Environmental Project, 995 – Update on Impact Categories, Normalisation and Weighting in LCA - Selected EDIP97-data

Update on Impact Categories, Normalisation and Weighting in LCA

Sammenfatning og konklusioner

Rapporten indeholder en række elementer der alle har relation til vurdering af miljøbelastninger i UMIP-metoden:

- Den giver en kortfattet introduktion til visse nøglebegreber i UMIP såsom personækvivalenter, normalisering og vægtning

- Den indeholder en kortfattet diskussion omkring valg af belastningskategorier, set i relation til anbefalingerne i ISO's standarder om livscyklusvurdering, den internationale konsensus om de enkelte metoders anvendelighed samt mulighederne for at foretage beregninger i et EDB- værktøjet LCV, der er specielt udviklet til at håndtere UMIP-metoden

- Den beskriver en række procedurer, der gør det muligt at udarbejde normaliseringsfaktorer for EU-15 og Verden gennem ekstrapolation fra forholdsvis begrænsede datamængder

- Den giver et detaljeret indblik i det datagrundlag, der er anvendt for at opdatere UMIP's eksisterende vægtningsfaktorer og udarbejde nye vægtningsfaktorer for EU-15 og på globalt plan.

Omkring valg af belastningskategorier giver rapporten en oversigt over de belastningstyper, som er nævnt/behandlet i en række centrale LCA-dokumenter og metodebeskrivelser. Der er naturligvis en del kategorier og metoder, der er fælles for alle metoder, men omkring vurdering af forskellige former for lokale belastninger som human toksicitet, økotoksicitet, brug af arealer, støj m.v. er der foreslået metoder, der har betydelige forskelle. Rapporten tager ikke stilling til, om en bestemt kategori skal medtages i en LCA eller om den ene eller den anden fremgangsmåde er den bedste. Anbefalingen er, at man inkluderer en så bred vifte af belastningstyper, at formålet med LCA'en kan opfyldes. Hvis man udelader visse belastningstyper, skal dette være et bevidst og begrundet valg, hvor manglende kvantificerbarhed ikke uden videre bør accepteres som begrundelse. Der er i det overordnede LCA-koncept ikke krav om kvantificering, og kvalitative vurderinger kan derfor meget vel anvendes til at beskrive vidensmæssige huller. Endelig peger rapporten på, at det i nogle tilfælde kan være relevant at udvikle og anvende metoder til vurdering af andre belastningskategorier end de traditionelle. Her skal man dog være opmærksom på, at dette ofte er tidskrævende/dyrt, men den endelige beslutning om at inkludere en eller flere nye belastningskategorier bør afgøres i samråd mellem opgavestilleren og LCA-praktikeren.

Et andet formål med delprojektet var at udvikle normaliseringsfaktorer for de 15 nuværende EU-lande og – hvor muligt og relevant – også på globalt niveau. I den originale UMIP-metode er der "kun" udarbejdet normaliseringsreferencer for Danmark, hvilket på nogle områder kan give vanskeligheder med at tolke resultaterne. Ved at udarbejde nye normaliseringsreferencer, først og fremmest for EU-15, får LCA-praktikeren og opgavestilleren bedre muligheder for at vurdere betydningen af de enkelte belastninger i et internationalt perspektiv.

For EU-15 blev de nye normaliseringsreferencer for fotokemisk ozondannelse, forsuring, næringssaltbelastning og human- og økotoksicitet beregnet på forskellige måde ved hjælp af tilgængelige data fra en bred vifte af litteraturkilder. For visse stoffer/aktiviteters bidrag til belastninger som human- og økotoksicitet er der dog ekstrapoleret fra enkeltstående nationale opgørelser, idet der ikke findes et konsistent datagrundlag. Ekstrapolationen er foretaget ud fra den basale antagelse, at der er en lineær sammenhæng mellem et EU-lands økonomiske aktivitet og dets udledninger af et givet stof eller stofgruppe. Hvor muligt, er der i sådanne tilfælde krydsrefereret med de få tilgængelige data for at få en indikation af usikkerheden.

De nye globale normaliseringsreferencer er fremkommet ved at anvende relationen mellem et lands/regions (EU-15) økonomiske aktivitet (målt som bruttonationalproduktet (GDP)) og dets udledninger af stoffer, der bidrager til forsuring. Begge parametre har et relativt velfunderet statistisk grundlag for mange lande og det var muligt at vise en god korrelation mellem dem. Baseret på den viste sammenhæng er der udarbejdet en generel ekstrapolationsmodel, der simpelt skalerer fra den europæiske normaliseringsreference til globalt niveau, en såkaldt Verdensproxy.

Rapporten beskriver de – ofte betydelige – usikkerheder, der er ved de ny normaliseringsreferencer. På trods af usikkerheden anbefaler rapporten dog brug af de europæiske normaliseringsreferencer som udgangspunkt i en vurdering. Anbefalingerne, der er mere detaljeret beskrevet i delprojektets vejledning, begrundes i at de fleste LCA'er inkluderer belastningspotentialer, der finder sted i et bredt udvalg af lande og regioner, og at det derfor er mest relevant at bruge normaliseringsfaktorer, der matcher det geografiske spektrum. Det anbefales dog også at anvende de danske normaliseringsreferencer og Verdensproxyer i en følsomhedsanalyse med henblik på at fastslå, hvor robuste konklusionerne er.

Rapporten giver et detaljeret indblik i de datakilder og procedurer, der er anvendt ved beregning af alle normaliseringsreferencer. For hver enkelt belastningskategori findes talmaterialet i tabelform, inklusive en lang række mellemregninger. Disse kapitler har mest interesse for eksperter, der for eksempel kan bruge tallene til andre typer af beregninger, men de er naturligvis også et godt udgangspunkt for eventuelle opdateringer.

Rapporten afsluttes med et kapitel, hvori der beregnes nye vægtningsfaktorer for Danmark, EU-15 og på globalt plan. Også dette kapitel giver et detaljeret indblik i de grundlæggende data og de usikkerheder, der er forbundet med beregningerne. Globale vægtningsfaktorer for regionale belastningskategorier behæftet med relativ stor usikkerhed, og for de lokale belastningskategorier har det ikke været muligt at beregne en troværdig vægtningsfaktor. Dette kræver i princippet at der findes oplysninger om både de nuværende udledninger og specifikke reduktionsmål for disse for et givet land eller region. En konsistent indsamling og bearbejdning af sådanne informationer ligger langt udenfor rammerne det nærværende projekt, og det anbefales derfor, at man anvender vægtningsfaktorerne for EU-15 som udgangspunkt i sin vurdering, idet disse er beregnet med en acceptabel sikkerhed. Det skal dog bemærkes, at de europæiske vægtningsfaktorer for lokale belastninger med stor sandsynlighed er underestimerede i forhold til faktorerne for regionale belastninger. Årsagen er, at det selv for "nærområdet" EU-15 er vanskeligt at skabe et overblik over de enkelte landes reduktionsmål for udledninger af enkeltstoffer og stofgrupper.

Det konkluderes afslutningsvis, at rapportens resultater giver mulighed for en livscyklusvurdering med et bredere perspektiv end den originale UMIP-metode. Det bredere perspektiv kan imidlertid kun opnås på bekostning af en større usikkerhed, og rapportens og den tilhørende vejlednings anbefalinger fokuserer derfor på, at der bør anvendes følsomhedsanalyser i det omfang, det er muligt og relevant for at leve op til LCA'ens målsætninger.