Pesticides Research, 85 – Effects of Pesticides on Bombina bombina in Natural Pond Ecosystems

Effects of Pesticides on Bombina bombina in Natural Pond Ecosystems

Dansk sammendrag

Formål

Formålet med dette projekt var at undersøge effekter af pesticider på vækst og overlevelse af æg og haletudser af klokkefrø samt at undersøge overlevelsen af voksne klokkefrøer på deres levesteder.

I gennem tre år (1993-95) blev der gennemført en feltundersøgelse fra maj til august i 8 vandhuller på Avernakø (Fyns Amt) og i 3 vandhuller på Østfyn. Vandhullerne blev udvalgt blandt eksisterende vandhuller i konventionelle landbrugsområder undtagen to vandhuller på Østfyn. Landmændenes anvendelse af sprøjtemidler på marker omkring vandhullerne blev ikke ændret i forbindelse med undersøgelsen.

To typer af eksperimenter blev udført for at undersøge effekter af pesticider på overlevelse af æg og små haletudser (<0,2 g) og vækst og overlevelse af store haletudser (>0,2 g). Klokkefrø æg blev placeret i poser (35 l) inden i bure (1,25*1,25*0,6 m) i hvert vandhul, hvorefter klækning og overlevelse blev registreret, til haletudserne vejede 0,2 g. Klokkefrø haletudser blev opdrættet i akvarier til en vægt på 0,2 g. Haletudserne blev derefter overført til bure, hvor vækst (vægt og længde) og overlevelse blev registreret til metamorfose. Æg og haletudser blev tilset ugentligt. Haletudsernes prædatorer blev registreret og fjernet fra burene ved hvert besøg. Vanddybde og maksimum/minimum vandtemperatur i vandhullerne blev registreret ugentligt. Prøver af epifytiske belægninger af alger, bakterier, hjuldyr og protozoer i vandhullerne blev taget ugentligt fra plastfolie til bestemmelse af mængde og diversitet af potentielle fødeemner for haletudserne (kun i 1994 og 1995).

Vandprøver til analyse af pesticider blev taget fra overfladevandet (0,5 cm) i vandhullerne ugentligt. Landmændene afgav en detaljeret rapport over forbrug af pesticider og gødning (produkt, dosis, dato) ved afslutningen af hver sæson.

Overlevelsesdata for voksne klokkefrøer på Agersø, Avernakø, Hjortø, Knudshoved Odde og Nekselø blev indsamlet og vurderet i forhold til arealanvendelse.

Herbicider blev fundet i 10 ud af 11 vandhuller inklusive et fund i hvert af de to vandhuller i uopdyrkede områder. Insekticider og fungicider blev fundet i 6 af vandhullerne, men kun i landbrugsområder.Kun tre insekticider og to fungicider blev fundet, men hele 14 herbicider blev fundet. Den maksimale koncentration af herbicider var 11,440 g/l, hvorimod insekticider og fungicider nåede en maksimal koncentration på henholdsvis 460 ng/l og 7,475 g/l. Herbicider var langt mere persistente end insekticider og fungicider.

Antal pesticidfund i vandhullerne faldt med bredden af bræmmen og der blev fundet en tendens til faldende maksimale koncentrationer af pesticider i vandhullerne med stigende bræmmebredde (1-10 m). Højden af vegetationen i bræmmen (0-1 m) havde ingen effekt. End ikke en bræmme på 10 m bredde var tilstrækkeligt til at sikre vandhuller mod forurening med pesticider.

Kun i et tilfælde blev der fundet en effekt af pesticider på klokkefrø haletudser. Høje koncentrationer af flere herbicider i et vandhul forårsagede sandsynligvis, at alle makrofytter døde. De epifytiske belægninger af alger, protozoer, hjuldyr og bakterier, som haletudserne lever af, forsvandt næsten helt og blev erstattet af trådalger. Resultatet var en katastrofalt dårlig overlevelse af både små og store haletudser.

Der blev fundet korrelationer mellem forurening med pesticider og vækst parametre for haletudser, men resultaterne var ikke entydige.

Generelt klækkede en meget høj procentdel af æggene, og der var ingen effekt af pesticider på dette stadie. De nyklækkede haletudser var meget sårbare og overlevelsen varierede stærkt.

I 3 ud af 8 mulige korrelationer blev der fundet en signifikant positiv sammenhæng mellem mængde og kvalitet af egnede fødeemner for haletudserne og vækst og overlevelse af haletudserne. Dette indikerer, at kvalíteten og tykkelsen af epifytiske belægninger på stængler af højere planter sandsynligvis er af stor betydning for væksten af klokkefrø haletudser.

Gennemsnitligt overlevede halvdelen af klokkefrø haletudserne i burene til metamorfose, men resultaterne var meget varierende og gav kun et ringe grundlag for konklusioner.

Overlevelsen af voksne klokkefrøer var generelt lavere i intensivt opdyrkede landbrugsområder end i uopdyrkede områder.