| Front page | | Contents | | Previous | | Next |
Survey of Dioxin Emission from PCP-treated Wood
Sammenfatning og konklusioner
Baggrund og formål
I forbindelse med de hidtil udførte massestrømsanalyser for dioxin fra henholdsvis 2000 og 2003 er pentachlorphenol-behandlet
træ (PCP-behandlet træ) fremhævet som en mulig væsentlig kilde til emissionen af dioxin i Danmark. Emissionen af dioxin til
luften fra PCP-behandlet træ er her estimeret til 0,5 - 26 g I-TEQ/år.
Der er ikke tidligere foretaget detaljerede undersøgelser af størrelsen af dioxinemissionen fra pentachlorphenol-behandlet træ.
Derfor bygger estimatet i de to massestrømsanalyser for dioxin på litteratur studier af de fysisk-kemiske egenskaber for dioxin
og lignende stoffer. Størrelsen af intervallet afspejler skønnets usikkerhed, og det er således størrelsen af intervallet, der i
forlængelse af Miljøstyrelsens Dioxinmåleprogram, ønskes belyst gennem en vurdering af mulige kilder, samt målinger for de
væsentligste kilder.
Formålet med projektet er således at få en indikation af om PCP-behandlet træ fremover skal anses som en væsentlig kilde til
den danske dioxinemission og om muligt at revurdere intervallet for emission fra PCP-behandlet træ. Derudover er
undersøgelsen en del af Danmarks bidrag til at møde forpligtigelserne i artikel 5 i Stockholm Konventionen om Persistant
Organic Pollutants (POPs).
Undersøgelsen
Projektet er udført i et samarbejde mellem COWI A/S og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), hvor DMU har udført PCP-
og dioxin-analyser, og COWI har foretaget markedsanalyse, prøveudvælgelse samt vurdering af de fremkomne
analyseresultater.
Det har inden for projektets rammer været muligt at analysere 10 prøver fra engangspaller samt fem prøver fra PCP-behandlet
træværk. På grund af det begrænsede antal analyser kan undersøgelsen kun give en indikation af det generelle niveau for
dioxinindhold i engangspalletræ og PCP-behandlet træ. Fordampningen fra træet er vurderet ud fra dioxinindholdet i træet, men
da fordampningen ikke kan måles, er også dette estimat behæftet med usikkerhed. Estimater for dioxinkoncentration og
-emission er derfor opgivet som 90 % konfidensintervaller.
Projektresultater
De følgende kilder til emission af dioxin til luft fra PCP-behandlet træ er blevet overvejet:
- Import af træ, der er behandlet med PCP
- Tilbageværende træ, der i perioden 1950 til cirka 1977 er blevet behandlet med PCP-træbeskyttelse i Danmark
Det har siden 1996 været forbudt at sælge produkter indeholdende 0,1 % PCP eller højere koncentrationer i EU. Ligeledes er
salg, import og eksport af varer med et PCP-indhold på 5 ppm eller højere forbudt. Dette gælder dog ikke for lande med
ocean-kyst, og det sidst registrerede forbrug af PCP og Na-PCP viser, at det derfor nu kun er Frankrig, Spanien, England og
Portugal, der anvender stofferne, svarende til et forbrug på 339 tons Na-PCP og PCP (1999).
Na-PCP anvendes til imprægnering mod blåsplint i landene Frankrig, Spanien og Portugal, blandt andet til engangspaller. Med
hensyn til importeret træ er den største import-kilde i Danmark derfor på nuværende tidspunkt import af engangspaller fra
Spanien, Frankrig og Portugal. Behandlingen mod blåsplint er også blevet anvendt på nogle typer tropisk træ produceret uden
for EU men er nu også ved at være forbudt i de lande, der eksporterer store mængder tropisk træ.
Den anden fomodentligt væsentlige kilde til dioxinemission fra PCP-behandlet træ er træ, der tilbage i perioden cirka 1950 -
1977 er blevet behandlet med træbeskyttelse indeholdende pentachlorphenol. Det er erfaringen, at stort set alle typer
træbeskyttelse anvendt i denne periode indeholdt pentachlorphenol.
Engangspaller
På baggrund af markedsanalysen er der udtaget 10 prøver fra engangspaller, som er importeret til Danmark med varer fra
henholdsvis Spanien, Portugal og Frankrig. Til trods for at det ikke har været muligt detaljeret at spore oprindelseslandet for
selve engangspallerne men kun for varerne på pallerne, viser analyserne af PCP-indholdet i de ti prøver, at der findes PCP i
seks af de ti prøver. Dette viser, at brugen af PCP stadig er udbredt i såvel Spanien, Portugal og Frankrig. Tabel 1 viser
resultaterne af PCP-screeningen.
Tabel 1
Målte PCP-koncentrationer i engangspalletræ.
Prøve nr. |
Varetype |
Land |
Målt PCP-koncentration [μg/kg] |
1 |
Vin |
Spanien |
nd1 |
2 |
Portvin |
Portugal |
231 |
3 |
Champagne |
Frankrig |
nd |
4 |
Vin |
Spanien |
nd |
5 |
Langostillos klør i lage |
Spanien |
nd |
6 |
Grønne oliven a la Provence |
Frankrig |
21 |
7 |
Grønne oliven |
Spanien |
33 |
8 |
Oliven |
Spanien |
75 |
9 |
Vin |
Frankrig |
166 |
10 |
Portvin |
Portugal |
26 |
Blind |
|
|
7 |
* Resultaterne er fratrukket værdien for blindprøven.
1 nd = not detected (ikke fundet).
Palletræsprøven med det største PCP-indhold (nr. 2) er efterfølgende blevet analyseret for dioxin, og prøven indeholdt 4,6 ng
I-TEQ/kg træ, hvilket er en lav koncentration sammenlignet med det PCP-behandlede træværk.
På trods af at den nuværende import af dioxin og PCP med importeret PCP behandlet træ således sandsynligvis er beskeden er
emissionen af dioxin til luften stadig væsentlig, da den primært er bestemt af den mængde dioxin der stadig er tilstede i
PCP-behandlet træ importeret i løbet af 1980'erne og 1990'erne. Emissionen er blevet revideret til 0.03 – 5 g I-TEQ/år, hvilket
kun er svagt mindre end det emissions estimat på 0.03 – 6 g I-TEQ/år, der tidligere er antaget.
Det pågældende træ er anvendt til konstruktions formal og vil med tiden langsomt blive bortskaffet hvilket ligeledes langsomt vil
mindske emissionen af dioxin til luften fra denne kilde. Det understreges, at de beregninger, der er præsenteret ovenfor, er
meget usikre og alene har til formal at angive den relevante størrelsesorden for de pågældende dioxin emissioner.
PCP-behandlet træværk
Prøveudvælgelsen til undersøgelsen af PCP-behandlet træværk er foretaget på baggrund af en kortlægning af historikken for en
række huse med træ fra perioden. Det er blandt andet blevet kortlagt, hvilken type træbeskyttelse, der er anvendt, samt hvor
mange gange det er anvendt. Ud fra historikken blev der udtaget fem træværksprøver, som er blevet analyseret for
dioxinindhold.
Tabel 2
Målte koncentrationer og forventede intervaller for koncentrationen i 2003.
Prøve nr. |
Bygget år: |
Antal påføringer 1960 - 1977 |
Forventet koncentration, 2003 (middelværdi)1
ng I-TEQ/kg træ |
Målt koncentration, 2003
ng I-TEQ/kg træ] |
1 |
1960 |
1 grunding og 3 overflade behandlinger |
121,7 - 5324,8 (2973) |
1097 |
2 |
1972 |
1 grunding |
80,0 - 3498,4 (1789) |
84 |
3 |
1968 |
1 grunding og 2 overfladebehandlinger |
110,0 - 4810,9 (2460) |
279 |
4 |
1970 |
1 grunding og 1 overfladebehandling |
95,0 - 4156,2 (2126) |
398 |
5 |
1972 |
1 grunding og 2 overfladebehandlinger |
112,2- 4908,4 (2510) |
212 |
Statistical analysis of measured concentrations |
ng I-TEQ/kg træ] |
90 % konfidensinterval for målte koncentrationer,
minimum |
34 |
90 % konfidensinterval for målte koncentrationer,
maksimum |
793 |
1. Den forventede koncentration er beregnet baseret på viden om antal grundinger og overfladebehandlinger, indholdet af PCP i
grundingsmidler (typisk 5 %) og overfladebehandlingsmidler (typisk 1 %) samt mængden af træ behandlet ved hver påføring.
Der er antaget en årlig fordampning på o,5 % af det aktuelle indhold af dioxin.
2 De målte koncentrationer er antaget at være normal fordelte. De angivne minimums og maksimums koncentrations
repræsenterer det interval indenfor hvilket 90 % af alle koncentrationer må forventes at blive registeret.
Der blev fundet dioxin i alle fem prøver, og tabel 2 viser koncentrationerne, som stemmer forholdsvis godt overens med de
intervaller, der er beregnet for indholdet af dioxin i de fem prøver ud fra en antagelse om en årlig fordampningsrate på cirka 0,5
% af det aktuelle indhold af dioxin.
Det totale indhold af dioxin i PCP-behandlet konstruktions træ, som stadig var i brug i Denmark er estimeret til 42 - 974 g
I-TEQ for 2003. Den årlige emission fra denne træmængde er baseret på en antaget årlig fordampning på 0,5 % af indholdet af
dioxin, estimeret til 0,2 - 4,9 g I-TEQ for 2003.
Hovedkonklusioner
- Indholdet af dioxin i den enkelte palletræsprøve, der blev analyseret for dioxin, var lavt. Koncentrationen af PCP i de
importerede palletræsprøver var også lav sammenlignet med de koncentrationer der kunne findes i importeret træ i begyndelsen
og midten af 1980'erne. Denne viden peger på at den nuværende import af engangspaller sandsynligvis ikke er en væsentlig
kilde til emission af dioxin i Danmark.
- På trods af at den nuværende import af dioxin og PCP med importeret PCP behandlet træ således sandsynligvis er beskeden
er emissionen af dioxin til luften stadig væsentlig, da den primært er bestemt af den mængde dioxin der stadig er tilsted i
PCP-behandlet træ imported i løbet af 1980'erne og 1990'erne. Emissionen er blevet revideret til 0.03 – 5 g I-TEQ/år, hvilket
kun er svagt mindre end det emissions estimat på 0.03 – 6 g I-TEQ/år, der tidligere er antaget.
- Den tilbageværende mængde dioxin i dansk PCP-behandlet træværk, er estimeret til 42 - 974 g I-TEQ i 2003.
- De målinger af dioxin, der er foretaget på konstruktions træ har ikke bekræftet eller afkræftet antagelsen om en årlig dioxin
fordampning på ca. 0,5 % af dioxin indholdet i det PCP-behandlede træ. Denne fordampningsrate passer rimeligt godt med de
øvrige data for de enkelte prøver af konstruktionstræ, såsom de målte koncentrationer, antallet og tidspunktet for grunding og
overfladebehandling etc. Da de målte koncentrationer er i den lave ende af intervallet for de forventede koncentrationer
vurderes det som usandsynligt at fordampningsraten skulle være lavere end antaget. En højere fordampningsrate kan på den
anden side nemt forklares ved at antage en højere start koncentration af dioxin i det behandlede konstruktions træ.
- I det en fordampningsrate på 0,5 % af det aktuelle dioxin indhold I det PCP-behandlede træ accepteres som et bedste
estimat kan den årlige dioxin emission fra PCP-behandlet konstruktions træ i Danmark i 2003 estimeres til 0,2-4,9 g I-TEQ.
- Den samlede emission fra PCP-behandlet træ kan dermed på baggrund af projektet opgøres til 0,23 - 9.9 g I-TEQ/år,
hvilket er lavere end det tidligere anvendte estimat på 0,5 - 26 g I-TEQ/år [Hansen og Hansen, 2003]. På trods af at intervallet
for emissionen er blevet indskrænket må PCP-behandlet træ stadig anses som en nævneværdig kilde til den samlede danske
dioxin emission.
| Front page | | Contents | | Previous | | Next | | Top |
Version 1.0 Juli 2004, © Danish Environmental Protection Agency
|