Denne rapport har til formål at præsentere og beskrive en metode, der kan bruges til lokalisering af aktive spredningsveje af flygtige forureningskomponenter fra poreluften til indeklimaet samt internt i indeklimaet.

Projektet er gennemført i perioden november 2008 til januar 2010 og udgøres i sin grundsubstans af en metodeanvendelse på seks forskellige sager for Region Nordjylland, hvor der er påviste indeklimaproblemer med chlorerede opløsningsmidler eller benzin-/oliekomponenter.

Der er endvidere gennemført opfølgende undersøgelser af den aktuelle reduktionsfaktor, fra poreluft til indeklima, på to af de lokaliteter, hvor der er gennemført sporgasundersøgelser, og hvor forudsætningerne for anvendelse af Miljøstyrelsens JAGG model ikke er opfyldt.

Projektet er gennemført af Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) for Region Nordjylland under Miljøstyrelsens Teknologipulje.

Baggrund og formål

I sager, hvor indtrængende forureningsdampe fra underliggende jord- eller grundvandsforureninger giver anledning til indeklimaproblemer kan et grundigt kendskab til dampenes spredningsveje åbne mulighed for et mere informeret valg af afværgemetode.

Traditionelt fastlægges dampenes spredningsveje via en todelt arbejdsproces. Først gennemføres en grundig byggeteknisk gennemgang for at fastlægge potentielle spredningsveje og dernæst

udføres kemiske analyser i/ved potentielle spredningsveje for at undersøge hvilke spredningsveje, der er aktive.

I projektet undersøges og præsenteres en aktiv sporgasmetode til fastlæggelse af aktive spredningsveje, der kan ses som et supplement til traditionelle undersøgelsesmetoder.

Det primære formål med projektet er at opøve og beskrive en ”best practice” for anvendelse af sporgasmetoden. Det sekundære formål med projektet er, at søge en bredere afklaring af metodens anvendelsespotentiale; herunder at afklare og beskrive metodens styrker og svagheder.

Endelig er der gennemført en undersøgelse af reduktionsfaktorer, fra poreluft til indeklima, over eksisterende betongulve på to sager, hvor betingelserne for anvendelse af Miljøstyrelsens JAGG-model ikke er opfyldt, men hvor der, via de gennemførte sporgasundersøgelser, er opnået et godt kendskab til de faktiske spredningsveje.

Undersøgelsen

I forbindelse med projektet har Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) gennemført sporgastest på seks udvalgte lokaliteter for Region Nordjylland i tilknytning til det almindelige forløb på sagerne. Der er således gennemført undersøgelser på fire tidligere renseri-lokaliteter, hvor PCE er problemstoffet, og på to lokaliteter, hvor problemstoffet er benzen.

Overordnet foretages testen via: (i) udledning af sporgas i et område som formodes at bidrage med dampe til indeklimaet, (ii) kontrolmålinger for at sikre, at sporgassen har den ønskede udbredelse i kildeområdet, og (III) semi-kvantitativ måling af indtrængende gas i bygningen med en håndholdt detektor.

Hovedkonklusioner

Via udførelse af sporgasundersøgelser på seks udvalgte sager for Region Nordjylland, er der opøvet og opstillet en ”best practice” for anvendelse af metoden på sager med indeklimaproblemer, der skyldes jord- eller grundvandsforurening. Metoden og udstyret er beskrevet således at andre udførende parter kan tage den i anvendelse.

Metodemæssige styrker

Sporgasmetoden er baseret på anvendelse af udstyr, der er billigt at erhverve.

Metoden giver meget ”visuelle” resultater, der kan give den tilsynsførende en god direkte fornemmelse for de konvektive spredningsveje der er fra poreluft til indeklima samt internt i indeklimaet, f.eks. over etageadskillelser.

Der er desuden tale om en meget adaptiv test, hvor det er let at afprøve forskellige spredningshypoteser. Kombinationen af en meget let sporgas og en robust, direkte reagerende detektor, giver en meget hurtig responstid, og bidrager væsentligt til metodens styrke.

Metodemæssige ulemper

Metoden giver ikke umiddelbart indtryk af diffusive spredningsveje og egner sig bedst til identifikation af konvektive spredningsveje (revner, sprækker m.v.). Der er risiko for falsk negative resultater, hvis sporgassens udbredelse på kildesiden af konstruktionen ikke er som antaget, hvorfor det er vigtigt, at følge den anviste procedurebeskrivelse, hvor der tages højde for dette.

Der er risiko for falsk positive udslag på den anvendte detektor; f.eks. i meget våde miljøer eller miljøer hvor der opbevares kemikalier. Også dette er der taget højde for i den opstillede testprocedure.

Tidsforbrug og prisniveau

Samtlige gennemførte tests er gennemført indenfor en dags feltarbejde og der har været to medarbejdere tilknyttet feltarbejdet. På baggrund af de gennemførte sporgasundersøgelser er det vores erfaring, at små undersøgelser kan gennemføres for omkring 15.000 kr., mens større undersøgelser (indenfor én dags feltarbejde) kan gennemføres for mellem 25 og 30.000 kr.

Det aktuelle prisniveau på en given sag vil dog variere afhængigt af timeprisen for de anvendte medarbejdere, køretid/-afstand og krav til detaljeringsgraden i dokumentationsmaterialet.

Projektresultater

På baggrund af de gennemførte undersøgelser, er der foretaget en tematisk sammenstilling af en række væsentlige erfaringer, hvoraf nogle er opsummeret i det følgende.

Almindelige spredningsveje

På samtlige sager er der konstateret spredning via støbeskel imellem betongulv og bærende vægge, eller imellem støbte betongulve i forskellige rum, under dørtrin. På fem sager er der endvidere konstateret gasindtrængning omkring rørgennemføringer igennem støbt betongulv/etageadskillelse; primært ved vand-, varme og spildevandsinstallationer.

På begge sager hvor fast inventar er nedboltet i betongulvet, er der konstateret indtrængning hvor betongulvet er helt eller delvist gennemboret, og hvor gulvkonstruktionen er svækket. På to andre sager er der konstateret indtrængning af sporgas igennem kældervægge ved radiatorophæng og kabelgennemføringer.

På tre sager er der konstateret spredning fra poreluft til hulmurskonstruktioner, hvorfra der kan ske videre spredning til indeklimaet på ovenliggende etager.

På to sager er der konstateret spredning via kabelføringsrør/elektrikerrør, til installationsskabe og til vægudtag for el/telefon i hhv. stueetage og 1. sal.

På tre sager er der konstateret indtrængning omkring eller gennem poreluftstationer og tidligere poreluftpunkter, og det vurderes at være problematisk at anvende mineralsk baserede produkter til lapning af porelufthuller.

Tætningsmaterialer

Det anbefales, at bruge elastiske fugemasser frem for mineralske produkter til tætning af porelufthuller. Dette skyldes, at der sker materialesvind under udhærdning af de mineralsk baserede produkter. Levetiden for de elastiske fugemasser er dog ukendt – om end dog tilsyneladende generelt er bedre end for de mineralske produkter. På to sager er der benyttet epoxybaserede produkter til tætning af gennemborede betongulve.

Spredningsveje som identificeres via gennemførelse af sporgastesten anbefales tætnet med elastiske fugemasser eller PU-skum, som ved omhyggeligt og professionelt udført arbejde har vist sig at være effektive til tætning af konstaterede spredningsveje – som minimum i op til 3-4 år. Den nøjagtige levetid for disse materialetyper er dog ukendt. Både fugemasser og PU-skum er dog forbundet med en afgasning af flygtige komponenter, som detektoren reagerer på, under ophærdningen, hvorfor der ikke kan foretages en efterkontrol af tætningens effektivitet umiddelbart efter tætning.

Afværgeløsninger

Fugeløsninger kan være meget effektive. Såvel vådrumsmembran, som epoxybelægning og RAC-membran vurderes generelt, at være effektive, om end de alle kan have svage punkter.

Samtlige tætningsløsningers effektivitet hænger dog uløseligt sammen med den omhu, der er udvist under udførelsen. Dette understreges af at der på samme sag, med samme tætningsmetode, kan være stor forskel på løsningens tætningsgrad.

Derfor anbefales det, at der altid foretages en grundig efterkontrol af udførte tætningstiltag; specielt set i lyset af, at der i samtlige tilfælde er konstateret utætheder (etageadskillelsen på Tranebærvej undtaget). I den forbindelse vurderes sporgasmetoden at være et særdeles godt alternativ til andre metoder.

Ved test af tætninger udført mod terræn, vurderes metoden, at være bedst egnet når det er muligt, at etablere kontrolpunkter, da områder, hvor der ikke konstateres gasindtrængning, med sikkerhed kan tilskriver, at konstruktionen er tæt og ikke blot, at gasudbredelsen ikke er som forudsat under gulvet. Metoden er særdeles velegnet til at identificere spredningsveje over etageadskillelser eller andre interne spredningsveje; specielt ifht. alternative metoder.

Aktuelle reduktionsfaktorer

To lokaliteter, hvor forudsætningerne for anvendelse af JAGG-modellen ikke er opfyldt, er udvalgt til opfølgende undersøgelser af aktuelle reduktionsfaktorer over betongulv. På begge lokaliteter er der foretaget samtidige målinger af chlorerede opløsningsmidler i poreluften og i indeklimaet, og der er foretaget en måling af det aktuelle luftskifte.

På begge lokaliteter er opnået en større reduktionsfaktor end den faktor 100, som Miljøstyrelsen anser som værende konservativ ifht. poreluftkoncentrationens bidrag til indeklimaet i størstedelen af dansk boligbyggeri, forudsat at boligen har betongulv uden synlige revner eller utætheder ved rørgennemføringer eller lignende. Og dette er på trods af, at der i begge gulvkonstruktioner er konstateret faktiske spredningsveje som ikke opfylder betingelserne for anvendelse af en faktor 100 reduktion af poreluftens bidrag til indeklimaet.

English Summary

Background and study purpose
The study
Main results

Background and study purpose

At sites where underlying soil or groundwater contamination leads to an unacceptable vapour intrusion (VI), a thorough understanding of the VI pathways can enable a better choice of remediation strategy.

Normally, VI pathways are investigated by performing a thorough building inspection followed by chemical analyses of vapours at identified potential pathways.

This project investigates and presents an active tracer gas method for tracking VI pathways. The presented method is an alternative to other investigation methods. An English version of the presentation can be found in /5/.

The primary purpose of the study is to describe a best practice for applying the method, whereas the secondary purpose is to seek a better understanding of the potential of the method, e.g. strengths and weaknesses.

Finally, attenuation factors across concrete floors were investigated at two of the sites where the prerequisites for applying the Danish EPA model JAGG are not met.

The study

Throughout the project, DMR A/S performed tracer tests at six sites at which the Region of Northern Jutland were performing other investigations. Four of the sites were former dry cleaning sites (PCE) and two of the sites had benzene as the contaminant of concern.

The tracer test is performed by: (i) injecting tracer gas into a suspected source area for vapour intrusion, (ii) performing control measurements to ensure that the tracer gas is distributed as required, and (iii) taking a semi-quantitative measurement of tracer gas intrusion by a hand held instrument.

Main results

By performing tracer gas tests at the six sites included in the study, a best practice has been established in which a small number of potential shortcomings of the method are countered by applying a systematic approach. The method and the equipment needed is described in detail so that other parties can easily adapt them to suit their particular needs.

Strengths of the active tracer gas test

The equipment needed for the test is inexpensive (tracer gas, leak detector and standard soil vapour investigation equipment).

The results are very “visual”, whereby the investigator is granted a very good direct sense of the advective vapour intrusion pathways at the site. The test is very adaptive and different intrusion hypotheses can be tested “on the go”. The combination of a very buoyant tracer gas (5% hydrogen) and a robust and fast-reacting gas leak detector contributes significantly to the strength of the method.

Weaknesses of the active tracer gas test

The method is not suitable for investigating diffusive vapour intrusion pathways and there is a risk of false negative results if the tracer gas saturation on the source side of the construction is not as assumed. Hence, it is important to follow the established procedure, which takes this into account.

The leak detector used can yield false positive results in very wet environments or where household chemicals are kept. The test procedure takes this into account.

Duration and cost

All of the tests performed were conducted within one day by two persons. In our experience, tests at a small site can be carried out and documented within a budget of roughly 15,000 Danish krone, whereas larger sites (within one field day) will require about 20-30,000 Danish krone.

Of course, actual costs will vary depending on the hourly rate of the consultants involved, driving time and distance and the level of documentation required.

1 Indledning

1.1 Baggrund
1.2 Formål
1.3 Undersøgelse af aktuelle reduktionsfaktorer

1.1 Baggrund

I sager, hvor indtrængende forureningskomponenter fra underliggende jord- eller grundvandsforureninger giver anledning til indeklimaproblemer kan en effektiv sporing af de aktive spredningsveje lede til en værdifuld forståelse for hvordan indeklimaet i en bygning interagerer med en underliggende poreluftforurening, og i sidste ende eventuelt til et mere informeret valg af afværgemetode.

I en række tilfælde kan et grundigt kendskab til dampenes spredningsveje måske åbne mulighed for, at indeklimaet sikres via nogle relativt simple og billige afværgeforanstaltninger frem for at ”køre de store kanoner i stilling”.

Traditionelt fastlægges dampenes spredningsveje via en todelt arbejdsproces, hvor der først gennemføres en grundig byggeteknisk gennemgang. På baggrund af denne fastlægges en række potentielle spredningsveje. Dernæst kommer en dyr og langsommelig (ofte iterativ) proces, hvor der udføres målinger og kemiske analyser i/ved de potentielle spredningsveje for at finde ud af hvilke af spredningsveje, der er aktive.

Metoden skal primært ses som et supplement til traditionelle undersøgelsesmetoder, f.eks.:

byggeteknisk gennemgang,
kemiske analyser,
luftskiftemålinger,
folie- og snifferundersøgelser,
PFT passive sporgasundersøgelser,
tætningskontrol (f.eks. termografi).

Der er tale om en teknologioverførsel og adaption/videreudvikling af en teknik som egentlig er alment brugt ved lækagesporing i rørsystemer, herunder af LækageXperten, som var underentreprenør på den første af de inddragede sager.

1.2 Formål

Det primære formål med projektet er at opøve og beskrive en ”best practice” for anvendelse af sporgasmetoden. Herunder er det intentionen at lave en så fyldestgørende beskrivelse af metoden, at andre rådgivere/entreprenører vil kunne tage metoden i anvendelse.

Det sekundære formål med projektet er, via anvendelse på seks forskellige sager, at søge en bredere afklaring af metodens anvendelsespotentiale; herunder at afklare og beskrive metodens styrker og svagheder. Endvidere er det intentionen, at uddrage og beskrive de erfaringer der opnås igennem anvendelse af metoden på seks ”eksempelsager”.

1.3 Undersøgelse af aktuelle reduktionsfaktorer

Slutteligt er to af sagerne efterfølgende udvalgt til undersøgelse af reduktionsfaktorer, fra poreluft til indeklima, over eksisterende betongulve. I begge sager er der tale om transport af PCE-poreluftforurening over betongulve, der ikke opfylder betingelserne for anvendelse af JAGG-modellen mht. armering og fravær af (synlige) revner/sprækker. Formålet med disse opfølgende undersøgelser er, at undersøge de aktuelle reduktionsfaktorer i nogle udvalgte sager, hvor JAGG-modellens forudsætninger beviseligt ikke er opfyldt, og hvor der, via de gennemførte sporgasundersøgelser, er opnået et godt kendskab til de faktiske spredningsveje.

2 Beskrivelse af sporgasmetoden

2.1 Udstyr
2.2 Fremgangsmåde – poreluft til indeklima
2.3 Fremgangsmåde – over etageadskillelser

Herunder beskrives udstyret og der er opstillet procedurelister for sporing af transportveje fra hhv. poreluft til indeklima og igennem etageadskillelser.

2.1 Udstyr

2.1.1 Sporgassen

Der anvendes en specialgas bestående af 5 % brint og 95 % kvælstof, her i en 20 L trykflaske. Med et indhold af brint på under 5,7 % er gassen klassificeret som en inert gas. Gassen har en lav densitet og vil stige til vejrs igennem potentielle transportveje for forureningstransport.

2.1.2 Ventil og poreluftspyd

Gassen udledes via en klikventil til regulering af gasflowet indenfor det ønskede interval. I dette projekt er der benyttet to ventiler; én i intervallet 0,5 - 5 L/min, og én i intervallet 1 - 15 L/min. Fra ventilen ledes gassen typisk via en fleksibel slange til et kort poreluftspyd fra RIPO Engineering (ø12 mm aluminium; 40 cm længde), med en påsat Ballofix-haneventil og en slangestuds. Sporgasflaske med tilhørende udstyr er vist i figur 2.1.

2.1.3 Detektoren

Den anvendte lækagedetektor er af typen Digitron DGS-10, se figur 2.2. Detektoren reagerer direkte (uden pumpe) på en række gasser (f.eks. methan, ammoniak, brint, butan, propan, acetone, kølemidler, hydrogensulfat, opløsningsmidler og flybrændstof), og sidder for enden af en fleksibel arm, så der kan måles på svært tilgængelige steder. Apparatet afgiver et lyd- og lyssignal, hvis intensitet afspejler det relative gasniveau, idet detektoren indstilles i følsomhed, så baggrundsniveauet afgiver tre til fire ”klik” pr. sekund. Det er flere gange konstateret, at detektoren reagerer på vanddamp, hvorfor der er risiko for falske positive udslag i meget fugtige miljøer. Den opstillede procedure tager dog højde for dette, jf. afsnit 2.2 og 2.3.

Figur 2.1: Gas, klikventil, slange og poreluftspyd til udledning af sporgas.

Figur 2.1: Gas, klikventil, slange og poreluftspyd til udledning af sporgas.

Figur 2.2: Gasdetektor, Digitron DGS-10.

Figur 2.2: Gasdetektor, Digitron DGS-10.

2.1.4 Resultatklassificering

Resultaterne fra sporgastesten gradueres, i henhold til farveskalaen på detektoren:

Grønt niveau = ikke forhøjet udslag (baggrund).
Gult niveau = lettere forhøjet udslag.
Rødt niveau = forhøjet udslag.

2.2 Fremgangsmåde – poreluft til indeklima

I det følgende er der givet en punktformig beskrivelse af fremgangsmåden ved sporing af transportveje fra poreluften til indeklimaet. Listen er opstillet på baggrund af de samlede erfaringer (best practice), der er opnået via anvendelse på projektets 6 sager, jf. bilag A.

Gennemboring af gulvet til installation af injektionssonde (ø14 mm). Foretages i et område, hvor poreluftforureningen forventes at bidrage til indeklimaet; eksempelvis i poreluftforureningens hot-spot. Eksisterende poreluftstationer kan også anvendes.
Inden udledningen foretages en gennemboring af betongulvet med et ø14 mm betonbor. For at tætne imellem beton og poreluftspyd omvikles poreluftspyddet først med teflontape, og der foretages en efter-tætning ved gulvoverfladen med en elastisk fugemasse (f.eks. en acrylfugemasse).
Installation af injektionssonde (f.eks. ø12 mm aluspyd) med forbindelse til poreluften under gulvet. Der tætnes omkring spyddet med teflontape og acrylfugemasse (figur 2.3a).
Etablering af kontrolpunkter ved gennemboring af gulvet (ø10 mm) til kontrol af gasudbredelsen under gulvet. Kontrolpunkterne etableres med afstand og retning til injektionspunktet, så der opnås vished for, at der er opnået en god dækning med sporgas under gulvet; specielt nær de områder der efterfølgende afsøges (jf. punkt 10). Kontrolpunkterne afproppes med gummipropper (figur 2.3b).
Evt. etablering af målepunkter til kontrol af formodede spredningsveje ved gennemboring til hulrum; f.eks. i hulmure, forsatsvægge og skorstene. Andre (åbne) spredningsveje kan være trækkanaler, kabelføringsrør og -skabe/-kasser m.v. (figur 2.3c).
Gennemgang af kontrolpunkter og planlagte afsøgningsområder med detektoren. Eventuelle punkter/områder med baggrundsudslag noteres, som punkter med usikre resultater. Der kan være tale om udslag på baggrundskemikalier eller udslag i forbindelse med vandfølsomhed i dampmættede miljøer. I forbindelse med de gennemførte sporgastest er der konstateret baggrundsudslag ved en reservedunk/plæneklipper, nye fugninger og skumninger, urenset kattebakke, samt vandfølsomhed i WC-kummer, ved gulvafløb og kondensafløb samt afløb og overløb i håndvaske (figur 2.3d).
Check evt. baggrundsudslag på materialer – gerne udendørs, så der ikke sker en hævning af baggrundsniveauet i afsøgningsområderne; test f.eks. benyttede fugemasser m.v. i Rilsan-pose (figur 2.3e).
Udledning af sporgas, med et flow, der afhænger af permeabiliteten/modstanden under gulvet. Jo højere permeabilitet, jo større umættet zone og jo større et område der skal mættes via injektionspunktet, jo højere gasflow skal der benyttes. I de gennemførte tests er der benyttet flow på mellem 0,5 og 9 L/min (figur 2.3f).
Check tæthed af gasopstillingen (slanger, koblinger og tætning omkring injektionspunkt).
Gassens udbredelse under gulvet kontrolleres i de etablerede kontrolpunkter. Rødt niveau tilstræbes i kontrolpunkterne, så der ved identificerede aktive spredningsveje kan skelnes imellem gult og rødt niveau. Kontrolpunkterne afproppes med gummipropper når de ikke er i brug.
Afsøgning i områder af bygningen, hvor sporgasniveauet er rødt under gulvet, jf. punkt 9 (figur 2.3g, h og i):
- over gulvet generelt og langs støbeskel og revner,
- ved rørgennemføringer og ved gulvnedløb,
- i etablerede målepunkter til afdækning af potentielle spredningsveje (jf. punkt. 4).
Der føres løbende logbog over injektionstider og -flow, samt benyttede injektionspunkter og kontrolpunkter. Resultaterne (rød / gul / grøn) indtegnes løbende på en situationsplan og ved mere komplicerede opgaver kan der med fordel benyttes farvekridt til markering af indtrængningspunkter. Der tages digitale fotos/film til brug i fotodokumentation.
Injektionspunktet flyttes evt. til et andet punkt for at opnå en bedre dækning med sporgas til rødt niveau i relevante kontrolpunkter. Det tidl. injektionspunkt kan evt. benyttes som kontrolpunkt.

Figur 2.3: Eksempler på etablering af injektionspunkt og kontrolpunkter, samt baggrundscheck, sporgasinjektion, afsøgning af potentielle indtrængningspunkter og feltlog.

Figur 2.3: Eksempler på etablering af injektionspunkt og kontrolpunkter, samt baggrundscheck, sporgasinjektion, afsøgning af potentielle indtrængningspunkter og feltlog.

2.3 Fremgangsmåde – over etageadskillelser

I det følgende er der givet en punktformig beskrivelse af fremgangsmåden ved sporing af transportveje over etageadskillelser. Listen er opstillet på baggrund af de samlede erfaringer (best practice), der er opnået via anvendelse på 5 af projektets 6 sager, jf. bilag A. Fremgangsmåden benytter to tilsynsførende; én på underetagen og én på den overliggende etage, der er i løbende mobilkontakt vedr. undersøgelsens fremdrift og har en situationsplan hver.

Planlægning af udlednings- og afsøgningsrækkefølge fra punkt til punkt på under- og overetage, således at udledning og afsøgning sker simultant i korresponderende områder af under- og overetagen. Fælles nummerering af punkter på situationsplanerne.
Gennemgang af planlagte afsøgningsområder på overetagen med detektoren. Eventuelle punkter/områder med baggrundsudslag noteres, som punkter med usikre resultater.
Udledning af sporgas gennem slange og evt. spyd under loftet i underetagen, med et flow på ca. 0,5 - 1 L/min (figur 2.4a).
Ved konvektive spredningsveje kan der erfaringsmæssigt konstateres ”gennembrud” i løbet af 2-5 sekunder fra start af udledning under loft i underetage til sporing på overetagen. Ved udledning kan der lægges en ”gaspude” oppe under loftet, der erfaringsmæssigt kan holde i nogle minutter, afhængigt af ventilationsforholdene i underetagen.
Udledning i planlagte områder af underetagen og afsøgning i tilsvarende områder på overetagen (figur 2.4b, c og d):
- over gulvet generelt,
- langs støbeskel og inder-/ydervægge,
- ved synlige sætningsrevner i/omkring etageadskillelsen,
- ved rørgennemføringer.
Der føres løbende logbog over udledningstider og -flow. Resultaterne (rød / gul / grøn) indtegnes løbende på en situationsplan. Der tages digitale fotos/film af alle områder med relevante observationer til senere brug for udarbejdelse af fotodokumentation.

Figur 2.4: Eksempler på udledning af sporgas under etageadskillelse og afsøgning på ovenliggende etage ved skabe kabelføringsrør/tomrør og VVS-installationer.

Figur 2.4: Eksempler på udledning af sporgas under etageadskillelse og afsøgning på ovenliggende etage ved skabe kabelføringsrør/tomrør og VVS-installationer.

3 Lokaliteter og erfaringer

3.1 Lokalitetsoversigt
3.2 Metodemæssige erfaringer
3.3 Erfaringer vedr. spredningsveje
3.4 Erfaringer vedr. tætningsmaterialer
3.5 Erfaringer vedr. afværgetiltag
- 3.5.1 Tætning ved terræn
- 3.5.2 Tætning af etageadskillelser

I forbindelse med projektets gennemførelse er der gennemført sporgastest på seks lokaliteter for Region Nordjylland. I det følgende er der givet en overordnet præsentation af de forhold, der gør sig gældende omkring hver sag, og der er foretaget en tematisk sammenstilling af en række væsentlige erfaringer, der er opnået ved gennemførelse af projektet.

3.1 Lokalitetsoversigt

I tabel 3.1 er der opstillet en oversigt over de seks sager, hvoraf det fremgår hvad der er den primære forureningskomponent og hvornår i sagsforløbet sporgastesten er gennemført, samt hvilke spredningsveje der er undersøgt. Oversigten er opstillet i en rækkefølge, der svarer til den kronologiske gennemførelse af sporgastestene. Der er således tale om et ”produkt” under udvikling, hvor de anbefalede fremgangsmåder efter gennemførelse af tests på alle seks sager er opstillet i rapportens kapitel 2.

Tabel 3.1: Oversigt over de sager som er inddraget i projektet.
Nr.	Lokalitet	Forurening	Undersøgelsestidspunkt	Spredningsveje
1	Slotsgade	PCE	Supplerende undersøgelse & efterkontrol af afværgetiltag	Poreluft til indeklima og etageadskillelser
2	Gærumvej	Benzin/benzen	Supplerende undersøgelse	Poreluft til indeklima og etageadskillelser
3	Adelgade	PCE	Supplerende undersøgelse	Poreluft til indeklima og etageadskillelser
4	Tjørnevej	Fyringsolie/benzen	Efterkontrol af afværgetiltag	Poreluft til indeklima
5	Tranebærvej	PCE	Efterkontrol af afværgetiltag	Poreluft til indeklima og etageadskillelser
6	Fredericiagade	PCE	Efterkontrol af afværgetiltag	Poreluft til indeklima og etageadskillelser

Som det fremgår af tabel 3.1 er ca. halvdelen af undersøgelserne gennemført som supplerende undersøgelser og ca. halvdelen som efterkontrol af gennemførte afværgetiltag. For én af sagerne er sporgastesten gennemført både som supplerende undersøgelse og som efterkontrol af gennemførte afværgetiltag. Fem af undersøgelserne er gennemført på etageejendomme, hvorfor der er udført undersøgelser med fokus på såvel spredningsveje fra poreluft til indeklima som over ejendommens etageadskillelser.

I forbindelse med den almindelige sagsgang for hver af de seks sager er der udarbejdet materiale, som omfatter et bilag hvori testen, og baggrunden for denne, kort er beskrevet. Endvidere er den udførte sporgasundersøgelse og de opnåede resultater beskrevet, under henvisning til situationsplaner og fotobilag. Dette materiale fremgår af bilag A i nærværende rapport. De primære afværgetiltag gennemført på lokaliteterne fremgår af nedenstående tabel 3.2.

Tabel 3.2: Primære afværgetiltag gennemført på lokaliteterne.
Nr.	Lokalitet	Primære afværgetiltag
1	Slotsgade	Tætning af etageadskillelse mellem kælder og stueetage ved fugning og skumning. Intern luftrensning i kælder.
2	Gærumvej	Afværgetiltag er endnu ikke gennemført.
3	Adelgade	Afværgetiltag er endnu ikke gennemført.
4	Tjørnevej	Tætning af gulv mod terræn ved etablering af vådrumsmembran på eksisterende flisebelagt betongulv samt ca. 10 cm op ad væggen, udskiftning af div. gulvafløb til tætte plast-konstruktioner og fugning med elastisk fuge omkring rørgennemføringer og poreluftstationer.
5	Tranebærvej	I det tidligere renseri er der foretaget en tætning af betongulvet mod terræn, og ca. 10 cm op ad vægge, med udlægning af epoxymembran. I et tilstødende rum er der foretaget en tætning af støbeskel imellem gulv og væg med elastisk fuge. Tætning af etageadskillelse (både nedefra og ovenfra) med elastisk fugemasse.
6	Fredericiagade	Udlægning af diffusionshæmmende RAC-membran, samt tætning af denne ved vægge med elastisk fuge og klemskinner. Membranen er tætnet med elastisk fuge, hvor membranbanerne overlapper hinanden. I den del af kælderen, hvor der ikke er krybekælder er der støbt et slidlag af beton ovenpå membranen. Omkring diverse rørgennemføringer i (krybe)kældervæg og –gulv er der ligeledes tætnet med elastisk fugemasse, ligesom etageadskillelsen imellem (krybe)kælder og de ovenliggende lejligheder er tætnet med elastisk fugemasse og/eller PU-skum. Der er udlagt ventilationsdræn under (krybe)kældergulvet.

Som det fremgår af tabel 3.2 udgør de gennemførte tætningstiltag alene, den primære løsning på to af de fire sager, hvor der er gennemført afværge i form af tætning, mens der ligeledes er projekteret (mulighed for) luftrensning eller ventilation i de to øvrige sager. I to af sagerne er der endnu ikke gennemført afværgetiltag.

3.2 Metodemæssige erfaringer

I det følgende er der foretaget en gennemgang af nogle af de væsentligste metodemæssige erfaringer, som vi har gjort under udførelsen af sporgastesten på de seks sager. Erfaringerne er opdelt i en række temaer, under henvisning til de relevante sager, således at der er mulighed for at hente yderligere oplysninger i baggrundsmaterialet i bilag A.

3.2.1 Hvilke spredningsveje identificeres?

Hidtil er det omtalt, at metoden kan benyttes til at identificere ”aktive” spredningsveje. Med udgangspunkt i en diskussion af de betydende faktorer for gassens transport igennem en konstruktion og de opnåede erfaringer fra projektet, diskuteres i det følgende hvilke spredningsveje metoden egner sig til at identificere.

3.2.1.1 Drivende kræfter for gastransport med betydning for sporgastesten

Generelt vil transporten af sporgas (og gasformige forureningskomponenter) igennem en given konstruktion kunne skyldes tre faktorer:

Diffusion – sporgassen transporteres igennem luften (drives af en koncentrationsforskel).
Densitet – sporgassen transporteres op igennem luften (da lette molekyler stiger til vejrs).
Konvektion – sporgassen transporteres med luften (drives af en trykforskel).

Den aktive ingrediens i sporgassen er brint (H₂), som er små molekyler med en meget lav densitet (ca. 1/15 del af atmosfærisk luft og halvdelen af helium). De små molekyler gør at gassen har en forholdsvist høj diffusionshastighed, hvorfor der før eller siden vil ske en diffusiv transport igennem stort set alle materialer. Med den lave densitet vil molekylerne ydermere have en tendens til at stige til vejrs, hvorfor metoden egner sig specielt godt til at identificere vertikale spredningsveje; nedefra og op. Det er disse egenskaber der gør, at gassen egner sig godt til formålet.

Da sporgassen således har andre egenskaber end gasformige forureninger (f.eks. benzen og chlorerede opløsningsmidler) kan det ikke afvises, at der kan forekomme forskelle imellem sporgassens transportveje og poreluftforureningers transportveje. Det er dog vores umiddelbare indtryk, at der er flere fordele end ulemper forbundet med anvendelse af den brintbaserede sporgas; jf. nedenstående diskussion.

I tillæg til den transport, der drives af gassens egenskaber lægges en eventuel konvektiv lufttransport, der drives af en trykforskel over den gulvkonstruktion, etageadskillelse eller kældervæg, der afsøges for spredningsveje. Trykforskellen er en meget dynamisk størrelse (kan skifte retning og størrelse flere gange indenfor få timer), der kan bevirke transport med eller imod den retning der undersøges for spredningsveje. Såfremt strømningsretningen går fra kildesiden mod receptorsiden, virker alle faktorer i samme retning, men hvis luftens strømningsretning går fra receptorsiden mod kildesiden vil lufttransporten modvirke en transport af sporgas ind i bygningen. Her vil molekylernes lave densitet og høje diffusionshastighed dog virke kraftigt i modsat retning. Præcist hvor balancepunktet imellem den ind- og udadrettede transport går, vides ikke, men grundet brintmolekylernes lave densitet og store diffusionshastighed findes ikke bedre gasser end brint til formålet.

Efter at have arbejdet med metoden siger vores ”fingerspidsfornemmelse” os, at hvis der er en revne, så finder gassen vej igennem. Dermed kan der være risiko eller mulighed for, at der ved testen identificeres revner/spredningsveje, som med den konkrete forureningssituation ikke vil bidrage med dampe til indeklimaet. I værste fald identificeres yderligere potentielle (ikke aktive) spredningsveje.

Desuden må man tage i betragtning, at alternative metoder som er tilgængelige i forhold til undersøgelse af samme problemstilling (f.eks. sniffermetoden og foliemetoden), langt hen ad vejen er påvirket af samme usikkerheder omkring trykgradientens retning, men ikke har fordelen af en brints lave densitet og høje diffusionshastighed. Disse metoder kræver således i højere grad end sporgasmetoden, at der foregår en konvektiv transport på prøvetagningstidspunktet, før der kan måles en transport.

Som eksempel kan nævnes, at lapning af porelufthuller i anden sammenhæng er checket med såvel ppbRAE (sniffermetoden) som med sporgasmetoden. Her vurderes sporgasmetoden, at give mere sikre resultater, idet der ikke nødvendigvis skal være tale om en opadrettet trykgradient på måletidspunktet før eventuelle utætheder kan detekteres. Til gengæld skal injektionshullet efterfølgende lappes/checkes – eller udføres f.eks. igennem sokkel (fra siden). Se i øvrigt afsnit 3.4 vedr. erfaringer med lapning af porelufthuller.

3.2.1.2 De opnåede erfaringer

På baggrund af de erfaringer, der er opnået igennem projektet vurderes de spredningsveje, som identificeres vha. metoden, primært at være ”motorveje” – dvs. spredningsveje af konvektiv natur (revner, sprækker m.v.), der vil kunne bringes i umiddelbar aktivering for transport af forureningskomponenter når der opstår en trykgradient over konstruktionen. Denne betragtning baseres dels på den meget hurtige responstid, der opnås fra gassen er udbredt på kildesiden af konstruktionen til den kan detekteres på rødt niveau på receptorsiden (typisk < 5 sek.), og dels på den meget store kontrast der opnås ved afsøgning af f.eks. et støbeskel imellem et støbt betongulv og en væg. Det er således vores erfaring, at indtrængningspunkter kan identificeres meget præcist (< +/- 0,5 cm), mens der slet ikke observeres forhøjet detektorudslag i punkter blot centimeter fra indtrængningspunktet.

I forlængelse af ovenstående skal det dog nævnes, at vi ved meget lange testvarigheder, med udledning af sporgas i samme injektionspunkt/område over mere end ca. 3 timer, kan se, at flere og flere transportveje aktiveres på gult niveau (erfaring fra Adelgade, bilag A.3). Dette betyder, at der over tid også (efterhånden) sker en transport af sporgas igennem diffusive og/eller mindre betydende konvektive spredningsveje; f.eks. revner i underliggende betongulv, hvor der er støbt et intakt betonlag ovenpå. I forhold til ovenstående analogi med motorvejene kan man sige, at landeveje og biveje efterhånden også bliver aktiveret. Når man opnår lidt erfaring med gennemførelse af sporgastest virker dette dog ikke som nogen begrænsning i metoden, idet man i det fleste tilfælde kan nå at afsøge meget store områder indenfor 1 – 1,5 time.

For at sætte ovenstående i relief kan det nævnes at der, indenfor de testvarigheder, der er benyttet i projektet (typisk 1 – 2 timer), ikke er observeret transport af sporgas igennem et tæppebelagt plankegulv – med synlige mellemrum imellem de enkelte planker – selvom sporgassen blev udledt direkte på undersiden af plankerne (Slotsgade, bilag A.1). Tæppet var i det aktuelle tilfælde et almindeligt væg-til-væg tæppe med skumbagside, som på ingen måde kan betragtes som diffusionshæmmende (figur 3.1a og 3.1b). Umiddelbart ved siden af, og igennem samme etageadskillelse, var der en tydelig konvektiv spredningsvej omkring en rørgennemføring, hvor der var umiddelbar gasdetektion (< 2 sek.).

Figur 3.1: Eksempler på, at tæppe og linoleum stopper gennemtrængning af sporgas.

Figur 3.1: Eksempler på, at tæppe og linoleum stopper gennemtrængning af sporgas.

Desuden er det i flere tilfælde konstateret, at linoleum er tæt overfor transport af sporgas, indenfor de testvarigheder, der er arbejdet med i projektet (op til 4 timer). Ofte konstateres der således gasindtrængning, hvor linoleummet er gennembrudt; f.eks. langs vægge/fodlister eller fast inventar (figur 3.1c), som belægningen er udlagt ”omkring” (Adelgade, bilag A.3). Det er således vores vurdering, at der i sager med udlagt tæppe eller linoleum er risiko for at fejltolke en konstateret gasindtrængning langs vægge m.v. som placering af en aktiv transportvej, mens der kan være tale om at gassen reelt trænger op igennem en revne midt på gulvet, for derefter at sive ud til den nærmeste gennembrydning af gulvbelægningen – f.eks. langs en væg.

I forlængelse af ovenstående kan det bemærkes, at det på Adelgade (bilag A.3) er konstateret, at et parketgulv på første sal virker som en diffusor ifht. en gasindtrængning, der sker op igennem en tydelig sætningsrevne i etageadskillelsen. Ved udledning af sporgas på undersiden af sætningsrevnen (under loftet i stueetagen) er der således konstateret gult niveau i et større område umiddelbart omkring sætningsrevnen over parketgulvet på 1. sal.

3.2.2 Baggrundsniveauer og vandfølsomhed for detektoren

Som anført i afsnit 2.1 har detektoren vist sig, i nogle situationer, at reagere på vanddamp, hvilket kan vanskeliggøre målinger i meget fugtige miljøer. Endvidere er der tale om en uspecifik detektor, hvorfor der kan forekomme baggrundsudslag på forskellige kemikalier. De erfaringer, der opnået i projektet vedr. baggrundsudslag og vandfølsomhed er opsummeret i det følgende.

Ved de gennemførte sporgastests er der konstateret baggrundsudslag (gule til røde niveauer) ved en reservedunk/plæneklipper (figur 3.2a, Fredericiagade), nye fugninger (Gærumvej, Tjørnevej, Tranebærvej og Fredericiagade) og skumninger med PU-skum (Fredericiagade), ved en urenset kattebakke (formentlig pga. ammoniak, Tranebærvej), samt vandfølsomhed i WC-kummer, ved gulvafløb og kondensafløb samt afløb og overløb i håndvaske (figur 3.2b, Adelgade, Tjørnevej, Tranebærvej og Fredericiagade). Detektoren giver desuden udslag, hvis man ånder/puster på den, samt på flere almindelige husholdningskemikalier; bl.a. husholdningssprit og brun sæbe (figur 3.2c). Det er dog væsentligt, at der ikke altid konstateres baggrundsudslag i disse miljøer, hvorfor det er vigtigt at gennemføre et baggrundscheck inden gennemførelse af testen (jf. procedurelisterne i afsnit 2.2 og 2.3).

Figur 3.2: Eksempler på miljøer, hvor der er risiko for baggrundsudslag på detektoren.

Figur 3.2: Eksempler på miljøer, hvor der er risiko for baggrundsudslag på detektoren.

På Gærumvej (bilag A.2) var der tale om en særdeles fugtig jordmatrice lige under kældergulvet, grundet meget finkornede sedimenter og et højtliggende kapillart vandspejl. Dette kom til udtryk ved at det kun var muligt, at udlede sporgas med et flow på 0,5 L/min under sporgastesten og at der ved udledning med 1 L/min blev skabt utætheder omkring injektionsspyddet. På trods af disse meget fugtige jordbundsforhold gav detektoren ikke baggrundsudslag (figur 3.3). På ingen af de seks sager er der konstateret baggrundsniveau grundet vandfølsomhed i nye kontrolpunkter etableret under gulv eller i jorden, hvorfor der ikke vurderes at være noget reelt problem i forbindelse med sporgasmålinger i våde jordmatricer. Under sådanne forhold er problemet snarere, at der ikke kan foretages en tilfredsstillende udledning af gassen.

Figur 3.3: Udledning under kældergulv i meget fugtig jord.

Figur 3.3: Udledning under kældergulv i meget fugtig jord.

På Fredericiagade (bilag A.6) var det ikke hensigtsmæssigt at etablere kontrolpunkter under kældergulvet, da der var udlagt RAC-membran. Derfor blev testen gennemført ved brug af eksisterende poreluftstationer, hhv. som målepunkter under gulvet og i poreluftsonder udenfor bygningen/på siden af kældervæggene. Der blev konstateret gule baggrundsniveauer i poreluftsonderne udenfor bygningen pga. kondensdannelse i og omkring sonden. Sonderne blev vurderet uegnede som kontrolpunkter.

3.2.3 Specielle injektions-, kontrol- og målepunkter

På Fredericiagade (bilag A.6) var det ikke hensigtsmæssigt, at etablere injektionspunkter under kældergulvet, på grund af en udlagt RAC-membran. Derfor blev en del af testen gennemført ved udledning af sporgas igennem eksisterende ventilationsdræn, som tidligere er udlagt under kældergulvet, og med adgang via sokkelriste/ventilationshætter til fri luft. Injektionsslangen fra gasflasken blev, efter afmontering af sokkelriste/ventilationshætter, skubbet så langt ned i ventilationsrøret som muligt (figur 3.4a). Tætningen omkring injektionsslangen ved sokkelristen/ventilationshætten blev foretaget ved omvikling med en våd klud. Denne løsning fungerede efter hensigten, selv om det, pga. flere 90° bøjninger på ventilationsrørene, var svært at sikre, at gasslangen blev ført helt ned under kældergulvet.

På både Tjørnevej (bilag A.4) og Fredericiagade (bilag A.6) blev der foretaget injektion igennem eksisterende poreluftmålestationer i gulvet for ikke at foretage en gennemboring af membraner udlagt som en del af afværgeforanstaltninger på lokaliteten. De samme poreluftmålestationer blev endvidere benyttet som kontrolpunkter (figur 3.4b og c).

Figur 3.4: Eksempler på specielle injektionspunkter.

Figur 3.4: Eksempler på specielle injektionspunkter.

På Tjørnevej (bilag A.4) og Fredericiagade (bilag A.6) blev der ligeledes foretaget udledning af sporgas i poreluftsonder fore at be- eller afkræfte hypoteser vedrørende specielle spredningsforhold for dampe af forureningskomponenter; hhv. igennem en muret sokkel af fundablokke til en ovenstående hulmur (Tjørnevej, bilag A.4) og på siden af en støbt kældervæg med henblik på at undersøge eventuelle spredningsveje igennem væggen (Fredericiagade, bilag A.6).

Ved måling i hulmur, gennemboret fra yderside, på Tjørnevej (bilag A.4) var det ikke muligt, at måle direkte på hullet pga. kraftigt blæsevejr. Derfor blev der foretaget en måling ved påmontering af en poreluftslange, tætnet med dekorationsler, tilsluttet en Ripo-pumpe. Afkastet fra Ripo-pumpen var ført til en pose, der fungerede som et gennemstrømningskammer, hvori detektorens føler også var isat (figur 3.5). Denne løsning fungerede fortrinligt og blev gentaget på Fredericiagade (bilag A.6), hvor en SKC-pumpe blev benyttet til at pumpe fra en slange ført til en svært tilgængelig poreluftstation i ejendommens krybekælder. Samme teknik vurderes at kunne være velegnet til måling i eksisterende poreluftstationer, hvor der er vist inaktivt volumen i rør/slanger m.v.

Figur 3.5: Pumpe og flowcelle til måling under specielle omstændigheder.

Figur 3.5: Pumpe og flowcelle til måling under specielle omstændigheder.

3.3 Erfaringer vedr. spredningsveje

I det følgende er der oplistet en række erfaringer med hensyn til spredningsveje, der er opnået via de sager som er inddraget i projektet.

3.3.1 Fra poreluft til indeklima

På samtlige sager er der konstateret spredning via støbeskel imellem betongulv og bærende vægge, eller imellem støbte betongulve i forskellige rum, under dørtrin (figur 3.6a).

På fire af de seks sager blev der konstateret gasindtrængning omkring rørgennemføringer igennem det støbte betongulv; primært ved vand- og spildevandsinstallationer (figur 3.6b). Herunder omkring et tidligere vandstik og gulvafløb (Gærumvej), ved faldstammer (Gærumvej og Tranebærvej), ved vandrør (Tjørnevej og Tranebærvej) samt ved gennemføring for en ventilationsstreng til afværgeanlæg (Fredericiagade).

Figur 3.6: Spredning via støbeskel og ved faldstammer/rørgennemføringer.

Figur 3.6: Spredning via støbeskel og ved faldstammer/rørgennemføringer.

Dertil blev det på tre sager konstateret indtrængning gennem poreluftstationer/tidligere poreluftpunkter; hhv. på Slotsgade (bilag A.1) og Tjørnevej (bilag A.4) hvor en porelufthullapning var foretaget med et mineralsk baseret produkt, på Adelgade (bilag A.3), hvor der var foretaget en utilstrækkelig lapning med acrylfuge og på Tjørnevej (bilag A.4), hvor der var foretaget en utilstrækkelig fugning omkring faste poreluftstationer.

På Gærumvej (bilag A.2) og Fredericiagade (bilag A.6) er der konstateret indtrængning af sporgas igennem kældervægge; hhv. ved radiatorophæng (figur 3.7) og elkabelgennemføring (Gærumvej) og ved støbeskel, tilmurede væghuller og ved kabelgennemføring i væggen (Fredericiagade).

Figur 3.7: Indtrængning ved radiatorophæng på kældervæg.

Figur 3.7: Indtrængning ved radiatorophæng på kældervæg.

På Slotsgade (bilag A.1) blev der konstateret sporgasindtrængning (rødt niveau) i et intakt udseende område af betongulvet, mens der i flere synlige revner ikke blev konstateret indtrængning af sporgas. Det vurderes, at indtrængningen i intakt udseende betongulv kan skyldes, at gulvet er støbt i flere lag (figur 3.8), og at der evt. er revner i det underliggende ikke-synlige lag. Tilsvarende kan nogle af de synlige revner være i det øverste (tynde) betonlag, mens der er tale om et solidt og intakt underliggende betonlag. Dette er blot hypoteser, men kunne give anledning til, at vi ikke tillægger den visuelle inspektion af betonkvaliteten – specielt i ældre ejendomme – entydig betydning ved vores risikovurderinger.

Figur 3.8: Betongulv støbt i flere lag af forskellig beskaffenhed.

Figur 3.8: Betongulv støbt i flere lag af forskellig beskaffenhed.

På tre af sagerne er der konstateret spredning fra poreluft til hulmure. Herunder er der på Adelgade (bilag A.3) konstateret spredning via støbeskel ved ydervæg til en indvendigt opsat forsatsvæg – med videre spredning til støbeskel imellem etageadskillelse og ydervæg på 1. sal (figur 3.9). På Tjørnevej (bilag A.4) og Tranebærvej (bilag A.5) er spredningen sket direkte fra poreluft igennem soklen til hulmuren – med mulighed for videre spredning via gennembrydninger af hulmuren til indeklimaet.

Figur 3.9: Spredning via støbeskel til hulrum bag indvendigt opsat forsatsvæg.

Figur 3.9: Spredning via støbeskel til hulrum bag indvendigt opsat forsatsvæg.

På Tranebærvej (bilag A.5) er der konstateret spredning fra hulmuren (en tidligere ydervæg ved en tilbygning, der nu er en indvendig væg) til indeklimaet i såvel stueetagen som på 1. sal. Spredningen fra hulmuren er sket via en gennemgående ventilationskanal til udluftning, via vindues- og dørlysninger, via div. vægophæng (billeder, skabe, radiator og indvendig trappe).

På to sager (Gærumvej og Tranebærvej) er der konstateret gasindtrængning hvor hhv. fast inventar (frisørstole, figur 3.10) og en trappe er nedboltet i betongulvet; altså i punkter hvor betongulvet er helt eller delvist gennemboret, og hvor gulvkonstruktionen er svækket – med mulighed for revnedannelse ud fra.

Figur 3.10: Spredning gennem betongulv ved nedboltet inventar.

Figur 3.10: Spredning gennem betongulv ved nedboltet inventar.

3.3.2 Over etageadskillelser

På tre sager blev der konstateret gasindtrængning omkring rørgennemføringer igennem etageadskillelser; primært ved varme- og vand-/spildevandsinstallationer (figur 3.11, Slotsgade, Gærumvej og Fredericiagade). På to ejendomme er der, i forbindelse med forudgående afværgetiltag, gennemført tætning af etageadskillelserne, herunder omkring div. rørgennemføringer m.v. (Tranebærvej og Fredericiagade), mens der ikke er nogen overetage på Tjørnevej (bilag A.4).

Figur 3.11: Spredning omkring rørgennemføringer igennem etageadskillelse.

Figur 3.11: Spredning omkring rørgennemføringer igennem etageadskillelse.

På Slotsgade (bilag A.1) og Gærumvej (bilag A.2) er der konstateret spredning fra kælder til ovenliggende etager via en trappeopgang.

På Adelgade (bilag A.3) var etageadskillelsen imellem stueetagen og 1. sal et såkaldt Baumadæk (teglblokke med indlagt armering og udstøbt med beton). Der var flere sætningsrevner hhv. langs og i forlængelse af bærende bjælker i etageadskillelsen, som blev konstateret som aktive spredningsveje.

På Fredericiagade (bilag A.6) er der ligeledes konstateret spredning igennem etageadskillelsen fra krybekælder til stueetage i en etageejendom, ved en sætningsrevne i en bærende væg. Den indtrængende sporgas er konstateret ved fodpanelerne på hver side af sætningsrevnen.

På tre sager er der konstateret gastransport over etageadskillelser uden synlige revner eller sprækker i området, hverken i selve etageadskillelsen eller i ydermuren; Gærumvej (bilag A.2), Adelgade (bilag A.3) og Fredericiagade (bilag A.6).

3.3.3 By-pass over mellemliggende etager

På Slotsgade (bilag A.1) er der konstateret massiv indtrængning af sporgas til ejendommens kælder med efterfølgende transport via trappeopgang og installationskasser/-skabe til beboelse direkte på 1. og 2. sal.

På Tjørnevej (bilag A.4) havde RN’s rådgiver en formodning om at der fandtes aktive spredningsveje fra jordforureningen/poreluften, igennem den murede sokkel og ind i hulmuren i ydervæggen – og derfra muligvis videre til boligens indeklima (figur 3.12). Soklen var etableret af Fundablokke (hule betonelementer med indlagt armering og udstøbt med beton). Der blev konstateret indtrængning af sporgas i hulmuren både ved udledning af sporgas under gulvet i bygningen og ved injektion af sporgas i en poreluftsonde etableret 1,1 m.u.t. umiddelbart udenfor soklen. I sidstnævnte tilfælde blev der konstateret gennembrud blot 2,5 min efter udledning af sporgas.

Figur 3.12: Spredning via hulmur.

Figur 3.12: Spredning via hulmur.

På Tranebærvej (bilag A.5) er der konstateret indtrængning af sporgas i bunden af en skorsten (tidligere med jordbund), der er udstøbt med beton i forbindelse med tidligere afværgetiltag (figur 3.13). Skorstenen er ikke i brug, men har aftræk over tag, så den vurderes ikke umiddelbart at give anledning til videre spredning til indeklimaet.

Figur 3.13: Spredning via skorsten med tilmuret bund.

Figur 3.13: Spredning via skorsten med tilmuret bund.

På Fredericiagade (bilag A.6) er der konstateret spredning af sporgas fra en krybekælder, der benyttes til installationskælder til fordeling af ejendommens el- og telefonledninger, via kabelføringsrør/elektrikerrør, direkte op til installationsskabe (med HFI-relæ m.v.), samt til vægudtag for telefon i både stueetagen og på 1. sal (figur 3.14). På Adelgade (bilag A.3) er der ligeledes konstateret gasindtrængning via en stikkontakt på 1. sal.

Figur 3.14: Spredning fra krybekælder til lejligheder i stueetage og på 1. sal via elektrikerrør.

Figur 3.14: Spredning fra krybekælder til lejligheder i stueetage og på 1. sal via elektrikerrør.

3.4 Erfaringer vedr. tætningsmaterialer

I det følgende er der videregivet nogle erfaringer vedr. valg af tætningsmaterialer; herunder til tætning af konstaterede spredningsveje.

Tætning af porelufthuller i betongulv med mineralske produkter (f.eks. flisemørtel) kan ikke anbefales pga. materialesvind under udhærdning (jf. erfaringer fra Slotsgade, bilag A.1). Her anbefales klart elastiske fugemasser, om end levetiden for de elastiske fugemasser er ukendt. Der kan evt. benyttes fugemasse i bunden af hullet og en afslutning med et mineralsk baseret produkt, hvor dette skønnes æstetisk hensigtsmæssigt.

Det er fristende at foretage en umiddelbar tætning af de spredningsveje som konstateres via gennemførelse af sporgastesten; ofte med elastiske fugemasser (f.eks. af typen Sikaflex eller Sikacryl) eller PU-skum. Begge disse typer af materialer har, ved omhyggeligt og professionelt udført arbejde, vist sig at kunne være effektive til tætning af konstaterede spredningsveje – som minimum i op til 3-4 år (Tranebærvej, bilag A.5 og Fredericiagade, bilag A.6). Den nøjagtige levetid for disse materialetyper er dog ukendt.

Både fugemasser og PU-skum er dog forbundet med en afgasning af flygtige komponenter under ophærdningen – vel at mærke flygtige komponenter som detektoren (og en ppbRAE) reagerer på (figur 3.15). Derfor kan man ikke umiddelbart efter tætning med disse materialetyper foretage en efterkontrol af tætningens effektivitet – og man bør i givet fald vende tilbage efter endt ophærdning. Der er i anden sammenhæng observeret afgasning fra elastiske fugemasser i op til 14 dage; dog med ppbRAE, som er væsentligt mere følsom end sporgasdetektoren.

Figur 3.15: Detektoren reagerer på afgasning fra PU-skum.

Figur 3.15: Detektoren reagerer på afgasning fra PU-skum.

På to af sagerne i projektet er der benyttet epoxybaserede produkter til tætning af gennemborede betongulve (Adelgade og Tranebærvej). Disse resultater indgår ikke i det aktuelle projekt, med går kort fortalt ud på, at der efter endt undersøgelse og retablering af undersøgelseshullerne er foretaget en efterkontrol med ppbRAE for at checke, at der ikke sker indtrængning af chlorerede opløsningsmidler igennem de retablerede undersøgelseshuller. De benyttede epoxybaserede produkter har den fordel, at de hærder meget hurtigt (< 12 timer) hvorefter de ikke er forbundet med nævneværdig afgasning af flygtige komponenter.

På Adelgade (bilag A.3) er der foretaget en gennemboring af gulvene med et kernebor (ø150 mm) for udførelse af miljøtekniske boringer under gulvet. Efterfølgende er hullerne lukket med bentonit (i jordlagene), beton (i ca. 2/3 af gulvets tykkelse) og en trekomponent epoxy af typen Sikadur-42 Flydemørtel (til afslutning ved gulvoverflade).

På Tranebærvej (bilag A.5) er der tidligere foretaget en epoxytætning af gulvet i stueetagen i forbindelse med gennemførte afværgetiltag, hvorfor der efter endt sporgastest blev foretaget en retablering af injektions- og kontrolpunkter med en tokomponent epoxy, leveret af den oprindelige entreprenør på afværgeprojektet. I dette tilfælde blev borehullerne først fyldt op med fugemasse til ca. 1-2 cm under gulvoverflade, hvorefter der blev afsluttet med epoxy af typen Peran TCW.

3.5 Erfaringer vedr. afværgetiltag

I det følgende er der redegjort for nogle af de erfaringer der er gjort i projektet vedr. effektiviteten af iværksatte afværgetiltag i form af diverse tætninger af spredningsveje – vurderet på baggrund af de gennemførte sporgastest. Som det fremgår af afsnit 3.1 er der tale om erfaringer fra et begrænset antal sager (fire stk.), hvilket naturligvis skal tages i betragtning ved vurdering af erfaringernes generelle validitet.

3.5.1 Tætning ved terræn

3.5.1.1 Vådrumsmembran

På Tjørnevej (jf. bilag A.4) er der etableret vådrumsmembran på eksisterende flisebelagt betongulv samt ca. 10 cm op ad væggen, og der er foretaget en udskiftning af div. gulvafløb til tætte plast-konstruktioner og fugning med elastisk fuge omkring rørgennemføringer og faste poreluftstationer (figur 3.16).

Figur 3.16: Mineralsk baseret vådrumsmembran.

Figur 3.16: Mineralsk baseret vådrumsmembran.

Ved sporgasundersøgelsen er der konstateret moderat gasindtrængning (gult niveau) langs støbeskel imellem gulv og ydervæg, samt under et dørtrin (støbeskel mod badeværelse). Dertil er der konstateret massiv gasindtrængning (rødt niveau) i en svindrevne i membranen, samt ved et porelufthul lappet med et mineralsk baseret mørtelprodukt. Der er konstateret massiv gasindtrængning på bagsiden af stort set samtlige fugede rørgennemføringer igennem gulvet.

Generelt virkede membranløsningen effektiv, dog med risiko for dannelse af svindrevner. Omhu er krævet ved overgangen imellem gulv og væg. Udførelsen af fugninger omkring rørgennemføringer var generelt kritisk.

3.5.1.2 Epoxybelægning vs. elastisk fuge ved støbeskel

På Tranebærvej (jf. bilag A.5) er der, bl.a. i det største centrale forretningslokale og tidl. Renseri, foretaget en tætning af betongulvet mod terræn (og ca. 10 cm op ad vægge) med ophugning/-fræsning og udspartling af div. huller, revner m.v. med epoxybeton, udlægning af epoxygrunder, 1,5 mm epoxybelægning (EP Plexiplast), 1,5 mm polyurethanbelægning (PU Plexiplast) og afsluttet med 1 mm epoxy topforsegler (EP Plexiplast). En del af forretningslokalet har en dobbelt gulvkonstruktion med trægulv på strøer over en krybekælder med et klaplag af beton i bunden. Epoxybelægningen dækker såvel betongulv, som trægulvskonstruktionen samt skellet imellem disse. I et mindre, tilstødende rum er der ikke foretaget nogen tætning, da der via en snifferundersøgelse ikke blev konstateret optrængende PCE i dette lokale og i et andet mindre tilstødende rum er der foretaget en tætning af støbeskel imellem gulv og væg med elastisk fuge.

Ved sporgasundersøgelsen er der konstateret massiv gasindtrængning (rødt og gult niveau) langs støbeskel imellem gulv og væg i det tilstødende lokale, hvor der ikke er foretaget en tætning. I det lokale, hvor der er foretaget en tætning af støbeskel med elastisk fuge, er der konstateret to strækninger (hhv. på ca. 40 cm og 1,5 m) med moderat gasindtrængning (gult niveau), mens der i det store lokale tætnet med epoxy-/PU-belægning er konstateret ét mindre område med indtrængning af sporgas (rødt niveau), mens resten er konstateret tæt; herunder i den del af lokalet, hvor der er en trægulvskonstruktion.

Overordnet set virker epoxyløsningen meget robust og effektiv, mens udførelsen af fugeløsningen tilsyneladende var problematisk i nogle områder. Begge løsninger udgjorde dog en klar forbedring ifht. ingen tætning.

3.5.1.3 RAC-membran

I Fredericiagade (jf. bilag A.6) er der udlagt RAC-membran med klemskinner på væg i hhv. en kælder og en krybekælder. Der er foretaget en fugning under klemskinnen, ved skruehuller og ved overlapningen imellem de enkelte membranbaner. I kælderen er der endvidere udstøbt et slidlag af beton ovenpå membranen.

Ved sporgasundersøgelsen er selve membranen konstateret tæt, mens der konstateret meget stor forskel i tætheden af fugningerne omkring klemskinner og skruehuller. I et område blev der konstateret mange punkter med gasindtrængning (rødt og gult niveau), mens der i andre områder slet ikke blev konstateret indtrængning (figur 3.17).

Figur 3.17: Område med mange indtrængningsveje gennem skruehuller og klemskinner.

Figur 3.17: Område med mange indtrængningsveje gennem skruehuller og klemskinner.

RAC-løsningen virkede generelt effektiv, men der observeredes kritiske områder i kælderen, hvor fugningerne ikke virkede efter hensigten, specielt ved skruehullerne til klemskinnerne. De observerede forskelle i den samlede løsnings tæthed i forskellige dele af kælderen vurderes at skyldes udførelsen.

3.5.2 Tætning af etageadskillelser

3.5.2.1 Mellem kælder og stueetage

På Slotsgade (jf. bilag A.1) er der foretaget en effektiv tætning af konstaterede aktive/konvektive spredningsveje i etageadskillelsen imellem en kælder (med massiv indsivning af PCE-dampe) og ejendommens stueetage. Tætningen er foretaget ved opsætning af væv på de dele af etageadskillelsen der består af planker, samt ved fugning og/eller skumning omkring samtlige rørgennemføringer m.v., der går igennem etageadskillelsen.

I henhold til afværgeoplægget blev der opsat luftrensere til fjernelse af PCE-dampene fra kælderen. De valgte luftrensere havde dog tilsyneladende ingen effekt, hvorfor der i stedet kunne konstateres en ophobning af dampe i kælderen ved at PCE-koncentrationen steg mærkbart. Efterfølgende kunne det konstateres, at ophobningen af PCE-dampe i kælderen medførte en aktivering af nye spredningsveje i ”periferien” af de tidligere spredningsveje, og udenom de gennemførte tiltag, samt en øget diffusiv transport igennem etageadskillelsen (pga. en højere koncentrationsgradient). Resultatet blev højere PCE-koncentrationer i boligens indeklima på de ovenliggende etager – vel at mærke selvom de gennemførte tætningstiltag havde den ønskede effekt.

3.5.2.2 Mellem stueetage og 1. sal

På Tranebærvej (jf. bilag A.5) er der foretaget en gennemgribende tætning af identificerede spredningsveje igennem etageadskillelsen ved fugning med elastisk fugemasse. Tætningen er foretaget såvel nedefra som ovenfra. Ved sporgastesten blev der slet ikke konstateret gasgennemtrængning af etageadskillelsen – og de gennemførte fugetætninger var meget effektive.

På Fredericiagade (bilag A.6) er der ligeledes foretaget omfattende fugninger imellem etagerne, som generelt er konstateret tætte. Der er således konstateret gennemtrængning i ét punkt omkring en synlig sætningsrevne i muren (betonelementer) og i ét punkt uden nogen synlig forklaring.

4 Reduktionsfaktorer over to betongulve

4.1 Udvalgte lokaliteter
4.2 Supplerende undersøgelser
- 4.2.1 Slotsgade
- 4.2.2 Adelgade
4.3 Resultater
- 4.3.1 Slotsgade
- 4.3.2 Adelgade
4.4 Reduktionsfaktorer

4.1 Udvalgte lokaliteter

To af de undersøgte lokaliteter, Slotsgade (kælder) og Adelgade (kun frisørsalonen), er udvalgt til opfølgende undersøgelser af reduktionsfaktorer, fra poreluft til indeklima, over eksisterende betongulve. De konstaterede spredningsveje fremgår oversigtsmæssigt af hhv. figur 4.1 og 4.2, hvor de røde signaturer viser kraftig indtrængning af sporgas.

Figur 4.1: Resultater af sporgasundersøgelse i kælderen på Slotsgade.

Figur 4.1: Resultater af sporgasundersøgelse i kælderen på Slotsgade.

Figur 4.2: Resultater af sporgasundersøgelse i frisørsalonen på Adelgade.

Figur 4.2: Resultater af sporgasundersøgelse i frisørsalonen på Adelgade.

På Slotsgade er der, i kælderen, bl.a. konstateret kraftig optrængning af sporgas i et område af det uarmerede betongulv, hvor der ikke var synlige revner, mens der i andre områder af samme gulv, hvor der var synlige revner, kun kunne konstateres mindre optrængning af sporgas.

På Adelgade er der, i forbindelse med andre undersøgelser på lokaliteten, opboret kerner af betongulvet for at kunne udføre miljøtekniske boringer under gulvet, og det kunne konstateres, at betongulvet var uarmeret og udstøbt i 2-3 lag af varierende kvalitet, jf. figur 3.8.

På baggrund af ovenstående observationer, er der i afsnit 3.3.1 opstillet en hypotese om, at der kan være forskel i kvaliteten af øvre og nedre (ikke-synlige betonlag), således at et intakt øvre lag med et opsprækket nedre lag kan give anledning til transport igennem et intakt udseende betongulv, mens det modsatte kan være tilfældet hvis der er synlige revner i det øvre lag og det nedre lag er intakt. Det er vores fornemmelse at sådanne flerlagede betongulve er forholdsvist almindelige i "gamle" bygninger - og i øvrigt ofte vil være af varierende kvalitet og tykkelser forskellige steder i samme rum og i forskellige rum i samme bygning.

På begge lokaliteter er der endvidere konstateret optrængning af sporgas igennem sprækker ved støbeskel imellem betongulv og bærende vægge.

I begge tilfælde er der således tale om transport af poreluftforurening med chlorerede opløsningsmidler over betongulve, der ikke opfylder betingelserne for anvendelse af JAGG-modellen mht. armering og fravær af (synlige) revner/sprækker. Undersøgelsens formål er at undersøge hvilke reduktionsfaktorer der opnås under de givne ikke-ideelle betingelser.

4.2 Supplerende undersøgelser

Strategien for de supplerende undersøgelser er at foretage samtidige målinger af chlorerede opløsningsmidler i poreluften og i indeklimaet i hhv. Slotsgade-kælderen og Adelgade-frisørsalonen. På de to lokaliteter er indeklimakoncentrationen målt med ATD-rør, mens poreluftkoncentrationen på begge lokaliteter er målt på tre tidspunkter med kulrør.

Da luftskiftet vil have stor indflydelse på den konstaterede reduktionsfaktor er der foretaget en måling af det aktuelle luftskifte midt i perioden på begge lokaliteter. Luftskiftemålingerne er udført ved udledning af CO₂ via tøris og logning af koncentrationshenfaldet med IR-måler /3/ samt fitning af ligning 4.1 til henfaldsdelen af de målte koncentrationsdata.

C_t = C₀ · exp(– Ls · (t – t₀)) (ligning 4.1)

hvor, C_t [t] er CO₂-koncentrationen til tiden t [t], C₀ [%] er CO₂-koncentrationen til tiden t₀ [t], hvor CO₂ begynder at henfalde eksponentielt. Ls [t^-1] er luftskiftet.

De bestemte reduktionsfaktorer sammenlignes med reduktionsfaktorer beregnet vha. Miljøstyrelsens JAGG-model (selvom forudsætningerne for anvendelsen heraf ikke er opfyldt).

4.2.1 Slotsgade

4.2.1.1 Målinger i indeklima og poreluft

I kælderen på Slotsgade er der, over en periode på 13 dage, foretaget én indeklimamåling med ATD-rør i hver halvdel af kælderen (ATD A og ATD B). Rummene er adskilt af en væg uden dør.

I den samme periode er der, sideløbende med indeklimamålingen, udført poreluftmålinger på tre tidspunkter (dag 0, dag 7 og dag 13) i to poreluftstationer; én midt i hvert rum (figur 4.3). Prøvetagningsstederne er benævnt PLA og PLB og fremgår af figur 4.4, sammen med tidligere poreluftpunkter og koncentrationerne målt i disse. I forbindelse poreluftmålingerne er gulvtykkelsen bestemt til mellem 10 og 15 cm.

Figur 4.3: Poreluftmåling under kældergulv på Slotsgade.

Figur 4.3: Poreluftmåling under kældergulv på Slotsgade.

Samtlige prøver er analyseret for indhold af chlorerede kulbrinter.

Klik her for at se Figur 4.4

Figur 4.4: Placering af ATD-rør og poreluftstationer i kælderen på Slotsgade.

4.2.1.2 Luftskiftemåling

På dag 7 er der foretaget en luftskiftemåling i kælderen via udledning/afgasning af CO₂ fra tøris, i henhold til beskrivelsen i /3/. Kælderens volumen er på ca. 52 m³ og CO₂-udledningen er foretaget via tilsætning af i alt 2,2 kg tøris i fire spande med vand. Under forsøget har der været opstillet fire rumventilatorer for at sikre en hurtig jævn fordeling af CO₂ i hele kældervoluminet. Ved tilsætningen er der stilet mod en maksimal koncentration af CO₂ i rumluften på mindre end 2,5 %. CO₂-koncentrationen er efterfølgende målt med en IR-måler af typen GFM410 via en slange gennem etageadskillelsen til et ovenliggende lokale (figur 4.5).

Figur 4.5: Måling af luftskifte i kælderen igennem etageadskillelsen.

Figur 4.5: Måling af luftskifte i kælderen igennem etageadskillelsen.

Som en del af afværgestrategien ifht. lejeboligerne i ejendommen har der i perioden op til ovenstående undersøgelser været opstillet to luftrensere (BL39) fra Østergaard Filter i kælderlokalerne (figur 4.6). Disse er blevet slukket tre dage forud for undersøgelserne, og har været slukket i hele undersøgelsesperioden, for ikke at påvirke resultaterne.

Figur 4.7: Luftrensere slukket under testen (Slotsgade)

Figur 4.7: Luftrensere slukket under testen (Slotsgade)

4.2.2 Adelgade

4.2.2.1 Målinger i indeklima og poreluft

I frisørsalonen i Adelgade er der, over en prøvetagningsperiode på 12 dage, foretaget tre indeklimamålinger med ATD-rør; to i selve frisørlokalet og én i baglokalet (ATD A, ATD B og ATD C). Baglokalet er adskilt fra frisørsalonen af en væg uden dør.

I den samme periode er der, sideløbende med indeklimamålingen, udført poreluftmålinger på tre tidspunkter (dag 0, dag 6 og dag 12) i fire poreluftstationer; én over hot-spot (PLD, figur 4.7) og tre arealmæssigt jævnt fordelt over resten af lokalerne. Prøvetagningsstederne er benævnt PLA – PLD og fremgår af figur 4.9, sammen med tidligere poreluftpunkter og koncentrationerne målt i disse. I forbindelse med de tidligere undersøgelser er der endvidere udført en poreluftscreening med PID-måler i 11 punkter (figur 4.8). I forbindelse med etablering af poreluftmålepunkterne er gulvtykkelsen bestemt til mellem 20 og 25 cm.

Figur 4.7: Luftrensere slukket under testen (Adelgade).

Figur 4.7: Luftrensere slukket under testen (Adelgade).

Figur 4.8: Poreluftscreening med PID-måler (Adelgade).

Figur 4.8: Poreluftscreening med PID-måler (Adelgade).

Samtlige prøver er analyseret for indhold af chlorerede kulbrinter.

Figur 4.9: Placering af ATD-rør og poreluftstationer i frisørsalonen på Adelgade.

Figur 4.9: Placering af ATD-rør og poreluftstationer i frisørsalonen på Adelgade.

4.2.2.2 Luftskiftemåling

På dag 6 er der foretaget en luftskiftemåling i frisørlokalerne via udledning/afgasning af CO₂ fra tøris, i henhold til beskrivelsen i /3/. Frisørsalonen er på i alt 145 m³ og CO₂-udledningen er foretaget via tilsætning af i alt 7,6 kg tøris i fire spande med vand. Under forsøget har der været opstillet fem rumventilatorer for at sikre en hurtig jævn fordeling af CO₂ i hele rumvoluminet. Ved tilsætningen er der stilet mod en maksimal koncentration af CO₂ i rumluften på mindre end 2,5 %. CO₂-koncentrationen er efterfølgende målt med en IR-måler af typen GFM410 via en slange ført igennem den elastiske fuge rundt omkring et af butiksvinduerne.

Som en del af afværgestrategien ifht. lejeboligerne på 1. sal på lokaliteten har der i perioden op til ovenstående undersøgelser været opstillet to luftrensere (BL39) fra Østergaard Filter i frisørlokalerne. Disse er blevet slukket tre dage forud for undersøgelserne, og har været slukket i hele undersøgelsesperioden, for ikke at påvirke resultaterne. Da frisørsalonen har holdt ferielukket i perioden er ovenstående resultater opnået uden den mekaniske ventilation, der normalt kører i salonens åbningstid.

4.3 Resultater

4.3.1 Slotsgade

Resultaterne af PCE- og TCE-målingerne fra Slotsgade fremgår af tabel 4.1, sammen med beregnede middelværdier.

Tabel 4.1: Resultater af indeklima- og poreluftmålinger for PCE og TCE på Slotsgade.
	ATDA	ATDB	PLA	PLB	ATDA	ATDB	PLA	PLB
	PCE (μg/m³)				TCE (μg/m³)
Dag 0	2.700	2.400	5.800.000	330.000	5,9	5,0	93.000	670
Dag 7			3.300.000	390.000			>32.000	630
Dag 13			5.900.000	410.000			7.200	620
Middel	2.600		5.000.000	380.000	5,5		>44.000	640

4.3.1.1 Indeklima

Som det fremgår af ovenstående tabel 4.1 er der konstateret god overensstemmelse imellem indeklimakoncentrationen i de to kælderrum (ATD A og ATD B), hvilket stemmer godt overens med det faktum, at de to rum er delvist i kontakt med hinanden via en døråbning, og da der i forbindelse med luftskiftemålingen på dag 7 er foretaget en god mekanisk fordeling af luften i kælderen med fire opstillede ventilatorer. Tidligere moniteringsresultater fra kælderen viser også god overensstemmelse imellem målinger foretaget i de to tilstødende rum, ligesom det konstaterede koncentrationsniveau stemmer godt overens med middelniveauet fra fire tidligere moniteringsrunder på hhv. 2.400 μg/m³ for PCE og 4,9 μg/m³ for TCE.

4.3.1.2 Poreluft

For poreluftkoncentrationerne er der – for det enkelte målepunkt – konstateret forholdsvis god overensstemmelse imellem resultaterne til forskellige måletidspunkter, mens der er konstateret relativt stor forskel på koncentrationsniveauerne i poreluftstation PLA og PLB. I forbindelse med tidligere poreluftundersøgelser er der, i yderligere fire poreluftpositioner, konstateret mellem 6.000 og 1.100.000 μg/m³ PCE, og mellem 17 og 650 μg/m³ TCE, under kældergulvet (jf. figur 4.4).

Overordnet set er der konstateret store forskelle i poreluftkoncentrationen indenfor ganske korte afstande, og resultaterne i nærværende undersøgelse vurderes generelt at være mere repræsentative for hot-spot end de tidligere undersøgelsesresultater. Baseret på samtlige målinger/positioner (6 positioner, svarende til ca. én prøve pr. 4,9 m²), vurderes den arealvægtede middelværdi i poreluften under kældergulvet at være 440.000 μg/m³ for PCE og 2.800 μg/m³ for TCE. Reduktionsfaktorestimater baseret på disse værdier vurderes at være mere realistiske (og mere konservative) end estimater baseret udelukkende på resultaterne fra nærværende undersøgelse.

4.3.1.3 Luftskifte

Resultaterne af luftskiftemålingen fremgår af figur 4.10, sammen med tolkningen heraf, i henhold til ligning 4.1.

Figur 4.10: Tolkning af luftskiftet via målt CO2-henfald i kælderen på Slotsgade.

Figur 4.10: Tolkning af luftskiftet via målt CO2-henfald i kælderen på Slotsgade.

Som det fremgår af figur 4.10 er det passive luftskifte (Ls) i kælderen på Slotsgade estimeret til ca. 0,16 t^-1 på baggrund af det målte; svarende til ca. halvdelen af det passive luftskifte i Miljøstyrelsens JAGG-model /4/.

4.3.2 Adelgade

Resultaterne af PCE- og TCE-målinger fra Adelgade fremgår af hhv. tabel 4.2 og 4.3, sammen med beregnede middelværdier.

Tabel 4.2: Resultater af indeklima- og poreluftmålinger for PCE på Adelgade.
	ATDA	ATDB	ATDC	PLA	PLB	PLC	PLD
	PCE (μg/m³)
Dag 0	1.100	1.400	680	580.000	470.000	140.000	6.800.000
Dag 6				480.000	490.000	230.000	3.900.000
Dag 12				540.000	420.000	130.000	5.400.000
Middel	1.100			530.000	460.000	170.000	5.400.000

Tabel 4.3: Resultater af indeklima- og poreluftmålinger for TCE på Adelgade.
	ATDA	ATDB	ATDC	PLA	PLB	PLC	PLD
	TCE (μg/m³)
Dag 0	0,64	0,71	0,52	2.400	2.400	960	14.000
Dag 6				2.000	2.600	1.500	4.900
Dag 12				2.400	2.300	920	12.000
Middel	0,62			2.300	2.400	1.100	10.000

4.3.2.1 Indeklima

Som det fremgår af ovenstående tabeller er der overordnet set konstateret god overensstemmelse imellem indeklimakoncentrationen i ATD-rørene om end der er konstateret en noget lavere koncentration i baglokalet (ATD C) end i selve frisørsalonen (ATD A og ATD B). Der er god overensstemmelse imellem disse målinger og tidligere indeklimamålinger, hvor der i to målerunder er konstateret middelniveauer i indeklimaet på hhv. 1.300 μg/m³ for PCE og 1,2 μg/m³ for TCE.

4.3.2.2 Poreluft

For poreluftkoncentrationerne er der – for det enkelte målepunkt – konstateret forholdsvis god overensstemmelse imellem resultaterne til forskellige måletidspunkter, mens der er konstateret relativ stor forskel på koncentrationsniveauerne i positionerne for PLA og PLB (midt i frisørlokalet) ifht. positionen for PLC (i baglokalet) og PLD (i hot-spot). Resultaterne stemmer godt overens med tidligere poreluftmålinger foretaget hhv. midt imellem positionen for PLA og PLD (3.300.000 μg/m³ for PCE og 4.000 μg/m³ for TCE) og en position i baglokalet (120.000 μg/m³ for PCE og 620 μg/m³ for TCE), samt på WC’et (360.000 μg/m³ for PCE og 4.100 μg/m³ for TCE); jf. figur 4.4.

Ved at inddrage viden fra den gennemførte poreluftscreening (med PID-måler), jf. figur 4.3, vurderes den arealvægtede middelværdi i poreluften under betongulvet at være 530.000 μg/m³ for PCE og 2.300 μg/m³ for TCE. Disse vægtede middelværdier er baseret på samtlige positioner (7 positioner, svarende til ca. én prøve pr. 7,9 m² – dog med større opløsning i den udførte poreluftscreening).

4.3.2.3 Luftskifte

Resultaterne af luftskiftemålingen fremgår af figur 4.11, sammen med tolkningen heraf, i henhold til ligning 4.1. På grund af den forholdsvist store mængde tøris der blev tilsat hver spand, er tørisen ”frosset sammen” i en klump med et forholdsvist lille overflade-volumenforhold og CO₂-frigivelsen er kun foregået (langsomt) i en periode op til ca. 1,5 time. Derfor er fittet til henfaldsdelen af kurven først foretaget på den del af kurven, der ligger ud over 1,5 time.

Figur 4.11: Tolkning af luftskiftet via målt CO2-henfald i frisørsalonen på Adelgade.

Figur 4.11: Tolkning af luftskiftet via målt CO2-henfald i frisørsalonen på Adelgade.

Af figur 4.11 fremgår det, at det passive luftskifte (Ls) i frisørsalon og baglokale på Adelgade er estimeret til ca. 0,31 t^-1 på baggrund af det målte CO₂-henfald; svarende til det passive luftskifte i Miljøstyrelsens JAGG-model /4/. Estimeres luftskiftet i stedet til resultaterne fra 20 minutter til 1,5 time opnås ca. en halvering af luftskiftet. Forskellen dækker, som nævnt ovenfor, over en langsom frigivelse af CO₂ i tidsrummet frem til 1,5 time.

4.4 Reduktionsfaktorer

4.4.1 Datagrundlag

På begge lokaliteter er der, ifht. de målte indeklimakoncentrationer, konstateret en god overensstemmelse imellem nærværende resultater og tidligere undersøgelsesresultater, samt relativt enslydende koncentrationsniveauer i de forskellige zoner i bygningen, da der er mulighed for god luftudveksling imellem disse; hhv. i de to kælderrum på Slotsgade, og i salon og baglokale på Adelgade. På den baggrund vurderes det konstaterede middelniveau for begge lokaliteter, at være repræsentativt for det faktiske indeklimaniveau, og at udgøre et godt udgangspunkt for beregning af reduktionsfaktorer.

Til sammenligning er der på begge de undersøgte lokaliteter konstateret meget store forskelle i poreluftkoncentrationerne under gulvet indenfor relativt korte afstande, hvilket vurderes at skyldes, at hot-spots på de to lokaliteter har en relativt begrænset udbredelse.

Via sporgasundersøgelserne er der konstateret indtrængning i forskellige områder/punkter (jf. figur 4.1 og 4.2), og det er naturligvis samspillet imellem beliggenheden af indtrængningspunkter og poreluftkoncentrationen umiddelbart under disse, der er afgørende for bidraget til indeklimaet og dermed den reduktionsfaktor, der opnås på den enkelte lokalitet. Dette samspil imellem indtrængningspunkter og poreluftkoncentrationer – samt meget store variationer i poreluftkoncentrationerne under gulvet – bevirker, at der ikke er nogen entydig måde at estimere reduktionsfaktorer på.

For begge lokaliteter vurderes det bedste bud på reduktionsfaktoren at fremkomme ved at sætte middelniveauet i indeklimaet ifht. en arealvægtet middelværdi for poreluftkoncentrationen.

4.4.2 Estimater på baggrund af middelværdier

Resultaterne af estimater på reduktionsfaktoren fra poreluft til indeklima for hhv. PCE og TCE på de to lokaliteter fremgår af tabel 4.4.

Tabel 4.4: Resultater af estimater på reduktionsfaktorer. De angivne koncentrationer er arealvægtede middelværdier for poreluften og middelværdier for indeklima.
Lokalitet	Komponent	Medie	Koncentration (μg/m³)	Reduktionsfaktor
Slotsgade	PCE	Poreluft	440.000	170
	PCE	Indeklima	2.600	170
	TCE	Poreluft	2.800	510
	TCE	Indeklima	5,5	510
Adelgade	PCE	Poreluft	530.000	480
	PCE	Indeklima	1.100	480
	TCE	Poreluft	2.300	3.700
	TCE	Indeklima	0,62	3.700

Som det fremgår af ovenstående tabel ligger reduktionsfaktorerne for poreluftens bidrag til indeklimaet for PCE og TCE på de aktuelle sager på minimum 170 på Slotsgade og minimum 480 på Adelgade. Disse reduktionsfaktorer dækker over såvel diffusiv transport igennem betonen som konvektiv transport igennem faktiske revner og sprækker (jf. figur 4.1 og 4.2) under de faktiske forhold.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er op mod en faktor 8 i forskel på de estimerede reduktionsfaktorer for PCE og TCE.

4.4.3 Estimater på baggrund af JAGG-beregninger

I det følgende er der udført beregninger af indeklimabidraget fra de konstaterede poreluftforureninger med Miljøstyrelsens JAGG-model (version 1.5). Beregningerne er baseret på de arealvægtede middelporeluftkoncentrationer i tabel 4.4 og de faktisk målte middelbetontykkelser, rumopmålinger (bredde, længde og højde) samt de estimerede luftskifter (jf. figur 4.10 og 4.11). For de øvrige parametre er JAGG-modellens standardværdier benyttet; dvs. at der regnes på et standard-armeret betongulv med en trykforskel på 5 Pa.

Efterfølgende er reduktionsfaktorer beregnet som poreluftkoncentrationen divideret med det totale indeklimabidrag fra JAGG, og der er foretaget en sammenligning imellem de beregnede reduktionsfaktorer (JAGG) og de reduktionsfaktorer der er estimeret på baggrund af målte data (tabel 4.4).

4.4.3.1 Inddata for Slotsgade

For beregningerne på Slotsgade er gulvtykkelsen sat til 12 cm, svarende til middelværdien af betontykkelsen konstateret i forbindelse med poreluftundersøgelserne i kælderen. Luftskiftet er sat til 0,16 t^-1 (= 4,44E-5 s^-1), jf. figur 4.10. Kælderen er 4 m bred og 7,4 meter lang, mens lofthøjden er sat til 1,75 meter, svarende til middelværdien i de to kælderrum.

4.4.3.2 Inddata for Adelgade

For beregningerne på Adelgade er gulvtykkelsen sat til 22,5 cm, svarende til middelværdien af betontykkelsen konstateret i forbindelse med poreluftundersøgelserne. Luftskiftet er sat til 0,31 t^-1 (= 8,61E-5 s^-1), jf. figur 4.11. Der er benyttet en ækvivalent bredde på 6,25 m og længde på 8,8 m, mens lofthøjden er sat til 2,63 meter, svarende til middelværdien i lokalerne.

4.4.3.3 Resultater

Tabel 4.5: Resultater af JAGG-estimater på indeklimakoncentrationer og reduktionsfaktorer.
Lokalitet	Komponent	Medie	Koncentration (μg/m³)	Beregnet reduktionsfaktor
Slotsgade	PCE	Poreluft	440.000	120
	PCE	Indeklima	^# 3.600
	TCE	Poreluft	2.800
	TCE	Indeklima	^# 24
Adelgade	PCE	Poreluft	530.000	1.000
	PCE	Indeklima	^# 520
	TCE	Poreluft	2.300
	TCE	Indeklima	^# 2,3

# = Indeklimakoncentrationer beregnet vha. JAGG-modellen.

Som det fremgår af ovenstående tabel kan der, via Miljøstyrelsens JAGG-model, og under de givne betingelser estimeres reduktionsfaktorer på hhv. 120 for Slotsgade og 1.000 for Adelgade. Disse reduktionsfaktorer dækker over en beregningsmæssig diffusiv transport igennem betonen og en beregningsmæssig konvektiv transport igennem beregnede revner under de faktiske forhold mht. gulv- og bygningsdata; dog under antagelse af at der er benyttet standardarmering i gulvet, samt med det målte luftskifte.

Havde man for Slotsgade benyttet JAGG-modellens standardluftskifte på 0,3 t^-1, svarende til en situation hvor det aktuelle luftskifte ikke var blevet målt, ville den estimerede reduktionsfaktor være blevet 230 i stedet for 120.

4.4.4 Sammenligning af estimater

For Slotsgade opnås der, via en JAGG-beregning, et lettere konservativt bud på den reduktion i poreluftbidraget som betongulvet medfører (en faktor 120, tabel 4.5), ifht. den reduktion betongulvet faktisk medfører; estimeret på baggrund af en arealvægtet middelværdi for poreluftkoncentrationen (en faktor 170, tabel 4.4). Havde det aktuelle luftskifte (0,16 t^-1) ikke været målt i kælderen, og var JAGG-modellens standardværdi (0,3 t^-1) benyttet ved beregningen af indeklimabidraget, havde reduktionsfaktoren været lettere ikke-konservativ (en faktor 230).

For Adelgade opnås der, via en JAGG-beregning, et ikke-konservativt bud på den reduktion i poreluftbidraget som betongulvet medfører (en faktor 1.000, tabel 4.5), ifht. den reduktion betongulvet faktisk medfører; estimeret på baggrund af en arealvægtet middelværdi for poreluftkoncentrationen (en faktor 480, tabel 4.4). Med andre ord, ser de faktiske spredningsveje henover betongulvet ud til at medføre en dobbelt så stor masseflux til indeklimaet som den der beregnes i JAGG-modellen.

Overordnet set er der for Slotsgade opnået en minimal reduktionsfaktor (baseret på måledata) på 170, mens der for Adelgade er opnået en minimal reduktionsfaktor på 480. I begge tilfælde er der altså opnået en større reduktionsfaktor end den faktor 100, som Miljøstyrelsen anser som værende konservativ ifht. poreluftkoncentrationens bidrag til indeklimaet i størstedelen af dansk boligbyggeri, forudsat at boligen har betongulv uden synlige revner eller utætheder ved rørgennemføringer eller lignende /4/. Og dette er på trods af, at der i begge gulvkonstruktioner er konstateret faktiske spredningsveje som ikke opfylder betingelserne for anvendelse af en faktor 100 reduktion af poreluftens bidrag til indeklimaet.

5 Sammenfatning og vurderinger

5.1 Sporgasmetoden
5.2 Nyttige erfaringer på baggrund af sporgasundersøgelser
5.3 Reduktionsfaktorer

I nærværende projekt er der gennemført en teknologioverførsel og adaption/videreudvikling af en sporgasmetodik som ellers benyttes ved lækagesporing i rørsystemer.

Metoden er afprøvet som en hurtig, effektiv og billig metode til at fastlægge transportveje for forurenede dampe fra poreluft under gulv til indeklimaet i bygninger, samt internt i bygningerne. Metoden er et alternativ til en traditionel to-delt arbejdsproces, hvor dampenes spredningsveje fastlægges ved en grundig byggeteknisk gennemgang med fastlæggelse af potentielle spredningsveje, efterfulgt af kemiske analyser i/ved de potentielle spredningsveje for at identificere aktive spredningsveje.

5.1 Sporgasmetoden

På baggrund af sporgasundersøgelser gennemført på seks sager for Region Nordjylland, er der opøvet og opstillet en ”best practice” for anvendelse af metoden på sager med indeklimaproblemer, der skyldes jord- eller grundvandsforurening. I det følgende er denne kort gengivet sammen med vores vurdering af svagheder og styrker ved metoden. Endelig er vores erfaringer vedr. tidsforbrug og prisniveau gengivet.

5.1.1 Procedure

I kapitel 2 er der opstillet detaljerede procedurebeskrivelser for anvendelse af metoden til sporing af aktive transportveje hhv. fra poreluft til indeklima og over etageadskillelser. Overordnet foretages testen via en fire-trins procedure:

Inden selv testen foretages der et baggrundscheck for eventuelt detektorudslag i de områder der forventes afsøgt. Eventuelle baggrundsudslag noteres.
Sporgas udledes i et område som formodes at bidrage med dampe til indeklimaet, f.eks. under gulvet i en bygning, hvor der er konstateret høje poreluftkoncentrationer af de aktuelle forureningskomponenter.
Kontrolmålinger gennemføres for at sikre, at sporgassen har den ønskede udbredelse i kildeområdet, f.eks. under hele gulvet.
Der foretages en semi-kvantitativ måling af indtrængende gas i bygningen med en håndholdt detektor, som afgiver et lyd- og lyssignal, hvor intensiteten afspejler gasniveauet. Resultaterne noteres løbende på en situationsplan.

5.1.2 Udstyr

Som sporgas anvendes en specialgas bestående af 5 % brint og 95 % kvælstof. Gassen har en lav densitet og vil stige til vejrs igennem potentielle transportveje for forureningstransport.

Den anvendte lækagedetektor er af typen Digitron DGS-10. Detektoren er uspecifik overfor en række gasser og apparatet afgiver et lyd- og lyssignal, hvis intensitet afspejler det relative gasniveau.

Resultaterne fra sporgastesten gradueres efter detektorens farveskala:

Grønt niveau = ikke forhøjet udslag (baggrund).
Gult niveau = lettere forhøjet udslag.
Rødt niveau = forhøjet udslag.

5.1.3 Metodens svagheder og styrker

Metoden skal primært ses som et supplement til traditionelle undersøgelsesmetoder, f.eks. byggeteknisk gennemgang, kemiske analyser, luftskiftemålinger, folie- og snifferundersøgelser og termografi.

5.1.3.1 Svagheder

Metoden giver ikke umiddelbart indtryk af diffusive spredningsveje, f.eks. igennem et gulvtæppebelagt gulv, og er bedst til identifikation af konvektive spredningsveje (revner, sprækker m.v.).

Metoden egner sig bedst til afdækning af positive udslag, og der er risiko for falsk negative resultater, hvis sporgassens udbredelse på kildesiden af konstruktionen ikke er som antaget. Derfor er det uhyre vigtigt, at der er mulighed for at kontrollere sporgassens udbredelse og styrke på kildesiden; f.eks. via etablering af kontrolpunkter.

Der kræves et aktivt valg af målepunkter/-områder, og det er naturligvis ikke muligt at lokalisere aktive spredningsveje hvor der ikke måles. Derfor kan et godt kendskab til lokaliteten og potentielle spredningsveje – bl.a. via en forudgående grundig byggeteknisk gennemgang – være en fordel. Det kan dog endvidere være en fordel, at én der ikke kender lokaliteten på forhånd deltager ved sporgastesten; dvs. én der ikke er forudindtaget om hvor spredningen foregår. Vi har fundet, at kombinationen af en sagsbehandler og en miljøtekniker fungerer rigtigt godt.

Der er risiko for falsk positive udslag på den anvendte detektor; f.eks. i meget våde miljøer. Derfor er det vigtigt, at der foretages en indledende afsøgning – inden gennemførelse af selve testen – i områder der påtænkes afsøgt. Ved den indledende afsøgning fastlægges eventuelle punkter med baggrundsudslag, hvor senere eventuelle udslag er behæftet med usikkerheder.

5.1.3.2 Styrker

På baggrund af de gennemførte undersøgelser vurderes sporgasmetoden at være en meget ”visuel” test, der giver den tilsynsførende en god direkte fornemmelse for de konvektive/aktive spredningsveje der er fra poreluft til indeklima og internt i indeklimaet, f.eks. over etageadskillelser.

Overordnet set vurderes der at være tale om en meget adaptiv test, hvor det er let at afprøve forskellige spredningshypoteser og kombinationen af en meget let sporgas og en robust, direkte reagerende detektor, giver en meget hurtig responstid, og vurderes at bidrage væsentligt til metodens oplevede styrke.

Til sammenligning har der været forsøgt anvendt en metode baseret på helium og en detektor med en responstid på (kun) 1-2 sekunder. Denne løsning var upraktisk langsom til sporing af spredningsveje i bygninger, idet det var umuligt at lade detektoren ”løbe” langs eksempelvis et støbeskel af risiko for at overse spredningsveje.

Metoden bør ses som et alternativ til sniffermetoden, men med en meget robust og hurtigtreagerende detektor – og med mulighed for direkte design af tests, rettet mod specifikke spredningshypoteser. Specielt mht. spredning over etageadskillelser vurderes metoden at have fordele ifht. alternative teknologier.

5.1.4 Tidsforbrug og prisniveau

De seks sporgasundersøgelser er gennemført med anvendelse af mellem 2 og 5 timer til forberedelse/projektering (mest tid på de sager hvor vi har været inde som underleverandør), og mellem 3 og 8 timer til selve feltarbejdet (+ køretid og kilometerafregning). Der har været to medarbejdere tilknyttet feltarbejdet for samtlige tests. Dertil er der anvendt mellem 5 og 12 timer på afrapportering/dokumentation.

Afhængigt af timeprisen for de anvendte medarbejdere, køretid/-afstand og krav til detaljeringsgraden i dokumentationsmaterialet kan prisniveauet naturligvis variere, men det er vores erfaring, at små undersøgelser kan gennemføres for omkring 15.000 kr., mens større undersøgelser (indenfor én dags feltarbejde) kan gennemføres for mellem 25 og 30.000 kr. (inkl. udlæg).

5.2 Nyttige erfaringer på baggrund af sporgasundersøgelser

På baggrund af resultaterne, opnået igennem projektet, er der endvidere foretaget en tematisk sammenstilling af en række væsentlige erfaringer, og der er givet en overordnet vurdering af de tætningstiltag der har været anvendt på de aktuelle sager. De væsentligste pointer er opsummeret i det følgende.

5.2.1 Spredningsveje

5.2.1.1 Spredning fra poreluft til indeklima

På samtlige sager er der konstateret spredning via støbeskel imellem betongulv og bærende vægge, eller imellem støbte betongulve i forskellige rum, under dørtrin.

På fem af de seks sager blev der konstateret gasindtrængning omkring rørgennemføringer igennem støbt betongulv; primært ved vand-, varme og spildevandsinstallationer.

På tre sager er der konstateret indtrængning omkring eller gennem poreluftstationer og tidligere poreluftpunkter. Det vurderes at være problematisk udelukkende at anvende mineralsk baserede produkter til lapning af porelufthuller, og det anbefales at benytte elastiske fugemasser, evt. med en afslutning af et mineralsk mørtelbaseret produkt.

På to sager er der konstateret indtrængning af sporgas igennem kældervægge; hhv. ved radiatorophæng og kabelgennemføringer, samt ved støbeskel og tilmurede huller.

På tre sager er der konstateret spredning fra poreluft til hulmurskonstruktioner, hvorfra der kan ske videre spredning til indeklimaet via gennembrydninger af hulmuren (f.eks. via vindues- og dørlysninger og div. vægophæng) eller ved støbeskel imellem etageadskillelser.

På en af sagerne er der konstateret indtrængning i et intakt udseende område af betongulvet, mens der i flere synlige revner ikke blev konstateret indtrængning af sporgas. Det vurderes, at indtrængningen i det intakt udseende betongulv kan skyldes, at gulvet er støbt i flere lag, og at der evt. er revner/sprækker i underliggende ikke-synlige lag. Tilsvarende kan der være synlige revner i det øverste betonlag, mens der er tale om et intakt underliggende betonlag. Dette er blot hypoteser, men bør måske give anledning til, at vi ikke tillægger den visuelle inspektion af betonkvaliteten – specielt i ældre ejendomme – entydig betydning ved vores risikovurderinger.

På to sager er der konstateret indtrængning hvor fast inventar er nedboltet i betongulvet; altså i punkter hvor betongulvet er helt eller delvist gennemboret, og hvor gulvkonstruktionen er svækket.

5.2.1.2 Spredning over etageadskillelse

På tre sager er der konstateret gasindtrængning omkring rørgennemføringer igennem etageadskillelser; primært ved varme- og vand-/spildevandsinstallationer.

På to sager er der konstateret spredning fra kælder til ovenliggende etager via en trappeopgang.

På én sag er der konstateret spredning via en sætningsrevne i etageadskillelsen, og på en anden sag er der konstateret spredning igennem etageadskillelsen ved en sætningsrevne i en bærende væg.

På tre sager er der konstateret gastransport over etageadskillelser i enkelte punkter uden synlige revner eller sprækker i området, hverken i selve etageadskillelsen eller i ydermuren.

5.2.1.3 Spredning med by-pass af mellemliggende etager

På en af sagerne er der konstateret massiv indtrængning i ejendommens kælder med efterfølgende transport via trappeopgang og installationskasser/-skabe til beboelse direkte på 1. og 2. sal; dvs. med by-pass af stueetagen.

På tre sager er der konstateret spredning til hulmurskonstruktioner, hvorfra der kan ske videre spredning til indeklimaet via gennembrydninger af hulmuren på ovenliggende etager.

På én af sagerne er der konstateret indtrængning i bunden af en skorsten. Skorstenen er ikke i brug, men har aftræk over tag, så den vurderes ikke at give anledning til videre spredning til indeklimaet i den aktuelle sag. På andre sager kunne skorstenen være afkortet eller afblændet i forbindelse med en tagrenovering, hvorfor situationen kunne være anderledes.

På to sager er der konstateret spredning via kabelføringsrør/elektrikerrør, til installationsskabe og til vægudtag for el/telefon i hhv. stueetage og 1. sal.

5.2.2 Tætningsmaterialer

På baggrund af resultaterne fra projektet anbefales det, at bruge elastiske fugemasser (f.eks. af typen Sikaflex eller Sikacryl), frem for mineralske produkter (f.eks. flisemørtel), til tætning af porelufthuller. Dette skyldes, at der i flere tilfælde er konstateret materialesvind under udhærdning af de mineralsk baserede tætninger. Det bemærkes dog, at levetiden for de elastiske fugemasser er ukendt – men tilsyneladende generelt er bedre end de mineralske produkter. På to sager er der benyttet epoxybaserede produkter til tætning af gennemborede betongulve; hhv. Sikadur-42 flydemørtel (tre-komponent) og Peran TCW (to-komponent).

Spredningsveje som identificeres via gennemførelse af sporgastesten anbefales tætnet med elastiske fugemasser eller PU-skum. Begge disse typer af materialer har, ved omhyggeligt og professionelt udført arbejde, vist sig at kunne være effektive til tætning af konstaterede spredningsveje – som minimum i op til 3-4 år. Den nøjagtige levetid for disse materialetyper er dog ukendt.

Både fugemasser og PU-skum er dog forbundet med en afgasning af flygtige komponenter, som detektoren reagerer på, under ophærdningen. Derfor kan man ikke umiddelbart efter tætning med disse materialetyper foretage en efterkontrol af tætningens effektivitet – og man bør i givet fald vende tilbage efter endt ophærdning. De anvendte epoxytyper har fordel af en meget hurtig udhærdningstid (< 12 timer) hvorefter de ikke længere er forbundet med en detektérbar afgasning.

5.2.3 Afværgeløsninger

Den overordnede erfaring vedr. fugeløsninger er, at de kan være meget effektive, som ved etageadskillelserne på Slotsgade, Tranebærvej og Fredericiagade, men at de også kan være nærmest værdiløse, som ved rørgennemføringerne på Tjørnevej og i mindre grad i det ene kritiske område af membranløsningen på Fredericiagade samt ved støbeskel i entréen på Tranebærvej.

Såvel vådrumsmembran, som epoxybelægning og RAC-membran vurderes generelt, at være effektive løsninger, om end de alle kan have svage punkter.

Samtlige tætningsløsningers effektivitet vurderes at hænge uløseligt sammen med den omhu, der er udvist under udførelsen. Dette understreges af at der på samme sag, med samme tætningsmetode, kan være stor forskel på løsningens tætningsgrad; f.eks. forskel på tætheden af fugerne i forskellige områder af samme rum på Tranebærvej og tætheden af RAC-membranløsningen i forskellige dele af (krybe)kælderen i Fredericiagade.

På baggrund af ovenstående erfaringer, anbefales det generelt, at foretage en efterkontrol af udførte tætningstiltag; specielt set i lyset af, at der i stort set samtlige tilfælde er konstateret utætheder (etageadskillelsen på Tranebærvej undtaget). Det vurderes i den forbindelse, at sporgasmetoden er et særdeles godt alternativ til andre metoder; f.eks. snifferundersøgelse med ppbRAE og thermografi-undersøgelse.

Ved test af tætninger udført mod terræn, vurderes metoden, at være bedst egnet, hvis det er muligt, at benytte/etablere kontrolpunkter i forbindelse testens gennemførelse. Dette vil lede til de mest pålidelige resultater for områder, hvor der ikke konstateres gasindtrængning, da der kan skabes vished for at normale (grønne) udslag på detektoren skyldes at konstruktionen er tæt og ikke blot, at gasudbredelsen ikke er som forudsat under gulvet. Til gengæld er metoden særdeles velegnet til at identificere spredningsveje over etageadskillelser eller andre interne spredningsveje, hvor de alternative metoder vurderes at være mindre velegnede.

5.3 Reduktionsfaktorer

To af de undersøgte lokaliteter, Slotsgade (kælder) og Adelgade (frisørsalon), er udvalgt til opfølgende undersøgelser af reduktionsfaktorer, fra poreluft til indeklima, over eksisterende betongulve. De bestemte reduktionsfaktorer er sammenlignet med reduktionsfaktorer beregnet vha. Miljøstyrelsens JAGG-model (selvom forudsætningerne for anvendelsen heraf ikke er opfyldt).

På begge lokaliteter er der foretaget samtidige målinger af chlorerede opløsningsmidler i poreluften og i indeklimaet. Indeklimakoncentrationen er målt med ATD-rør, mens poreluftkoncentrationen på begge lokaliteter er målt på tre tidspunkter med kulrør. Da luftskiftet vil have stor indflydelse på den konstaterede reduktionsfaktor er der foretaget en måling af det aktuelle luftskifte midt i perioden på begge lokaliteter, ligesom der er foretaget måling af betongulvets tykkelse og lokalernes dimensioner (længde, bredde og højde).

På begge lokaliteter er opnået en større reduktionsfaktor end den faktor 100, som Miljøstyrelsen anser som værende konservativ ifht. poreluftkoncentrationens bidrag til indeklimaet i størstedelen af dansk boligbyggeri, forudsat at boligen har betongulv uden synlige revner eller utætheder ved rørgennemføringer eller lignende /4/. Og dette er på trods af, at der i begge gulvkonstruktioner er konstateret faktiske spredningsveje som ikke opfylder betingelserne for anvendelse af en faktor 100 reduktion af poreluftens bidrag til indeklimaet.

For Slotsgade opnås der, via en JAGG-beregning, et lettere konservativt bud på den reduktion i poreluftbidraget som betongulvet medfører (en faktor 120), ifht. den reduktion betongulvet faktisk medfører; estimeret på baggrund af en arealvægtet middelværdi for poreluftkoncentrationen (en faktor 170).

For Adelgade opnås der, via en JAGG-beregning, et ikke-konservativt bud på den reduktion i poreluftbidraget som betongulvet medfører (en faktor 1.000), ifht. den reduktion betongulvet faktisk medfører; estimeret på baggrund af en arealvægtet middelværdi for poreluftkoncentrationen (en faktor 480).

6 Litteraturliste

/1/ Per Loll, Claus Larsen og Maria Grøn.
Opløsningsmidlers transportvej til indeklimaet.
Vand & Jord, årg. 15, nr. 3, 2008.

/2/ Per Loll.
Sporing af aktive transportveje: Poreluft til indeklima.
ATV Temadag: Poreluft og indeklima – hvordan er de to koblet?
9. marts 2009.

/3/ Mads Møller, Søren Jensen og Jens Nonboe Andersen.
Udvikling af sporstoftest til vurdering af stoftransport, lækage på tanke, rørføringer og industrianlæg.
ATV Vintermøde, Bind II, s. 261-278, 2005.

/4/ Oprydning på forurenede lokaliteter, hovedbind og appendikser. Vejledning nr. 6 og 7.
Miljøstyrelsen, 1998.

/5/ Per Loll, Poul Larsen and Claus Larsen.
Tracking Vapor Intrusion Pathways – an Active Tracer Gas Test.
Seventh International Conference on Remediation of Chlorinated and Recalcitrant Compounds, Battelle 2010.

Bilag A: A Lokaliteter

A.1 Slotsgade 70, Dronninglund (PCE)
- A.1.1 Test 1 – Supplerende indeklimaundersøgelse
- A.1.2 Test 2 – Kontrol af gennemførte afværgetiltag
A.2 Gærumvej 38, Frederikshavn (benzin)
A.3 Adelgade 5, Hobro (PCE)
A.4 Tjørnevej 14, Skagen (fyringsolie)
A.5 Tranebærvej 1, Dronninglund (PCE)
A.6 Fredericiagade 13, Aalborg (PCE)

I dette bilag præsenteres de sager, som metoden er anvendt på under dette projekt. Der er tale om en progression af sager på baggrund af hvilken den anbefalede ”best practice”, i rapportens kapitel 2, er opstillet.

Bilaget består af det materiale, der er sendt til Region Nordjylland – og for to af sagernes vedkommende også til dennes rådgiver; hhv. Grontmij | Carl Bro A/S (Tjørnevej 14, Skagen) og NIRAS (Fredericiagade 13, Aalborg). For hver sag består materialet af et bilag med metodebeskrivelse og resultater, under henvisning til sagsbilag med fotodokumentation og situationsplaner.

Det oprindelige materiale er i nogen grad omdøbt/omstruktureret i forbindelse med anvendelse i denne rapport.

A.1 Slotsgade 70, Dronninglund (PCE)

På denne lokalitet er der gennemført sporgastest af to omgange; hhv. én i forbindelse med supplerende indeklimaundersøgelser og én efter gennemførelse af anbefalede afværgetiltag, for at kontrollere afværgetiltagenes effektivitet. Sagsakterne vedr. sporgasundersøgelserne på lokaliteten indgår således dels i en rapport over supplerende undersøgelser og anbefalede afværgetiltag, samt i en efterfølgende statusrapport for de gennemførte afværgetiltag.

A.1.1 Test 1 – Supplerende indeklimaundersøgelse

Beskrivelsen af sporgasundersøgelsen (Test 1) fremgår af nedenstående bilag 1, mens fotodokumentation og situationsplaner hertil fremgår af hhv. bilag 3 og 6.

På baggrund af de supplerende undersøgelser; herunder resultaterne fra sporgastest 1, er det vurderet, at den primære spredningsvej går fra poreluften til indeklimaet i kælderen. Derfra spredes dampene primært via utætheder omkring kælderlemmen til bagtrappen og videre til loftsetagen. Desuden er der identificeret en aktiv spredningsvej via rørgennemføringer i etageadskillelsen imellem kælderen og stueetagen, dels til det tidligere renserum og dels til et træskab bag WC’et i stueetagen hvorfra der er mulighed for yderligere spredning til badeværelset i lejligheden 1. sal tv.

Med udgangspunkt i ovenstående, er der opstillet anbefalinger til afværgetiltag rettet imod at sikre indeklimaet i ejendommens boligområder imod indtrængende dampe af chlorerede kulbrinter. Efter samråd med RN er følgende tiltag efterfølgende udført:

Opstilling af to luftrensere fra AirManager Nordic, af typen AS5-400 (på prøve) i kælderen for at mindske koncentrationen af PCE i kælderens indeklima. Monitering af renseeffektiviteten.
Tætning af konstaterede sprækker og åbninger i etageadskillelsen mellem kælderen og stueetagen med elastisk fuge, samt tætning af/omkring kælderlemmen. Konvektiv tætning af etageadskillelsen (bjælkelag) imellem den østlige del af kælderen og den overliggende del af stueetagen ved udspartling og opsætning af membran, samt fugning med elastisk fuge langs alle kanter og installationer.

A.1.2 Test 2 – Kontrol af gennemførte afværgetiltag

Effekten af de udførte tætningstiltag blev efterfølgende undersøgt ved en opfølgende sporgastest (Test 2). Denne test illustrerede, at udførelsen af de første tætningstiltag var utilstrækkelig, og at der fortsat fandtes betydelige utætheder; herunder nye i ”periferien” af de tidligere konstaterede spredningsveje. På baggrund af resultaterne heraf er der gennemført en supplerende tætning af de konstaterede utætheder.

Fotodokumentationen tilhørende de iværksatte tiltag (før og efter tætning, under sporgastest 2, samt under efterfølgende anden tætning) fremgår af nedenstående bilag 7, mens fotovinkler fremgår af situationsplanen i bilag 8.1. Resultaterne af sporgastest 2 fremgår af situationsplanen i bilag 8.2.

I forlængelse af ovenstående er det endvidere konstateret, at de opstillede luftrensere fra AirManager Nordic ikke havde nogen dokumenterbar effekt i forhold til sænkning af indeklimakoncentrationen i kælderen, hvorfor de efterfølgende er tilbagesendt, og der er anbefalet en alternativ løsning baseret på opsætning af en varmevekslet ventilation af kælderens indeklima.

I forbindelse med den anden effektive tætning af etageadskillelsen, samt den manglende effekt af de opstillede luftrensere, er der konstateret en ophobning af dampe i kælderens indeklima, samt en efterfølgende aktivering af nye spredningsveje – i ”periferien” af de tidligere spredningsveje, og udenom de gennemførte tiltag.

Lektien i forbindelse med disse erfaringer synes således at være, at en passiv tætning alene (hvilket ikke var anbefalet i den aktuelle sag), blot vil føre til aktivering af nye spredningsveje, som tidligere ikke var i spil. Når dampene ikke kan finde vej væk ved det primære indtrængningspunkt/kilden, presses de ud til siden, og finder nye veje her.

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 1

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 2

Bilag 3: Fotobilag - side 1

Bilag 3: Fotobilag - side 2

Bilag 3: Fotobilag - side 3

Klik her for at se oversigt over ejendommene, kælderne og stueetagen inkl fotovinkler. Slotsgade 70-72, Dronninglund

Plantegning: 1. sal og loftsetagen på Slotsgade 70 inkl fotovinkler.

Plantegning: Sporgastest på Slotsgade 70. Områder hvor der er målt med detektoren

Bilag 7: Fotobilag - side 1

Bilag 7: Fotobilag - side 2

Bilag 7: Fotobilag - side 3

Bilag 7: Fotobilag - side 4

Plantegning: Oversigt over kælder og fotovinkler

Plantegning: Opfølgende sporgastest på Slotsgade 70. Områder hvor der er målt med detektoren

A.2 Gærumvej 38, Frederikshavn (benzin)

Sagsakterne vedr. sporgasundersøgelsen på denne lokalitet indgår i en rapport over supplerende undersøgelser gennemført på lokaliteten. Beskrivelsen af sporgasundersøgelsen fremgår af nedenstående bilag 1, mens fotodokumentation fremgår af bilag 3 og situationsplanerne fremgår af bilag 6.

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 1

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 2

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 3

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 4

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 5

Bilag 3: Fotobilag - side 1

Bilag 3: Fotobilag - side 2

Bilag 3: Fotobilag - side 3

Plantegning: Injektions-/kontrolpunkter og fotovinkler til bilag 1.2. Gærumvej 38, Frederikshavn

Plantegning: Resultater af sporgastest. Gærumvej 38, Frederikshavn

A.3 Adelgade 5, Hobro (PCE)

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 1

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 2

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 3

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 4

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 5

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 6

Bilag 3: Fotobilag - side 1

Bilag 3: Fotobilag - side 2

Bilag 3: Fotobilag - side 3

Klik her for at se plantegning med aktive spredningsveje fra forurening under gulv i stueplanet og til indeklimaet konstateret ved sporgastest. Adelgade 5, Hobro

Klik her for at se plantegning med aktive spredningsveje konstateret i etageadskillelsen mellem stueplan og 1. sal. Adelgade 5, Hobro

A.4 Tjørnevej 14, Skagen (fyringsolie)

Følgebrev til sporgasundersøgelse på Tjørnevej 14, Skagen

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 1

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 2

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 3

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 4

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 5

Klik her for at se plantegning med placering af målepunkter fra 2009. Tjørnevej 14, Skagen

Klik her for at se plantegning med resultater fra sporgastest. Tjørnevej 14, Skagen

Bilag 3: Fotobilag - side 1

Bilag 3: Fotobilag - side 2

Bilag 3: Fotobilag - side 3

A.5 Tranebærvej 1, Dronninglund (PCE)

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 1

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 2

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 3

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 4

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 5

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 6

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 7

Plantegning: Oversigtstegning med fotovinkler. Tranebærvej 1, Dronninglund

Plantegning: Sporgasresultater og injektions-/kontrolpunkter. Tranebærvej 1, Dronninglund

Bilag 3: Fotobilag - side 1

Bilag 3: Fotobilag - side 2

Bilag 3: Fotobilag - side 3

Bilag 3: Fotobilag - side 4

Bilag 3: Fotobilag - side 5

Bilag 3: Fotobilag - side 6

Bilag 3: Fotobilag - side 7

A.6 Fredericiagade 13, Aalborg (PCE)

Følgebrev til sporgasundersøgelser på Fredericiagade 13, Aalborg

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 1

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 2

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 3

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 4

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 5

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 6

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 7

Bilag 1: Sporgasundersøgelser - side 8

Klik her for at se Bilag 2.1: Plan over ventilationstrenge. Fredericiagade 13, Aalborg

Bilag 2.2: Kælderplan. Måling under gulv. Fredericiagade 13, Aalborg

Bilag 2.3: Kælderplan. Sporgasresultater. Fredericiagade 13, Aalborg

Bilag 2.4: Stueplan. Sporgasresultater. Fredericiagade 13, Aalborg

Bilag 2.5: 1. Sal. Sporgasresultater. Fredericiagade 13, Aalborg

Bilag 3: Fotobilag - side 1

Bilag 3: Fotobilag - side 2

Bilag 3: Fotobilag - side 3

Bilag 3: Fotobilag - side 4

Bilag 3: Fotobilag - side 5

Bilag 3: Fotobilag - side 6

Bilag 3: Fotobilag - side 7

| Til Top | | Forside |