Flora and Fauna Changes During Conversion from Conventional to Organic Farming

Flora and Fauna Changes During Conversion from Conventional to Organic Farming

Sammenfatning og konklusioner

Denne projektrapport omhandler to års undersøgelser af, hvilke ændringer flora, insektfauna og sanglærker udviser i omlægningsfasen til økologisk drift. Projektet har taget afsæt i en treårig undersøgelse af effekter af nedsatte pesticiddoseringer på fem godser på Sjælland og Møn. Her indgik afgrøderne vårbyg, vinterhvede og sukkerroer. Den nærværende undersøgelse hos den ene forsøgsvært, Oremandsgaard Gods, har benyttet det forudgående projekts resultater vedrørende vilde planter, insekter og fugle som sammenligningsgrundlag. Herved sammenlignes ikke kun konventionel drift med omlægningsperioden på den aktuelle ejendom; men der er også grundlag for at belyse den mulige indflydelse af de tre forudgående års doseringsniveauer: normal samt 50% og 25% af normal. Begge projekter er relateret til pesticidhandlingsplan I, og begge er blevet finansieret af Miljøstyrelsen.

I den økologiske undersøgelsesperiode på to år kunne kun vårbyg og vinterhvede inddrages. Som i det tidligere projekt blev plantetæthed og antallet af plantearter samt blomstring og frøfald anvendt som målestørrelser, og dertil blev så føjet biomassemålinger. Prøvetagninger af insekter og visse andre leddyr blev som tidligere foretaget med en sugemaskine (støvsugerprincip). Antallet af sanglærker og andre fugle blev optalt cirka hver femte dag ved en kombination af punkttællinger og linietransekter. På de samme dage blev der foretaget indsamlinger af lærkeekskrementer, som siden blev mikroskoperet for rester af insekter. Herved kunne vigtige fødeemner for sanglærken identificeres og kvantificeres.

Tætheden af ukrudtsplanter og antallet af plantearter viste sig at være højere ved økologisk drift end ved normal (fuld) dosering i den konventionelle periode. Dog blev der ikke mere ukrudt end ved reduktion af sprøjtemiddeldoseringerne til 25%. Andelen af blomstrende vilde planter steg fra 30% i den konventionelle periode til 70% i den økologiske periode. Da sommerfugle generelt blev hyppigere i takt med øget forekomst af blomster, anses denne stigning som vigtig for forekomsten af sommerfugle. En ca. 35 ganges øgning af frø på jordoverfladen efter omlægning betød mere efterårs- og vinterføde til lærker og andre fugle, men også en landbrugsmæssig bekymring. De øgede fødemængder for frøædende fugle er dog kun tilgængelige, så længe marken henligger som stub.

En række af de prædatorer, der lever på jordoverfladen, gik betydeligt ned i forekomst i hvede, måske som bieffekt af hyppige mekaniske ukrudtsbehandlinger kombineret med lav ukrudtstæthed. Til gengæld var der i byg efter omlægning signifikant øget forekomst af alle undersøgte planteædende insekter (50% eller mere) samt af bladlusspecialiserede rovdyr (mere end 50%) og edderkopper (50% eller mere). Dette betød samlet en øgning af såvel den samlede insektbiomasse som biomassen af egnet lærkeføde.

Antallet af sanglærker steg hele 55% efter omlægning, og det ville være naturligt at se dette i sammenhæng med forbedrede fødeforhold. Imidlertid kunne en sådan sammenhæng ikke påvises statistisk. Den udslagsgivende faktor var afgrødebiomassen, og dermed sandsynligvis vegetationens struktur i forhold til lærkers præference for relativt åbne afgrøder.

Undersøgelsen af ekskrementer gav interessante oplysninger om lærkernes fødevalg, men visse gruppers over- eller underrepræsentation i ekskrementer og sugeprøver (der belyste forekomsten i marken) gav fortolkningsmæssige vanskeligheder. Indholdet af insekter og andre leddyr i ekskrementerne ændrede sig fra maj til juli, hvilket i vid udstrækning afspejlede tilgængeligheden af byttedyr i marken. Dog var der altid signifikant forskel på indholdet af insekter og andre leddyr i ekskrementerne og indholdet i sugeprøverne.

Der kunne ikke i forekomsten af nogen af de undersøgte organismer konstateres nogen form for effekter af de tidligere doseringsområder. Det tilskrives frøpuljen, som kun ændres meget langsomt, og den mobilitet, som flertallet af dyr er i besiddelse af i et eller flere livsstadier.

Det kan konkluderes, at omlægning i sædskifter som det undersøgte fører til forholdsvis beherskede ændringer i biodiversitet, men dog til en værdifuld øgning af en række naturelementer i marker. F.eks. er stigningen i blomstring og frøfald bemærkelsesværdig, men næppe sammenlignelig med tilstanden ved vedvarende fravær af pesticider. En forøgelse af antallet af plantearter vil således kræve en længere tidshorisont, men værdien af den forbedrede plantestatus (mere blomstring indicerer mere biomasse) for det ikke-skadelige segment af planteædende insekter må alt andet lige regnes for betydelig. En ganske væsentlig del af forbedringerne af insektforekomsten må tilskrives fraværet af insekticider. Dette fortæller, hvor vigtigt det er at undgå insekticider så meget som muligt, hvad enten det er som del af et miljøforbedringstiltag eller blot i almindelig landbrugspraksis.

Trods den manglende korrelation mellem mængden af insektbytte for sanglærker og øgningen af lærkeforekomsten er der næppe tvivl om, at en øget andel af usprøjtede marker mellem de øvrige marker vil fremme levegrundlaget for fugle. Et sådant tiltag kunne være værd at overveje, hvis de landbrugsmæssige ulemper kan løses eller modvirkes økonomisk; men det skal bemærkes at de fundne resultaters gyldighed knytter sig til korndomineret planteproduktion.