Bilag B Lokalitetsspecifikt skema (ikke udfyldt)

Erfaringsopsamling – Passiv ventilation under huse

Lokalitetsspecifikt skema (ikke udfyldt)

Generelt

Ved anlæg med passiv ventilation forstås ventilation af kapillarbrydende lag eller lign. under gulvkonstruktion uden anvendelse af mekanisk ventilation. Ventilationen drives typisk ved anvendelse af vinddrevne ventilationshætter eller ved udluftning gennem svanehalse, hvor ventilationen drives af den trykforskel, der dannes på modstående facader af en bygning som følge af vindpåvirkning.

Beskrivelse af forureningssituation:

Der gives en kort beskrivelse af forureningen og dennes opståen.
Forureningsstofferne beskrives.
Forureningsudbredelsen beskrives.
Der vedlægges kortbilag.
Referencer anføres.

Formål med etablering af anlæg:

Formål med etablering af anlæg med passiv ventilation beskrives.
Er det som en afskærende foranstaltning ved eksisterende byggeri
eller ved nybyggeri?
Er det som en midlertidig eller permanent foranstaltning?

Byggetekniske forhold:

Der gives en kort beskrivelse af bygningens konstruktion, tilstand og alder.
Beskrivelse af gulvopbygning med det kapillarbrydende lag, der ventileres samt materiale for det kapillarbrydende lag. Gerne suppleret med en skitse.
Tykkelse af kapillarbrydende lag og andre materialer i gulvopbygning anføres.
Det anføres som der er etableret membran eller ej. Hvis der er etableret membran anføres det om denne er tæthedsprøvet.
Referencer anføres.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Formål med etablering af anlæg med passiv ventilation beskrives.
Kildestyrken af forureningskomponenter i og omkring det kapillarbrydende lag samt forureningskoncentrationer i indeluften beskrives.
Er der gennemført indledende test eksempelvis ventilationstest i kapillarbrydende lag, tracertests, radon-målinger, udtagning af materialeprøver fra det kapillarbrydende lag for vurdering af homogenitet, vandindhold etc.?
Referencer anføres.

Beskrivelse af anlæg:

Det beskrives, hvordan anlægget er opbygget.
Rørføring, dimensioner og materialevalg anføres.
Etablerede moniteringsmuligheder beskrives (eksempelvis indstøbte moniteringspunkter i kapillarbrydende lag og moniteringspunkter ved udsugningsluft)
Hvordan er anlægget designet i forhold til de gennemførte forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag?
Placering af dræn og anden rørføring, membran og evt. brønde mv. beskrives.
Referencer anføres.

Skitse af anlæg:

Anlæggets opbygning skitseres i plan og snit.
Målepunkter for monitering angives.
Selvstændige tegninger kan vedlægges med henvisninger.

Drift og monitering:

Den gennemførte drifts- og moniteringskontrol og resultater beskrives.
Det beskrives hvor og hvordan der moniteres.
Er der gennemført målinger af tryk og luftflow i anlægget?
Findes der vinddata for anlægget?
Er der gennemført målinger af koncentrationen af forureningskomponenter i udsugningsluften (ATD/ORSA-rør, kulrør, PID)?
Er der gennemført rensning af luften inden udledning til atmosfæren?
Er der gennemført indeklimamålinger?
Frekvensen af den gennemførte drifts- og moniteringskontrol beskrives.
Er der variationer i moniteringsresultaterne?
Vedlæg referencer med dokumentation af målinger, målepunkter og måleforhold.
Referencer anføres.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Den opnåede effekt ved etablering af passiv ventilation beskrives.
Er det lykkedes at nedbringe koncentrationen af forureningskomponenter i indeluften til under kvalitetskriterierne for luft/afdampningskriterierne?
Er effekten evt. målt på en anden måde end ved indeklimamålinger?

Økonomi:

Anlægsomkostningen og den årlige drifts- og moniteringsudgift anføres i runde tal (inkl. alle udlæg til analyser, kørsel etc.).

Konklusion:

Den opnåede effekt ved etablering af passiv ventilation sammenholdes med formålet med etablering af anlæg med passiv ventilation. Har det etablerede anlæg virket efter hensigten? Vurdering af eventuelle årsager til , at det ikke har virket efter hensigten

Referenceliste:

Referencer anføres i kronologisk rækkefølge.
Relevant sagsmateriale fremsendes iht. referencer, gerne elektronisk.
Ved fremsendelse af referencer bør der fokuseres på referencer til dokumentation af målinger/monitering, placering af målepunkter, måleforhold o.l.