstattet med 50 + 75 mm Rockwool terrænbats. Skiftet i isoleringsmaterialet skyldtes, at Sundolitt ikke kunne give en endelig produktgaranti for materialets resistens overfor eventuelle større koncentrationer af chlorerede forbindelser.

Den aktuelle gulvopbygning er således følgende:

300 mm coatede lecanødder
75 mm Rockwool terrænbats
R.A.C. membran
50 mm Rockwool terrænbats
100 mm beton inkl. Rionet og membranstykke
I baggang inkl. gulvvarmeslanger
I legerum uden gulvvarmeslanger

Samme gulvopbygning som i legerum blev udført i det lille ekstra rum.

På grund af den aktuelle vægopbygning i både legerum og baggang viste der sig at være meget lidt plads for montering af R.A.C membranen på sokkelindersiden. Hæftningspunkterne for membran og membranstykket blev herefter sænket ca. 75 mm i forhold til oprindeligt niveau i de yderste ca. 50 cm mod fundamentet. Med ændringen reduceredes lagtykkelsen af den underliggende leca tilsvarende.

Hele fundamentsindersiden blev afrenset for jordrester mv. i forbindelse med fjernelsen af forurenet jord, og de områder på fundamentet, hvor membranens klemmelister skulle monteres, blev påført et plant pudslag for en plan hæftningsflade for klemmelister og membran.

Drift og monitering:

Udluftningssystemet var oprindeligt konstrueret til, under normal drift, at udføre kontinuert passiv ventilation af den øverste del af jordvolumenet og det kapillarbrydende lag under det nyetablerede gulv i den tidligere renseribygning, og kørte som passivt ventilationssystem frem til efteråret 2006. Indekoncentrationerne for PCE i beboelsen var dog generelt forhøjede i forhold til kravværdierne, hvorfor det blev besluttet at gøre systemet aktivt. Ventilationsdræn og udluftningsdræn kan afspærres ved brug af to afspærringsventiler (AV-V og AV-U) i måle- og reguleringsbrønden. Ved afspærring af ventilationsdrænene fungerer udluftningssystemet udelukkende som sugedræn, og med begge ventiler åbne, er der adgang til atmosfærisk luft i ventilationsdrænene under bygningen, således at der kan foregå et luftskifte med tilgang af atmosfærisk luft under gulv.

Udluftningsdrænene blev i efteråret 2006 tilsluttet en membranpumpe for at skabe permanent undertryk under gulvet. Ændringerne bestod samlet af følgende elementer:

Montering af membranpumpe af typen YP70, lev. ROTEK A/S.
Montering af aktiv kulfilter med filterkapacitet på ca. 30 l.
Montering af kondensatbeholder med samlet volumen på ca. 30 l.
Nedtagning af det eksisterende lodrette afkastrør med vindhætte på husgavlen. Opsætning af nyt afkastrør med opslidsninger, afsluttet ca. 80 cm over terræn.

Sugesiden af pumpen er tilsluttet udluftningsrøret foran afspærringsventilen AU-U. Afgangen fra pumpen er ført til hhv. kondensatbeholderen, herefter kulfiltret og tilsluttet udluftningsrøret bag AU-U. Ventilen er sat i lukke position, således at der ikke forekommer kortslutning i udluftningsrøret mellem indtaget og afgangen fra pumpen.

Prøveudtagningsstudsene for hhv. poreluft (P1 og P2) og de 3 udluftningsdræn (U1, U2 og U3) er bevaret og opsat på brøndsiden.

I forbindelse med opstarten af pumpedriften var der en del problemer med støj i det oprindelige afkastrør og højtstående grundvand i bunden af brønden. Disse forhold blev udbedret, og pumpen har kørt i permanent drift siden starten af april 2007. I juni 2008 medførte driftsproblemer, at pumpen var ude af drift i ca. en måned. En ny pumpe blev installeret. Inden moniteringen den 19. august 2008 havde den nye pumpe været i drift i 25 dage.

Målepunkter, prøveudtag

Prøveudtagningsstudsene for hhv. poreluft (P1 og P2) og de 3 udluftningsdræn PU1-3 (U1, U2 og U3) er benyttet gennem hele moniteringsperioden, først under den passive drift og efter 2006 i den aktive drift.

Opstart og indkøring

Systemet er opstartet primo 2002 og indkørt i april-maj 2002. Vedr. moniteringsprogram, se nedenstående.

Moniteringsprogram, passivt anlæg

Der er udtaget blandeprøve fra de to poreluftssonder (P1-2) under gulv samt blandeprøve fra udluftningsdrænene (PU1-3). Prøverne er analyseret for indhold af chlorerede opløsningsmidler.

Blandingsprøverne fra PU1-3 og P1-2 er udtaget ved opsugning af ens luftvolumen fra hhv. hver poreluftsonde og hvert udluftningsdræn. Luften er opsamlet på kulrør og analyseret ved gaskromatografi (GC/ECD) for indhold chlorerede opløsningsmidler.

Desuden er der registreret lufthastighed/flow i afkastrøret (S1) for vurdering af aktuel lufttransport i udluftningsdrænene. Flowmålingerne er suppleret med opsamlede vejrdata.

Der er ophængt 3 stk. ATD rør, hhv. 1 stk. i kælderen, 1 stk. i renseribygningens vestlige ende og 1 stk. i et af børneværelserne på 1. sal. ATD-rørene har hængt i sammenhængende 14 døgn i perioden 21.01 – 04.02.2004. Målinger er udført ved passiv opsamling.

Overordnet består programmet af følgende:

Aktivitet:

Check af vindrotordrift.
Check af ventilstillinger AV-V og AV-U. De var i åben position.
Udtagning af poreluft, P1 - 2.
Udtagning af prøve fra afkastluft, PU1 - 3.
Ophængning og nedtagning af 3 stk. ATD rør, hhv. i renseribygningens kælder, tidl. legerum samt i værelse på 1. sal.
Registrering af lufthastighed/flow i fælles afkastrør fra udluftningsdrænene.

Ved overgangen til aktiv drift er vindobservationerne udgået af moniteringen.

Monitering på grundvand

Der er generelt udtaget vandprøver fra moniteringsboringer B1, B4 og B7 på grunden ved bygningen.

Vandprøverne er analyseret for indhold af chlorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter. I forbindelse med prøvetagningen er der registreret ledningsevne, pH, temperatur og iltindhold.

Da der ikke har været nogen farveindikation for indhold af kaliumpermanganat i vandprøverne for moniteringsrunden fra september 2005, er der ikke foretaget farvebestemmelse af vandprøverne i senere moniteringsrunder.

Foruden udtagning af grundvandsprøver er der foretaget pejling af grundvandsspejl i 3 (4) nærliggende kontrolboringer i området.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Poreluft og indeklima

Nærværende moniteringsrunde er den tredje, der udføres efter afværgen i 2002, og den anden efter at ventilationsanlægget blev gjort aktivt i april 2007.

Poreluft under gulv:

Indhold af trichlorethylen og tetrachlorethylen i poreluften under gulv ved såvel tidligere udførte poreluftmålinger som ved målingen i august 2008 er vist i nedenstående tabel.

Det skal bemærkes, at målingerne i perioden 2000-2007 er foretaget som blandingsprøver af poreluften fra poreluftsonde P1 og P2, mens målingerne i 2008 er udført som separate målinger på henholdsvis poreluftsonde P1 og P2. Resultaterne er derfor ikke direkte sammenlignelige.

*Tabel 1: Indhold af trichlorethylen og tetrachlorethylen i poreluften under kældergulv og under gulv i tidligere renseribygning.*
Målepunkt	Måletidspunkt	Trichlorethylen µg/m³	Tetrachlorethylen µg/m³
Under gulv i kælder	Februar 2000	128	2.400
Under gulv i tidligere renseri	Februar 2000	58	1.860
	Januar 2001	25	1.600
	2. maj 2001	88	4.000
	28. maj 2001	6,8	400
	Januar 2004	7,0	960
	September 2005	33	2.800
	Maj 2007	<0,25	<0,25
	August 2008	10-12¹	230-710¹
1) Poreluftprøverne er i 2008 udtaget som separate prøver fra henholdsvis poreluftsonde P1 og P2. Tidligere prøver blev udtaget som blandingsprøver fra de to poreluftsonder.

De registrerede poreluftkoncentrationer under den tidligere renseribygning har varieret betydeligt over tiden. Indholdene frem til og med 2004 kan dog ikke sammenholdes entydigt, da prøvetagningssteder, metode mv. ikke var ens. Poreluftprøverne fra januar 2004, september 2005 og juni 2007 er derimod udtaget på samme sted og efter samme metode, således at de nu refererer til de samme omgivelser. Poreluftprøverne fra 2004 og 2005 er dog udtaget før ventilationsanlægget i april 2007 blev gjort aktivt.

Måleresultaterne fra september 2008 kan muligvis være påvirket af, at den aktive ventilation var stoppet en periode i juni-juli 2008, samt at megen nedbør i august måned (ca. dobbelt så meget som normalnedbøren i august) formentlig har medført en meget høj grundvandsstand på måletidspunktet.

Ude- og indeluft

I tabel 2 på næste side er resultaterne fra indeluftmålingerne ved de seneste 4 moniteringsrunder sammenholdt. Da der er anvendt samme målesteder for ATD-rørene, vurderes resultaterne på de enkelte målesteder derfor at være sammenlignelige med hensyn til den fysiske placering. Ændringen fra passiv til aktiv ventilation skete i april 2007.

Forhold som den aktuelle udluftning i bygningens rum, atmosfæriske forhold på måletidspunkterne mv. gør dog, at de registrerede koncentrationer kun må betragtes som retningsvisende.

**Tabel 2:** Indhold af PCE i inde- og udeluft i perioden januar 2004 til august 2008.
Målepunkt	Målested	Indhold af PCE i µg/m³
Målepunkt	Målested	Jan. 2004	Sept. 2005	Juni 2007	Aug. 2008
ATD 1	Kælderrum	36	35	6,7	1,7
ATD 2	Værelse i tidl. renseri	42	14	0,78	0,56
ATD 3	Værelse på 1. sal	16	12	1,2	0,73
ATD 4	Udeluft	Ikke målt	Ikke målt	Ikke målt	0,33

Det fremgår af tabellen, at indeluftens indhold af PCE ved den seneste monitering på alle tre målesteder i huset er det laveste, der er målt i perioden 2004-2008. Ved alle tre målesteder er indholdet af PCE lavere end afdampningskriteriet på 6 µg/m³ for følsom arealanvendelse.

Det store fald i PCE-indholdet i indeluften fra september 2005 til juni 2007 vurderes i al væsentlighed at skyldes overgangen til aktiv udluftning under gulv.

Der er ved moniteringen i august 2008 konstateret indhold af PCE i poreluften og udluftningsdrænene under gulvet i den tidligere renseribygning på henholdsvis 230-710 µg/m³ og <0,25-4.000 µg/m³.

Indholdet af PCE i poreluften, ligger indenfor de niveauer, der er målt ved de seneste 3 moniteringsrunder. Resultaterne fra moniteringen i august 2008 kan muligvis være forhøjet på grund af et højt vandindhold i jorden og en formodet meget høj grundvandsstand på måletidspunktet.

Indeluftmålinger i august 2008 viser PCE-koncentrationer på 0,56 – 0,73 µg/m³ i den tidligere renseribygning, mens der i kælderafsnittet blev påvist et indhold på 1,7 µg/m³. Den seneste moniteringsrunde viser således en entydig reduktion i indeluftens indhold af chlorerede opløsningsmidler i forhold til tidligere indeluftmålinger. I samtlige målepunkter er indeluftens indhold af PCE mindre end afdampningskriteriet på 6 µg/m³ for følsom arealanvendelse.

Årsagen hertil vurderes overvejende at skyldes igangsætningen af den aktive udluftning af det kapillarbrydende lag i april 2007. Andre fysiske forhold som udluftningsrutiner mv. kan også påvirke ændringerne i koncentrationsniveauet. For specielt den tidligere renseribygning er faldet i koncentrationen af PCE i indeluften efter april 2007 så markant, at der vurderes at være en sammenhæng med den igangsatte pumpedrift.

Ved de 4 moniteringsrunder i 2004, 2005, 2007 og 2008 har indeluftkoncentrationen af PCE i kælderen været markant højere end i værelset og på 1. sal i den tidligere renseribygning. Koncentrationsniveauerne i 2007 og 2008 er dog væsentligt lavere end de tidligere år, hvilket formodes at skyldes en forbindelse fra udluftningssystemet under renseridelen til jordvoluminet under kældergulvet. Dette er dog ikke eftervist.

Da der er en åben forbindelse mellem de to bygningsdele, er der umiddelbart mulighed for en udveksling af luft med kælderen og hermed også udligning af større koncentrationsforskelle, såfremt dørene er åbne jævnligt.

Indeluftmålingerne viser, at der stadig forekommer indsivning af chlorerede opløsningsmidler til specielt kælderen. Niveauet er dog lavere end ved de tidligere moniteringsrunder. Faldet i koncentrationsniveauet ser ud til især at slå igennem i værelserne i stueniveauet og 1. salen i den tidligere renseribygning.

Det forventes, at der fortsat kan ske en vis indsivning fra de underliggende jordlag til kælderrummet. Desuden kan der fortsat forekomme en indsivning til rummene generelt via den sinkeffekt, der stammer fra ophobede chlorerede opløsningsmidler i fundamenter, vægge mv. som beskrevet i moniteringsrapporten fra 2004 /10/.

Grundvand:

Analyseresultaterne fra øvre grundvand i boringerne B1, B4 og B7 i 2007 fremgår af nedenstående tabeller. Placeringen af boringerne på grunden ses af vedlagte plan.


Boring	Chloroform µg/l	Tetrachlormethan µg/l	1,1,1- tri-chlorethan µg/l	Trichlor- ethylen µg/l	Tetrachlor- ethylen µg/l
B1	0,027	<0,02	<0,02	1,1	88
B4	<0,02	<0,02	<0,02	0,077	9,5
B7	<0,02	<0,02	0,021	0,64	8,3

Målte indhold af chlorerede opløsningsmidler i vandprøver


Boring	Vinylchlorid µg/l	1,1-dichlor-ethylen µg/l	T-1,2-di-chlorethylen µg/l	C-1,2-di-chlorethylen µg/l	Chlorid, filtreret µg/l
B1	<0,02	<0,02	<0,02	0,023	im
B4	<0,02	<0,02	<0,02	0,032	im
B7	<0,02	<0,02	<0,02	0,36	im

Målte indhold af chlorerede nedbrydningsprodukter i vandprøver


Boring	Ledn.evne µS/cm	Temp. ^oC	pH	Ilt mg/l	Ilt %	Bem.*
B1	555-589	12,4-12,6	6,2-7,3	1,0-1,9	9,9-18,2	Uklar brunlig
B4	298-305	11,0-11,9	5,9-6,1	1,3-5,6	12,5-52	Uklar brunlig
B7	602	12,4	7,3	4,1	40	Uklar brunlig *

Observationer fra vandprøvetagningen
* Flere målinger ikke mulig p.g.a. lav kapacitet i boring

Vandanalyserne viser generelt indhold af chlorererede opløsningsmidler i øvre grundvand i alle 3 boringer, hovedsageligt PCE og TCE. Som i de tidligere moniteringsrunder observeres det højeste koncentrationsniveau i B1, hhv. 88 µg/l PCE og 1,1 µg/l TCE. I de to øvrige boringer B4 og B7 er koncentrationsniveauet hhv. 9,5 og 8,3 µg/l PCE samt 0,08 og 0,6 µg/l TCE.

I længere tid har koncentrationsniveauet af PCE i boring B1 ligget omkring 120 -130 µg/l. Ved den seneste moniteringsrunde i maj 2007 blev der registreret 88 µg/l PCE i boringen, hvilket kan indikere et begyndende fald. For boringerne B4 og B7 er koncentrationsniveauet ved den seneste moniteringsrunde ikke væsentlig ændret i forhold til de tidligere. TCE synes generelt at være faldende for alle 3 boringer ved den seneste moniteringsrunde.

Indholdet af nedbrydningsprodukter er under detektionsgrænsen i alle boringer og for alle målte parametre, bortset fra C-1,2-di-chlorethylen, hvor der er målt koncentrationsniveauer på 0,023 – 0,36 µg/l i de 3 boringer.

Af de målte parametre på vandprøverne konstateres en iltprocent på hhv. 10-18% i B1 og 13-52% i B4 samt 40% i B7.

Økonomi:

Anlægsomkostninger: ca. DKK 160.000, inkl. membran

Driftsøkonomi: Primært monitering, årligt ca. DKK 22 - 24.000 (én årlig moniteringsrunde)

Konklusion:

Drænene under gulvet i beboelsen vurderes generelt at have positiv virkning i forhold til udligning af trykforskelle mellem jorden under gulv og udeluften. Effekten i forhold til indeklimaet vurderes som positiv, men er vanskellig at kvantificere i forhold til udefra kommende faktorer som f.eks. regelmæssig udluftning, gennemtrængeligheden i kældergulve mv. Det kan konstateres, at grænseværdierne for PCE har været overskredet i driftsperioden for det passive udluftningssystemsystem.

Efter etableringen og start af pumpen på udluftningssystemet er de registrerede indeklimaværdier for PCE og TCE faldet markant, specielt i beboelsesdelen.

Det forventes, at effekten er blivende for beboelsesdelen, såfremt pumpeanlægget holdes i kontinuer drift.

Om den aktive udluftning under renseribygningen med tiden også kan skabe en øget randvirkning ind under kældergulvet er usikkert, men ikke urealistisk.

Referenceliste:

/1/ Notat vedr. tidligere gennemført afværge på renserigrund, Søndergade, Toftlund. Udarbejdet af Rambøll for Sønderjyllands Amt, oktober 2001.

/2/ Forureningsundersøgelse, Søndergade, Toftlund, lokalitet nr. 525-2001. Udarbejdet af Hedeselskabet, Miljø og Energi as for Sønderjyllands Amt, juni 2001.

/3/ Supplerende forureningsundersøgelse, Søndergade, Toftlund, lokalitet nr. 525-2001. Udarbejdet af Hedeselskabet, Miljø og Energi as for Sønderjyllands Amt, 27. november 2001.

/4/ Forslag til afværgeforanstaltninger, Søndergade, Toftlund, lokalitet nr. 525-2001. Udarbejdet af Hedeselskabet, Miljø og Energi as for Sønderjyllands Amt, 19. december 2001.

/5/ Notat vedr. supplerende forureningsundersøgelse, Søndergade, Toftlund, lokalitet nr. 525-2001. Udarbejdet af Hedeselskabet, Miljø og Energi as for Sønderjyllands Amt, 8. maj 2002.

/6/ Detailprojekt for afværgeforanstaltninger, Søndergade, Toftlund, lokalitet nr. 525-2001. Udarbejdet af Hedeselskabet, Miljø og Energi as for Sønderjyllands Amt, 8. juli 2002.

/7/ Dokumentation for afværgeforanstaltninger, Søndergade, Toftlund, lokalitet nr. 525-2001. Udarbejdet af Hedeselskabet, Miljø og Energi as for Sønderjyllands Amt, 8. juli 2003.

Beskrivelse af forureningssituation:

Der har fra 1964 og i en periode (uvist hvor længe) herefter været drevet renseri på grunden (ref. 1). I forbindelse med gennemførelsen af afværgeprojektet blev resterne af to oprindelige rensekar samt kloakrør herfra fundet i det kraftigst forurenede område. Vægge og bund i karrene var støbt i beton, men som to selvstændige elementer. Tætning mellem delelementerne bestod af trælister. Kloakken bestod af dårligt sammenhængende teglrør. Forureningen vurderes hovedsagligt af stamme fra utæthederne i kar og kloak (ref. 5).

Forureningen består af PCE og TCE samt nedbrydningsprodukter heraf. Stofferne er fundet i jord, grundvand, poreluft under gulv og i indeklima. Nedenfor er de maksimale påviste koncentrationer på Søndergade 11C angivet.

Jord:	PCE:	380 mg/kg TS
	TCE:	120 mg/kg TS

Forureningen i jorden er ikke afgrænset i en dybde af 5 m ut.

Grundvand:	PCE:	140.000 µg/l
	TCE:	6.400 µg/l
	Cis-1,2 DCE:	20.000 µg/l
	Trans-1,2 DCE:	150 µg/l
	Vinylchlorid	4.200 µg/l

Forureningen af det terrænnære grundvand har en begrænset udbredelse, og der er ikke en egentlig forureningsfane i grundvandet.

Poreluft:	PCE:	790.000 µg/m³
	TCE:	44.000 µg/m³

Der er desuden påvist forurening af poreluften på flere nabogrunde, og der er målt påvirkning af indeklimaet i stueetagen i to af nabohusene. Påvirkningen er dog lille og stueetagen i nabohusene anvendes til erhverv. Der er derfor ikke foretaget yderligere på nabogrundene.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med etablering af anlægget er at afskære forureningen fra at trænge ind i den eksisterende bygning på Søndergade og dermed at sikre indeklimaet i bygningens beboelse på 1. sal (stueetagen anvendes til erhverv). Anlægget er permanent.

Byggetekniske forhold:

Ejendommen er opført ca. 1850 og er omfattende renoveret ca. 1987. Ejendommen er generelt i rimelig god stand, men udvendigt ses der dog en del revner i murværket, hvilket kan skyldes sætninger pga. underliggende tørveaflejringer. Ældre byggetekniske tegninger tyder på, at bygningen er pælefunderet. Den maksimale revnevidde er målt til 1,6 mm (ref. 3).

Ejendommen har et bebygget areal på 70 m², hvoraf de 30 m² er opført med kælder (ref. 3).

Kælder og stueetage anvendes til erhverv, mens 1. sal anvendes til beboelse (ref. 3).

Gulv i kælder består af ca. 12 cm beton uden belægning. Der er ikke kendskab til beskaffenheden af et eventuelt kapillarbrydende lag.

Gulv i stueetagen består af 6 til 12 cm beton. Det underliggende kapillarbrydende lag består af sand med indhold af tegl og natursten. Laget har en tykkelse på ca. 0,5 m (ref. 3).

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Formålet med etableringen af afværgeforanstaltningen var

at fjerne så meget forurenet jord ved og under bygningen som forholdene tillod
at nedbringe forureningskoncentrationen i poreluften under huset ved ventilation af nyt kapillarbrydende lag
at afskære forurenet poreluft under bygningen fra indtrængning i dette ved indbygning af diffusionshæmmende membran i nyt gulv

Under oprindeligt gulv i stueetagen, tæt på kilden, er der i poreluften påvist koncentrationer af PCE på op til 790.000 µg/m³ og TCE på op til 44.000 µg/m³. Under gulv i kælder er der påvist koncentrationer af PCE højere end 1.900.000 µg/m³ og af TCE på op til 78.000 µg/m³ (ref. 2).

Ved indeklimamålinger er der i boligdelen påvist koncentrationer af PCE på op til 270 µg/m³, af TCE på op til 16 µg/m³, og af Cis-1,2-DCE på op til 12 µg/m³. I erhvervsdelen er der påvist koncentrationer af PCE på op til 840 µg/m³, af TCE på op til 87 µg/m³, og af Cis-1,2-DCE på op til 94 µg/m³ (ref. 2).

Der er ikke lavet indledende ventilationstest mv. af eksisterende lag, da alle gulve i bygningen blev udskiftet i forbindelse med etableringen af anlægget.

Beskrivelse af anlæg:

Se ref. 4. – tegninger fra ref. 4 er indsat i ”Skitse af anlæg”

NB! Grundejer har efter første moniteringsrunde efter etablering af anlægget selv foranstaltet, at der i boligens ydervægge blev isat ventilationsriste.

Skitse af anlæg:

/ref. 4/

Drift og monitering:

Efter gennemførelse af afværgeprojektet er der foretaget målinger af indeklimaet seks gange mellem februar 2004 og november 2008. De første målinger i boligen viste koncentrationer af PCE på 48 og 51 µg/m³ og af TCE på 3,6 og 4,0 µg/m³. I stueetagen blev der målt koncentrationer i samme størrelsesorden. Ved de efterfølgende moniteringer er koncentrationerne (på nær én gang) faldet fra gang til gang. Ved de seneste to moniteringer er der målt svage overskridelser af PCE-indholdet på 1. sal (7,3 og 6,1 µg/m³), mens der måles 19 og 20 µg/m³ i stueetagen (ref. 6-9).

Moniteringen består af:

monitering af indeklima opsamlet på ATD-rør over 14 dage i stue og værelse i bolig på første sal
monitering af indeklima opsamlet på ATD-rør over 14 dage i opgang til bolig
monitering af indeklima opsamlet på ATD-rør over 14 dage i forretning, og køkken i stueetagen
monitering af afkastluft opsamlet på ATD-rør over 14 dage fra ventilationsstrengene V1 og V2
flowmåling over 14 dage (hvis muligt) centralt i afkastrøret.

Indeklima:

Da der ikke foretages rensning af afkastluften, måles der udelukkende forureningskoncentrationer i de to ventilationsstrenge.

Inden projektering af afværgeprojektet er der i maj 2003 foretaget vindmåling i baggården på lokaliteten. Der er desuden gennemført logning af vindhastigheden i baggården i februar 2004.

Det var oprindelig planlagt at monitere 2 gange årligt, men frekvensen har i perioder været plaget af beskæring af budget pga. gennemførelse af andre og økonomisk tunge projekter.

Det er undersøgt, om skorsten og hulmur kan være spredningsveje for forureningen til 1. sal. Der blev ikke fundet sammenhængende hulmur, og ved analyse af en prøve udtaget i skorsten (fra krybekælderen) blev der fundet koncentrationer i samme niveau som i krybekælderen i øvrigt jf. /ref. 6/.

Der blev ved de første moniteringer af afkastet fra ventilationsstrengene målt store forskelle i koncentrationerne i strengene, hvorfor fordelingen af luftindtaget mellem strengene er blevet justeret, så der i dag måles næsten ens koncentrationer i de to strenge (ref. 9).

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Se ovenstående.

Økonomi:

Anlægsomkostninger (entreprenør): DKK 457.000

Årlig drifts- og moniteringsudgifter (2009): DKK 33.500

Konklusion:

Seneste indeklimamålinger viser kun minimale overskridelser af afdampningskriteriet for PCE, men det har taget 4-5 år fra etableringen af anlægget at nå målet.

Sinkeffekt kan sandsynligvis forklare en del af den manglende succes i den første periode. Fordelingen af luftindtag mellem de to ventilationsstrenge er to gange blevet justeret for at få en mere ensartet oprensning under gulvet, hvilket måske har bidraget til at bringe koncentrationerne yderligere ned.

Det er uvist, hvilken effekt grundejers isætning af ventilationsriste i boligens ydervægge har haft, da vi ikke har kendskab til, i hvor stort omfang de skiftende lejere har ristene stående åbne.

Der har også været flere forskellige lejere af stueetagen. I øjeblikket lejes lokalerne af en tatovør, og det er uvist, hvilke kemikalier, der anvendes i den forbindelse.

Referenceliste:

/1/ Orienterende forureningsundersøgelse, NIRAS, maj 2001

/2/ Supplerende undersøgelser. NIRAS, maj 2003

/3/ Afværgeprogram og projektforslag. NIRAS, juli 2003

/4/ Udbudsmateriale. NIRAS, august 2003

/5/ Dokumentationsrapport. NIRASs, oktober 2004

/6/ Moniteringsnotat. NIRAS, maj 2005

/7/ Moniteringsnotat. NIRAS, marts 2006

/8/ Moniteringsnotat. NIRAS, juni 2008

/9/ Moniteringsnotat. NIRAS, marts 2009

Beskrivelse af forureningssituation:

På lokaliteten Sønderportsgade X har der i perioden fra 1951 til ca. 1980 været drevet renseri og møntvask, Tri-renseriet. Renseriet har været beliggende i bygningen XC, og der har været opbevaring af rensevæsker i bygningen XA.

Der er tidligere gennemført forureningsundersøgelser på lokaliteten, hvor der er påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler, primært tetrachlorethylen (PCE), i både jord, sekundært grundvand, poreluft og indeklima.

Formål med etablering af anlæg:

Sikring af indeklima i eksisterende byggeri. Ejendommen anvendes til beboelse /udlejningsejendom. På nuværende tidspunkt anvendes stueetagen og 1. sal i ejendommen XA som bolig. I ejendommen XB anvendes 1. og 2. sal til bolig, mens stueetagen anvendes til hudklinik. I ejendommen XC anvendes stueetage, 1. og 2. sal til bolig, mens kælderen er ubenyttet.

Byggetekniske forhold:

Bygningerne anvendes til bolig. XB og XC er fredede bygninger. Arkæologer fra Ribe Museum har vurderet, at XC kan dateres til ca. år 1400. XA er opført langt senere og er ikke fredet.

I XA udgøres gulvet af ca. 18 cm beton, belagt med henholdsvis træ eller klinker. Betongulvet er støbt ud på ca. 20 cm sand. Under sandet er der placeret en plastmembran. Under plastmembranen er der ca. 5 cm ral, hvorunder der findes kulturjord med indhold af sand, ler, sten og brokker. Gulvet i garagen er armeret.

Gulvet i XB består af trægulv direkte på jord.

I XC er der kælder under den del af huset, der vender ud mod gaden. Gulvet i kælderen er belagt med brosten. Etageadskillelsen over kælderen består af et træbjælkelag. Gulvopbygningen i den del af 21C, hvor der ikke er kælder, er undersøgt ved prøveboringer. I gangen udgøres gulvet af klinker udlagt på et 8 cm tykt betondæk. Under betongulvet findes 10 cm mineraluld, hvorunder der er sand, iblandet leca indtil minimum 0,4 meter under gulv. I køkkenet består gulvet af 3 cm træ, hvorunder der er 10 cm mineraluld. Herunder findes et betondæk på ca. 10 cm, hvorunder der ligeledes er sand, iblandet leca indtil minimum 0,3 m.u.g.

Bygningernes fundamentsforhold er fastlagt ved prøvegravninger. Der er udført prøvegravninger fire steder. Ved sydgavlen af XC, ved vestgavlen og på nordsiden af XA og ved sydgavlen af XB.

XA er funderet på minimum 50 cm betonfundament med en fundamentsbredde på mellem 30 og 60 cm. Fundamentet er armeret.

XB og XC er funderet på ca. 30 cm syldsten. Fundamentsbredden er ukendt.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Kildestyrke er inden afværgeforanstaltningerne kontrolleret i hhv. den umættede zone uden for bygningerne, PCE op til 265 mg/m³, og i indeklimaet op til 170 µg/m³.

Beskrivelse af anlæg:

Ventilationssystemet er etableret som to uafhængige systemer, der tilsammen dækker SPGXA og SPGXC (SPG=Sønderportsgade).

Hvert ventilationssystem består af et system til udluftning af den konstaterede poreluftforurening i det kapillarbrydende lag under gulvet. Der suges i udvalgte punkter, og for at sikre en kontrolleret luftbevægelse/luftstrømning under gulvet, er der samtidig etableret ”luftindtag” i flere punkter.

De to systemer til bortledning af poreluften under gulv, består af i alt 9 ventilationsdræn (benævnt V1-V9) og 9 luftindtag (benævnt L1-L9). Det ene ventilationssystem består af V1-V5 og L2-L6 (SPGXA), mens det andet system består af V6-V9 og L1, L7-L9 (SPGXA og SPGXC).

Ventilationsdrænene er ført ind under gulvet i bygningerne gennem fundamentet og ca. 1,3 meter ind i det kapillarbrydende lag under gulvet. Drænene er udført som ø63 mm PE-rør med 1 mm slidser. Filtrene er påmonteret 2 lag filtervæv med en maskevidde på 0,25 mm.

Ventilationsdrænene forbindes via ø50 mm PE-rør til et ø70 mm udluftningsrør. Udluftningsrøret afsluttes med en vinddreven afkasthætte på tag. Drivkraften for ventilationen under gulvene er således vindkraft. Rørføring frem til udluftningsrør er ført underjordisk.

Ventilationsrørene V8 og V9 (SPGXC) er samlet umiddelbart opstrøms inspektionsbrønden VB1 og fremført samlet til brønden. I VB1 samles V8 og V9 med V7. Henholdsvis V8/V9 og V7 er i samlebrønden påmonteret reguleringsventiler og prøvetagningsstudse. Efter VB1 er V6 tilsluttet umiddelbart nedstrøms inspektionsbrønden. Udluftningsrøret, som samler afkastet fra V6-V9, er etableret i henhold til beskrivelsen i /ref.4/, og er derved ført langs husmuren og op under tag til ventilationshætte nær kip.

Luftindtagene er udført ved et lodret slidset galvaniseret stålrør og ført ca. 0,4 meter over terræn. Under jorden er luftindtagene ført gennem fundamentet og ind til det kapillarbrydende lag under gulv. Luftindtaget i kælderen SPGXC (L9) er ført vandret ind under gulv og ligeledes udført i galvaniseret stål.

I kælderen i SPGXC og trappeopgang i SPGXB er der etableret mekanisk rumventilation.

Drift og monitering:

Den passive ventilation er søgt dokumenteret ved måling af lufthastighed og forureningskoncentration i afkastsrørene for den passive ventilation, samtidige udendørs vindmålinger og samtidige indeklimamålinger i de overliggende bygninger.

*Tabel 3.4: Afkastluft, indhold af PCE og TCE i μg/m³.*
Ejendom Afkast		SPG XA		SPG XA og XC
		V1-V5		V6-V9
		PCE	TCE	PCE	TCE
Før	November 2002	19.000	130	830	280
I drift	Februar 2003	20.000	160	710	220
I drift	Marts 2003	35.000	280	1.600	230

*Tabel 3.6: Indeklimamålinger, indhold af PCE i μg/m³.*
Ejendom	XA		XB				XC
Etage	st.	1.	st.	1.	2. sal		kælder	stue		1. sal
					stue	gang	kælder	stue	sovev.	th.	tv.
Aug. 1999	33	91	11	5,2	12	i.a.	16	170	i.a.	3,2	5,4
Sep. 2001	i.a.	i.a.	i.a.	6,7	8,8	i.a.	i.a.	i.a.	i.a.	i.a.	i.a.
Feb. 2003	58	65	4,7	26	7,8	8,4	2,8	50	48	37	21

Miljøstyrelsens afdampningskriterium for PCE: 6 μg/m³/ref. 5/.
i.a. Ingen analyse.

*Tabel 3.7: Indeklimamålinger, indhold af TCE i μg/m³.*
Ejendom Etage	XA		XB				XC
	st.	1.	st.	1.	2. sal		kælder	stue		1. sal
	st.	1.	st.	1.	stue	gang		stue	sovev.	th.	tv.
Aug. 1999	0,34	0,16	0,52	0,14	0,39	i.a.	1,0	4,6	i.a.	<0,1	0,16
Sep. 2001	i.a.	i.a.	i.a.	0,28	0,42	i.a.	i.a.	i.a.	i.a.	i.a.	i.a.
Feb. 2003	2,0	1,2	0,4	0,73	0,47	0,53	0,24	2,3	2,3	0,9	0,6

Miljøstyrelsens afdampningskriterium for PCE: 1,0 μg/m³/ref. 6/.
i.a. Ingen analyse.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

På baggrund af de udførte målinger vurderes det, at anlægget ikke har haft den ønskede effekt for bortledning af forureningskomponenter. Den nedsatte effekt vurderes primært at skyldes, at vindforholdene på lokaliteten ikke egner sig til at drive det udførte anlæg ved anvendelse af vindhætter som drivkraft. De lave vindhastigheder ved bygningen, hvor vindhætterne er monteret, vurderes at skyldes, at de omliggende bygninger skærmer for vinden, så anlægget kommer til at ligge i en ”vindstille gryde”.

På baggrund af ovenstående anbefales det, at den passive ventilation af SPGXA og SPGXB ændres til en aktiv ventilation for derved at sikre, at der sker en tilstrækkelig ventilering af det kapillarbrydende lag under bygningerne.

Anlægget er ved udgangen af 2008 ændret til aktiv ventilation. Gulvet i SPGXC er i den forbindelse valgt udskiftet med nyt tæt betongulv og nye ventilationsdræn samt målepunkter i kapillarbrydende lag.

Økonomi:

Etableringsomkostninger: DKK 140.000, excl. moms, 2002.

Moniteringsomkostninger 1 år efter etablering: DKK 175.000, excl. moms, 2003.

Konklusion:

Nej. Virkede ikke efter hensigten.

Referenceliste:

Detailprojekt 2002: vedhæftet ”detail04.bnk.doc”

Dokumentationsrapport 2003: vedhæftet ”rap.dok.afværg.sønderport.tfc.rev.doc”

Monitering 2005: vedhæftet ”not.måleresultater december 2005..pdf”

Til orientering er vedhæftet, ændring til aktiv ventilation, udbudsmateriale: ”samlet.udbud.sønderportsgade.ribe.endeligt.pdf”

Beskrivelse af forureningssituation:

Fyringsoliespild i fyrrum midt i beboelsen. Spildets størrelse er væsentligt, men kan ikke opgøres. Der er gravet i kildeområdet til 1,7 m u.t. Der efterlades indhold af fyringsoliekomponenter på op til 44.000 mg/kg 1,7 m u.t. i kildeområdet og op til 30.000 mg/kg 1,0 m u.t. udenfor kildeområdet, under gulvet i bygningen. Forureningen strækker sig mere end 5 m u.t., hvor der er påvist et totalkulbrinteindhold på 5.800 mg/kg.

Grundvandsspejlet er pejlet til 10,2 m u.t. Der er ikke påvist oliekomponenter i grundvandet. Sindal Kommune (nu Hjørring Kommune) udsteder påbud om afværge af forureningens konflikt i forhold til omgivelserne.

Ref. /1/

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med de byggetekniske foranstaltninger er at sikre indeklimaet i eksisterende beboelsesejendom.

Byggetekniske forhold:

Der er tale om et delvist nedlagt landbrug. Beboelsen er i grundplan ca. 114 m² + en havestue.

Beboelsen er opført i 1982 og er en 2-etagers bygning med yder- og indervægge af mursten. Under en mindre del af ejendommen findes en ”kartoffelkælder” .

Ref. /1/.

Beskrivelse af afværge og anlæg:

Kælderen fyldes op med sand og kildeområdet midt i beboelsen bortgraves til 1,7 m u.t. Udgravningen opfyldes med ”søsten” (singels). Gulvet i hele beboelsen fjernes ud til soklen og jorden under gulvet bortgraves til 0,55 m u.t., hvorefter der udlægges 150 mm singelslag (ventilationslag) i hele området. I singelslaget udlægges i alt 8 stk. drænrør i 80 mm PVC, 4 stk. i hver side af bygningen. Udmundingen af drænrørene er afsluttet på nordsiden af bygningen med en svanehals ca. 0,3 m u.t. og på sydsiden af bygningen ved tagkant.

I ventilationslaget udlægges 6 målesonder til efterfølgende monitering af afværgens effekt. Over ventilationslaget udlægges en 0,45 mm plastfolie (dampspærre), herover 160 mm isolering og et 120 mm betongulv. Gulv og ventilationslag er ført under alle skillevægge og under indervæggen, således at der med stor sikkerhed er lukket ned til forureningsområdet.

Ref. /1/.

Skitse af anlæg:

Ref. /1/.

Drift og monitering:

Efter at gulvet og beboelsen er retableret, er der udført 3 runder med kontrolmålinger af indholdet af totalkulbrinter og BTEX på 5 af de 6 udlagte sonder under gulvet i bygningen. Målingerne er udført den 4/7-2002, 16/12.2005 og den 2/2-2009. Resultatet af målinger ses i nedenstående tabel:

Tabel 2 Oliekomponenter (kulbrinter) i poreluft
Prøve nr.	Prøvetagningsdato	Total kulbrinter μg/m³	Benzen μg/m³	Toluen μg/m³	Xylener μg/m³	C9-C10 Aromater μg/m³
M2	4.7.2002	1.300	0,98	3,9	241	140
	16.12.2005	530	0,17	0,49	2,19	23,7
	2.2.2009	1.900	0,65	<0,48	1,4	2,2
M3	4.7.2002	3.500	1,2	2,4	242	630
	16.12.2005	16.000	0,65	0,57	52,4	660
	2.2.2009	1.100	0,84	<0,50	0,63	1,18
M4	4.7.2002	920	0,62	2,1	180	97
	16.12.2005	<50	0,16	0,61	0,30	<0,50
	2.2.2009	<47	0,65	<0,47	0,25	<0,56
M5	4.7.2002	41.000	6,1	84	1180	4100
	16.12.2005	330	0,32	0,25	0,94	15,3
	2.2.2009	1.200	0,36	<0,50	3,0	2,87
M6	4.7.2002	1.700	0,44	1,7	200	320
	16.12.2005	7.300	0,50	0,58	16,4	300
	2.2.2009	<50	0,89	<0,50	0,44	<0,60
UK	4.7.2002	-	-	-	-	-
	16.12.2005	<50	0,15	0,35	0,21	<0,50
	2.2.2009	<49	1,7	0,89	0,38	<0,58
Luftkvalitetskriterier, afdampning		100	0,13	400	100	30

Det fremgår, at poreluftkoncentrationen af totalkulbrinter er steget i målesonderne M2 og M5 fra 530 μg/m³ til 1.900 μg/m³ og fra 330 μg/m³ til 1.200 μg/m³, men at koncentrationen er faldet markant i de øvrige sonder. I M4 er indholdet af totalkulbrinter fortsat under detektionsgrænsen

Der ses et entydigt fald i koncentrationen af toluen, xylener og C9-C10-aromater. Indholdet af benzen i udeluften ”UK” er højere end det kraftigste indhold på 0,89 μg/m³, der er målt under bygningen.

Poreluftkoncentrationen af totalkulbrinter er steget i målesonderne M2 og M5 men faldet i M3 og M6. Dette forhold var omvendt ved sidste målerunde i 2005. Forholdet kan som ved sidste målerunde i 2005 formodentlig forklares ved, at luften under bygningen flytter sig rundt i det kapillarbrydende ventilationslag, bl.a. afhængigt af de atmosfæriske forhold, således at det kan variere, hvor koncentrationen på måledagen er kraftigst.

Den højeste koncentration af totalkulbrinter, der er påvist ved sidste målerunde, overskrider luftkvalitetskriterierne for afdampning til indeklimaet med en faktor 19. Indholdet af benzen overskrider luftkvalitetskriterierne med en faktor 7. De øvrige påviste indhold af toluen, xylener og C9-C10-aromater, overholder alle luftkvalitetskriterierne. Anvendes Miljøstyrelsens betragtning vedr. afdampningsreduktion igennem et standard betongulv uden synlige revner på mindst 100 gange, overholdes alle luftkvalitetskriterierne for afdampning til indeklimaet med en meget bred margen.

Sagen er herefter godkendt af Hjørring Kommune og påbudssagen er afsluttet.

Ref. /2/.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Indeklimaet er sikret. De flygtige og lugtpotente forureningskomponenter i poreluften er udluftet og/eller nedbrudt.

Økonomi:

Anlægsudgifter incl. projektering = ca. DKK 800.000

Monitering incl. Rapport: ca. DKK 25.000

Konklusion:

Formålet med at sikre indeklimaet i beboelsen i forhold til en meget kraftig restforurening er opfyldt.

I dag vurderes den passive ventilation reelt at kunne undværes.

Referenceliste:

/1/ Oprensning af forurenet jord. Tislumvej. OM sags nr. 9870-80-284. DGE 16.09.2002.

/2/ 3. runde kontrolmålinger af poreluft og grundvand i oprensningsområde. Tislumvej. OM nr. 9870-80-284. DGE 05.02.2009.

Beskrivelse af forureningssituation:

Sagen er en §8-sag, hvor der ønskes bygget boliger på et tidligere havneareal. Der har på arealet været ”havneaktiviteter” og efter sigende ligget et mindre skibsværft på et delområde. Reference 1: Brev til Storstrøms Amt fra S&J af 31/1-2006: Toldboderne, Sakskøbing Havn – etape 2, Præsentation af undersøgelsesresultater og anmodning om en §8-tilladelse.

Der er påvist kulbrinter på >200.000 µg/m³ inden afgravning af meget stort hotspot-område.

Forud for etablering af den ene boligblok er et stort hotspot-område gravet af. Reference 2: Rapport fra S&S: Guldborgsund Kommune, Sakskøbing Havn, Toldboderne – etape 2, Jordhåndtering – status august 2007, September 2007.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med etableringen er opfyldelse af et vilkår i §8-tilladelsen. Den passive ventilation er en ekstra sikring mod indeklimapåvirkning fra eventuel tilbageværende restforurening på grunden. Der er skabt mulighed for monitering i en række ekstra punkter i forhold til det krævede, og der er ligeledes skabt mulighed for ændring til aktiv ventilation, såfremt det blev nødvendigt.

Byggetekniske forhold:

Der er tale om et nybyggeri med singelslag under gulv. Der er ikke udlagt membran under gulv.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Grundet sagens natur som et nybyggeri med en §8-tilladelse foreligger der ikke før-målinger efter, at hotspot-forureningen er fjernet. Anlægget er alene etableret som en ekstra sikkerhed. Der er ikke lavet tracer tests eller radon målinger. Der er ikke lavet indeklimamålinger.

Beskrivelse af anlæg:

Jf. reference 3 – tegninger fra reference 3 ses under ”skitse af anlæg”

Skitse af anlæg:

Reference 3.

Drift og monitering:

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Anlægget har opfyldt det ønskede formål ved, at det sammen med hotspot-afgravningen er sikret, at der ikke er uacceptable indeklimapåvirkninger.

De før hotspot-afgravningen målte værdier i poreluften udenfor hotspot-området kan være resultatet af spredninger fra hotspot-forureningen (forureningsfane eller poreluftsky). Det kan derfor ikke siges, at ventilationsanlægget alene har nedbragt koncentrationen i disse områder til de observerede niveauer.

Økonomi:

Entreprenøren har ikke faktureret et udspecificeret beløb til den passive ventilation. Gulvopbygningen var i forvejen indregnet i entreprenørens byggepris.

Konklusion:

Anlægget har virket efter hensigten som ekstra sikkerhed, men det er ikke dokumenteret, at ventilationen alene har nedbragt koncentrationerne.

Referenceliste:

Reference 1

Brev til Storstrøms Amt fra S&J af 31/1-2006: Toldboderne, Sakskøbing Havn – etape 2, Præsentation af undersøgelsesresultater og anmodning om en §8-tilladelse.

Reference 2

Rapport fra S&S: Guldborgsund Kommune, Sakskøbing Havn, Toldboderne – etape 2, Jordhåndtering – status august 2007, September 2007.

Reference 3

Notat fra S&J til Guldborgsund Kommune af 16/1-2007: Notat vedrørende udførelse af ventilation under bygninger på Toldboderne i Sakskøbing. Vedlagt som beskrivelse af byggetekniske foranstaltninger.

Toldboderne – 1. Moniteringsrunde
Toldboderne – 2. Moniteringsrunde
Toldboderne – 3. Moniteringsrunde

Beskrivelse af forureningssituation:

Kraftig forurening med PCE fra renseri i drift. Forureningen er sivet ud i jord fra en opsamlingsbrønd, som ikke har været tæt. Der var fri fase PCE under opsamlingsbrønden og i afløbsledning. Der var kraftig poreluftforurening under mange ejendomme omkring renseriet, og forureningen medførte overskridelse af indeklimakriteriet i en række boliger omkring renseriet.

Forureningen er oprenset i sandlag over grundvandsspejlet i 2002 ved termisk oprensning og forurening omkring grundvandsspejlet er oprenset i 2003 ved kemisk oxidation.

Ved oprensningen i sandlaget er der fjernet ca. 290 kg PCE. Det er vurderet, at over 95% af forureningen i sandlaget blev fjernet. Ved den kemiske oxidation er der efterladt restforurening i siltede lag, samt dybere end 1 meter under grundvandsspejlet.

Medio 2002 blev den egentlige oprensning i sandlaget afsluttet, og der blev etableret et lille ventilationsanlæg for at hindre påvirkning fra en mindre restforurening i kildeområderne. Forureningsindholdet i den opsugede luft er faldende tydende på, at restforureningen bliver mindre og mindre. Der foreligger statusnotat for driften af det lille ventilationsanlæg, dateret 30. oktober 2006. Notatet viser, at massefjernelsen er faldet fra 6 g/døgn i 2002 til 1 g/døgn ultimo 2007.

Tilbageslagsmålinger i forbindelse med stop af den begrænsede ventilation viser, at der kun findes en ret begrænset restforurening i sandlaget.

Formål med etablering af anlæg:

I forbindelse med oprensningen blev der etableret dræn i det kapillarbrydende lag under Vesterbro X, som ligger lige op af kildeområdet. Drænene er i 2007 forbundet til vindhætter for at sikre Vesterbro X mod indeklimapåvirkning fra formodet restforurening i de øverste 2-3 meter af jorden, som ikke blev opvarmet til damptemperatur i forbindelse med den termiske oprensning.

Byggetekniske forhold:

Drænene er nedlagt i eksisterende kapillarbrydende lag ved ophugning af betongulv og efterfølgende tilstøbning.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Den specifikke kapacitet af drænene er bestemt til 2,1 – 5 m³/pa vakuum.

De etablerede dræn i det kapillarbrydende lag er vurderet velegnede til ventilation via vindhætter.

Beskrivelse af anlæg:

Drænrørene blev udført som 110/97 mm Wavin dobbeltvæggede PE-drænrør. Én af strengene fungerer som luftindtag og de 2 andre strenge som sugestrenge.

Foto 3.1-3.3 Etablering af dræn under gulv i Vesterbro X (udført i 2001).

Drænrørene er ført gennem fundamenterne mod syd og ført op i baggård til Vesterbro X. I baggården blev alle ledninger samlet i en ø 1250 mm betonbrønd forsynet med ø160 mm udluftning, der blev tilsluttet svanehals ca. 0,7 m over terræn.

De 2 udsugningsdræn er fra brønden forbundet til 10” Rotek vindhætter via Ø125 mm spiro afkastrør. Afkastrørene er ført op langs østlig facadevæg i baggården.

Drift og monitering:

Begrænset ventilation

Der er gennem en årrække moniteret flow og forureningsindhold i den udsugede luft fra det begrænsede ventilationsanlæg.

Der er i 2008 gennemført tilbageslagsmåling i forbindelse med genopstart af den begrænsede ventilation efter et stop på et halvt år. Tilbageslagsmålingen gentages efter yderligere 10 måneders stop af den begrænsede ventilation.

Ventilation af kapillarbrydende lag under Vesterbro X

Der er moniteret i afkastluften fra drænrørene. Indholdet ligger under 6 µg/m³.

Flowmålinger viser et begrænset flow i drænene. Der er ikke sammenhæng mellem flow i drænene og vindhastigheden. Det er derfor usikkert, om vindhætteventilationen bidrager til sikring mod indeklimapåvirkning i Vesterbro X. Der gennemføres nye flowmålinger i 2009 til supplerende dokumentation af eventuel effekt af vindhætteventilationen.

Der er ikke moniteret på indeklimaet, idet der fortsat er udleveringssted for renset tøj på Vesterbro X. I forbindelse med de oprindelige indeklimamålinger er der moniteret for både PCE og radon for at kunne skelne mellem påvirkning fra henholdsvis renseridrift og afdampning fra jorden.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Forureningen vurderes ikke længere at udgøre en risiko for indeklimaet i boliger over og omkring det tidligere renseri på Vesterbro Y. En endelig vurdering afventer resultatet af tilbageslagsmåling i 2009, som gennemføres for at sikre, at poreluftforureningen ikke længere er tiltagende som følge af stop for den begrænsede ventilation.

Vurdering af effekten af den passive ventilation fremgår af ovenstående afsnit.

Økonomi:	DKK

Termisk oprensning	5.100.000
Kemisk oxidation	400.000
Teknologiprojekt	1.300.000
I alt oprensning	6.800.000

Begrænset ventilation, amtet	400.000
Begrænset ventilation, regionen	150.000
Begrænset ventilation i alt	550.000

Passiv ventilation, regionen	100.000

Referenceliste:

Oprensningen er dokumenteret i følgende rapporter:

Teknologiprojekt nr. 823
Teknologiprojekt nr. 824
Teknologiprojekt nr. 872

Den begrænsede ventilation er dokumenteret i

Vesterbro X-Y. Statusnotat for begrænset ventilation – 6 års drift – 8. marts 2009-05-14

Den passive ventilation er dokumenteret i :

Vesterbro X. Prøvepumpning på dræn – 18. december 2006
Vesterbro X. Dokumentation for etablering af passiv ventilation, samt driftskontrol og monitering

Beskrivelse af forureningssituation:

Der er konstateret indhold af PCE i poreluften under nabolejligheden til et tidligere renseri. I poreluften er der konstateret indhold af PCE på op til 83 μg/m³. Forureningsudbredelsen fremgår af Ref /1/.

I indeluften i nabobeboelsen er der konstateret indhold af PCE på op til 34 μg/m³.

Ref. /1/ og /2/.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med de byggetekniske foranstaltninger er at sikre indeklimaet i eksisterende beboelse, Vikærsvej XB, der er nabo til et tidligere renseri, Vikærsvej X.

Byggetekniske forhold:

Ejendommen er en mindre tilbygning med 2 beboelseslejligheder i stueplan og på 1. sal.

I lejligheden i stueplan ses trægulve på strøer i køkken og værelse.

Bygningen fremstår i mindre god stand.

Gulvet i køkkenet er fjernet, hvorefter der er etableret passiv ventilation under nyt betongulv.

Ref. /2/.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Der er udført supplerende undersøgelser, inklusive en byggeteknisk gennemgang med bl.a. ppbRAE. Ref. /2/.

Beskrivelse af anlæg:

Eksisterende gulv er i marts 2008 fjernet til ca. 0,8 m u.g. i køkkenet, mens der ikke udskiftes gulve i andre rum i lejligheden.

Gulvet er herefter opbygget af 400 mm leca, hvori der er etableret drænrør for både luftindtag og luftudtag. Drænrøret består af almindeligt korrugeret Ø80 mm drænrør. Luftindtaget er ført gennem fundament, og afsluttet med svanehals over terræn. Luftudtaget er ført gennem fundament og over bygningens tagudhæng til en vinddreven aftrækshætte.

Endvidere er der monteret 2 stk. poreluftsonder i lecalaget til monitering af anlægget. Her er anvendt alm. Ø25 mm poreluftsonder fra Rotek. Ref. /3/ og /4/.

Skitse af anlæg:

ref. /3/ og /4/.

Drift og monitering:

Driften overvåges ved manuelle målinger af luftstrømningen i afkastet samt ved differenstryk målinger.

Efter 0 og ca. 7 måneder er udført første monitering af indeluften i køkkenet, hvor der ved begge målinger ses indhold af PCE på 0,59 μg/m³. I nærliggende værelse ses indhold af PCE på hhv. 1,2 og 2,2 μg/m³.

Monitering af poreluften efter 0 og ca. 7 måneder viser indhold af PCE på op til hhv.

37 og 29 μg/m³.

Moniteringen af poreluften viser endnu ingen entydig tendens i PCE-niveauet (430-3.300 μg/m³).

På grund af det lave indhold af PCE i indeluften er der pt. ikke aftalt et videre moniteringsforløb med regionen.

Ref. /4/.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Efter udskiftning af trægulv er indholdet af PCE i indeluften i beboelsen nedbragt fra 34 μg/m³ til maksimalt 2,2 μg/m³.

Moniteringen har endnu ikke vist begyndende fald i indholdet af PCE i poreluften.

Økonomi:

Anlægsudgifter incl. projektering = DKK 95.000

Monitering er ikke fastlagt, men anslås til DKK 20.000

Konklusion:

Formålet med at sikre indeklimaet i nabobeboelsen er opfyldt alene ved udskiftning af trægulv med betongulv.

Der er ved moniteringen efter 7 måneder endnu ikke tillige set en tydeligt faldende tendens i poreluftkoncentrationerne. Der moniteres ikke yderligere.

Referenceliste:

/1/ Orienterende forureningsundersøgelse. Vikærsvej X og XB, 8240 Risskov. Carl Bro, oktober 2004.

/2/ Rapport om screening af indeluft. Vikærsvej XB, 8240 Risskov. DGE-0701340/2, september 2007.

/3/ Tilsynsrapport, udførelse af afværgeforanstaltninger. Vikærsvej XB, 8240 Risskov. DGE-0701340/3, april 2008.

/4/ Moniteringsnotat 2, vedr. Vikærsvej XB, 8240 Risskov. DGE-0701340/4, 13/10 2008.

Beskrivelse af forureningssituation:

På lokaliteten Vestergade 5, Skuldelev har der i perioden 1969-1983 været en metalvirksomhed. Virksomhedens aktiviteter har givet anledning til en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært tetrachlorethylen (PCE) og trichlorethylen (TCE), af jord og grundvand på og omkring lokaliteten.

Forureningen har spredt sig i jord, poreluft og grundvand ind under en række ejendomme, herunder Østergade. Ud fra den kortlagte forurening i grundvandet er det vurderet, at der kan være en potentiel risiko for en uacceptabel afdampning fra grundvandet til indeluften i bygningen på Østergade.

I forbindelse med efterfølgende indeklimaundersøgelser /1,2,3,4/ er der påvist en uacceptabel påvirkning af indeklimaet på Østergade med PCE og TCE.

I kælderen på Østergade er der tidligere påvist koncentrationer af PCE og TCE på op til 1000 og 150 μg/m³, mens der i stueetagen og på 1. salen er påvist koncentrationer af PCE og TCE på op til 220 og 35 μg/m³.

Formål med etablering af anlæg:

Formålet med etableringen af anlægget med passiv ventilation er at sikre, at der ikke sker en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i denne ejendom som følge af afdampning af chlorerede stoffer til indeklimaet fra den konstaterede jord-, grundvands- og poreluftforurening. Da kælderen ikke er godkendt til beboelse, er afværgeforanstaltningerne alene rettet mod sikring af indeklimaet i stueetagen og på 1. salen.

Anlægget har karakter af en permanent afskærende foranstaltning ved et eksisterende byggeri.

Byggetekniske forhold /5/:

Beskrivelse af ejendommen

Ejendommen er et enfamiliehus (parcelhus) opført i 1961, med et bebygget areal på 112 m².

Der er fuld kælder under ejendommen.

Bygningen er i 1 etage med delvist udnyttet tagetage. Tagetagen er p.t. under ombygning til beboelse.

Overordnet beskrivelse af konstruktioner

Facader:

Blankt murværk i røde sten.

Murtykkelsen er målt til ca. 35 cm, og sammenholdt med bygningens alder antages det, at de er udført som hulmure. Mod sidehaven er der en let facade med vindues- og dørparti. Udvendigt beklædt med brædder, under vinduer.

Tag:

Sadeltag med belægning af bølgeeternit.

Vinduer:

I stue- og tagetage er vinduer ældre malede trævinduer med mørtelfuger. Sålbænke er klinker.

I kælder er vinduer nyere termovinduer af træ, malede, med mørtelfuger. Der er støbte lyskasser ved kældervinduer på gadeside, haveside og sidehave.

Udvendige trapper:

Støbt trappe til hoveddør. Beklædt med klinker.

Støbt trappe til kælder, placeret på havesiden. Trappen løber langs bygningen. Støbte trappevanger.

Trætrappe/terrasse ved terrassedør fra stuen, i sidehaven.

Skorsten:

Muret skorsten, placeret inde i bygningen.

Etagedæk over kælder:

Bjælkelag med puds på forskallingsbrædder på undersiden (loft i kælder).

På oversiden generelt beklædt med parketgulve.

Sokler/fundamenter:

Støbte betonsokler. Over terræn er sokler pudset og malet/tjæret.

Der er monteret isolering på indvendig side af kælderydervægge, undtagen i tidligere garage og vaskekælder. I disse rum er kælderydervæggene pudset og malet.

I den tidligere garage er den gamle garageport udmuret med lecablokke.

Underkant fundament ved kælderydervægge er ved ophugning i tidligere garage målt til max. 5 cm under underside af terrændæk.

Gennembrydninger i kælderydervægge:

Vandstik er ført ind gennem kælderydervæggen mod gaden.

Indvendige kældervægge:

Indvendige kældervægge er alle murede halvstensvægge, med puds og maling.

Ved ophugningen er skillevæggen monteret ovenpå betondækket.

Underkant fundament ved skillevægge er således svarende til underside betondæk.

Terrændæk i kælder:

Ca. 10-15 cm råbeton inkl. afretnings-/pudslag (opmålt ved ophugning).

Betondækket er uarmeret, med tilslag af store sten – op til ca. ø10 cm.

Betonlaget er ved ophugningen udstøbt på et underlag af ca. 10 cm muldjord, derunder ler. Der er således ikke et egentligt kapillarbrydende lag.

Der er overalt i kælderen lagt fliser på betongulvet, med undtagelse af den tidligere garage.

Der er etableret nyt badeværelse i kælderen, inklusive nyt terrændæk. Grundejer har oplyst følgende opbygning af terrændæk i badeværelset:

- 15 cm stabilgrus
- 5 cm sand
- 15 cm flamingo
- 1 mm plastikfolie
- 15 cm beton
- 5 mm fliseklæber
- Fliser

Gennembrydninger i terrændækket:

Der er gennembrydninger i terrændækket for toiletfaldstamme ved siden af skorstenen, og køkkenfaldstamme placeret i den tidligere garage.

Endvidere er der etableret gulvafløb i vaskerum og i badeværelse. I badeværelset er der endvidere gennemføring for toiletafløb.

Fra vaskerum til badeværelset er der ført vand- og gulvvarmeslanger under skillevæggen.

Ventilering af kælderen:

Kælderen er ventileret ved ø100 mm hul med udvendig rist i vaskerummet.

I badeværelset er der forberedt for mekanisk udsugning via ø100 mm hul. Udsugningen er endnu ikke etableret, og hullet er p.t. tilstoppet.

I den tidligere garage er der ligeledes et tilstoppet ø100 mm hul.

På udvendig side ved begge facader ses flere riste i soklerne, men ventileringen er ikke ført gennem den indvendige vægbeklædning.

Opvarmning af kælderen:

Kælderen er opvarmet ved radiatorer i værelser, samt gulvvarme i badeværelset.

Varmefordelingsrør til radiatorer er ført ned i kælderen oppe fra.

Indvendige vægge, stueetage:

Alle indvendige vægge i stueetagen er murede halvstensvægge, med undtagelse af skillevæg mellem stue og soveværelse. Denne væg er en let pladevæg.

Indvendige vægge, tagetage:

Alle oprindelige indvendige vægge i tagetagen er fjernet. Der pågår p.t. opbygning af nye skillevægge, som gipspladevægge på stålregler.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Forud for detailprojekteringen er der gennemført den føromtalte byggetekniske gennemgang /5/. Der er også gennemført en geoteknisk undersøgelse for at vurdere forhold omkring afgravning og understøbning af kælder for etablering af ventilerbart kapillarbrydende lag /6/.

Derudover er der gennemført testforsøg for at finde det bedst egnede materiale for anvendelse ved opbygning af det kapillarbrydende lag i den nye ventilerede gulvkonstruktion /7/.

Der er ikke udført målinger af forureningskoncentrationerne under gulv, gennemført ventilationstest, tracertest eller lignende inden etablering af anlæg.

Beskrivelse af anlæg:

De etablerede afværgeforanstaltninger har omfattet etablering af en ny ventileret gulvkonstruktion i kælderen. Afværgeforanstaltningerne er etableret i perioden februar – september 2008.

Afværgeforanstaltningerne er beskrevet i /8/.

I forbindelse med etableringen er det eksisterende kældergulv opbrudt, og der er afgravet i og omkring kælderen for etablering af understøbning af kælderens yder- og indervægge. Efter understøbning er der afgravet for etablering af en ny ventileret gulvkonstruktion. I gulvkonstruktionen er desuden indarbejdet en R.A.C. membran. Ventilationen er etableret ved at udlægge ventilationsdræn (ø63 mm PE PN10 slidsebredde 3 mm) i et nyetableret kapillarbrydende lag.

Ventilationen sikres ved tilslutning af drænsystemet til 2 vinddrevne ventilationshætter (vinddreven ventilator som fa. SupaVent 10") på bygningens tag. Ventilationshætterne er tilsluttet drænsystemet via udluftningsrør i jord (ø63 mm PE PN10), så de hver ventilerer hhv. den nordlige og sydlige del af det kapillarbrydende lag under det nye kældergulv – benævnt nordligt og sydligt drænsystem. Udluftningsrør i jord er fremført til de 2 steder, hvor de samles med overjordiske udluftningsrør (ø70 mm galvaniserede stålafløbsrør) for opføring til de 2 ventilationshætter på tag. Umiddelbart over terræn er der etableret moniteringsmulighed på udluftningsrørerne for luftflow og indhold af forureningskomponenter i udsugningsluften.

Omkring kælderen er der desuden etableret en ventileret drænrende, der udluftes fra ventilationsdræn (ø63 mm PE PN10 slidsebredde 0,3 mm) tilsluttet svanehalse.

For sikring mod opstuvning af grundvand i det nyetablerede kapillarbrydende lag fungerer ventilationsdrænene i det kapillarbrydende lag også for dræning af vand. Ventilationsdrænene i kælderen er tilsluttet et omfangsdræn. Omfangsdrænet er tilsluttet en pumpebrønd, hvorfra drænvand pumpes til kloak i Østergade.

Drift og monitering:

Efter ventilationsanlæggets etablering er indkøringen opstartet i september 2008. Indkøringen er ikke afsluttet i juni 2009.

Indkøringen er beskrevet i /9/.

Ved opstarten af indkøringsperioden er der moniteret på anlægget med passiv ventilation. Ved moniteringen af anlægget med passiv ventilation viser det sig, at koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler i indeluften reduceres markant i forhold til før etablering af afværgeforanstaltninger men ikke til under afdampningskriterierne i stueplan og på 1. sal.

For at vurdere effekten ved at øge ventilationen i det kapillarbrydende lag under kældergulvet etableres en midlertidig aktiv ventilation, der i denne periode erstatter den passive ventilation.
Ved den aktive ventilation ses imidlertid ikke en betydende reduktion i indholdet af chlorerede opløsningsmidler i indeluften i stueplan og på 1. sal i forhold til under den passive ventilation.
Under såvel den passive og aktive ventilation er der registreret højere koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i indeluften i kælderen end i udsugningsluften fra det kapillarbrydende lag under kældergulvet. Det peger i retning af, at der kan være andre kilder til de påviste indhold af chlorerede opløsningsmidler i indeluften i bygningen end spredning gennem den etablerede gulvkonstruktion i kælderen.

Det retter fokus mod afløbssystemet i bygningen. Som udgangspunkt forudsættes et afløbssystem fra en bygning som værende lufttæt. Det viser sig imidlertid, at der sker en forureningsspredning fra hovedkloakken i Østergade til indeluften i kælder, stueplan og på 1.sal gennem utætheder i afløbssystemet inde i bygningen.

For at kontrollere, at der ikke sker en forureningsspredning af chlorerede opløsningsmidler fra den offentlige vandforsyning, er der udtaget en vandprøve af ledningsvandet til analyse.

Til at afskære forureningsspredningen fra kloakken i Østergade til indeluften i kælder, stueplan og på 1. sal er det overvejet at etablere en pumpebrønd for spildevand. Etablering af pumpebrønd er endnu ikke afklaret.

Indkøringen har omfattet følgende hovedaktiviteter:

Monitering af anlæg med passiv ventilation
Monitering af anlæg med aktiv ventilation
Kortlægning af forureningsspredning gennem kloak

Monitering af anlæg med passiv ventilation

Luftflow i ventilationssystem under kældergulv.

Ved moniteringen af luftflowet i de 2 udluftningssystemer er der målt følgende:


	Gennemsnitligt luftflow i udluftningsrør [m³/time]	Maks. luftflow i udluftningsrør [m³/time]	Min. luftflow i udluftningsrør [m³/time]	Gennemsnitlig vindhastighed målestation 06170 [m/sek.]	Gennemsnitligt luftskifte [luftskifte/time]
Nordligt drænsystem 19/11 2008 – 3/12 2008	7,0	24,9	1,4	5,2	2,4
Sydligt drænsystem 23/12 2008 – 6/1 2009	5,3	36,3	2,4	2,7	1,3

Nøgletal for ventilationssystem i indkøringsperioden

Indhold af chlorerede opløsningsmidler i udsugningsluft fra ventilationssystemet

Moniteringen er foretaget ved at nedsænke en passiv opsamler af typen ORSA-rør i de etablerede 45° grenrør. ORSA-rørene har siddet i en periode på ca. 14 dage. ORSA-rørene har i ophængningsperioden været kraftigt påvirket af kondens i udluftningsrørene. Da kondens nedsætter ORSA-rørenes evne til at absorbere de chlorerede opløsningsmidler er målingerne gentaget ved 2 punktmålinger, hvor der er udtaget luftprøver på kulrør til analyse for indhold af chlorerede opløsningsmidler.


	Dato	Rør	PCE [μg/m³]	TCE [μg/m³]
Nordligt drænsystem	19/11 2008 – 3/12 2008	ORSA	<1,0	<0,10
	22/12 2008 – 6/1 2009	ORSA	5,9	<0,10
	9/1 2009	Kulrør	8,9	0,63
	19/1 2009	Kulrør	39	3,4
Sydligt drænsystem	19/11 2008 – 3/12 2008	ORSA	10	0,66
	22/12 2008 – 6/1 2009	ORSA	5,9	<0,10
	9/1 2009	Kulrør	16	1,3
	19/1 2009	Kulrør	11	0,78

PCE og TCE i udsugningsluft

Med forbehold for de usikkerheder, der er på målingerne, tegner der sig et generelt billede af et mindre indhold af chlorerede opløsningsmidler i udsugningsluften fra de 2 drænsystemer på under 50 μg/m³.

Indeklimamålinger

Indeklimamålinger

Monitering af anlæg med midlertidig aktiv ventilation

Luftflow i ventilationssystem

Vakuumpumpen tilsluttet drænsystemerne mod syd og nord yder ca. 60 m³/time ved et modtryk på omkring 100 mbar. Systemet er reguleret, så der suges lige meget luft fra hvert af de 2 drænsystemer (ca. 30 m³/time).

I perioden fra den 21/1 – 18/2 2009 er der i alt udsuget omkring 40.000 m³ fordelt på omkring 20.000 m³ fra hvert af de 2 drænsystemer.

De udsugede luftmængder svarer til et luftskifte i det kapillarbrydende lag på mellem 7 og 10 gange i timen.

Indhold af chlorerede opløsningsmidler i udsugningsluft fra ventilationssystemet

I nedenstående tabel er vist indholdet af PCE og TCE i udsugningsluften fra det nord- og sydlige drænsystem ved den gennemførte monitering under driften af den midlertidige aktive ventilation.


	Dato	Rør	PCE [μg/m³]	TCE [μg/m³]
Nordligt Drænsystem	21/1 2009 (start)	Kulrør	29	2,9
	21/1 2009 (2 timer)	Kulrør	21	2,3
	23/1 2009	Kulrør	16	1,6
	27/1 2009	Kulrør	12	1,1
	4/2 2009	Kulrør	5,3	0,88
	11/2 2009	Kulrør	8,2	<0,91
	18/2 2009	Kulrør	17	<1,0
Sydligt Drænsystem	21/1 2009 (start)	Kulrør	22	2,5
	21/1 2009 (2 timer)	Kulrør	24	2,7
	23/1 2009	Kulrør	28	3,3
	27/1 2009	Kulrør	28	2,5
	4/2 2009	Kulrør	12	1,9
	11/2 2009	Kulrør	24	4,0
	18/2 2009	Kulrør	16	1,5

PCE og TCE i udsugningsluft

Af tabellen fremgår det, at indholdet af PCE og TCE i udsugningsluften fra de 2 drænsystemer i lighed med den passive variation udviser en vis variation. Indholdet af PCE og TCE i udsugningsluften afviger ikke markant fra de koncentrationer, der er påvist under den passive ventilation. Således tegner der sig i lighed med forholdene under den passive ventilation et generelt billede af et mindre indhold af chlorerede opløsningsmidler i udsugningsluften fra de 2 drænsystemer på under 50 μg/m³.

Indeklimamålinger

Under driften af den midlertidige aktive ventilation er der gennemført indeklimamålinger. Af indeklimamålingerne fremgår det, at koncentrationerne af PCE er faldet lidt, mens koncentrationerne af TCE i indeluften er uændret i forhold til den seneste måling (22/12 2008 – 6/1 2009) under driften af den passive ventilation. Koncentrationerne af PCE er imidlertid på niveau med hvad der er påvist tidligere (19/11 – 3/12 2008) under driften af den passive ventilation. Således er der stadig påvist indhold af PCE og TCE i stueetagen og på 1. sal over afdampningskriterierne under driften af den aktive ventilation.

På den baggrund forventes det ikke, at der kan opnås en tilstrækkelig effekt ved at konvertere anlægget med passiv ventilation til en kraftigere aktiv ventilation for at reducere indholdet af PCE og TCE i indeluften i stueetagen og på 1. sal på Østergade.

Kortlægning af forureningsspredning gennem kloak

Indhold af chlorerede opløsningsmidler i luft fra afløbssystem

Der er udtaget luftprøver fra afløbssystemet inde i bygningen. Luftprøverne er analyseret for indhold af chlorerede opløsningsmidler og der er indikationer på, at der sker en spredning fra hovedkloakken i Østergade til indeluften i kælder, stueplan og på 1. sal.

Indeklimamålinger og sporgasundersøgelse

At der sker en spredning fra hovedkloakken i Østergade til indeluften i kælder, stueplan og på 1.sal bekræftes af indeklimamålinger og sporgasundersøgelse ved PFT-metoden.

Der er ophængt en sporgaskilde i en samlebrønd uden for bygningen. Samlebrønden har tilløb fra afløbet i bygningen og afløb mod hovedkloakken i Østergade. I samlebrønden er ligeledes ophængt ORSA-rør for måling af indholdet af chlorerede opløsningsmidler i luften i samlebrønden.

Inde i bygningen er ophængt opsamlere for måling af indhold af sporgassen og ORSA-rør for måling af indhold af chlorerede opløsningsmidler. Resultatet af målingerne viser, at der er en fin korrelation mellem den påviste sporgas og indholdet af chlorerede opløsningsmidler i indeluften i bygningen. Der er således en tydelig indikation af, at der sker en spredning fra hovedkloakken i Østergade til indeluften i kælder, stueplan og på 1.sal.

Undersøgelse af utætheder i afløbssystem i bygning med sporgas

For nærmere at undersøge, hvorfra spredningen fra kloakken til indeluften sker, er der gennemført en sporgasundersøgelse.
Princippet for sporgasundersøgelsen er at injicere en gas i kloaksystemet og detektere utætheder med en gasdetektor.

Gasdetektor:

Digitron DGS10
Detektoren sidder for enden af en fleksibel arm, med indbygget lys
Semikvantitativt resultat, både lys og lyd
Muligt at indstille følsomhed ifht. baggrundsniveau

Gas:

- 5-% H₂ og 95% N₂

Testen blev overordnet gennemført på følgende måde:
Først blev det tilgængelige kloaksystem gennemgået med henblik på lokalisering af spredningsveje fra kloak (synlige utætheder, samlinger, fungerende vandlåse etc.). Samtidig er der noteret, hvorvidt der er et baggrundsniveau (fugt) ved de interessante steder (gastetektoren kan være fugtfølsom).... Hvor der er målt et baggrundsniveau, er det noteret, at målingen er usikker.

Derefter blev testen gennemført ved at led gassen (9 l/min) ind i kloaksystemet fra samlebrønden uden for bygningen. For at sikre mod at gassen strømmer tilbage ud i kloakbrønden, er der monteret spærreballon i udløb fra bygningen.

Derefter er de interessante mulige spredningsveje, der er lokaliseret ved den første gennemgang, tjekket for utætheder med Digitron.

På den måde er det lykkedes at identificere en række utætheder i afløbssystemet både i kælderen og i stueetagen.

Herefter er afløbet fra bygningen afproppet i en periode og der er gennemført nye indeklimamålinger. Indeklimamålingerne viser, at indholdet af chlorerede opløsningsmidler i stueetagen og på 1. sal er under afdampningskriterierne.