Pesticides Research, 83 – The Effect of Esfenvalerate and Prochloraz on Amphibians with special reference to Xenopus laevis and Bombina bombina

The Effect of Esfenvalerate and Prochloraz on Amphibians with special reference to Xenopus laevis and Bombina bombina

Dansk sammendrag

FETAX testen, der anvender den sydafrikanske sporefrø, Xenopus laevis, er den eneste internationalt anerkendte testmetode til vurdering af kemiske stoffers effekt på amfibier. Da denne testmetode på en række områder vanskeliggør en relation til danske forhold, er et af formålene med denne undersøgelse derfor at udarbejde en ny test guideline med en for europæiske forhold relevant testorganisme. Klokkefrøen Bombina bombina er blevet udvalgt som testorganisme i denne undersøgelse, da den er udbredt over hele Europa og derudover er grundigt undersøgt her i Danmark. Ved at anvende denne frø er det muligt at lave en sammenligning mellem de udviklede laboratorieforsøg og de feltforsøg, der udføres i Fyns amt. Resultaterne fra denne undersøgelse har vist, at det er lykkedes at udarbejde en metode, således at vi kan få klokkefrøen til at yngle hele året og få den til på et på forhånd fastlagt tidspunkt at give et tilstrækkeligt antal sunde embryoner, hvilket er en forudsætning for at kunne anvende denne organisme som testorganisme til økotoksikologiske test. Den udviklede testmetode blev undersøgt med to pesticider (esfenvalerat og prochloraz). Derudover blev der udført standard forsøg med Xenopus med de samme to pesticider for herved at kunne sammenligne følsomheden hos de to forskellige arter.

Esfenvalerat har kun en lille effekt på embryonernes dødelighed, og dette gælder både for Xenopus og Bombina. Således er LC₅₀ værdien større end 150 µg/l for begge arter. Hvis man derimod betragtet misdannelser som et end point, findes EC₅₀ værdier nede på 3 og 29 µg/l for henholdsvis Xenopus og Bombina. Det skal dog bemærkes, at de to arter reagerer på esfenvalerat på samme måde, samt at forskellen i følsomhed er under en faktor 10. En sådan forskel i følsomhed betragtes ikke som værende markant. Det skal bemærked, at der ved in vivo observationer blev iagttaget en markant effekt ved en stofkoncentration på helt ned til 1 µg/l og det hos begge arter. Effekten ved disse lave koncentrationer bestod i, at embryonerne havde krampeagtige vridninger, en effekt der forøges i intensitet med forøget eksponeringstid og dosis.

Der ses ingen forøget dødelighed, når Xenopus og Bombina eksponeres for prochloraz i stofkoncentrationer på op til 3 mg/l. LC₅₀ værdierne blev bestemt til at være 4,5 mg/l hos Xenopus og mere end 10 mg/l hos Bombina. Det mest følsomme end point, der let kunne kvantificeres, var dog, som tilfældet var ved esfenvalerat, registreringen af misdannelser. Således fandtes EC₅₀ værdier på 1,4 mg/l hos Xenopus og 1,5 mg/l hos Bombina. Flere af embryonerne havde mange misdannelser, og samme type af misdannelser blev observeret hos de to forskellige arter. Denne undersøgelse viste, at gelékappen omkring frøæggene ikke havde nogen virkning på effekten af prochloraz. Derudover viser resultaterne fra både esfenvalerat og prochloraz, at der ikke er en markant forskel i følsomheden overfor disse to stoffer hos de to undersøgte arter.

Undersøgelsen viser endvidere, at hvis man alene bygger sin vurdering over pesticidernes toksicitet på en registrering af dødelighed efter en given eksponeringsperiode, vil man antage, at disse amfibier er relativt tolerante overfor de undersøgte pesticider. Det er dog af væsentlig betydning også at tage de sublethale effekter med i sin vurdering af stofferne. Baseret på de misdannelser, som de valgte pesticider forårsager, er det klart, at forkerte konklusioner ville være draget, hvis man ikke tog hensyn til de in vivo observationer og de øvrige sublethale effekter, som stofferne medfører.

Før en endelig vurdering af risikoen vedrørende forskellige pesticiders toksiske effekter overfor amfibier i danske vandhuller kan foretages, er det nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser. Disse undersøgelser bør omfatte en måling af pesticid-koncentrationer i miljøet, inddragelse af flere pesticider til effektvurderinger, undersøgelse af forskellige temperaturers indflydelse på effekten af pesticider samt en analyse af forskellige livscyklus stadiers følsomhed overfor pesticider.