Sammendrag

Sporgasundersøgelser til fastlæggelse af aktive transportveje til indeklimaet

Baggrund og formål
Undersøgelsen
Hovedkonklusioner
Projektresultater

Baggrund og formål

I sager, hvor indtrængende forureningsdampe fra underliggende jord- eller grundvandsforureninger giver anledning til indeklimaproblemer kan et grundigt kendskab til dampenes spredningsveje åbne mulighed for et mere informeret valg af afværgemetode.

Traditionelt fastlægges dampenes spredningsveje via en todelt arbejdsproces. Først gennemføres en grundig byggeteknisk gennemgang for at fastlægge potentielle spredningsveje og dernæst

udføres kemiske analyser i/ved potentielle spredningsveje for at undersøge hvilke spredningsveje, der er aktive.

I projektet undersøges og præsenteres en aktiv sporgasmetode til fastlæggelse af aktive spredningsveje, der kan ses som et supplement til traditionelle undersøgelsesmetoder.

Det primære formål med projektet er at opøve og beskrive en ”best practice” for anvendelse af sporgasmetoden. Det sekundære formål med projektet er, at søge en bredere afklaring af metodens anvendelsespotentiale; herunder at afklare og beskrive metodens styrker og svagheder.

Endelig er der gennemført en undersøgelse af reduktionsfaktorer, fra poreluft til indeklima, over eksisterende betongulve på to sager, hvor betingelserne for anvendelse af Miljøstyrelsens JAGG-model ikke er opfyldt, men hvor der, via de gennemførte sporgasundersøgelser, er opnået et godt kendskab til de faktiske spredningsveje.

Undersøgelsen

I forbindelse med projektet har Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) gennemført sporgastest på seks udvalgte lokaliteter for Region Nordjylland i tilknytning til det almindelige forløb på sagerne. Der er således gennemført undersøgelser på fire tidligere renseri-lokaliteter, hvor PCE er problemstoffet, og på to lokaliteter, hvor problemstoffet er benzen.

Overordnet foretages testen via: (i) udledning af sporgas i et område som formodes at bidrage med dampe til indeklimaet, (ii) kontrolmålinger for at sikre, at sporgassen har den ønskede udbredelse i kildeområdet, og (III) semi-kvantitativ måling af indtrængende gas i bygningen med en håndholdt detektor.

Hovedkonklusioner

Via udførelse af sporgasundersøgelser på seks udvalgte sager for Region Nordjylland, er der opøvet og opstillet en ”best practice” for anvendelse af metoden på sager med indeklimaproblemer, der skyldes jord- eller grundvandsforurening. Metoden og udstyret er beskrevet således at andre udførende parter kan tage den i anvendelse.

Metodemæssige styrker

Sporgasmetoden er baseret på anvendelse af udstyr, der er billigt at erhverve.

Metoden giver meget ”visuelle” resultater, der kan give den tilsynsførende en god direkte fornemmelse for de konvektive spredningsveje der er fra poreluft til indeklima samt internt i indeklimaet, f.eks. over etageadskillelser.

Der er desuden tale om en meget adaptiv test, hvor det er let at afprøve forskellige spredningshypoteser. Kombinationen af en meget let sporgas og en robust, direkte reagerende detektor, giver en meget hurtig responstid, og bidrager væsentligt til metodens styrke.

Metodemæssige ulemper

Metoden giver ikke umiddelbart indtryk af diffusive spredningsveje og egner sig bedst til identifikation af konvektive spredningsveje (revner, sprækker m.v.). Der er risiko for falsk negative resultater, hvis sporgassens udbredelse på kildesiden af konstruktionen ikke er som antaget, hvorfor det er vigtigt, at følge den anviste procedurebeskrivelse, hvor der tages højde for dette.

Der er risiko for falsk positive udslag på den anvendte detektor; f.eks. i meget våde miljøer eller miljøer hvor der opbevares kemikalier. Også dette er der taget højde for i den opstillede testprocedure.

Tidsforbrug og prisniveau

Samtlige gennemførte tests er gennemført indenfor en dags feltarbejde og der har været to medarbejdere tilknyttet feltarbejdet. På baggrund af de gennemførte sporgasundersøgelser er det vores erfaring, at små undersøgelser kan gennemføres for omkring 15.000 kr., mens større undersøgelser (indenfor én dags feltarbejde) kan gennemføres for mellem 25 og 30.000 kr.

Det aktuelle prisniveau på en given sag vil dog variere afhængigt af timeprisen for de anvendte medarbejdere, køretid/-afstand og krav til detaljeringsgraden i dokumentationsmaterialet.

Projektresultater

På baggrund af de gennemførte undersøgelser, er der foretaget en tematisk sammenstilling af en række væsentlige erfaringer, hvoraf nogle er opsummeret i det følgende.

Almindelige spredningsveje

På samtlige sager er der konstateret spredning via støbeskel imellem betongulv og bærende vægge, eller imellem støbte betongulve i forskellige rum, under dørtrin. På fem sager er der endvidere konstateret gasindtrængning omkring rørgennemføringer igennem støbt betongulv/etageadskillelse; primært ved vand-, varme og spildevandsinstallationer.

På begge sager hvor fast inventar er nedboltet i betongulvet, er der konstateret indtrængning hvor betongulvet er helt eller delvist gennemboret, og hvor gulvkonstruktionen er svækket. På to andre sager er der konstateret indtrængning af sporgas igennem kældervægge ved radiatorophæng og kabelgennemføringer.

På tre sager er der konstateret spredning fra poreluft til hulmurskonstruktioner, hvorfra der kan ske videre spredning til indeklimaet på ovenliggende etager.

På to sager er der konstateret spredning via kabelføringsrør/elektrikerrør, til installationsskabe og til vægudtag for el/telefon i hhv. stueetage og 1. sal.

På tre sager er der konstateret indtrængning omkring eller gennem poreluftstationer og tidligere poreluftpunkter, og det vurderes at være problematisk at anvende mineralsk baserede produkter til lapning af porelufthuller.

Tætningsmaterialer

Det anbefales, at bruge elastiske fugemasser frem for mineralske produkter til tætning af porelufthuller. Dette skyldes, at der sker materialesvind under udhærdning af de mineralsk baserede produkter. Levetiden for de elastiske fugemasser er dog ukendt – om end dog tilsyneladende generelt er bedre end for de mineralske produkter. På to sager er der benyttet epoxybaserede produkter til tætning af gennemborede betongulve.

Spredningsveje som identificeres via gennemførelse af sporgastesten anbefales tætnet med elastiske fugemasser eller PU-skum, som ved omhyggeligt og professionelt udført arbejde har vist sig at være effektive til tætning af konstaterede spredningsveje – som minimum i op til 3-4 år. Den nøjagtige levetid for disse materialetyper er dog ukendt. Både fugemasser og PU-skum er dog forbundet med en afgasning af flygtige komponenter, som detektoren reagerer på, under ophærdningen, hvorfor der ikke kan foretages en efterkontrol af tætningens effektivitet umiddelbart efter tætning.

Afværgeløsninger

Fugeløsninger kan være meget effektive. Såvel vådrumsmembran, som epoxybelægning og RAC-membran vurderes generelt, at være effektive, om end de alle kan have svage punkter.

Samtlige tætningsløsningers effektivitet hænger dog uløseligt sammen med den omhu, der er udvist under udførelsen. Dette understreges af at der på samme sag, med samme tætningsmetode, kan være stor forskel på løsningens tætningsgrad.

Derfor anbefales det, at der altid foretages en grundig efterkontrol af udførte tætningstiltag; specielt set i lyset af, at der i samtlige tilfælde er konstateret utætheder (etageadskillelsen på Tranebærvej undtaget). I den forbindelse vurderes sporgasmetoden at være et særdeles godt alternativ til andre metoder.

Ved test af tætninger udført mod terræn, vurderes metoden, at være bedst egnet når det er muligt, at etablere kontrolpunkter, da områder, hvor der ikke konstateres gasindtrængning, med sikkerhed kan tilskriver, at konstruktionen er tæt og ikke blot, at gasudbredelsen ikke er som forudsat under gulvet. Metoden er særdeles velegnet til at identificere spredningsveje over etageadskillelser eller andre interne spredningsveje; specielt ifht. alternative metoder.

Aktuelle reduktionsfaktorer

To lokaliteter, hvor forudsætningerne for anvendelse af JAGG-modellen ikke er opfyldt, er udvalgt til opfølgende undersøgelser af aktuelle reduktionsfaktorer over betongulv. På begge lokaliteter er der foretaget samtidige målinger af chlorerede opløsningsmidler i poreluften og i indeklimaet, og der er foretaget en måling af det aktuelle luftskifte.

På begge lokaliteter er opnået en større reduktionsfaktor end den faktor 100, som Miljøstyrelsen anser som værende konservativ ifht. poreluftkoncentrationens bidrag til indeklimaet i størstedelen af dansk boligbyggeri, forudsat at boligen har betongulv uden synlige revner eller utætheder ved rørgennemføringer eller lignende. Og dette er på trods af, at der i begge gulvkonstruktioner er konstateret faktiske spredningsveje som ikke opfylder betingelserne for anvendelse af en faktor 100 reduktion af poreluftens bidrag til indeklimaet.