| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Substitution af diffundérbare råvarer i UV-hærdende lakker til træmøbler

4 Screening af alternative råvarer

• 4.1 Miljø- og sundhedsscreening

I dette kapitel præsenteres miljø- og sundhedsscreeningen af de alternative råvarer til UV-hærdende lakker. Formålet med screeningen var at vurdere, om de udvalgte alternativer var miljø- og sundhedsmæssigt bedre end de eksisterende produkter, før der blev udført en teknisk afprøvning (ekstraktionsanalyse).

Ifølge EU’s liste over farlige stoffer er HDDA – en af de monomere, der i dag benyttes i UV-hærdende lakker – klassificeret som lokalirriterende med risikosætningerne R36/38 (Irriterer øjnene og huden) og R43 (Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden), dvs. det er allergifremkaldende. Uhærdet HDDA kan således afdampe og eksponere forbrugere i boligmiljøet. LC₅₀-værdier for fisk tyder på, at HDDA er giftig for vandlevende organismer, men stoffet er let biologisk nedbrydeligt og ser ikke ud til at bioakkumulere.

Det har været hensigten med projektet at foretage produktformuleringen af de nye UV-hærdende lakker baseret på resultaterne af miljø- og sundhedsscreeningen for hermed at kunne udvælge de mest miljø- og sundhedsvenlige alternativer til test. Indenfor Arbejdsmiljøloven ligger der desuden regler vedrørende substitution, der foreskriver, at der skal substitueres til alternativer, der er ufarlige eller mindre farlige for sikkerhed og sundhed.

Der blev derfor foretaget en screening af miljø- og sundhedsegenskaberne af alternative råvarer, som blev vurderet til at være relativt mindre emitterende. På baggrund af denne screening blev der udvalgt en række alternativer til de tekniske afprøvninger. Der er i screeningen fokuseret på monomerer, oligomerer og bindemidler og alternativer til disse. Ved udskiftning af nogle råvarer kan der dog være behov for at ændre formuleringen på lakken, f.eks. af hensyn til viskositet og hærdeegenskaber. Derfor kan screeningen kun bruges til at give en indikation af miljø- og sundhedsprofilen for det samlede produkt. En mere detaljeret miljø- og sundhedsmæssig vurdering af de bedste afprøvede forsøgslakker er derfor nødvendig til sidst for at få en endelig vurdering af eventuelle forbedringer.

I screeningen - og i projektet i øvrigt - indgår ikke økonomiske overvejelser.

4.1 Miljø- og sundhedsscreening

På baggrund af identifikationen af alternative bindemidler og monomere/oligomere er der foretaget en screening af de miljø- og sundhedssmæssige effekter med henblik på at udelukke eventuelle miljø- eller sundhedsfarlige alternativer fra en afprøvning og senere industriel anvendelse. Tabel 4-1 og Tabel 4-2 er en oversigt over hvilke alternative råvarer, der ser ud til at kunne anvendes (identificeret i dette projekt) i stedet. Oversigten tager ikke hensyn til, om det rent faktisk er lykkedes i dette projekt at foretage en effektiv substitution. Om en substitution vil være mulig afhænger f.eks. af kompatibilitet mellem den nye råvare og de øvrige råvarer, de opnåede påføringsegenskaber, lakkens tekniske egenskaber og i sidste ende produktionstekniske hensyn.

Miljø- og sundhedsscreeningen er foretaget på baggrund af umiddelbart tilgængelige data vedrørende miljø og sundhed. Dvs. oplysninger på sikkerhedsdatablade, søgninger i EU’s liste over farlige stoffer, i Miljøstyrelsens liste til selvklassificering af farlige stoffer (Miljøstyrelsen, 2001 og 2009), Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen, 2010), IARC, samt toksikologiske eller økotoksikologiske data fra forskellige databaser (TOXNET/HSDB, NTP, Ecotox, SRC Environmental Fate Database, IRIS, IUCLID, IPCS).

Der er udelukkende søgt på stoffer identificeret med CAS nummer. Det betyder således ikke, at disse produkter er ”godkendte” i screeningen, men blot at en vurdering ikke er mulig på baggrund af de foreliggende informationer.

Det ses, at mange af alternativerne har samme eller lignende mærkning, dvs. lokalirriterende med R36 ”Irriterer øjnene” eller R36/38 ”Irriterer øjnene og huden”. Enkelte af alternativerne er desuden mærket med R43 ”Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden” eller der er en anmærkning i sikkerhedsdatabladet a la ”Længerevarende eller gentagen eksponering af hud kan forårsage allergiske reaktioner i visse tilfælde”. Generelt anses akrylater for at være allergifremkaldende på trods af, at de enkelte akrylater ikke nødvendigvis er klassificeret som sådan (Corazza et al., 2000).

Ifølge Arbejdstilsynet^[1] er acrylater som hovedregel mere akut irriterende end de tilsvarende methacrylater, og methacrylaterne er også svagere allergener end acrylaterne. Af denne årsag bør man hvor det er teknisk muligt, f.eks. substituere acrylater med de mere tungtflygtige methacrylater eller mono(meth)acrylater til di- eller tri(meth)acrylater.

Ud fra de tilgængelige oplysninger er der ikke noget, der tyder på, at f.eks. oligomerer skal foretrækkes fremfor monomerer. Mange af alternativerne – hvad enten det er monomerer, oligomerer eller bindemidler – har samme eller lignende miljømæssige egenskaber.

Det har ikke været muligt at finde oplysninger om miljø- og/eller sundhedsmæssige egenskaber for alle alternativer. Især miljøoplysningerne er mangelfulde. På trods af de manglende informationer var det alligevel muligt at udelukke enkelte alternativer på grund af deres miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. Det drejer sig om alternativer med følgende indholdsstof, da stoffet er reproduktionsskadende, genotoksisk, mutagent og giftigt for vandlevende organismer:

• 2,3-epoxypropyl methakrylat (CAS 106-91-2)

Herudover bør det overvejes at undgå alternativer med følgende indholdsstoffer, da de er giftige for vandlevende organismer.

• Trimethylolpropantriakrylat (CAS 15625-89-5)
• Dipropylene glycol diakrylat (CAS 57472-68-1)
• EOEOEA (2-(2-ethoxyethoxy)ethylakrylat) (CAS 7328-17-8).

Det er dog svært helt at afvise alternativer med disse indholdsstoffer, da det stort set er de eneste stoffer, for hvilke der er fundet oplysninger om de miljømæssige egenskaber. Ingen oplysninger om de miljømæssige egenskaber for de andre alternativer, er nødvendigvis ikke ensbetydende med, at de er ”godkendte” eller ikke er skadelige for vandmiljøet.

[1] Korrespondance med Louise Thorup Mark, Arbejdstilsynet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2011, © Miljøstyrelsen.